Til Århus Kommune Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2009 EVALUERING AF MODULORDNING
2 Evaluering af modulordning
Evaluering af modulordning 3 INDHOLD 1. Indledning 5 1.1 Kort om modulordningen 5 1.1.1 Formålet med indførelse af modulordningen 5 1.1.2 Principper for modulordningen 6 1.2 Evalueringens fokus 6 1.3 Læsevejledning 8 2. Sammenfatning 9 2.1 Modulordningens anvendelse 9 2.2 Modulordningens utilsigtede virkninger 10 2.2.1 Konsekvenser af den decentrale administration 11 2.2.2 Konsekvenser af besparelsen og den ændrede budgetmodel 12 2.3 Anbefalinger 13 3. Administration af ordningen 15 3.1 Den daglige administration af ordningen 15 3.2 Hyppigheden og omfanget af overskridelser af mødeplanen 18 3.3 Overvejelser bag administrationen af modulordningen 19 3.4 Graden af fleksibilitet for forældrene 19 3.5 Sammenfatning 20 4. Pædagogisk praksis og dagligdagen 23 4.1 Den pædagogiske praksis 23 4.2 Dagtilbuddenes dagligdag 25 4.3 Relationen mellem personale og forældre 27 4.4 Personalets trivsel og sygefravær 30 4.5 Sammenfatning 31 5. Betydning for forældre og børn 33 5.1 Modulordningens betydning for forældrene 33 5.2 Modulordningens betydning for børnene 38 5.3 Sammenfatning 41 6. Modulordningens betydning for økonomi og styring 43 6.1 Dagtilbuddenes økonomiske situation 43 6.2 Valg af modul 45 6.3 Anvendelse af moduler 48 6.4 Modulpasningsordningens betydning for styringsmulighederne 54 6.5 Sammenfatning 56 BILAG Bilag 1 Metode og datagrundlag Bilag 2 Resultater vedørende modulvalg og fremmøderegistrering Bilag 3 Frekvenser fra spørgeskemaundersøgelse blandt dagtilbuds- og afdelingsledere
4 Evaluering af modulordning
Evaluering af modulordning 5 1. INDLEDNING Byrådet i Århus Kommune har igangsat en evaluering af modulpasningsordningen. Evalueringen skal belyse, om de oprindelige målsætninger bag indførelsen af modulordningen er indfriet, og om der er utilsigtede positive eller negative virkninger af modulordningen. Evalueringen skal således bidrage til, at debatten om modulordningens fremtid kan foregå på grundlag af dokumentation for modulordningens konsekvenser i forhold til fire ovenstående temaer: Forældrenes og børnenes dagligdag og trivsel Dagtilbuddenes dagligdag og pædagogik Dagtilbuddenes administration og styring Dagtilbuddenes økonomi. Evalueringen af modulordningen er gennemført af Rambøll Management Consulting i perioden august til oktober 2009. Dette betyder, at budgetforliget, som blev vedtaget september 2009, ikke er omfattet af evalueringen. I forbindelse med evalueringen har Udviklingsforum I/S fungeret som faglige sparringspartnere og har haft mulighed for at kommentere spørgeskemaer og interviewguides, og har ligeledes kommenteret første rapportudkast. Det er dog alene Rambøll Management Consulting, der har ansvaret for evalueringens analyser og konklusioner. 1.1 Kort om modulordningen 1.1.1 Formålet med indførelse af modulordningen Byrådet i Århus Kommune besluttede i forbindelse med budgetforliget for 2007 at indføre en modulpasningsordning med virkning fra august 2007. Århus Kommunes modulordning blev udarbejdet med udgangspunkt i en model for modulordning, som er anvendt i Vejle Kommune - Vejle modellen. Modulordningen blev indført med et ønske om at give forældre mulighed for at vælge et modul, der passer til deres pasningsbehov, og hvor forældrene kun skal betale for den tid, de efterspørger. Med modulordningens indførelse skal forældre til børn på 0-6 års-området vælge mellem et deltidsmodul på 25 eller 35 timer, et fuldtidsmodul på 45 timer eller et udvidet fuldtidsmodul på 52 timer. I forbindelse med beslutningen om at indføre modulordningen blev der ligeledes indført en ny budgetmodel, hvor budgetreguleringen opgøres ud fra forældrenes valg af modul. Det variable beløb per plads udregnes ud fra det enkelte barns modul set i forhold til et fuldtidsmodul på 45 timer. Det er udelukkende den variable pladspris per barn, der ændres, mens grundbeløbet til det enkelte dagtilbud og øvrige budgetområder til handicap, tosprogede m.m. ikke er berørt af indførelsen af modulordningen. Baseret på erfaringerne i Vejle Kommune var det forventningen, at
6 Evaluering af modulordning Århus Kommune med ordningen derfor kunne realisere en samlet besparelse på området på 41 mio. kr. 1 I forbindelse med evalueringen af modulordningen er det væsentligt at være opmærksom på, at modulordningen blev indført som en del af et samlet budgetforlig, som også omfattede andre besparelser på dagtilbudsområdet. Den væsentligste besparelse er her en ændret struktur med dagtilbudsledelse, som i forbindelse med budgetforliget indgik med en forventet besparelse på 38 mio. kr. 2 Dette betyder samlet set, at indførelsen af modulordningen er forbundet med en større besparelse på dagtilbudsområdet. I budgetforliget for 2010 blev afsat 27 mio. til dagtilbudsområdet, men det har ikke været muligt at inddrage konsekvenserne af dette i evalueringen. 