Pædagogisk ledelse og teams på erhvervsuddannelserne

Relaterede dokumenter
Pædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013.

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Pædagogisk ledelse på erhvervsuddannelserne

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Pædagogisk ledelse. - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1

Pædagogisk ledelse på erhvervsuddannelserne

Pædagogisk ledelse, it og differentiering. Marianne Riis, NCE

Egaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

Pædagogisk Ledelse p.t.

SPØRGERAMME FOR LEDELSESEVALUERING

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Pædagogisk ledelse i EUD

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

I lære som leder hele livet

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.

Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Pædagogisk ledelse hvad, hvorfor og hvordan?

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Teamkoordinator-uddannelsen

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne

Opsamling fra ESB/UB-temadag om brug af data i kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler 6. februar 2019 kl

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil

It på ungdomsuddannelserne

Kodeks for god ledelse

Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

PÆDAGOGISK LEDELSE I PRAKSIS

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Mål og indsatsplan for: PLC på UCV

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Mål og indsatsplan for: PLC på UCV

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE

Brug af data på erhvervsuddannelserne. Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019

Lederkompetencer - Skanderborg Kommune

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Børn og familieudførerområdet

Vejledning og vejledningsstrategier

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Politik for kompetenceudvikling

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne. Fem elementer der styrker teamsamarbejde om undervisningen

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE

Learning Pipeline sammen om læring og ledelse

Response på det pædagogiske didaktiske grundlag. Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen

Uddybning af det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS / LUS

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Vejledning til MUS-skemaet

Ledelsesgrundlag Gug Skole

VIDENSNOTAT 5# LIP Ledelsesudvikling I Praksis på erhvervsskolerne. Kvalitetssystemer og evalueringskultur på erhvervsuddannelserne

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

Vi vil afprøve konceptet, og Birgitte deltager i teammøder i september 2019, hvor der er TUS en time i hvert team

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

Lærerrollen i helhedsorienteret og projektorganiseret undervisning

Ny lærer i folkeskolen. gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere

De syv ledelseskompetencer. Medarbejdernes rolle i god ledelse

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

I forbindelse med projektet den attraktive arbejdsplads DAP har teamet gennemført 4 uddannelsesdage med fokus på

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

AKADEMISK RÅD HEALTH. Møde den 12. April 2012

Sådan afdækker du problemer i en gruppe

Kollegabaseret observation og feedback

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

Ledelseskonference 2016

Tværfaglig samarbejde - kompleks organisation møder borgere med komplekse behov Carsten Hornstrup

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen

Kickoff praktik 3 - dag 2

Transkript:

www.eva.dk Pædagogisk ledelse og teams på erhvervsuddannelserne Forsker-praktikernetværket, 25. november 2014 Pernille Hjermov og Bo Söderberg

Slagplan Kort om EVA s undersøgelse af pædagogisk ledelse og om de mange ledelsesbegreber Hvordan tænkte deltagerne i undersøgelsen om team og teamsamarbejde? Redskaber i teamledelse og teamledelse som redskab i relation til andre redskaber i den pædagogiske ledelse 2

EVA s undersøgelse om pædagogisk ledelse på erhvervsuddannelserne En kvalitativ undersøgelse af et aktuelt emne Tre undersøgelsesspørgsmål: 1) Hvordan forstås begrebet? 2) Hvilke opgaver anses som centrale i den pædagogiske ledelse? 3) Hvilke redskaber står til rådighed, og hvilke forhold har betydning for mulighederne for at løfte de pædagogiske ledelsesopgaver på skolerne? En indkredsningundersøgelse der belyser forskellige perspektiver på pædagogisk ledelse 3

Mange ledelsesbegreber og ledelsesfelter i spil Økonomisk ledelse Klasserumsledelse Brandslukningsledelse Personaleledelse Strategisk ledelse Blæksprutte-/ praktiske gris-ledelse Salgsledelse Pædagogisk ledelse Ledelse involverer mange typer af opgaver, mange mennesker og mange niveauer 4

Det centrale i pædagogisk ledelse: Fokus på kerneopgaven det handler om at skabe læreprocesser hos lærerne om, at man skaber rummet til at reflektere over praksis ledelse og lærere imellem det har meget med god personaleledelse at gøre. Både lederen og lærerne skal udvikle evnen til refleksion over egen praksis og drøfte, hvad opgaven er, og hvordan vi griber den an. (Direktør, Undersøgelsen af pædagogisk ledelse, EVA 2014) Hvis jeg selv har haft en faglærer, jeg syntes var rigtig god, så gør jeg måske ligesom han gjorde, uden egentlig at tænke over det. Så det handler om at få gjort pædagogikken eksplicit det gør, at man kan gå ind og tale om tingene, og man kan dermed også gå ind og ændre det ud fra en mere bevidst måde at agere på. (Udd.chef, Undersøgelsen af pædagogisk ledelse, EVA 2014) 5

