Vanskelige bibelsteder (1. del)

Vanskelige bibelsteder (1. del) Livets Kildes hæfteserie Nr. 37 8. årgang August 2009

Hvis du ønsker flere eksemplarer af dette eller andre af vore hæfter, skriv da blot til vor adresse: Livets Kilde, c/o Postbox 714, DK-4000 Roskilde Andre hæfter i denne hæfteserien: At leve sammen med Gud Bjergprædikenen (1. del) Bjergprædikenen (2. del) Bjergprædikenen (3. del) Bjergprædikenen (4. del) Bjergprædikenen (5. del) Den ukendte Jesus (1. del) Den ukendte Jesus (2. del) Det kristne håb Evangeliet i Edens have Er Gud død? Gud og bøn Gud og lidelse Gud og tilgivelse Guds løfter Guds nåde (1. del) Guds nåde (2. del) Guds profetier Guds velsignelser Herren er min hyrde Hvad er Guds kærlighed? (1. del) Hvad er Guds kærlighed? (2. del) Hvad sker der efter døden? Hvad styrer dit liv? Jesu breve til menighederne (1. del) Jesu breve til menighederne (2. del) Jesu breve til menighederne (3. del) Jesu personlighed Jesus kommer igen Jobs bog Kristendommens fælder Kvinder i Bibelen Lever vi i de sidste dage? Nyttige råd i nedgangstider Ord om tålmodighed Ord om håb Copyright 2009 Guds Verdensvide Kirke Skriftstederne i Livets Kilde hæfteserie er fra Det Danske Bibelselskabs Udgave 1992. ISBN 87-91681-19-7

M en Moses sagde til folket:»i skal ikke være bange! Gud er kommet for at sætte jer på prøve, og for at I kan frygte ham, så I ikke synder«. 2. Mosebog 20:20 Vanskelige bibelsteder (1. del) 1

Hv o r f o r e r d e r så m a n g e vanskelige bibelsteder? Dette spørgsmål får jeg fra tid til anden. For et par år siden var der en af mine venner, der tog dette spørgsmål op. Livet havde været meget vanskeligt for ham i lang tid. Medens vi tænkte over dette spørgsmål, besvarede han det selv: Hvis vi havde forstået det hele, ville vi let være arrogante og fordømmende overfor andre, som ikke forstod Guds Ord. Jeg funderede over hans svar og tænkte, at det nok er på grund af Guds nåde, at vi ikke forstår alt om Gud i dette liv. En anden forklaring kunne være, at fordi vi ikke forstår alt, hvad der står i Guds Ord, er der desto mere grund til at søge forståelse, hvorfor bibelstudie forbliver så spændende, og det er en konstant udfordring at grave i Guds skatkiste. I dette hæfte vil vi se på, og forsøge at forklare en række vanskelige bibelsteder. Vi regner med, at der vil være interesse for et hæfte om dette tema. Hvis du har et vanskeligt bibelsted, som du ønsker vi skal forsøge at forklare, beder vi dig sende din forespørgsel til vores adresse på bagsiden af hæftet. God læsning! Formålet med Livets Kilde hæfter er at gøre evangeliet vedkommende og tydeligt for vor tid. Hæfterne læses af kristne fra forskellige trossamfund. Vort ønske er at hjælpe den enkelte med at forstå sig selv og sit forhold til Gud, uanset hvilket kristent samfund man tilhører. 1 Anden Mosebog 20:20 3 4 Hvorfor er nogle bibelsteder vanskelige? 4 5 Hvad skal man gøre, når man ikke forstår et bibelsted? 6 Første Mosebog 2:16 17 7 Anden Mosebog 20:20 8 9 Anden Kongebog 18:11 9 10 Lukasevangeliet 1:34 35 11 Matthæusevangeliet 5:21 22 12 Lukasevangeliet 23:43 13 Johannesevangeliet 13:34 14 Matthæusevangeliet 10:28 15 Matthæusevangeliet 25:46 16 Apostlenes Gerninger 2:4 17 Galaterbrevet 3:24 18 20 Matthæusevangeliet 5:18 19 2 Vanskelige bibelsteder (1. del)