1.1.2 Principper for modulordningen I forbindelse med indførelsen af modulordningen i Århus Kommune blev der lagt vægt på, at ordningen skulle administreres decentralt, og at den konkrete administration fastlægges i dialog mellem dagtilbudsledelsen og bestyrelsen. Århus Kommune fastsatte dog nogle overordnede minimumsregler for administrationen af ordningen, som udgør en øvre afgrænsning af de krav, som dagtilbuddene kan stille til forældrene i forhold til administrationen af ordningen. De centralt fastsatte minimumsregler er følgende: Retningslinjer for modulskift: Forældrene skal ved skift til et andet modul underrette dagtilbuddet 2 måneder i forvejen til enten den 1. eller den 16. i en måned. Ved eksempelvis jobskifte og sygdom kan der aftales et kortere varsel. Retningslinjer for aflevering og ændring af mødeplan: Forældrene skal udfylde en mødeplan for to uger ad gangen. Ved ændringer i mødeplanen skal dagtilbuddet underrettes senest 1 uge i forvejen. Barnets fremmøde: Barnets fremmøde beregnes fra barnet træder ind i afdelingen og til det forlader afdelingen. Det er ikke muligt at opspare tid inden for modulet, hvis barnet er fraværende i forhold til den aftalte mødeplan. Inden for disse overordnede rammer kan det enkelte dagtilbud i samarbejde med bestyrelsen fastsætte interne regler for administrationen af modulordningen, som understøtter en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af dagligdagen i dagtilbuddet. Der er som følge heraf forskellige grader af fleksibilitet i forhold til den decentrale administration af ordningen, herunder retningslinjer og praksis i forhold til følgende arbejdsgange: Modulvalg og -skift Aflevering af mødeplan Ændringer i mødeplan Registrering af hente-/bringetider Opfølgning/kontrol Håndtering af overskridelser. I forhold til de første tre punkter er der som nævnt kommunale minimumsregler, og dagtilbuddene kan fastlægge en mere fleksibel praksis, mens der i forhold til de sidste tre elementer ikke er udarbejdet kommunale retningslinjer, men udelukkende er tale om en decentralt fastlagt praksis. Denne variation er nærmere beskrevet i kapitel 3. 1.2 Evalueringens fokus Evalueringen belyser modulordningens konsekvenser for såvel forældre og børn, som medarbejdere og ledere. På baggrund af tidligere undersøgelser og evalueringer af modulordninger, den 1 2009-priser 2 2009-priser
Evaluering af modulordning 7 hidtidige debat om modulordningen i Århus Kommune samt byrådsbeslutningen er evalueringens fokus defineret som følger: For det første skal evalueringen belyse modulordningens betydning for børnene og forældrene, herunder om ordningen fører til fleksibilitet for forældrene i forhold til at vælge et modul, der passer til familiens aktuelle situation, og om ordningen fører til mindre eller mere tid i dagtilbuddene for børnene, og hvordan ordningen påvirker afhentning og aflevering i dagtilbuddene. For det andet skal der foretages en analyse af de pædagogiske konsekvenser af indførelsen af modulordningen. Dette indebærer en analyse af, hvorvidt modulordningen fører til ændringer i tilrettelæggelsen og indholdet i dagligdagen i afdelingerne, herunder muligheden for tilrettelæggelse af fællesaktiviteter og voksenstyrede aktiviteter, samt hvordan evt. ændringer håndteres i de enkelte afdelinger. For det tredje skal der foretages en analyse af de administrative konsekvenser af indførelsen af modulordningen. Dette dækker over en belysning af, hvordan dagtilbuddene og afdelingerne håndterer modulordningens betydning for planlægningen og anvendelsen af personaleressourcer. Ligeledes vil denne del af evalueringen skulle belyse, hvordan dagtilbuddene og afdelingerne håndterer tilrettelæggelsen og administrationen af ordningen. For det fjerde skal der ske en kortlægning og analyse af de økonomiske konsekvenser af indførelsen af modulordningen. Dette indebærer dels en dokumentation for udviklingen i fordelingen på typer af moduler og udnyttelsesgraden af modulerne, dels dokumentation for udviklingen i udgiftsniveauet for dagtilbudsområdet samt dokumentation for de oplevede konsekvenser i forhold til styring i dagtilbuddet. For at sikre en nuanceret kortlægning belyses hvert af de fire temaer fra flere kilder. Evalueringen er derfor baseret på følgende dataindsamlingsaktiviteter: Spørgeskemaundersøgelse blandt dagtilbuds- og afdelingsledere som anvendes til at tegne et repræsentativt billede af dels dagtilbuddenes og afdelingernes administration af ordningen, dels ledernes oplevelse af konsekvenserne af ordningen. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en totalundersøgelse blandt kommunens 420 dagtilbudsledere og pædagogiske ledere med en svarprocent på 84,8 %. Udtræk af data fra brugertilfredshedsundersøgelsen 2009 som anvendes til at tegne et repræsentativt billede af forældrenes tilfredshed med ordningen. Forældretilfredshedsundersøgelsen er gennemført som en totalundersøgelse blandt forældre til børn i pasnings-, skole-, SFO- og fritidstilbud i Århus Kommune. På dagtilbudsområdet indgår 18.405 forældre i undersøgelsen og der er en svarprocent på 68, 3%. Casestudier i 10 udvalgte afdelinger, herunder interview med ledere, medarbejdere, forældrebestyrelser og menige forældre som anvendes til at afdække og udfolde variationen i de forskellige aktørers oplevelser af konsekvenserne af modulordningen. På tværs af de ti afdelinger er der gennemført interviews med 12 forældre med deltidsmodul, 24 forældre med fuldtidsmodul, forældrerepræsentanter for seks bestyrelser, 8 dagtilbudsledere, 9 pædagogiske ledere og 31 medarbejdere. Registrering af børnenes fremmøde i 50 afdelinger som anvendes til at belyse ændringer i børnenes fremmøde set i forhold til tilsvarende registrering før modulordningens indførelse. Der er modtaget registreringer fra samtlige 50 afdelinger med i alt 2.214 børn.