Konkrete opgaver og udfordringer At give lærerne mulighed for at levere den bedste vare, det er jo mit ansvar Pædagogisk ledelse er at sikre, at lærerne er kompetente Pædagogisk ledelse er også at se længere frem lave nogle strategier for, hvordan vi bliver dygtigere...og så er det frem for alt at give sparring. Jeg har meget sparring. Jeg har mange lærere og har rigtig meget trafik ind og ud ad døren. (Udd.chef, Undersøgelsen af pædagogisk ledelse, EVA 2014) Den største udfordring er jo at få alle med, både lærere og ledere. Den store udfordring er at få alle til at synes, det er en god idé. Og jeg ved godt, at det gør jeg ikke uden videre. (Udd.leder, Undersøgelsen af pædagogisk ledelse, EVA 2014) 6

Team og pædagogisk ledelse Ledernes begrundelser for teams Medbestemmelse Samarbejde Videndeling Sparring 7

Det gode ved at arbejde i teams er, at man ikke bare går ind og siger, at det er min undervisning, der har betydning, og bare den er god, så er alting godt, men at man tager og ser gruppen af elever her, og mere, hvad der sker for den enkelte elev. ( ) Man får mere fokus på eleverne ved at arbejde i teams, hvor man ellers nemt kan få fokus bare på sin egen undervisning. Det synes jeg, er en af fordelene ved at arbejde i teams. (Tværgående leder, i undersøgelsen af pædagogisk ledelse, EVA 2014) 8

Godt teamsamarbejde kræver tid Det er nogle store opgaver, som de skal håndtere i teamet. Men hvis man finder ud af, hvad der er at hente i et praksisfællesskab, så vil jeg sige, at man opdager, at det bliver nemmere. Der er dog en fase, indtil man opdager dét, hvor det er svært, og hvor det opleves som noget oveni ens øvrige arbejde. Hvor det kan se håbløst ud, og man ikke tror, at man kommer derhen, og hvor man tænker, at det var nemmere, da det hold gik ind i mit lokale og gjorde sådan. (Direktør i Undersøgelsen af pædagogisk ledelse, EVA 2014) 9

Risiko for uklar rollefordeling mellem team og leder Hvis der er nogle lærere, som til MUS siger, at vi har et problem med en lærer, så må lederen gå ind og tage action på det, det er ikke meningen, at vi skal ødelægge teamene på det. Vi er i gang med at lave teams, da vi gerne vil lægge mere ud til lærerne. Det vil lærerne ikke røre ved, da de skal tage ansvaret, og man skal tage konfrontationer med sine kollegaer det er ærgerligt, at man ikke kan sige til sine kollegaer, at de laver for lidt på arbejdspladsen. (hhv. lærer- og ledercitat fra undersøgelsen om pædagogisk ledelse, EVA 2014) 10

Balance mellem teamets autonomi og fælles koordinering på tværs af teams Man skal være tydelig i sine forventninger, men det er en balanceakt man skal også samtidig være lyttende, så man kan få informationer. Så selvom man skal være god til at skære igennem og træffe beslutningerne, så skal det være uden at være tromlende, så det er en balancegang, da man skal etablere et samarbejde og en relation. (Leder, Undersøgelsen af pædagogisk ledelse, EVA 2014) 11

Hvad kan ledelsen gøre for at styrke teamsamarbejdet? Teamkoordinatorer Opstille og følge op på mål for teamet TeamUdviklingsSamtaler (TUS) 12

Andre redskaber til at styrke teamene Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Lokale undervisningsplaner Undervisningsobservation og sparring 13

Supervision på baggrund af observation [Systematisk supervision] kunne blive til en meget dokumenteret ting, men vi prøver at sikre, at vi kommer ud og tilbyder det tredje øje, ikke som fagperson, men sådan, så vi som ledere kan sige, at det, som er vores fælles faglighed, er vores pædagogik. Vi tænkte, at der var mange lærere, som ville være forbeholdne, men tværtimod kan vi nærmest ikke komme nok ud. Det er nok også, fordi det går mere over og bliver til klassevandringer frem for klassisk supervision. Hvor det bliver en mere naturlig del, sådan at eleverne kender os, og lærerne er vant til at åbne op for hinanden i kollegasupervision. Det er mere en observerende og reflekterende rolle for på den måde at finde ud af, hvad der sker ude i klasselokalerne. Det giver nogle gode diskussioner med lærerne omkring deres praksis. (Leder, Undersøgelsen af pædagogisk ledelse, EVA 2014) 14

Find rapporten her http://www.eva.dk/eva/projekter/2013/paedagogis k-ledelse-pa-erhvervsuddannelserne/downloadrapporten/paedagogisk-ledelse-paerhvervsuddannelserne 15

Tak for i dag www.eva.dk