Hvorfor er nogle bibelsteder vanskelige? De r e r m a n g e g r u n d e t i l, a t n o g l e b i b e l s t e d e r er vanskelige. Nogle af årsagerne kan være at bibelsteder: er vanskeligt at tro på. Jomfrufødslen er et sådant tilfælde. Nogle har svært ved at tro på underne som beskrevet i Guds Ord. Underne sker, når Gud griber ind i vores tilværelse, noget som kan synes umuligt for os at forstå set ud fra vore menneskelige erfaringer. Kristendom er ikke primært at forstå Gud, men at tro på ham. indeholder billeder eller symboler, der skal forstås i den sammenhæng, som bibelstedet blev skrevet i. Et eksempel er, hvor Paulus skriver, at loven var en»opdrager/tugtemester.«for at forstå dette billede af loven, må man forstå, hvad Paulus lægger i dette udtryk, ikke hvordan vi forstår ordet»opdrager/ tugtemester«i dag. er skrevet i en anden kultur og tidsalder end vor egen. Noget, som vi synes kan virke helt urimeligt i dag, var det ikke på det tidspunkt. Et eksempel herpå er, at slaveri ikke fordømmes i Det Nye Testamente. Der er en række grunde til, at man ikke gjorde det. er oversat fra enten hebræisk (Det Gamle Testamente) eller græsk (Det Nye Testamente). Det er meget krævende at oversætte fra et sprog til et andet, og man mister altid noget i overgangen til et Vanskelige bibelsteder (1. del) 3

andet sprog, fordi man ikke får alle nuancer af ordene med sig i oversættelsen. Et eksempel, som vi skal se på, er Matthæusevangeliet 5:22, hvor der står, at man ikke bør blive vred. er påvirket af oversætterens forståelse af bibelens budskab. Et eksempel er Matthæusevangeliet 25:46, som vi skal se på senere. ofte bliver løsrevet ud af deres kontekst og dermed giver en fortolkning, som ikke passer sammen med den kontekst versene står i, eller i forhold til resten af det bibelske budskab. Hvad skal man gøre, når man ikke forstår et bibelsted? De r e r flere r å d o m, h va d m a n k a n g ø r e, h v i s man støder på et bibelsted, som man ikke forstår. Det første råd er at bede Gud om vejledning til forståelse af bibelstedet. Uden Guds hjælp er Bibelen en lukket bog. Han må åbenbare sit budskab for dig. Det er ikke din intelligens eller viden, som er dit største aktiv, når du skal forstå Guds ord. Det er Gud som er din vejleder. Bibelen er en bog, som primært er oversat fra to sprog, hebræisk og græsk. Hvis man kan læse Bibelen på originalsprogene, vil en række vanskelige vers være forståelige, men ikke alle. 4 Vanskelige bibelsteder (1. del)

Da ikke alle kan eller ønsker at lære originalsprogene, er det en fordel at have flere gode oversættelser af Bibelen. Der vil man ofte kunne se, at når oversætterne giver nogle vers lidt forskelligt meningsindhold, er det fordi at der er et eller flere ord i teksten, som er vanskelige at oversætte. Det kan være nyttigt at kende til retningslinierne for oversætterne, om de har forsøgt at holde sig til teksten og oversætte mest muligt ord for ord, eller om de i højere grad har forsøgt at gengive selve meningen i versene, således som de har forstået den. Hvis oversætterne har fulgt den sidste fremgangsmåde, er det oversætternes forståelse af budskabet, som i højere grad vil præge oversættelsen. Der findes en række gode hjælpemidler, bibelordbøger og bøger med bibelkommentarer, som kan være meget nyttige at have eller låne på biblioteket. De kan også findes på Internettet. Søg råd hos nogen du har tillid til og som kan forklare dig bibelstedet. Bibelens budskab kommer klart frem i de forståelige bibelsteder, medens de vanskelige kan skabe uro og tvivl. Lad de vanskelige bibelsteder blive forstået og fortolket i lyset af de klare og forståelige bibelsteder og i lyset af Bibelens overordnede budskab. Hvis du har et bibelsted, som er vanskeligt, er det klogt at lægge det til side og vente på Guds hjælp til at få forståelsen. Jeg har flere bibelsteder som venter på en forklaring på et eller andet tidspunkt. I mit tilfælde var bl.a. Johannesevangeliet 13:34 et sådant sted. Her siger Jesus, at han gav sine disciple et nyt bud, nemlig at de skulle elske hinanden som han havde gjort. Det græske ord som er brugt for»nyt«indeholder betydningen»nyt indhold.«men hvad var egentlig nyt i dette bud? I mange år måtte jeg lade dette bibelsted ligge på venteliste, før jeg forstod hvad Jesus egentlig mente. Vi kommer tilbage til dette sted senere i hæftet. Årsagen til, at Gud ikke åbner vort sind til hele forståelsen af Bibelen, er, at vi så ville kede os i vort forhold til ham. Nu har vi altid noget mere vi kan lære ved at læse Guds Ord. Der er altid flere skatte at finde i skatkisten. Vanskelige bibelsteder (1. del) 5

