PENGEUGE UNGE OG DIGITAL SIKKERHED www.pengeuge.dk 1
Om Unge og dgtal skkerhed Materalet tl Pengeuge består af tre undervsnngshæfter. Ud over dette hæfte om unge og dgtal skkerhed er der to hæfter om prvatøkonom (nveau 1 og 2). Tl lærere Hæftet om dgtal skkerhed ndeholder mange nformatoner. Udvælg hvlke dele dne elever skal undervses og forsøg at have dalog om emnerne klassen. Læs mere lærervejlednngen tl Pengeuge. "Unge og dgtal skkerhed" er udvklet tl brug under Pengeuge og har tl formål at højne bevdstheden blandt unge om de udfordrnger, som også følger med dgtalserng. Pengeuge er en kampagne fra FnansDanmark, som har hovedfokus på unge og prvatøkonom, men også har dgtal skkerhed som tema. Hæftet er skrevet et samarbejde mellem FnansDanmark, Poltet, Dgtalserngsstyrelsen, E-mærket og Mederådet for Børn og Unge. Mederådet for Børn og Unge er samfnanseret af Den Europæske Unon. Redaktør: Troels Juel, konsulent FnansDanmark ISBN: 978-87-91887-76-5 Grafsk tlrettelæggelse: ZUPA Fotos: Forsde: Aleksandar Goergev/Getty Images. Sde 3: Maskot/Getty Images. Sde 10: Bloom Productons/Getty Images. Copyrght: FnansDanmark Materalet kan frt anvendes undervsnngsøjemed mod tydelg kldeangvelse. Hæftet er udvklet december 2016. 2
INDLEDNING Derfor er dgtal skkerhed vgtg I dag foregår en stor del af dt lv på nettet. Når du deler dne blleder på Instagram, overfører penge va MoblePay eller shopper på nettet, så foregår det alt sammen dgtalt. At verden er blevet dgtal åbner mange mulgheder, men det kræver samtdg, at du har vden om de mulgheder og problemer, som opstår sammen med dgtalserngen. Det kan være alt fra at håndtere Dgtal Post tl at blve god tl at lave et password, som er svært at bryde. Derfor har Pengeuge et tema om dgtal skkerhed: Du skal vde, hvordan du skrer dg selv bedst, når du er på dgtale platforme. Den grundlæggende regel er, at du skal bruge dn sunde fornuft. Hvs du ser et mærkelgt lnk, så tryk kke på det. Hvs du synes, at et tlbud ser for godt ud tl at være sandt, så er det nok kke en påldelg webshop, og hvs du bruger det samme password tl alle dne logns, så er du meget sårbar, hvs nogen får adgang tl dt password. Brug nettet, apps og socale meder alt det du vl. Dgtalserng er kommet for at blve, og det gør vores tlværelse nemmere, sjovere og mere effektv, men hvs du vl styrke dn skkerhed, så starter det med dg selv, nemlg ved at du bruger dn sunde fornuft, når du færdes dgtalt. Pengeuge vl hjælpe dg på vej og derfor har v samlet en række gode og vgtge råd tl dg om dgtal skkerhed. Hæftet her ndeholder en en del af den vden, som kan gøre dg skker på nettet. God fornøjelse! Med venlg hlsen Pengeuge Samarbejdspartnere bag Pengeuges tema om Unge og dgtal skkerhed: FnansDanmark, Poltet, E-mærket, Dgtalserngsstyrelsen og Mederådet for Børn og Unge. 3
INDHOLDSFORTEGNELSE PASSWORD Sde 5-7 SOFTWARE Sde 8-11 DIGITALE PENGE Sde 12-13 HANDEL PÅ NETTET Sde 14-15 DIGITAL POST Sde 16-17 SOCIALE MEDIER Sde 18-19 4
PASSWORD SÅDAN LAVER DU ET GODT PASSWORD Når du laver dne passwords, skal du kke bruge nformatoner, som er let tlgængelge på de socale meder. Du skal altså kke bruge ttlen på dn favortflm, navnet på dn fodboldklub, mor, kæreste eller kæledyr, dn fødselsdato osv. To af de mest anvendte passwords er "123456" og "password", som du selvfølgelg også skal undgå. Generelt skal du forsøge at skabe en så stor varaton som mulgt dne passwords. Brug forskellge passwords Du anvender skkert mange forskellge nettjenester, som alle har egen logn. Nogle synes, det kan være svært at huske mange passwords, men det handler om at øve sg, så kan man