8 Evaluering af modulordning Analyse af kommunale nøgletal vedr. økonomi, modulvalg og sygefravær som anvendes til at belyse udviklingen siden modulordningens indførelse. Århus Kommune har udleveret nøgletallene, og de efterfølgende analyser er udarbejdet af Rambøll Management Consulting. Litteraturstudie af tidligere undersøgelser af modulpasningsordninger som er anvendt til at opstille hypoteser som grundlag for dataindsamlingen. For en nærmere beskrivelse af evalueringens datagrundlag og gennemførelse henvises til bilag 1. 1.3 Læsevejledning Kapitel Indhold Læs dette, hvis du Kapitel 1 Indledning Indeholder en beskrivelse af evalueringens formål og fokus, samt en kort beskrivelse af modulordningen i Århus Kommune vil have en kort introduktion til rammerne og indholdet i evalueringen Kapitel 2 Sammenfatning Indeholder en sammenfatning af de væsentligste resultater og konklusioner fra evalueringen af modulordningen... vil have et hurtigt overblik over evalueringens resultater Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Administration af modulordningen Indeholder en beskrivelse og analyse af administrationen af modulordningen Forældrenes og børnenes dagligdag og trivsel Indeholder en beskrivelse og analyse af modulordningens betydning for børn og forældre Pædagogisk praksis og dagligdagen Indeholder en beskrivelse og analyse af modulordningens betydning for den pædagogiske praksis og dagligdagen i dagtilbuddet vil vide noget om, hvordan ordningen administreres i de forskellige dagtilbud og afdelinger, herunder tidsfrister og kontrol vil vide noget om ordningens betydning for familiernes dagligdag og indflydelse på børnenes trivsel vil vide noget om ordningens betydning for tilrettelæggelsen af aktiviteter, relationen mellem personale og forældre og personalets generelle trivsel Kapitel 6 Modulordningens betydning for økonomi og styring Indeholder analyser af modulordningens betydning for - dagtilbuddenes økonomiske situation, - hvilke moduler forældrene vælger, - anvendelsen af modulerne i forhold til fremmødemønster og opholdstid - samt dagtilbuddenes styringsmuligheder vil vide mere om modulordningens økonomiske og styringsmæssige konsekvenser
Evaluering af modulordning 9 2. SAMMENFATNING Rambøll Management Consulting (Rambøll) har på opdrag af Århus Kommune gennemført en evaluering af modulordningen på dagtilbudsområdet. Evalueringen har haft til formål at belyse, dels om modulordningen lever op til de oprindelige målsætninger, dels om modulordningen har haft utilsigtede virkninger for børn og forældre, pædagogisk praksis og dagligdag samt for dagtilbuddets administration, styring og økonomi. Endelig peger evalueringen på muligheder for justering af modulordningen. Baggrunden for indførelsen af modulordningen var todelt: Dels at give forældre mulighed for at vælge et modul, der passer til deres pasningsbehov, og hvor forældrene kun skal betale for den tid, de efterspørger. Dels at realisere en besparelse på dagtilbudsområdet, hvorfor budgetmodellen blev ændret, således at den kommunale pladspris følger forældrenes valg af modul. Århus Kommune valgte ved indførelsen af ordningen en decentral model for administrationen af ordningen, hvor der er etableret centrale minimumsregler, som udgør en øvre afgrænsning af de krav, som dagtilbuddene kan stille til forældrene i forhold til administrationen af ordningen. Det enkelte dagtilbud opfordres til at fastsætte en mere fleksibel administration af ordningen. 2.1 Modulordningens anvendelse Evalueringen af modulordningen viser overordnet set følgende i forhold til forældrenes anvendelse af modulordningen: Færre forældre har valgt deltidsmodul, end forudsat Evalueringen viser, at færre forældre end forudsat i budgetforliget for 2007 har valgt at benytte et deltidsmodul, men at stadig flere forældre vælger nu deltidsmoduler. August 2009 har 3 % af forældrene valgt et 25-timers modul, og 19 % af forældrene har anvendt et 35-timers modul, og siden indførelsen af modulordningen har der været en stigning i andelen af forældre, som har valgt deltidsmodul fra 16 % til 22 %. I det forventede regnskab for 2009 er nået en besparelse på 35 mio. kr. af de 41 mio. kr. svarende til 85 % og besparelsen har været støt stigende. Børnenes fremmøde er stort set uændret Evalueringen tegner ligeledes et overordnet billede af, at børnenes fremmøde er stort set uændret både hvad angår deres mødetider, og hvad angår deres samlede opholdstid i afdelingen. Der tegner sig et billede af en lidt større koncentration af børn mellem 8.00 og 15.00, mens der til gengæld er lidt færre børn i tidsrummet før 8.00 og efter 15.00. Forældre med deltidsmoduler er mest tilfredse Evalueringen viser, at størstedelen af forældrene ikke er tilfredse med modulordningen, og at der er større utilfredshed med fleksibiliteten i ordningen i forhold til at få dagligdagen til at fungere, end med muligheden for at vælge mellem forskellige moduler. Evalueringen viser her, at forældre med deltidsmodul er mere tilfredse med ordningen samlet set og med muligheden for at vælge mellem forskellige moduler end forældre med fuldtidsmodul.
10 Evaluering af modulordning 2.2 Modulordningens utilsigtede virkninger Evalueringen af modulordningen viser, at indførelsen af modulordningen har en række, primært negative, afledte konsekvenser i forhold til forældrenes og børnenes dagligdag og trivsel, pædagogisk praksis og dagligdagen samt dagtilbuddenes økonomi og styring. Evalueringen peger på to overordnede forklaringer på de afledte konsekvenser, hhv. den decentrale administration og den ændrede budgetmodel. Den decentrale administration betyder, at der er betydelige lokale forskelle på, hvordan modulordningen administreres. De lokale forskelle omhandler både retningslinjer for, hvem der skal aflevere mødeplaner, hvor ofte mødeplanerne skal afleveres og fristen for ændringer i mødeplanerne. Ligeledes er der store lokale forskelle på, hvordan der følges op på, om forældrene overholder mødeplanerne fx om der skal foretages registreringer ved aflevering og afhentning af børnene, samt hvordan evt. overskridelse af mødeplanerne håndteres. Det enkelte dagtilbuds praksis i forhold til administration er ifølge interview med ledere og personale fastlagt ud fra afvejninger mellem hensynet til forældrene og arbejdsbyrden med administrationen på den ene side og økonomisk nødvendighed og overvejelser om retfærdighed og/eller ligebehandling på den anden side. Evalueringen viser, at forældrenes oplevelse af fleksibilitet afhænger af, hvordan ordningen administreres decentralt. Det er derfor vigtigt, at der sikres den rette balance mellem forældrenes behov for fleksibilitet i modulet og afdelingens behov for planlægning. Den ændrede budgetmodel som følge af besparelsen, der fulgte med modulordningen betyder konkret, at et gennemsnitligt dagtilbud har fået reduceret den variable del af budgettildelingen med 3,3 %. Den variable del af budgettet udgjorde i 2008 ca. 70 % af det samlede budget. Da budgettildelingen følger forældrenes valg af modul, rammer ændringen af budgettildelingen ikke alle dagtilbud ens. Evalueringen viser, at 41 % af dagtilbuddene har fået reduceret den variable del af budgettildelingen med mellem 2 % og 3,9 %, mens 38 % har fået reduceret den variable del af budgettildelingen med mere end 4 %. I budgetforliget for 2010 blev afsat 27 mio. til dagtilbudsområdet, men det har ikke været muligt at inddrage konsekvenserne af dette i evalueringen. Analysen viser yderligere, at der overordnet set er en sammenhæng mellem budgettildelingen og børnenes gennemsnitlige opholdstid i afdelingerne, således at de afdelinger, der mister flest ressourcer som følge af forældrenes modulvalg, samtidig er kendetegnet ved at børnene gennemsnitligt opholder sig kortere tid i afdelingen. Analysen siger dog ikke noget om, i hvilket omfang den reducerede ressourcetildeling svarer til den reducerede opholdstid. Nedenstående figur illustrerer sammenhængen mellem de observerede afledte virkninger og de to primære forklaringsmodeller for virkningerne.