1. Mosebog 2:16 17 Den dag, du spiser af det, skal du dø! Me n g u d s a g d e t i l Adam:»Du må spise af alle træerne i haven. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!«dette var advarselen, som Adam fik, hvis han spiste frugten fra træet til kundskab om godt og ondt. Men han døde ikke den dag han spiste, han levede i mange år derefter. Hvordan kan det være? De hebræiske ord, der er anvendt i dette vers betyder egentlig:»døende du skal dø,«med andre ord, dødsprocessen blev sat i gang. Adam fik dødsdommen den dag han spiste af træet, men dommen blev ikke fuldbyrdet dengang. Gud er en nådig Gud, som giver os tid til omvendelse og til at tage imod tilgivelse. Men hvilken død er der tale om her? Adams fysiske død, som vi alle skal igennem eller den anden død, den evige død? Ifølge Romerbrevet 6:23 hedder det, at syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv. Det er tydeligt, at»døden«her er den evige, dvs. den anden død, i og med at dette sammenlignes med evigt liv, som er en gave fra Gud. Den anden død er derfor syndens løn, som vi skal frelses fra, medens evigt liv er Guds gave. Vi kan ikke fortjene evigt liv, heller ikke Adam. Han syndede, da han tog af frugten af det forbudte træ. Han fik dødsdommen den dag han spiste af træet og døde den fysiske død mange år senere. Når han står op på opstandelsens dag, vil han opleve fuldbyrdelsen af dommen, den evige død, hvis han ikke tager imod Guds nåde og tilgivelse. 6 Vanskelige bibelsteder (1. del)

2. Mosebog 20:20 (1982 udgave) Frygt ikke for at I kan lære at frygte De t t e b i b e l s t e d s y n e s at indeholde en selvmodsigelse. Gud havde netop givet De ti bud til Israel, og da folket hørte tordenen og så lynene og bjerget hyllet i røg, rystede de af rædsel og holdt sig på lang afstand fra Sinaj bjerget (2. Mosebog 20:18). De bad Moses om at være mellemmand mellem Gud og dem, for de var bange for at dø, hvis Gud talte direkte til dem (vers 19). Men Moses svarer folket:»frygt ikke, thi Gud er kommet for at prøve eder, og for at I kan lære at frygte for ham, så I ikke synder«(1982 udgave). I dette vers er frygt brugt i to forskellige betydninger. Folket var bange for Gud, da de så hans almagt. Det er netop det, som Moses siger, at de ikke skal være. Vi skal ikke være bange for ham, for det bringer ikke noget godt med sig. Gud elsker os, og han ønsker, at vi skal elske ham, og derfor kan vi ikke være bange for ham! Vort forhold til Gud skal ikke være baseret på rædsel, men på kærlighed. Men Moses fortsætter med at sige til folket, at de skal have dyb respekt for Gud, så de ikke synder og vender ryggen til hans kærlighed. I stedet for»frygt«i denne sammenhæng er ordet»ærefrygt«bedre. Vi skal ikke være bange for Gud, men vise ham ærefrygt. Det er hvad Moses siger til Israels folk. Vanskelige bibelsteder (1. del) 7

2. Kongebog 18:11 Israel bortført af assyrerne og ikke af babylonierne? I a n d e n k o n g e b o g 18:11 skrives der:»assyrer kongen førte Israel i eksil til Assyrien, og han anbragte dem i Hala og ved Gozans flod Habor og i Mediens byer «Men blev israelitterne ikke bortført af babylonierne? For at svare på dette spørgsmål må vi se på bibelhistorien. Abrahams sønnesøn Jakob fik navnet Israel (Første Mosebog 32:28). Jakob havde 12 sønner, som alle fik børn. Efterkommerne af dem alle blev kaldt Israels tolv stammer. Oprindeligt var jøderne (eller judæerne) efterkommere af en af disse stammer, nemlig Judas stamme, som blot var en af de tolv. Efter at kong Salomo døde, gjorde folket oprør mod den nye konge, Salomos søn Rehabeam på grund af de høje skatter, som kong Salomo havde pålagt folket. Folket sagde til Rehabeam, at de ville følge ham og have ham som konge, hvis han ville sætte skatterne ned. Kong Rehabeam Kong Sargon II (721 705 f.kr.) af Assyrien (t.h.) sammen med en embedsmand. Stenrelief fra Dur-Sharrukin (Khorsabad), i dag British Museum. 8 Vanskelige bibelsteder (1. del)