godt lære at huske mange forskellge passwords. Du løber en stor rsko, hvs du anvender det samme password tl både Facebook, Instagram og dn Netbank. Så er der nemlg kun ét password, der skal gættes, før andre har adgang tl alle dne profler. ILLU: Vælg dt brugernavn Jakob Vælg dt password ILLU: LOGIN POP-UP kat Gentag dt password Opret logn Megt rnge styrke Lær at konstruere gode passwords Hvs du vl lave et stærkt password, så er længden på dt password vgtg. Dt password bør være mndst 12 tegn. Ud over længden ndeholder skre passwords også en blandng af store og små bogstaver samt tal og symboler. Så blver det sværere at gætte dt password. Tænk sætnnger Prøv at tænke på en adgangssætnng stedet for et password. En adgangssætnng er et kort ordsprog eller en sang, som du anvender tl at opbygge et stærkt password. 5
Du kan fx anvende et vers fra en sang og herfra tage det første bogstav fra hvert ord. Så sætter du det nd en rækkefølge, som er let at huske (syng gerne mens du taster), og så skal der anvendes specaltegn, store bogstaver og tal forskellge steder passwordet og kke kun starten eller tl sdst. bruger_14 ************** For eksempel vlle "T@k3W0rldStrm" (Take The World By Storm) være et stærkt password, der også er tl at huske. Et password skal være nemt at huske for dg og svært at gætte for andre. Gør dn mønster-adgangskode skker At tegne en skker mønster-adgangskode på en Androdenhed (mønstre bruges sær tl logn) er lge så vgtgt som et godt password med tal og bogstaver, men mange kan kke lave gode mønstre: En analyse af 4000 forskellge mønstre vste, at hele 77 procent af mønstrene startede et af de fre hjørner på skærmen. Af dem begyndte hele 44 procent fra det øvre venstre hjørne. 10 procent af låsemønstrene havde desuden form som et bogstav oftest det første bogstav et famlemedlems navn. Det er alt for let at gætte. Her er de mest brugte passwords verden 2016: 1. 123456 6. 123456789 2. password 7. 12345678 3. welcome 8. sunshne 4. nnja 9. prncess 5. abc123 10. qwerty En skker mønsterkode består af et mønster med lnjer, der krydser hnanden. Det er vgtgt at deaktvere funktonen "Gør mønster synlgt", for at der kke er nogen, der kan se mønsteret, mens du tegner det. 6
HVORFOR BLIVER FOLK SNYDT AF IT-KRIMINELLE? De IT-krmnelle er blevet mere organserede og målrettede. Deres foretrukne strateg er nu at udnytte, når folk kke tænker sg om. De IT-krmnelle fnder hele tden på nye veje forsøget på at narre folk, så deres metoder er kreatve og kan være svære at gennemskue. FAKTA Brug kke dn fødselsdag eller navnet på famlemedlemmer eller kæledyr dne passwords. Det er alt for nemt at gætte! For mange unge skfter kke password Et godt råd er derfor, at du bør ndstlle dn hjerne og dn adfærd på, at svndelforsøg desværre er blevet en del af vores hverdag. IT-krmnelle udnytter vden om, at folk genbruger deres passwords. Så skal de krmnelle kun hacke et enkelt password, og så har de adgang tl alle kont. Et af tdens største problemer omkrng password er, at 57 procent af danskerne genbruger deres adgangskoder. DISKUTER I KLASSEN Hvordan skrer man, at andre har svært ved at gætte ens passwords? Har du mstanke om, at nogen har gættet dt password? Så skft det med det samme! 7