Evaluering af modulordning 11 Figur 1: Forklaringsmodel for afledte virkninger af modulordningen Ændret personalenormering Sværere økonomistyring Modulordningen Forældrenes valg af modul Den decentrale administration Forældres udnyttelsesgrad Mere fokus på mødeplaner og fremmøde Manglende fleksibilitet i dagligdagen Øget tidspres ved aflevering og afhentning Mere afbrudt dagligdag for børn på 25 timers modul Børnenes trivsel Ny budgetmodel/bespar else Færre voksenstyrede aktiviteter Ændret indsats over for børn med særlige behov Af figuren fremgår det, at modulordningen ikke har direkte konsekvenser for børnenes trivsel, men at en evt. påvirkning af børnenes trivsel sker via påvirkning af den pædagogiske indsats eller rammerne for familielivet. I det følgende uddybes sammenhængene i figuren. 2.2.1 Konsekvenser af den decentrale administration En række af de afledte konsekvenser af modulordningen kan henføres til den decentrale administration af ordningen, hvor de forskellige modeller for administration af ordningen har forskellige grader af afledte konsekvenser. De afledte konsekvenser af den decentrale administration omhandler følgende forhold: Manglende fleksibilitet for forældrene Evalueringen viser, at forældrene oplever, at modulordningen har givet mindre fleksibilitet i forhold til brugen af dagtilbuddet, og at modulordningen derfor giver anledning til mere koordination og planlægning i dagligdagen. For det første oplever forældrene den manglende fleksibilitet ved, at dagtilbuddets eller afdelingens frister for ændring af mødeplanen samt deres håndtering af evt. overskridelse af mødeplanen betyder, at forældrene bliver bundet af faste tidspunkter for aflevering og afhentning. Dette forhold er særligt udtalt for forældre, der samtidig selv har en høj udnyttelsesgrad i modulet. For det andet oplever forældrene den manglende fleksibilitet ved, at der ikke er mulighed for at opspare eller gemme timer ud over en 2-ugers periode. Dette forhold gør sig særligt gældende for forældre, som generelt har en lav udnyttelsesgrad af modulet. Øget tidspres i forbindelse med aflevering og afhentning Evalueringen viser, at nogle forældre oplever, at den decentrale styring med mødeplaner og registrering af fremmøde skaber et øget pres på tidspunkterne for aflevering og afhentning af børnene. Det øgede pres betyder, at der er mindre tid til dialog og gensidig orientering mellem personale og forældre i forbindelse med aflevering og afhentning. Dette forhold er særligt udtalt, når
12 Evaluering af modulordning forældrene har en høj udnyttelse af modulet, og der derfor ikke er mulighed for at indlægge ekstra tid i mødeplanerne ved aflevering og afhentning. De fleste forældre vurderer dog, at der som udgangspunkt er tid til den nødvendige dialog, men mindre tid til at opholde sig sammen med barnet i afdelingen. Mere kontrol i relation mellem forældre og personale men få egentlige konflikter Evalueringen viser, at den decentrale administration af modulordningen har betydning for relationen mellem medarbejdere og forældre, fordi personalet i nogle dagtilbud er ansvarligt for opfølgning på mødeplaner og fremmøde. Denne rolle giver både anledning til irritation blandt medarbejderne og forældrene og giver ligeledes anledning til usikkerhed og dilemmaer for personalet i forhold til at balancere mellem en nødvendig opfølgning på mødeplanen og fastholdelse af et godt forældresamarbejde. Der er dog reelt tale om få konflikter i de enkelte afdelinger. I nogle dagtilbud har man forsøgt at tilrettelægge sig ud af konsekvenserne ved at lade den decentrale administration være et anliggende mellem lederen og forældrene, således at der er en mindre direkte påvirkning af forældresamarbejdet. Kun få direkte konsekvenser for børnene men mere afbrudt dagligdag for børn på 25- timers modul Evalueringen indikerer, at der for de fleste børn kun er få direkte konsekvenser af den decentrale administration af modulordningen i forhold til deltagelse i forskellige aktiviteter i dagtilbuddet, idet børnenes fremmøde og tilrettelæggelsen af aktiviteterne stort set er uændret. Evalueringen indikerer dog også, at børn på 25 timers modul kan få en mere afbrudt dagligdag i dagtilbuddet, hvis der er en stram administration af ordningen og hvis forældrene har en høj udnyttelsesgrad på modulet, og hvor der derfor ikke er mulighed for at ændre i mødetiderne for at tilpasse sig barnets rytme. I de dagtilbud som har en stram administration af modulordningen i forhold til forældrenes overholdelse af mødeplaner, er der ikke samme muligheder som tidligere for at lade forældrene vente på, at barnet leger færdigt eller lade forældrene komme igen senere, hvis barnet sover ved afhentning. 2.2.2 Konsekvenser af besparelsen og den ændrede budgetmodel En række de afledte konsekvenser af modulordningen kan henføres til besparelsen og den ændrede budgetmodel, hvor konsekvenserne varierer, afhængigt af, hvor høj en andel forældre, der har valgt deltidsmoduler. Ændret personalenormering Evalueringen viser, at besparelsen som fulgte af modulordningens har medvirket til en reduktion af personaleressourcer primært i ydertimerne, hvor normeringen ifølge lederne er væsentligt forringet, men også i timerne midt på dagen. Evalueringen viser desuden, at ændringen i personalenormeringen også opleves af forældrene i form af færre voksne i ydertimerne og færre gennemgående voksne i dagtilbuddet. Færre voksenstyrede aktiviteter Besparelsen som fulgte af modulordningens betyder, at der er færre voksenstyrede aktiviteter, som følge af den ændrede personalenormering. Det betyder, at der er færre ressourcer til aktiviteter ud af huset og færre samlede aktiviteter i huset som fx emneuger. Ligeledes er det oplevelsen blandt forældre og personale, at der er færre ressourcer og mindre overskud i dagligdagen i forhold til at arbejde med børns selvhjulpenhed i forhold til spisning, påklædning og toiletbesøg m.m., og at der særligt i ydertimerne om eftermiddagen er færre ressourcer, således at disse timer i højere grad omhandler omsorg og pasning end pædagogisk arbejde. Ændret indsats over for børn med særlige behov Interviewene med ledere og medarbejdere viser, at modulordningen har betydning for indsatsen over for børn med særlige behov, som ikke får tildelt ekstra personaleressourcer, fordi der ikke er ressourcer til at arbejde målrettet med disse børns behov i mindre grupper. Evalueringen indikerer ligeledes, at der i nogle dagtilbud og afdelinger foregår en omfordeling af ressourcer fra børn med behov for særlig støtte til den samlede børnegruppe, fordi de tildelte støttetimer i et vist omfang indgår i den samlede vagtplanlægning.
