Vejledning og vejledningsstrategier
|
|
|
- Mikkel Bundgaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning og vejledningsstrategier
2 Vejledning Som vejvisning V har hovedansvaret V kender de rigtige valg V påpeger faldgruber V tydelig identifikationsmodel for K V er håndværkeren, der kan sit kram V overfører opfattelser om uv til K V styrer K i bestemte retninger K har/får ikke et hovedansvar K kan have forventninger om at V ved alt K s muligheder er/kan blive reduceret (sådan gør jeg og jeg ved det fungerer! Som vejsøgning V er medansvarlig Fælles referenceramme V aktiverer og fremmer K s reflektioner og sætter fokus på K s praksis V skifter mellem tale- og lytteposition Vejledningen fremmer K s muligheder for at udfylde lærerrollen Fokusområder kendte observationstemaer Vejledningen klargørende og styret af K s behov vejledning som en pædagogisk proces
3 Refleksion - vejsøgning Metaniveau Handleforslaget Refleksionen Helhed Del Den umiddelbart foreliggende helhed Objektniveau Beskrivelsen
4 Hvad siger Pædagogikumvejledningen? For at skabe progression i vejledningsforløbet bør der benyttes forskellige vejledningsmodeller, der dog alle har det til fælles, at de skal fremme og udvikle pædagogikumkandidatens refleksioner over sin egen praksis. Uanset, hvilken model der benyttes, skal vejledningen af pædagogikumkandidaten være en selvrefleksionsproces for pædagogikumkandidaten og ikke et mesterlæreforløb. Vejledning til Pædagogikumbekendtgørelsen, side 12.
5 Før- og eftervejledning Førvejledning: Foregribende analyse. Tydeliggøre og genoverveje begrundelser for den planlagte undervisning. Eftervejledning: Retrospektiv analyse. Empirisk konkluderende. Refleksion over om de opstillede mål er nået.
6 Vejledningsstrategier Formidlingsorienteret vejledning Procesorienteret vejledning Gestaltorienteret vejledning Kritisk orienteret vejledning
7 Formidlingsorienteret vejledning Jf. det grå kompendium s. 7f Vejlederen: Mesterlæreren - formidler sine erfaringer Rådgiver, påpeger faldgruber mv. Vurderer kandidatens præstation Kandidaten: Lytter - observerer, noterer og overtager det bedste fra vejlederen. Mimesis
8 Procesorienteret vejledning jf. grå kompendium s. 11f Vejlederen: Fokuserer på kandidatens nærmeste udviklingszone Er aktivt lyttende og spørger til kandidatens tanker mv. Opstiller alternative mål og metoder Styrer samtalen ud fra fokuspunkter Kandidaten: Reflekterer over sin undervisning Overvejer alternative muligheder Konstruerer sin egen lærerrolle
9 Gestaltorienteret vejledning jf. det grå kompendium s. 59 Vejleder: Iagttager både verbale og non-verbale signaler Skelner skarpt mellem observation og tolkning Lytter aktivt via gentagelse og omformuleringer Kandidaten: Reflekterer over og definerer egen opfattelse Kandidatens problemstillinger er udgangspunkt for læreprocessen Minder meget om procesorienteret vejledning, men med fokus på kandidatens oplevelser.
10 Kritisk orienteret vejledning jf. det grå kompendium d. 14f Vejlederen: Fremmer en analyserende og problematiserende indstilling i forhold til det bestående Insisterer på refleksion over refleksion: analyse af alternativer Kunne du have tænkt dig at gøre det anderledes? - Hvad havde du så opnået? Kandidaten: Gennemtænker konsekvensen af undervisningsformer ud fra forskellige didaktiske retninger Foretager bevidste valg
11 Valg af vejledningsstrategier Hvad vil jeg på lang sigt opnå med vejledningen? Hvordan er relationen mellem vejleder og kandidat? Hvad er kandidatens forudsætninger? Hvordan er rammerne for samtalerne? Hvad er målet? Hvad er indholdet?