SOFTWARE SOFTWARE PÅ DIN MOBIL, TABLET OG COMPUTER Hvad er et devce? Et devce er en fællesbetegnelse for dn computer, dn smartphone og dn tablet. Altså er et devce en fællesbetegnelse for alle enheder, du kan gå på nettet med, eller du kan nstallere apps på. supermarkeder, og du kan bruge dn netbank va en enkelt kode. Alt sammen er supersmarte løsnnger, der gør dn hverdag lettere så længe du husker at holde dne devces skre. På den måde kan du gøre det langt sværere for krmnelle hackere at få fat dne personlge oplysnnger eller dne penge. Hvad betyder "malware" og "hackng"? Malware er en sammentræknng af de to engelske ord "malcous" og "software" og kan oversættes som "ondsndet software". Det er en fællesbetegnelse for programmer, som gør skadelge eller uønskede tng. Hackere er en betegnelse for personer, som leder efter og udnytter skkerhedshuller computere, moble enheder eller computernetværk tl at bryde nd andres personlge nformatoner, data og blleder. Hackere anvender fx ondsndede programmer som spyware og malware tl at passere selv avancerede computer skrngssystemer. Betegnelsen anvendes dag næsten kun om IT-krmnelle. Du bruger dn mobl, tablet og computer hele tden og mulghederne for, hvordan du kan bruge dne devces, udvkler sg konstant. Du kan fx kommunkere onlne med venner og famle, men også med skolen, lægen og banken. Du kan shoppe netbutkker drekte va apps på dn tablet, du betaler med moblen TIPS OG TRICKS TIL HVORDAN DU KAN HOLDE DINE DEVICES SUNDE Husk at opdatere Dne devces gør dg som regel helt automatsk opmærksom på, at du skal opdatere dem. Dog tager det gerne ldt td at gennemføre opdaterngen, og det kan derfor være frstende at udskyde det tl et senere tdspunkt. Sørg for at få det gjort samme dag, som du opdager, at opdaterngen lgger klar. OBS: Hvs dne devces kke blver opdateret med den seneste software, kan de være sårbare over for hackng, malware og vrusangreb. Det vl sge, at fremmede fx kan suge oplysnnger ud eller helt overtage dn mobl. 8
Brug antvrus Et antvrusprogram hjælper dg med at holde skadelge fler ude af dn computer, mobl og tablet. Der fndes en række grats programmer, du frt kan downloade og nstallere. Hvs du vl øge beskyttelsen yderlgere, kan det mdlertd være godt gvet ud at nvestere en betalngsudgave og det behøver kke være dyrt. En abonnementsløsnng kan fås for ca. 100-200 kr. om året. Tal med dne forældre om at købe en pakke med flere lcenser, så kan I beskytte alle jeres devces på én gang. ellers rskerer, at uvedkommende kan overvåge dne onlne aktvteter og opsnappe dne personlge oplysnnger. OBS: Mange butkker, caféer m.m. tlbyder åbne netværk tl deres kunder. Hvs en hacker er med på netværket, kan vedkommende stjæle dne brugeroplysnnger, som blver afsendt fra dn mobl. Så tænk over hvlket wf-netværk du logger på. OBS: Det er meget vgtgt at have et antvrusprogram på devces også dn mobl. Dette gælder uanset, om du har en Phone, Androd-telefon eller noget helt tredje, da dn mobl både er dn "mn-pc" og dt betalngsmddel. Hvs du kke har et antvrusprogram, så er dn telefon mere åben over for vrus/malware og hacker-angreb, når du surfer rundt på nettet eller modtager sms er og mals. Vær krtsk over for åbne wf-netværk Du har måske sat dn mobl op tl automatsk at logge på wf-netværket hjemme hos dg selv og måske også på skolen og hos dne venner. Det er nemt og hurtgt, og du kan samtdg spare på dataforbruget på dn mobl. Derfor er det også frstende at logge på et grats åbent wf-netværk, når du er ude byen. Men det er vgtgt, at du opmærksom på kun at anvende wf-netværk, hvor du kender udbyderen, da du 9
Ved du, hvad du downloader? Du downloader ofte nye spændende apps og programmer tl dn mobl, tablet og computer og når du bruger de autorserede tjenester som fx Appstore og Google Play, kan du vde dg nogenlunde skker på, at dne 10 downloads kke er fyldt med skdt (du skal dog være opmærksom på, at kke alle apps og programmer va de autorserede tjenester er gennemtestede!).