Evaluering af modulordning 13 Sværere økonomistyring Endelig viser evalueringen, at den ændrede budgetmodel, der blev indført med modulordningen, har vanskeliggjort den decentrale økonomistyring, og at dette primært skyldes et svingende indtægtsniveau, afhængigt af forældrenes modulvalg. Dette forhold er særligt udtalt i august, hvor børnehaverne afgiver en hel årgang til skolerne, og der derfor er ekstra stor usikkerhed om den økonomiske situation. Det forhold er kendt fra før modulordningen, men budgetmodellen bag modulordningen tilfører en ekstra økonomisk dimension til usikkerheden. Denne usikkerhed håndteres for det første ved, at dagtilbuddene øger antallet af børn i dagtilbuddet for at have en økonomisk 'buffer', hvis der skulle ske ændringer i modulfordelingen i dagtilbuddet. Og for det andet ved en øget anvendelse af vikarer og midlertidige ansættelser for at have mulighed for at tilpasse medarbejderressourcerne til den økonomiske situation. Endelig har man i nogle dagtilbud overflyttet midler mellem de enkelte afdelinger for at give kompensation til de afdelinger, der har særligt mange børn på deltidsmoduler dvs. ofte afdelinger med mange vuggestuebørn. Evalueringen viser dog, at der en sammenhæng mellem andelen af børn med deltidsmoduler og den gennemsnitlige opholdstid i afdelingen. Analysen indikerer således, at besparelsen er indført på en måde, hvor de afdelinger, der har mistet flest ressourcer også er de afdelinger, hvor børnene opholder sig kortest tid. 2.3 Anbefalinger Evalueringen af modulordningen peger på, at en del af de afledte konsekvenser skyldes, at modulordningen er indført som en besparelse, og at dette har konsekvenser for den indsats, der kan iværksættes i regi af dagtilbuddet/afdelingen. Dette forhold er særligt udtalt som følge af, at der ikke som forventet har været væsentlige ændringer i børnenes fremmøde som følge af modulordningen. Evalueringen af modulordningen tegner dog også et billede af, at nogle af de afledte konsekvenser af modulordningen omhandler den decentrale administration af ordningen, og at der her er betydelige lokale forskelle. I forlængelse heraf anbefaler Rambøll Management Consulting, at der sættes fokus på følgende forhold vedr. administrationen af ordningen: Præcisering af centrale retningslinjer og lokal frihed Evalueringen tegner et billede af, at der er stor usikkerhed om, hvad der er centralt fastlagte regler og hvad der er lokal praksis, og at der ligeledes ikke er fuld klarhed over, at der er mulighed for at fastlægge en mere fleksibel, decentral praksis i forhold til administration af ordningen. I forlængelse heraf vil et oplagt fokusområde være en styrket dialog mellem forvaltning, dagtilbuddene og afdelingerne om, hvad der ligger i de centrale minimumsregler, og hvordan disse skal forstås, samt hvor der er lokal frihed til at fastlægge egen praksis. Denne dialog kan med fordel tage afsæt i eksempler på lokal praksis, der har vist sig hensigtsmæssig ud fra et forældreperspektiv, et medarbejderperspektiv og et ledelsesperspektiv. Balance mellem fleksibilitet og styringsbehov Evalueringen viser, at forældrenes tilfredshed med ordningen og deres oplevelse af fleksibilitet i høj grad afhænger af, hvordan ordningen administreres decentralt. Det er derfor vigtigt, at der sikres den rette balance mellem forældrenes behov for fleksibilitet i modulet og afdelingens behov for planlægning. Mødeplanerne er et eksempel på et administrationsredskab, der af forældrene opleves som bureaukratisk, og samtidig viser evalueringen, at det er et redskab, som det enkelte dagtilbud og den enkelte afdeling kun i begrænset omfang anvender til en fremadrettet fastlæggelse af vagtplanerne. Den daglige registrering af fremmøde er et andet eksempel på en praksis, som af mange forældre og personale giver anledning til irritation. I modsætning til mødeplanerne bruges den daglige registrering af fremmødet dog i højere grad af personalet og lederne i forhold til opfølgning på overholdelse af mødetider og i forhold til planlægning af personaleressourcer.
14 Evaluering af modulordning Klar ansvarsfordeling Evalueringen viser, at modulordningen kan påvirke relationen mellem personale og forældre, fordi personalet får en ny rolle i forhold til administration af modulordningen. En del af dette handler dog om personalets usikkerhed i forhold til den nye opgave, mens det er sjældent, at den nye opgave reelt giver anledning til problemer i relationen mellem medarbejder og forældre. For at adressere denne bekymring kan man med fordel lokalt fastlægge en klar ansvarsfordeling mellem leder og personale. Her er bl.a. eksempler på, at dagtilbud eller afdelinger har valgt, at administrationen af ordningen er et anliggende mellem ledere og forældre, således at administrationen af ordningen ikke påvirker det daglige forældresamarbejde. Det betyder, at mødeplaner afleveres til lederen, og at den daglige registrering af fremmødet foretages af forældrene selv i entreen eller garderoben, inden forældrene og børnene kommer ind på stuen om morgenen, og efter de har forladt stuen om eftermiddagen. Ledelsesmæssigt fokus Evalueringen tegner et billede af, at der i mange dagtilbud og afdelinger fortsat er modstand mod og faglige frustrationer over modulordningens oplevede konsekvenser for det pædagogiske arbejde og dagligdagen i dagtilbuddene. Evalueringen viser, at dette har stor betydning for arbejdsmiljøet, og ligeledes kan have betydning for dialogen med forældrene om modulordningen. Evalueringen viser dog også, at der i nogle dagtilbud har været særligt ledelsesmæssigt fokus på at skabe accept af modulordningen som en del af rammebetingelserne for dagtilbuddet, og at dette har flyttet fokus fra modulordningen tilbage til det pædagogiske arbejde. Der kan derfor med fordel sættes fokus på ledernes rolle i forhold til at skabe en balance mellem respekten for den faglige modstand og accepten af politisk vedtagne rammer for arbejdet.
