Trivselspolitik
Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at alle kommunens ansatte skal opleve det givende og motiverende at gå på arbejde. Den enkelte ansatte skal føle sig tryg og trives både før, under og efter arbejdsdagen og trivsel skal være mere end blot fraværet af sygdom. Silkeborg Kommune ønsker at sikre de ansattes velbefindende både fysisk, psykisk og socialt. Det betyder glade medarbejdere, glade borgere/brugere og en attraktiv arbejdsplads. Trivsel påvirkes af en række forhold i privatlivet, det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, det sociale liv på arbejdspladsen samt medarbejderens livsstil og helbred. De ansatte ved Silkeborg Kommune skal derfor opleve en sammenhæng mellem arbejdsog privatliv gennem familievenlige arbejdsforhold og et godt arbejdsmiljø, og de skal tilbydes muligheder for sund levevis, mens de er på arbejde. Trivselspolitikken indgår som et led i Silkeborg Kommunes overordnede personalepolitik. 2
Vision - Formål Visionen med denne politik er, at det skal være sundt for de ansatte ved Silkeborg Kommune at gå på arbejde. Politikken har til formål: at understøtte arbejdet med at forebygge trivselsproblemer og øge trivslen for de ansatte ved Silkeborg Kommune for dermed at give de bedste betingelser for arbejdsglæde at sende signal om, at Silkeborg Kommune tager de ansattes trivsel alvorligt at bidrage til en fælles referenceramme for samtlige ansatte i Silkeborg Kommune om trivsel og stress at bidrage til, at ansatte kan gå glade og trygge på arbejde uden bekymring for at blive syge at øge bevidstheden om, at arbejdsbetinget stress (herunder mobning og chikane) er en udfordring, der tages alvorligt af ledere og medarbejdere, og som skal forebygges, identificeres og håndteres. Definition Trivsel for ansatte i Silkeborg Kommune er fysisk, psykisk og socialt velbefindende. En af de alvorligste trusler mod trivsel er arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress er en tilstand, som ledsages af fysiske, psykiske eller sociale reaktioner, som er resultatet af det enkelte menneskes følelse af utilstrækkelighed i forhold til at kunne imødekomme de krav eller forventninger, der stilles til vedkommende i en arbejdsmæssig sammenhæng. Stress er ikke i sig selv en sygdom, men længerevarende udsættelse for stress kan føre til helbredslidelser og kan resultere i reduceret trivsel og effektivitet på arbejdspladsen. Stress er dog ikke udelukkende negativt. Det enkelte individ er i stand til at håndtere stress i kortere perioder, hvor der er behov for en særlig præstation. Denne form for stress kan være positiv. 3
Ressourcer der fremmer trivsel og forebygger stress: En oplevelse af at have indflydelse på såvel planlægning som udførelse af arbejdsopgaver. En oplevelse af at arbejdsindsatsen anerkendes og værdsættes af såvel leder, kolleger og borger, kombineret med mulighed for at modtage støtte fra såvel leder som kolleger. Udviklingsmuligheder gennem arbejdsopgaver, efteruddannelse og karriereplaner. Tilstrækkelige høje og alsidige krav, der er både personligt og fagligt udfordrende. En oplevelse af at udføre et meningsfuldt arbejde og have en klar fælles opgave. Forudsigelighed i organisering af arbejdet og klarhed om egen rolle og funktion. Holdning I Silkeborg Kommune skal man ikke blive syg af at gå på arbejde. I Silkeborg Kommune skal man have mulighed for at træffe fornuftige sundheds- og trivselsfremmende valg på arbejdspladsen. I Silkeborg Kommune skal vi være åbne om både trivsel og mistrivsel. I Silkeborg Kommune erkender vi, at individuelle symptomer på stress og mistrivsel kan have organisatoriske årsager. Stress og mistrivsel er ikke et individuelt problem og ved håndtering skal fokus også være på organisatorisk plan. Forebyggelse Trivsel er et fælles ansvar, som både Silkeborg Kommune og den enkelte ansatte skal være med til at løfte. Silkeborg Kommune stræber efter at skabe rammerne for god trivsel, men de ansatte (som gruppe og individer) er selv ansvarlige for gennem dialog med nærmeste leder at tage ansvar for egen trivsel og arbejdsglæde. 4