Du skal kke downloade apps og programmer drekte va lnks mals og beskeder, da de kan ndeholde vrus og malware. OBS: Man skal altd være opmærksom på, hvlke programmer man henter fra nternettet. Hvs noget er grats, men burde koste penge, kan det være fyldt med vrus eller malware. Der er mange eksempler på falske mals og sms er, hvs eneste hensgt er at stjæle oplysnnger fra dg ved at lokke dg tl at downloade nfcerede fler. DISKUTER I KLASSEN Hvorfor er det vgtgt at opdatere sne devces? Hvor tt opdaterer I? Tænker I over, hvlke trådløse netværk I logger på? Har I hørt om nogen, som blev hacket? Hvad skete der? Hvordan vl du ændre adfærd, når du bruger dne devces? Hvad vl du gve af råd tl andre? App Skal have adgang tl Hvordan vl du skre dn mobl bedre? Identtet Kontaktpersoner SMS Lokaltet Accepter Hvad gver dne apps tlladelse tl? Når du henter apps ned på dn mobl og tablet, gver du samtdg de forskellge apps en række tlladelser. Men hvad går de tlladelser egentlg ud på? Det er en god dé at gå nd dne ndstllnger på dn mobl, hvor du ved hver app kan se, hvlke tlladelser du har gvet app en og aktvt slå tlladelserne tl og fra. OBS: Mange apps vl have tlladelser, de vrkelgheden kke skal bruge. Skal en lommelygte app fx have lov tl at tlgå dne kontakter, blleder, mkrofon etc.? Hvs uvedkommende hacker sg nd dn mobl, vlle de værste fald kunne gøre brug af alle tlladelserne og lytte med på, hvad du taler om, tage blleder af dg eller få adgang tl dne prvate blleder. 11
DIGITALE PENGE PAS PÅ DINE DIGITALE PENGE! Dne penge fndes kke kun sedler og mønter. Dne penge er blevet dgtale! De fleste bruger dag moblbank, netbank og MoblePay. I neteller moblbanken kan du overføre penge tl andres kont, betale regnnger eller overføre penge mellem dne egne kont. Der er forskel på moblbanker, men typsk skal man bruge NemID, når man skal gennemføre betalnger tl andre kont end sne egne. Når det er overførsel mellem dne egne kont (hvs du har flere), så kan de gennemføres med en selvvalgt kode. Det er vgtgt, at du skrer dg, at andre kke kan benytte dn net- eller moblbanksløsnng ved at sørge for, at ngen får kendskab tl dt password tl NemID eller andre koder. på mobltelefonen. Det er kke særlg smart at tage et bllede af dn pnkode eller af dt nøglekort tl NemID og have det lggende dn kamerarulle på moblen. Det er guf for en hacker og derfor er det eksempelvs også ulovlgt at have et bllede af st Nem-ID. Hvs nogen hacker dn telefon, så kender de nemlg straks alle de koder, som du har blleder af uden at skulle gætte dem. Du skal være opmærksom, når du sender penge, at det er tl den rgtge modtager og du skal kontrollere, at beløbet, du sender, er korrekt. Det er kke så sjovt at komme tl at sende 2 500 kr., hvs du vrkelgheden bare skulle overføre 250 kr. Husk altd at tjekke en ekstra gang om oplysnngerne står rgtgt. MOBILBETALINGER Bankerne tlbyder MoblePay som bl.a. kan bruges tl at overføre penge mellem personer og betale butkker va mobltelefonen. Moblbetalngsløsnngerne er personlge og må kun bruges af dg. Derfor skal andre kke have adgang tl dn telefon, uden at du kan se, hvad de laver. Pas på dn pnkode Du skal selv vælge en pnkode tl dn moblbetalngsløsnng. Det er vgtgt, at du skrer dg, at andre kke får kendskab tl dn kode, lgesom du kke bør skrve den ned eller opbevare den DANKORT XXXX XXXX XXXX XXXX 12