Evaluering af modulordning 15 3. ADMINISTRATION AF ORDNINGEN I forbindelse med indførelsen af modulordningen blev der lagt vægt på, at der skulle være en decentral administration af ordningen for at modvirke, at et centralt styret system skulle lægge for meget fokus på kontrol og dermed vanskeliggøre relationerne mellem forældre og personale. Grundtanken var således, at det enkelte dagtilbud kunne vælge, hvordan modulordningen skulle administreres lokalt. Af hensyn til forældrene fastsatte Århus Kommune en række retningslinjer for, hvilke krav der (maksimalt) kunne pålægges forældrene i form af tidsfrister o. lign. Det drejer sig om følgende: Retningslinjer for modulskift: Forældrene skal ved skift til et andet modul underrette dagtilbuddet 2 måneder i forvejen til enten den 1. eller den 16. i en måned. Ved eksempelvis jobskifte og sygdom kan der aftales et kortere varsel. Retningslinjer for aflevering og ændring af mødeplan: Forældrene skal udfylde en mødeplan for to uger ad gangen. Ved ændringer i mødeplanen skal dagtilbuddet underrettes senest 1 uge i forvejen. Barnets fremmøde: Barnets fremmøde beregnes fra barnet træder ind i afdelingen og til det forlader afdelingen. Det er ikke muligt at opspare tid inden for modulet, hvis barnet er fraværende i forhold til den aftalte mødeplan. Hvordan dagtilbuddet i øvrigt konkret vælger at administrere modulordningen, besluttes i samarbejde mellem dagtilbuddet og dets bestyrelse. Det er på den baggrund forventeligt, at afdelingerne har valgt forskellige løsningsmodeller i forhold til, hvordan administrationen af modulordningen tilrettelægges i dagligdagen. Boks 1: Administration af modulordningen fokuspunkter i evalueringen Administration af modulpasningsordningen Dagtilbuddenes og afdelingernes administration af ordningen Kontrol med forældrenes anvendelse af moduler Forældrenes oplevelse af administrationen af ordningen 3.1 Den daglige administration af ordningen For at belyse variationen i den måde afdelingerne administrerer modulordningen, er det hensigtsmæssigt at sondre mellem de forskellige dele af den daglige administration. I det følgende anvendes derfor følgende faseopdeling: Modulvalg og -skift Aflevering af mødeplan Ændringer i mødeplan
16 Evaluering af modulordning Registrering af hente-/bringetider Opfølgning/kontrol Håndtering af overskridelser. Evalueringen viser, at nogle afdelinger anvender en meget fleksibel administration, mens andre afdelinger administrerer ordningen mere stramt. I nedenstående tabel gives eksempler på, hvordan hhv. en fleksibel og en stram administration kommer til udtryk i de forskellige faser. Tabel 3.1 Eksempler på hhv. fleksibel og stram administration Faser Eksempler på fleksibel administration Eksempler på stram administration Modulvalg og skift Modulskift muligt med under 2 måneders varsel Modulskift varsles med 2 måneders frist Aflevering af mødeplan Kun forældre med børn på deltid afleverer mødeplan Alle forældre afleverer mødeplaner Ændringer i mødeplan Hente-/bringetidspunkter kan ændres uden varsel Ændringer skal meldes med en uges varsel Kontrol Håndtering af overskridelser Pædagogisk leder foretager kontrol via stikprøver. Ingen registrering eller kun i særlige tilfælde Påtale sker på baggrund af individuel vurdering Personalet foretager daglig kontrol Personalet registrerer alle forældre Påtale sker ved de fleste overskridelser Modulvalg og -skift I udgangspunktet skal forældrene ifølge kommunens minimumsregler underrette dagtilbuddet 2 måneder i forvejen, hvis de ønsker at skifte modul. I spørgeskemaundersøgelsen angiver 75 % af lederne, at denne tidsfrist er gældende i deres afdeling og ca. 25 % angiver, at man har valgt en mere fleksibel administration af modulordningen på dette område. Forældrene kan i disse afdelinger ændre modul med kortere varsel. I de gennemførte interviews påpeger flere ledere, at fleksibiliteten over for forældrene opleves som en svær balancegang, idet ønsket om at imødekomme forældrene i visse situationer kan have negative konsekvenser for personalet. Dette illustreres af retningslinjerne for skift af modul. Flere ledere fortæller, at man typisk sondrer mellem skift til moduler med hhv. højere eller lavere timeantal. Hvis forældrene ønsker at gå op i tid, kan dette ofte ske uden varsel, mens adgangen til at gå ned i timeantal er pålagt en tidsfrist. Dette forklares med, at en reduktion i timeantallet påvirker personalenormeringen negativt, og at det derfor er nødvendigt med en varslingsfrist til personalet. Aflevering af mødeplan I kommunens minimumsregler er det angivet, at forældrene maksimalt skal aflevere en mødeplan gældende for en periode på 14 dage. De gennemførte interviews viser, at nogle afdelinger har valgt løsninger, der er mere eller mindre fleksible for både forældre og medarbejdere. Konkrete eksempler er, at alle forældre skal aflevere en mødeplan hver 14. dag, også selv om der ikke er ændringer i mødeplanen og at forældre med børn på hhv. 45 eller 52 timer er undtaget fra at aflevere mødeplan.