konsulterede sine unge rådgivere og nægtede at imødekomme deres ønske. Det førte til, at ti af stammerne brød med Rehabeam og valgte deres egen konge. Judas og Benjamins stammer forblev derimod loyale mod Salomos søn. Dette er beskrevet i Første Kongebog kapitel 12. Israel blev dermed delt, og vi læser deres parallelle historier om krig og ufred mellem disse to i kongebøgerne og krønikebøgerne. I Første Kongebog 12 skal man være opmærksom på, at»israels hus«ofte blev brugt som betegnelse for Nordriget, som bestod af ti af stammerne. Disse ti stammer blev ført bort af den assyriske konge i 721 f.kr. til et område i nærheden af Det Kaspiske Hav (Anden Kongebog 18:11), hvor de forsvinder ud af bibelhistorien. Det folk, som oprindeligt havde boet ved Det Kaspiske Hav, blev tvangsforflyttet til Samaria, hvor de ti stammer havde boet. Det nye folk fik navn efter landområdet og blev kaldt samaritanere. Derfor blev de regnet for hedninger, da de ikke havde nogen tilknytning til jøderne, men var et helt fremmed folk. Jøderne, Judas stamme, blev derimod bortført af den babylonske kong Nebukadnesar til Babylon i 587 f.kr. Lukasevangeliet 1:34 35 Jomfrufødslen De r e r m a n g e mennesker, teologer indbefattet, som synes, at det er vanskeligt at tro på jomfrufødslen og andre fortællinger om undere i Bibelen. Nogle mener måske, at dette spørgsmål ikke er så vigtigt, men spørgsmålet om jomfrufødslen rummer store implikationer, om hvem Jesus egentlig var. Op gennem kirkens historie har man haft tre forskellige syn på Jesu person. Det første er, at han Vanskelige bibelsteder (1. del) 9

var et godt menneske og en stor lærer. Det andet, at han var ånd og egentlig ikke noget menneske, men blot så ud som et menneske. Og den tredje forståelse er, at han havde en guddommelig natur iklædt menneskekrop. Hvilken opfattelse man har om disse tre synspunkter afspejler sig i, hvordan man tolker»jomfrufødslen». Bibelen siger tydeligt, at Jesus var Ordet, som blev kød og tog bolig iblandt os (Johannesevangeliet 1:14.) Det er vanskeligt at forstå, at Jesus var Guds søn i den forstand, at han var en del af den guddommelige natur i menneskekrop, men det er hvad Johannes siger. Det er i sandhed et mysterium. Men hvis man benægter jomfrufødslen, fordi man ikke kan tro på et sådant under, så indebærer det, at Jesus blot var et godt menneske og ikke andet. Hvis man har vanskeligt ved at tro på jomfrufødslen, hvordan så tro på selve skabelsen? Det må nødvendigvis være lettere med en jomfrufødsel end at skabe alt fra intet, ikke sandt? Hvis man har problemer med fortællingerne om undere i Bibelen, hvad så med Jesu opstandelse fra de døde? Paulus skriver i Første Korintherbrev kapitel 15, at hvis Jesus ikke var opstået fra de døde, da er vores tro forgæves, og vi er de ynkværdigste af alle mennesker (Første Korintherbrev 15:19.) Jeg tror på jomfrufødslen, fordi dette er i tråd med Bibelens budskab om, at Jesus havde en præ-eksistens og var af guddommelig natur samtidig med, at han havde menneskenatur. Han oplevede smerte og lidelse på korset som et menneske og ikke som et fantom, der så ud som et menneske. Hebræerbrevet 4:15 16 siger, at vi har en nådig dommer, fordi Jesus ved hvor vanskeligt det er at være menneske. Jesus var både menneske og guddommelig. Jomfrufødslen er en bekræftelse på denne store sandhed. Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel. Esajas Bog 7:14 Hvem troede på det vi hørte? For hvem blev Herrens arm åbenbaret? Esajas Bog 53:1 10 Vanskelige bibelsteder (1. del)