BETALINGSKORT Et betalngskort kan bruges tl køb forretnnger enten fysske eller netbutkker tl hævnng af kontakter hæveautomater. Et betalngskort er personlgt og har tlknyttet en 4-cfret kode, som du taster nd, når du handler almndelge butkker eller hæveautomat. Det er vgtgt, at du sørger for, at andre kke får kendskab tl dn kode, eksempelvs ved at skre dg, at koden kke kan aflæses over dn skulder, når du taster den nd. Det er en god dé at holde en hånd op foran tastaturet, når du taster, hvs der er en kø bag dg. Tjek også at beløbet, som du betaler, passer med det beløb, dne varer koster. Ekspedenten kan også komme tl at taste et for stort beløb nd. Sørg derfor også altd for at få en kvtterng for dt køb. Hvs du mster dt betalngskort eller er tvvl om det er blevet msbrugt skal du straks kontakte dn bank. Hvlke typer af betalngskort kender du? Der fndes forskellge typer betalngskort, fx debetkort og kredtkort. Debetkort er et betalngskort, hvor købsbeløbet trækkes fra dn konto med det samme eller senest næste bankdag. Derfor er det ofte banker, som udsteder debetkort, da det er nødvendgt at have drekte adgang tl kortbrugerens konto for at kunne trække købesummen med det samme. Dankort er et eksempel på et debetkort. Flere banker tlbyder debetkort med saldokontrol, så du kke kan bruge flere penge, end der står på kontoen. Eksempler på saldokontrolkort er MasterCard Debt, Maestro og Vsa Debt. Kredtkort er et betalngskort, hvor der går et vst tdsrum, nden beløbet trækkes fra forbrugerens konto, fx kan det være aftalt, at kortbrugeren ved udgangen af hver måned betaler for månedens køb på kortet. Eksempler på kredtkort er MasterCard, Dners Club og Amercan Express. Uanset hvlken type kort du har, så skal du være opmærksom på, hvor meget der er blevet hævet på kortet, så dt forbrug kke løber løbsk. Har du mstet dt betalngskort, eller har du mstanke om svndel? Så rng tl dn bank med det samme. 13
HANDEL PÅ NETTET Unge handler på nettet som aldrg før. Det er der god grund tl: Nettet er et spændende sted at fnde de nyeste varer eller at fnde gode tlbud. Men nettet er også et sted, hvor plattenslagere prøver at snyde kunder, som kke bruger deres sunde fornuft. Derfor har v skrevet otte gode råd, som du kan bruge, når du handler på nettet. TJEK WEBSHOPPENS LAND Handler du på netbutkker uden for EU, rskerer du at skulle betale told, og så blver dne varer dyrere, end hvad du havde regnet med. Hav det altd med dne overvejelser, før du trykker køb. Kg efter e-mærket På danske webshops er det en god de at kgge efter e-mærket. Mærket vser, at webshoppen lever op tl e-mærkets forbrugerbeskyttende krav. Opstår der problemer, hjælper e-mærkets jurster dg helt grats. På nogle e-mærkede webshops kan du desuden se, hvordan andre kunder har vurderet deres handel, samt hvor hurtgt shoppen afsender sne varer. Lyt tl andres oplevelser Når du har fundet den rgtge vare tl den rgtge prs, kan det betale sg at undersøge, hvad tdlgere kunder synes om at handle på shoppen. Derfor er det en god de at kgge på en af de efterhånden mange sder, der ndsamler brugerbedømmelser. Husk blot at den slags bedømmelser har en række svagheder, så du skal