Evaluering af modulordning 17 Ændring i mødeplan Ifølge kommunens minimumsregler skal forældrene oplyse om ændringer i mødeplanen med højest 1 uges varsel. Den gennemførte spørgeskemaundersøgelse blandt dagtilbudsledere og pædagogiske ledere viser dog, at mange afdelinger tillader, at forældrene foretager ændringer med kortere varsel. 7 % af lederne svarer således, at forældrene i afdelingen kan foretage ændringer i mødeplanen uden varsel, mens 29 % svarer, at forældrene kan ændre med få dages varsel. Den resterende del af lederne (64 %) svarer, at ændringer i mødeplanen skal ske med 1 uges varsel. I de gennemførte interviews påpeger flere forældre, at muligheden for at ændre i mødeplanen med kort frist er afgørende for at få dagligdagen til at fungere. Kontrol af forældrenes brug af modulet Dagtilbudsbestyrelsen kan beslutte, hvorvidt der skal foretages en registrering af forældrenes brug af modulet. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 51 % af lederne, at der foretages en registrering for alle forældre. De resterende ledere anvender mere fleksible løsninger, idet 32 % kun registrerer for forældre til børn med deltidsmodul, og 15 % kun registrerer i særlige tilfælde. 2 % af lederne svarer, at der aldrig foretages registrering i deres afdeling. Evalueringen viser, at både forældre, personale og den pædagogiske leder er involveret i registreringen. 43 % af lederne svarer, at forældrene selv foretager registreringen, fx ved at notere hente- og bringetider. Ifølge 35 % af lederne inddrages personalet i registreringen i deres afdeling, mens 33 % af lederne svarer, at den pædagogiske leder er involveret. De gennemførte interviews viser, at både medarbejdere og ledere er meget opmærksomme på kontrolfunktionens mulige betydning for relationen til forældrene. Dette belyses nærmere i afsnit 4.4 om modulordningens betydning for personalet. Registreringen af forældrenes brug af modulet kan anvendes til forskellige formål. Således angiver 29 % af lederne, at registreringen anvendes som en del af den almindelige pædagogiske dokumentation og registrering. Registreringen anvendes ifølge 52 % af lederne som dokumentation ved overskridelser af aftaler i mødeplanen, og 34 % af lederne angiver, at registreringen anvendes i forbindelse med personaleplanlægningen. En mindre gruppe af lederne (4 %) angiver, at den løbende registrering ikke bliver anvendt. Håndtering af overskridelser Håndteringen af forældrenes eventuelle overskridelser af mødeplanen er et centralt element i administrationen af modulordningen. Dette gælder både i forhold til, hvilke personalegrupper der er involveret, samt hvorvidt alle overskridelser påtales. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at både dagtilbudslederen, den pædagogiske leder, og personalet i varierende grad inddrages i forbindelse med overskridelser af mødeplanen. Den pædagogiske leder er som hovedregel involveret i dialogen med forældrene, og 96 % af lederne svarer, at dette i varierende grad er tilfældet i deres afdeling. 71 % svarer, at personalet også involveres i større eller mindre grad, mens 29 % svarer, at personalet slet ikke inddrages i deres afdeling. Dagtilbudslederen inddrages i visse tilfælde i de tungere sager, og dette sker ifølge 47 % af lederne i deres dagtilbud. Kun 16 % af lederne angiver, at de i varierende grad anvender skriftlige påmindelser til forældrene. De gennemførte interviews viser, at arbejdsdelingen mellem de involverede medarbejdergrupper typisk er således, at de tungere sager sendes videre til et højere ledelsesmæssigt niveau. Hvis medarbejderne er involveret i opfølgningen på, om forældrene overholder mødeplanen, vil de typisk tage sig af de lettere sager, som fx samtaler med nye forældre om overholdelse af hente- og bringetidspunkter. Med hensyn til hyppigheden af påtale svarer 67 % af lederne i spørgeskemaundersøgelsen, at der foretages en individuel vurdering af det enkelte tilfælde. Omvendt svarer 22 %, at overskridelser af mødeplanen som minimum påtales hver anden gang det sker.
18 Evaluering af modulordning 3.2 Hyppigheden og omfanget af overskridelser af mødeplanen Spørgeskemaundersøgelsen blandt dagtilbudsledere og pædagogiske ledere afdækker endvidere hyppigheden og omfanget af overskridelser af mødeplanen. Som det fremgår af nedenstående figur, svarer 56 % af lederne, at de ugentligt oplever overskridelser af mødeplanen, heraf oplever 10 % overskridelserne dagligt. Lidt under halvdelen af lederne (44 %) svarer, at de oplever overskridelser et par gange om måneden eller sjældnere. Figur 3-1: Hyppigheden af problemer med overholdelse af aftaler i mødeplanen Dagligt 10% Flere gange om ugen 29% En gang om ugen 17% Et par gange om måneden 27% Sjældnere 16% Nej, aldrig 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Kilde: Rambøll, Spørgeskemaundersøgelse blandt dagtilbudsledere og pædagogiske ledere, 2009 (n=281) Med hensyn til omfanget af overskridelserne viser nedenstående figur ledernes vurdering af antallet af forældre, der inden for det sidste halve år har overskredet mødeplanen. Som det fremgår, svarer cirka en tredjedel af lederne (38 %), at der er tale om en mindre gruppe af forældre, der har overskredet mødeplanen inden for det seneste år, mens overskridelserne i de øvrige afdelinger dækker over en større gruppe af forældre Figur 3-2: Antallet af forældre der har overskredet mødeplanen inden for det sidste halve år Flere end 20 17% I størrelsesorden 16-20 5% I størrelsesorden 11-15 13% I størrelsesorden 6-10 23% I størrelsesorden 1-5 38% 0 3% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Kilde: Rambøll, Spørgeskemaundersøgelse blandt dagtilbudsledere og pædagogiske ledere, 2009 (n=266)
Evaluering af modulordning 19 Interviewene med ledere og personale viser her, at der typisk er tale om en mindre gruppe af forældre med hyppige overskridelser og en større gruppe af forældre med undtagelsesvise overskridelser, og at det er sjældent, at overskridelserne giver anledning til egentlige konflikter med forældrene. 3.3 Overvejelser bag administrationen af modulordningen I de gennemførte interviews er både ledere, forældrebestyrelser og medarbejdere blevet spurgt om, hvilke overvejelser der ligger bag den måde, man i praksis administrerer modulordningen. De centrale overvejelser omhandler følgende temaer: Balancen mellem fleksibilitet og kontrol Hvem er ansvarlig for kontrol og opfølgning. De gennemførte interview viser, at man i de enkelte dagtilbud er opmærksomme på, hvordan administrationen af modulordningen påvirker forældrenes dagligdag. Det nævnes typisk, at en fleksibel administration af ordningen er en fordel for forældrene, idet de i højere grad har mulighed for at håndtere uforudsete begivenheder i dagligdagen. Dette angår både tidsfrister i forbindelse med aflevering og ændring af mødeplaner, samt den konkrete opfølgning på aftalerne. Samtidig er en fleksibel administration også en fordel for personalet, idet arbejdet med kontrol og opfølgning reduceres, og kontrolfunktionen over for forældrene bliver mindre udtalt. Interviewene viser dog også, at ledere og medarbejdere oplever det som et dilemma at finde den rette balance mellem fleksibilitet og kontrol, idet en meget fleksibel administration kan have negative konsekvenser både for dagtilbuddets økonomi og for ligebehandlingen af forældrene. Afdelinger med en høj andel af børn på deltidsmoduler kan se sig nødsaget til at administrere ordningen mere stramt for at sikre, at børnenes opholdstid ikke er over det aftalte, og at der således er sammenhæng mellem antal børn og personale. Her spiller hensyn til ligebehandling af forældrene også ind, idet kontrollen er med til at forhindre snyd med ordningen. En anden væsentlig overvejelse er, hvem der er ansvarlig for kontrol og opfølgning. Uanset om der vælges en fleksibel administration eller ej, er det således muligt både at placere opgaver hos dagtilbudslederen, den pædagogiske leder og hos medarbejderne. Organiseringen afspejler derfor ofte overvejelser om, hvorvidt medarbejderne skal inddrages i kontrol og håndtering af evt. overskridelser af mødeplanen. Interviewene viser, at en central overvejelse handler om, hvorvidt forholdet mellem forældre og personale påvirkes af administrationen af ordningen. Som det fremgik af ovenstående afsnit svarede 71 % af lederne, at personalet i større eller mindre grad er involveret i kontrol og opfølgning, mens 29 % svarer, at personalet slet ikke inddrages i deres afdeling. Både ledere og personale peger på, at det i praksis kan være svært at friholde personalet fra denne opgave. Med mindre opgaven entydigt placeres hos ledelsen, vil medarbejderne i den daglige kontakt med forældrene let blive involveret via påmindelser, samtaler og herved også i nogle tilfælde opleve uoverensstemmelser med forældrene. 3.4 Graden af fleksibilitet for forældrene I forbindelse med analysen af afdelingernes administration af ordningen er der konstrueret et indeks, der giver et samlet mål for den grad af fleksibilitet, forældrene møder i dagligdagen. Indekset er konstrueret på baggrund af følgende spørgsmål i spørgeskemaet: Kan forældrene i din afdeling ændre i mødeplanen med mindre end 1 uges varsel? Kan forældrene i din afdeling ændre modul med mindre end 2 måneders varsel? I hvilke tilfælde påtaler I, at forældre ikke overholder aftalerne i mødeplanen?