I Silkeborg Kommune arbejder vi aktivt med en række elementer for at skabe rammerne for god trivsel og arbejdsglæde hos de ansatte, fx: medarbejder- og teamudviklingssamtaler APV det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø MEDorganisationens opgaver kompetenceudvikling lederuddannelse risikostyring og arbejdsskadeforebyggelse familievenlig arbejdsplads sundhed (motion, kost, rygning, alkohol) fraværssamtaler psykologordning sociale arrangementer Forebyggelse er også identifikation af mistrivsel og stress. Den enkelte ansatte skal kende sine egne signaler og reagere, hvis der viser sig tegn på stress og gøre sin leder opmærksom på det, uanset om signalerne er af fysisk, mental eller adfærdsmæssig karakter. Kollegialt er det vigtigt at være opmærksom på ændringer hos kollegerne, fx at vedkommende trækker sig fra fællesskabet, mister sin humoristiske sans, sit vanlige gode overblik, bliver mere irritabel eller mangler overskud. På det organisatoriske plan kan en øget fraværsprocent, øget personaleomsætning, konflikter eller klager være indikatorer på, at trivslen er truet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at mennesker reagerer forskelligt i sammenlignelige situationer, samt at den samme person kan reagere forskelligt i sammenlignelige situationer på forskellige tidspunkter i livet. Mobning og chikane er alvorlige trusler mod de ansattes trivsel. Den eneste måde at forebygge dette på er gennem åbenhed og handlekraft, når det sker. Silkeborg Kommune tager stærk 5
afstand fra alle former for mobning inklusiv adfærd af seksuel karakter eller anden kønsbestemt adfærd, der krænker mænd og kvinders værdighed. Beredskab når trivslen trues Trods en ihærdig indsats og mange gode intentioner kan der allige vel forekomme stress hos ansatte på alle niveauer. Det er både leder, kolleger og medarbejders ansvar at skabe trivsel og at reagerer, når trivslen trues. Leder Lederen er forpligtet til at beskytte de ansattes sikkerhed og sundhed og skal reagere, når hun/han bliver opmærksom på, at der er et problem, fx ved at en medarbejder har ændret adfærd over længere tid. Lederen skal indlede en dialog med den pågældende med det formål at afdække eventuelle problemer, prioritere opgaver og finde løsninger. Efter behov kan lederen kontakte Organisation og Personale for at få information, rådgivning og støtte til at håndtere problemstillingen, ligesom lederen har mulighed for tilbyde medarbejderen at benytte ordningen om psykologisk krisehjælp. Lederen skal sikre, at institutionen som helhed drager læring af stressede medarbejdere med henblik på at forebygge stress og mistrivsel fremover. Det kræver åbenhed og rum til at få talt om hvert enkelt tilfælde og undersøgt, hvad eventuelle bagvedliggende årsager kunne være. Særligt kan det være vigtigt at undersøge, om tillidsrepræsentanten og sikkerrepræsentanten kan få særlige funktioner eller opgaver i den sammenhæng. Kolleger og nøglepersoner Det er alles ansvar at være opmærksom på sine kollegers trivsel. Særligt skal sikkerhedsrepræsentanten og tillidsrepræsentanten være aktive og opmærksomme i forhold til såvel forebyggelse, identifikation og håndteringen af stress og mistrivsel. 6
Sikkerhedsrepræsentanten skal sammen med lederen sørge for løbende indsatser, der bidrager til trivsel. Sikkerhedsrepræsentanten kan sørge for: at undersøge organisatoriske forhindringer for de ansattes trivsel at få talt om, hvilke strategier, der måtte være behov for, for at fremme trivsel eller forebygge og reducere stress at få delt erfaringer med årsager og håndtering af stress at man får talt om, hvornår man har brug for støtte og omsorg, hvad det er for den enkelte, og hvordan man kan se på den enkelte, at der måtte være behov for herfor. Bliver man, som kollega, opmærksom på symptomer på stress, eller at en kollega har vist ændringer i adfærd, bør man spørge til, om den pågældende befinder sig godt, og om vedkommende har brug for støtte. Samtidig skal man informere sin sikkerhedsrepræsentant eller leder. Den enkelte ansatte Den enkelte ansatte skal kende sine egne signaler og reagere, hvis der viser sig tegn på stress, og gøre sin leder opmærksom på det, uanset om signalerne er af fysisk, mental eller adfærdsmæssig karakter. Det er acceptabelt at gøre opmærksom på, hvis man har påtaget sig for meget og derfor ikke kan overskue sine arbejdsopgaver eller ikke kan udføre dem i den ønskede kvalitet. Oplever en ansat et uønsket stort arbejdspres, skal man henvende sig til nærmeste leder. Der er udviklet et idekatalog til realisering af trivselspolitikken. Find dette på ZoomIN eller ved henvendelse i Organisation og Personale. 7
Organisation og personale Rådhuset, Søvej 1, DK-8600 Silkeborg, Telefon 8970 1000 Layout og tryk: O&P.2358 02.2009