derfor bruge dn sunde fornuft. Derfor må du aldrg alene lade brugerbedømmelser danne baggrund for dt køb. Se dem som et godt supplement tl dt valg af netbutk. Handelsbetngelser Kg efter hængelåsen adresselnjen Er der en llle grøn hængelås ved sden af webshoppens URL-adresse, betyder det blandt andet, at de oplysnnger, du ndtaster om dg selv og dn betalngsmetode, overføres va en skker forbndelse. Læs altd, hvad du sger ja tl Det er kke særlgt spændende, men du bør altd læse handelsbetngelserne. Her kan der nemlg være forskel fra shop tl shop. Især afsnttene om fortrydelse, reklamaton og eventuelle særlge vlkår er vgtge. Her kan du læse, hvor lang opsgelsesfrst du har på et abonnement, eller om byttereglerne er anderledes end normalt. Tjek dn fortrydelsesret På nettet har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret på varer købt nden for EU. Det 14
betyder, at du kan returnere og få pengene tlbage for de sko, du lge har købt, hvs de eksempelvs er for store. Du skal som udgangspunkt selv betale for returfragten, hvs du fortryder dt køb. Betal altd med kort eller MoblePay Uanset hvlken webshop du handler på, er det skrest at betale med kredttkort eller MoblePay Onlne. Dukker varen aldrg op, kan banken nemlg tlbageføre pengene tl dt betalngskort. Gem kvtterngen Går varen, du har købt, pludselg stykker efter 5 måneder, står du bedst, hvs du har gemt kvtterngen og ordrebekræftelsen fra webshoppen. Så er det nemlg nemt for dem at fnde dt køb deres system. Derfor bør du altd gemme den slags mndst to år. DISKUTER I KLASSEN Har I prøvet at handle på nettet? Hvordan foregk det? DISKUTER I KLASSEN Har I hørt om nogen, som blev snydt, da de handlede på nettet? Hvad skete der? Lær at spotte en fupbutk De fleste køb gennemføres uden problemer, men som med alt andet er der nogle få webshops, der kke følger reglerne. Heldgvs er de fleste svndlere nemme at spotte, hvs bare du ved, hvad du skal kgge efter. Særlgt fre tng er tegn på, at du skal holde dg langt væk fra en webshop: Meget bllge mærkevarer De fleste fupbutkker reklamerer med kæmpe besparelser på kendte mærkevarer som Nke, RayBan og Gucc. Det kan være et par sneakers, der normalt koster 1200 kr., men på fupbutkken koster de under 400 kroner. Husk altd på at lyder noget for godt tl at være sandt, så er det det nok også. Skæve prser På fupsder er prsen ofte omregnet af en maskne. Derfor kan du støde på skæve prser som 498,34 kr. På langt de fleste ordentlge sder vlle man stedet have skrevet 500 kr. eller 499,95 kr. Sprogfejl Størstedelen af fupbutkkerne får oversat al tekst af en computer. Derfor er fupbutkker fulde af sprogfejl og sjove formulerngen. Det kan eksempelvs være sludder som "Køb Børn Sneakers Nke". Underlge webadresser Tjek altd, om webadressen passer tl det, webshoppen sælger. Mange fupbutkker har overtaget en gammel webadresse, som slet kke har noget med varerne at gøre. 15