Antal afdelinger 20 Evaluering af modulordning Indekset er konstrueret således, at en høj score er ensbetydende med en høj grad af fleksibilitet for forældrene. Nedenstående figur viser afdelingernes score i forhold til graden af fleksibilitet for forældrene, dvs. hvorvidt man fx stiller forældrene bedre end kommunens minimumsregler vedrørende ovenstående spørgsmål. Som det fremgår, har en stor del af afdelingerne valgt ikke at administrere ordningen mere fleksibelt over for forældrene, end kommunen lægger op til i minimumsreglerne. Hovedparten af afdelingerne har således en score mellem 0 og 20 point. Figur 3-3: Graden af fleksibilitet for forældrene 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0 0-20 20-40 40-60 60-80 Samlet score i forhold til fleksibilitet Kilde: Rambøll, Spørgeskemaundersøgelse blandt dagtilbudsledere og pædagogiske ledere, 2009 (n=243) 3.5 Sammenfatning Evalueringen viser, at dagtilbuddene har valgt at administrere modulordningen forskelligt. Forskellene kommer til udtryk i alle de faser, som administrationen af modulordningen kan opdeles i. Det kan særligt fremhæves, at der i forhold til modulvalg og -skift er et flertal, der holder sig til kommunens minimumsregel på 2 måneder. De kvalitative interviews viser, at fleksibiliteten er størst, når forældrene skal vælge et modul med højere timetal, hvilket mange steder kan ske med dags varsel. Dette begrundes med, at dagtilbuddets økonomi derved forbedres. Aflevering af mødeplanen administreres ligeledes forskelligt. Nogle steder skal alle således aflevere mødeplanen, uanset valg af modul, mens forældre med fuldtidsmodul andre steder er undtaget fra at skulle aflevere mødeplan. Det varierer ligeledes, hvor fleksibel adgangen til at ændre i mødeplanen er, idet et flertal (64 %) af dagtilbuddene dog holder sig til minimumsfristen på 1 uge. Kontrol af anvendelsen af modulerne foregår ved, at der i halvdelen af dagtilbuddene foregår en registrering af alle børnenes mødetider, mens andre kun gør det for deltidsmodulerne eller i særlige tilfælde. Registreringerne anvendes primært som dokumentation ved overskridelser af modulet (52 %) og ligeledes i forbindelse med personaleplanlægningen (34 %). Håndteringen af overskridelser sker med varierende hyppighed, idet et flertal angiver, at dette sker på baggrund af et individuelt skøn, mens 10 % angiver, at det sker ca. hver anden gang, der sker en overskridelse af mødeplanen. Interviewene med dagtilbudsledere og pædagogiske ledere viser, at overvejelserne bag den valgte måde at administrere ordningen er en balance mellem fleksibilitet og kontrol. Lederne oplever
Evaluering af modulordning 21 det som et dilemma mellem på den ene side hensynet til forældrenes dagligdag og ønsket om at minimere arbejdsbyrden for medarbejderne og på den anden side retfærdighed og hensynet til dagtilbuddets økonomi.
22 Evaluering af modulordning
Evaluering af modulordning 23 4. PÆDAGOGISK PRAKSIS OG DAGLIGDAGEN I dette kapitel fokuseres på modulordningens betydning for den pædagogiske praksis og dagligdagen i dagtilbuddene. Af boksen nedenfor fremgår fokuspunkterne for kapitlet. Boks 2: Betydning for pædagogisk praksis og dagligdagen fokuspunkter i evalueringen Modulpasningsordningens betydning for Den pædagogiske praksis, herunder for børn med særlige behov Ordningens betydning for relationen mellem personale og forældre Ordningens betydning for personalets trivsel 4.1 Den pædagogiske praksis I dette afsnit belyses modulordningens betydning for den pædagogiske praksis. Spørgeskemaundersøgelsen blandt dagtilbudsledere og pædagogiske ledere tegner et overordnet billede af, at modulordningen enten ikke har haft betydning eller har betydet en delvis forringelse af det pædagogiske arbejde. Dette er dog ikke overraskende, idet modulordningen i Århus Kommune har været indført som en besparelse, og det interessante er derfor i ligeså høj grad at belyse omfanget og karakteren af modulordningens betydning for den pædagogiske praksis og dagligdagen, og hvordan denne betydning håndteres. Modulordningen har haft størst negativ betydning i forhold til muligheden for at gennemføre aktiviteter ud af huset, idet 25 % oplever, at denne mulighed er meget forringet, mens 56 % oplever denne som delvist forringet. Tilsvarende viser ledernes besvarelser, at modulordningen har haft betydning for indsatsen over for børn med særlige behov 3, hvor 31 % oplever, at indsatsen er meget forringet, og 41 % oplever, at den er delvist forringet som følge af modulordningen. Samtidig viser spørgeskemaundersøgelsen, at modulordningen har haft mindst betydning i forhold til muligheden for at gennemføre sproglige aktiviteter, muligheden for at gennemføre kreative, musiske aktiviteter og muligheden for at gennemføre krops- og bevægelsesaktiviteter med børnene, idet omtrent 40 % af lederne her oplever, at ordningen ikke har haft betydning, mens omtrent 10 % oplever, at modulordningen har betydet, at mulighederne er meget forringet. 3 Gruppen af børn med særlige behov består blandt andet af tosprogede børn, børn med handicap samt socialt udsatte børn.