12 Formidlingsorienteret vejledning vejledning Styrker / muligheder Den der demonstrerer ved hvor vanskelighederne er - hvilke fejl der skal undgås Kandidaten kan se og høre hvad der foregår - stille spørgsmål Rådgiveren er til stede og kan kontrollere / rådgive Effektivitet og tryghed Kandidaten styrer sin egen læreproces Kandidaten foretager egne valg i forhold til sin lærerrolle og sin rolle i organisationen Kandidaten lærer at arbejde med at videreudvikle sin lærerrolle Svagheder / trusler Svært at finde sin egen stil Fare for assimilativ overtagelse af traditionen Tavs viden Fremmer ikke refleksion og teoretisk indsigt fokus på praksis Vejlederen markerer sig for lidt - er for flink Samtalen tager lang tid i forhold til fokuspunkter For megen analyse og diskussion kan handlingslamme Procesorienteret Gestaltorienteret vejledning Kritisk orienteret vejledning Kandidaten lærer at tackle den psykodynamiske dimension i undervisningen Kandidaten udvikler sin kommunikation og dialog med eleverne Udvikler kandidaten til en selvstændig og samfundsbevidst lærer og kollega Sætter fokus på skolen som organisation Vejledningen går for tæt på Der overfortolkes Det fagdidaktiske fokus træder i baggrunden Kan gøre kandidaten usikker og frustreret rutiner etableres ikke Overdrevent fokus på det teoretiske
13 Aktiv lytning Jvf. Det grå kompendium s Trin 1: At udrede og afklare Lytte, spejle, opmuntre Stille korte, åbne spørgsmål: hvad så.., Og Sammenfatte i den talendes perspektiv Trin 2: At udvide perspektivet Lytteren er mere aktiv, og der sammenfattes i lytterens perspektiv Hvad tænkte du i sit. a?, Jeg tror jeg tænker, Konfrontere for at få fakta og rationelle informationer Dele erfaringer/informationer Trin 3: At sammenfatte Lytteren opsummerer Stille op i punkter Konfrontere/præcisere
Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU
Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det
Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis
1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre
DEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Observation. Vejlederkursus 2014 IKV/SDU
Observation Vejlederkursus 2014 IKV/SDU Refleksion Metaniveau Handleforslaget Refleksionen Helhed Del Den umiddelbart foreliggende helhed Beskrivelsen Objektniveau Fra vejledningen om observation Om observation
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og
Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman [email protected] AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Rollen som tilsynsførende. (se f.ex. Fakta under Pædagogikum på www.uvm.dk)
Rollen som tilsynsførende (se f.ex. Fakta under Pædagogikum på www.uvm.dk) 1 Loven siger: Fra Bekendtgørelse om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (pædagogikumbekendtgørelsen): 18. Undervisningsministeriet
Aktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, [email protected] Lisbeth Diernæs, [email protected] Program
Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning
er ved & observation vurdering Observation og vurdering I det seneste OECD-Review fra 3. maj 2011 anbefales Danmark at integrere lærervurderinger i evalueringssystemet. Skolelederne skal overvære lærernes
Workshop 5: Undervisning gennem vejledning
Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen
Mindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Mindmap, Læringsaftalen
OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING
OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING 1 DISPOSITION 1. Begrundelser for kollegavejledning - Og hvad siger lærerne? 2. Processen i kollegavejledning Før-dialog Observation Efter-dialog 3. Metode i kollegavejledning
Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori
Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring
PLC i arbejde. - tæt på kollegers og elevers læring
PLC i arbejde - tæt på kollegers og elevers læring Program 1) Velkomst og introduktion til praksisfortællinger v. Anna Sandell 2) PLC tæt på kollegers og elevers læring v. Malene Ringvad 3) Intern kompetenceudvikling
De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring
MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Kommunikationskursus
Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes
DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
ØVELSE GØR MESTER. men man må jo starte et sted.
ØVELSE GØR MESTER men man må jo starte et sted. at man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
1. Hvilke erfaringer har I med vurderinger? 3. Er der noget der er særligt svært?
Vurdering af eleven 2 Korte møder 1. Hvilke erfaringer har I med vurderinger? 2. Hvilke erfaringer har I med praktikerklæringer? 3. Er der noget der er særligt svært? 3 Grundlaget for vurdering af kompetenceniveau
Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning
er ved & observation vurdering af undervisning Inspirationsmateriale til observation og vurdering af undervisning Lærervurdering er en naturlig del af skoleledelsens ansvarsområde, og Skolelederforeningen
Tema Læring: Portfolio som metode
Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud
Elever og læringsteori
Elever og læringsteori Fagdidaktik og almenpædagogik - et arbejdsseminar Odense, d. 7. december 2012 Hanne Sparholt Tal og tanker. 2007: 32.028 studenter 2012: 41.300 studenter ( 1960: 4.500 studenter
Det uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58
Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
IDA Personlig gennemslagskraft
IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt
Beskrivelse af projektet.
Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi
Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017
Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017 Rammen Opgaver Teoretiske greb Overvejelser og perspektiver Lærer-perspektivet Vejleder og co-teacher-rollen Rammen Fuld tid
Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
GØR DET BEDRE SOM NY LEDER. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling
GØR DET BEDRE SOM NY LEDER Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE Som ny leder er et af en række dialogværktøjer udviklet af DufkeResult. Se den komplette liste på www.dufkeresult.dk
Det, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er
I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle
Aktiv lytning og spørgeteknik
Aktiv lytning og spørgeteknik Det økologiske Akademi Niveau 2 Eva Gleerup Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Nu skal I høre! Lytte Hvorfor lytte? For at kende kundens billede af situationen
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Uddannelseskultur. Tværfaglig uddannelse. Det tværprofessionelle kontinuum Uddannelseskultur i det tværfaglige studieambulatorium
Alle har ret til at være her Vi har alle en rolle at spille Vi har alle nogle pligter Flemming Jakobsen, uddannelseskonsulent, ph.d. Ortopædkirurgisk Forskningsafsnit Universitetsklinik for hånd-, hofte-
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne
Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)
KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion 4 Aktiv lytning Dias 1/8 Aktiv lytning Formålet med denne lektion er at lære hvad aktiv lytning er at kende forskellige måder at lytte aktivt på øvelse i forskellen på aktiv og ikke aktiv lytning
Den svære samtale. En forpligtigelse
Den svære samtale En forpligtigelse Tabuer skal tales ihjel Alle har en menneskelig forpligtigelse til at hjælpe den, der har det svært. Som mentor er denne forpligtigelse skærpet. Vi skal reagere på tegn
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Workshop om kursuslederens rolle
Workshop om kursuslederens rolle Deltagernes noter Deltagerne i workshoppen flyttede rundt mellem 5 stationer, som hver behandlede et emne af betydning for kursuslederens rolle. Til hver station var der
Kollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Klassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Vejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 1, Arena, Damager, Karlslunde Om vejledningskompetence 2 17. marts 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den samlede
Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik.
Bekymringssamtalen Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik Hav det overordnede formål med samtalen for øje: Tidlig/rettidig indsats Forandring Mobilisering af den unges egne og familiens
RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN
RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN Udarbejdet og godkendt af LUU januar 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE... 4 3 ELEVEN... 6 4 SKOLEN...
MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.
MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. SKOLEN VED NORDENS PLADS 2015 Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 [email protected] www.trautner.nu VELKOMMEN side 1 Kære dig! Nu er der
Evaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Grundlov FOR. Vanløse Skole
Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller
Målene for praktikken og hjælp til vejledning
Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til
Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,
Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen
Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?
Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud
Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling
CASEMETODEN. Knut Aspegren 02.12.2003
1 CASEMETODEN Knut Aspegren 02.12.2003 Casemetoden er en form af probleminitieret analyse og læring. Den stammer oprindeligt fra Harvard Business School, hvor man allerede i 1920-erne begyndte at bruge
1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser
1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé 18 2500 Valby tlf. 3386 2200 Hotel-og Restaurantskolen er en uddannelsescampus, der udbyder uddannelser
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
prøven i almen studieforberedelse
2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som
Netværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke
Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe
Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt
Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt Redigeret november 2009 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Portfolio... 3 2.1 Portfolio og læringsmål i uddannelsen... 3 2.2 Samarbejdsportfolio/
Introduktionsperioden
1 Introduktionsperioden 2 Korte møder Husk tilbage på den modtagelse du selv fik da du startede i praktik. Hvad var godt og hvad var skidt? 1 3 Modtagelse af eleven Den omvæltning, det er at være ny, vil
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark
Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl)
Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl) Indledning: Konflikthåndteringsmodellen fjerner ikke konflikter, men den giver børnene en model for, hvordan man selv konstruktivt
Samarbejde og kommunikation
Avu karakterfordeling (Omsætning fra 13-skalaen til 7-trinskalaen) Fra prøveterminen maj-juni 2006 Samarbejde og kommunikation Ny skala 12 (10 %) 10 (25 %) 7 (30 %) 4 (25 %) 02 (10 %) 00 Trin 2 mundtlig
Aktionslæring. Sommeruni 2015
Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle
Din personlige uddannelsesplan
Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.