DIGITAL POST Du skal tjekke dn dgtale post Ellers går du glp af vgtge nformatoner fra det offentlge om alt fra sundhed tl uddannelse. Når du fylder 15 år, vl du modtage et paprbrev med posten, hvor der står, at du fremover vl få dn post fra det offentlge som Dgtal Post. Du modtager Dgtal Post på borger.dk og e-boks. Dgtal Post er post fra offentlge myndgheder (fx dn kommune, SU-styrelsen mv.). Det er den samme slags breve, som du allerede modtager dn fysske postkasse, du får dem bare dgtalt. Skkerheden er høj, bl.a. ford dn dgtale postkasse er beskyttet af, at du både skal bruge dt eget password og dt NemID for at logge nd. sg for at være en anden og sende Dgtal Post en andens navn, og så er der ngen spam eller uvedkommende mals dn Dgtale Postkasse. Du kan få sms eller e-mal om Dgtal Post Du kan gøre det nemt for dg selv at få besked om ny Dgtal Post ved at oplyse dn e-maladresse og/eller moblnummer hos Dgtal Post. Det er vgtgt, at du læser dn post, da Dgtal Post fra det offentlge har samme konsekvenser som paprbreve, så det er en god dé at logge nd og tjekke løbende. Det kan fx være vgtg post om alt fra sundhed tl uddannelse eller breve fra Poltet, der kommer som Dgtal Post, som du skal reagere på. Du kan læse Dgtal Post på borger.dk eller e-boks.dk, der begge er skre hjemmesder. HVAD ER SÅ E-BOKS? Borger.dk og e-boks.dk er begge skre hjemmesder, hvor du kan læse dn dgtale post fra offentlge myndgheder og post fra prvate vrksomheder. Du behøver kun at tjekke dn dgtale post et af stederne. Lgegyldgt hvlken af hjemmesderne du logger nd på, får du vst den samme ndbakke, såfremt du har gvet tlladelse tl det. HVAD ER NEMID? NemID er en fælles løsnng tl danske vrksomheder, prvatpersoner og myndgheder, som består af et bruger-d, et password og et personlgt nøglekort med en række nøgler (engangskoder). Hvs du skal læse Dgtal Post, logge på dn netbank eller betjene dg selv hos det offentlge, så skal du logge på med NemID. Hvem kan få NemID? Du kan få NemID, når du er fyldt 15 år og opfylder legtmatonskrav fx blled-id. Hvorfor kan jeg kke bare få en e-mal? En prvat e-mal har kke samme skkerhed som den dgtale postkasse, og post fra offentlge myndgheder ndeholder som regel nformatoner, som man kke ønsker, andre skal læse. Med Dgtal Post er der derfor ngen uvedkommende der kan læse med eller udgve 16
Godt råd om skkerhed Det offentlge eller dn bank vl aldrg bede NemID-brugere om at uploade eller scanne dt nøglekort, oplyse nøglerne på dt NemID nøglekort eller oplyse dn personlge password. Så hvs du modtager en e-mal, sms eller et telefonopkald hvor du blver bedt om at gve oplysnnger om dt NemID, så kan du være skker på, at det nogen, der vl snyde dg for at få dg tl at afgve dne prvate oplysnnger. Vl du vde mere om skkerhed og netsvndel? Tjek skkerpaanettet.dk 17
SOCIALE MEDIER GOD STIL PÅ SOCIALE MEDIER DISKUTÉR I KLASSEN Hvlke socale meder I bruger, hvorfor I bruger dem og hvad I synes er smart ved de socale meder? Tal også om hvad I har hørt, at andre har haft af gode og dårlge oplevelser med socale meder. om dg. Det gælder både de nformatoner du gver, når du opretter proflen og alle de nformatoner, som du gver, når du færdes på de socale meder. Dne "dgtale fodspor" (dvs. alle de aftryk du sætter, når du lker, klkker, kommenterer eller deler noget) blver tracket, gemt og brugt. De socale meder bruger dne data tl at tegne en profl af dg, så de kan målrette ndhold og annoncer for fx tlbud og konkurrencer tl dg. De fleste kender socale meder, og rgtg mange bruger dem selv. Socale meder er fx Facebook, Instagram, Twtter og Snapchat. Det går stærkt på de socale meder. Men overvej altd, hvad du skrver tl andre og hold den gode tone, da der let kan opstå msforståelser. En god tone betyder fx, at du altd skrver pænt tl andre og kke hdser dg op. Det kan være svært at vde, om det, afsender skrver, blot er for sjov, og msforståelser kan hurtgt opstå, ford man kke kan se ansgtsudtryk eller høre hnandens stemme. Del med omtanke og spørg om lov, hvs du vl dele eller vderedele et bllede eller en flm. TAG KONTROL OVER DIT DIGITALE LIV Når du åbner en profl på et socalt mede, er den som standardndstllng typsk åben for alle. Det er vgtgt, at du er bevdst om og forsgtg med, hvad du deler på de socale meder og nettet, så tag kontrol over dne dgtale profler og beskyt dg selv. Det gør du bl.a. ved at slå prvatndstllngerne tl, så kun dne venner kan se dn profl og de tng, du deler. Overvej om det er vgtgt for dg, at fx dn skole, dn fødselsdato eller dt telefonnummer fremgår af dn profl ellers lad være med at oplyse det. Tænk også over hvad du deler, for nettet glemmer kke. Selv hvs du sletter det gen, kan du aldrg være skker på, at dne nformatoner er helt væk. ER SOCIALE MEDIER GRATIS? Det er grats at oprette en profl på et socalt mede. Men de socale meder ejes af prvate vrksomheder, som skal tjene penge og pengene tjener de på at ndsamle nformaton 18
INFO Læs folderen "Nøgen på nettet"?", der handler om delng af ntme blleder og få værktøjer tl, hvordan man håndterer en stuaton, hvor det er sket. Du fnder den på www.mederaadet.dk. GODE RÅD Sørg altd for at slå prvatndstllngerne tl på dne profler, så det kun er dne venner, der kan se, hvad du poster. Husk, at du altd kan anmelde eller blokere en person, som du synes er ubehagelg over for dg. HVIS DET GÅR GALT Det er let at blve revet med og komme tl at dele et sjovt, spændende eller frækt bllede eller en kommentar, men tænk dg altd om en ekstra gang. Hvs du fortryder en kommentar eller et bllede, du har delt af dg selv eller af andre, så slet det. Hvs du har delt det med andre, så bed også dem om at slette det. Du kan altd bede en ven, famle eller lærer om hjælp. Husk at sge undskyld hvs du har gjort nogen kede af det. Tal pænt onlne, da der hurtgt kan opstå msforståelser, når man kke står over for den anden person. Tænk også altd over, hvad du lker, kommenterer og deler, da rygter og løgne spredes hurtgt. Del kke blleder eller flm af dg selv med en ven eller kæreste, som du kke har lyst tl, at andre skal se. Det er let at vderedele, men kan du stole på personen, hvs I en dag kke længere er venner eller kærester? Del eller vderedel aldrg prvate blleder eller flm af andre selvom du synes, blledet er sødt eller sjovt. Personen på blledet synes måske, at det er pnlgt eller grænseoverskrdende, så spørg altd om lov, nden du optager og deler og respekter et nej. 19
Dnero Green Sedler Dollars Vnd 10 000 kr. tl klassekassen med PengeQuzzen! Dgtal skkerhed handler om at bruge sn sunde fornuft. Pengeuges tema om dgtal skkerhed gør dg bedre stand tl at spotte en fupbutk, tl at håndtere moblbetalnger eller tl at tænke over styrker og svagheder ved socale meder. Det er grundlæggende vden, som gør dg stand tl at skre dg selv, når du færdes dgtalt. Pengeuge kan kontaktes på mal@pengeuge.dk www.pengeuge.dk 20