Matthæusevangeliet 5:21 22 Er det forkert at være vred? J e s u s s i g e r, a t v r e d e e r lige så slemt som at myrde. Dette virker mærkeligt, for nogen gange er det berettiget og rigtigt at være vred. Jesus selv var vred ved flere lejligheder. Et eksempel herpå er, da han kastede vekselererne ud af templet (Johannesevangeliet 2:13 16.) I Bibelen kan vi læse, at Gud også havde hellig vrede i nogle situationer. Hvad er det så Jesus egentlig mener? Nuancer på ord, som kunne have været til god hjælp for os i dette tilfælde, er gået tabt i oversættelsen til dansk. På græsk er der tale om to ord, som man kan oversætte til»vrede«på dansk. Det ene er kortvarig vrede, som går over og har sit udspring i en bestemt situation. Det andet ord beskriver en evigvarende, bitter og dømmende vrede eller et had, hvor man ikke er interesseret i tilgivelse eller forbrødring. Det er det sidste ord, som Matthæus bruger. Jesus hæver da Moseloven op til et højere niveau ved at sige, at det ikke blot er vore handlinger, som skal bedømmes, men også vore motiver og holdninger, hvis vi skal holde Guds standard i Den Nye Pagt. Jesus ligestiller en varig og bitter vrede med mord. For at tydeliggøre denne forskel på»vrede«har nogle gamle græske manuskripter af Det Nye Testamente tilføjet»vrede uden årsag«i Matthæusevangeliet 5:22. Tilføjelsen var med i 1982, men ikke i 1992 bibeloversættelsen. Tilføjelsen var ment som en hjælpende kommentar til at forstå, hvad Jesus havde sagt, men hvis man forstår de oprindelige græske ord som er brugt, er tilføjelsen unødvendig. Dette vers er et eksempel på vanskelighederne med oversættelse af en tekst fra et sprog til et andet. Vanskelige bibelsteder (1. del) 11

Lukasevangeliet 23:43 I dag skal du være med mig i Paradis He r e r e t k e n d t b i b e l- sted, menvanskeligt af flere grunde. Nogle bibellæsere synes, at det er mærkeligt, at Jesus kunne give et sådant løfte uden at kende mere til tyven, og tilmed at han ikke selv kom i Paradiset den dag, så hvordan kunne han da sige dette? Det er tydeligt, at begge tyve kendte til Jesus. Det ser vi deraf, at den anden tyv spottede Jesus, på samme måde som alle de omkringstående, og sagde:»er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!«(lukasevangeliet 23:39.) Men tyven, som forsvarede Jesus, sagde, at de selv fik som fortjent, og at Jesus ikke havde gjort noget forkert (vers 41.) Den spottende tyv kaldte ham til og med Kristus, men ikke med den ærbødighed, som han burde. Den angrende tyv var den eneste, blandt alle dem der var til stede, som forsvarede Jesus. Ikke engang disciplene forsvarede Jesus, medens han hang på korset. Når det drejer sig om Jesu forhold til tyven, forstod han tyvens motiver og læste hans tanker. Jesus vidste, at tyvens omvendelse og bekendelse var ægte. Dette var nok til at give ham håb og et tilbud om frelse. Men der er det andet problem. Bibelen siger klart, at Jesus ikke kom i Paradiset den dag, men i graven. Dette er et problem, som kan løses grammatisk. På græsk brugte de ikke tegnsætning på den tid. Kommaet i vers 43 er tilføjet meget senere i forbindelse med oversættelsen. Der er stor forskel på:»sandelig siger jeg dig i dag: Du skal være med mig i Paradis«, eller»sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis«. Da Jesus ikke var i Paradis den dag, må den første tegnsætningen være den rigtige. 12 Vanskelige bibelsteder (1. del)

Johannesevangeliet 13:34 Hvorfor er dette et nyt bud? De n sidste a f t e n j e s u s var sammen med disciplene, indstiftede han Den Nye Pagt i forbindelse med påskemåltidet. Jesus forklarede, hvorledes standarden i Den Nye Pagt skulle være i fremtiden og gav et nyt bud til disciplene:»som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden«(johannesevangeliet 13:34.) Jesus levede under Den Gamle Pagt og opfyldte alt det den indebar. Den Gamle Pagt faldt bort og Den Nye Pagt blev oprettet i forbindelse med hans død. Det er derfor forståeligt, at det først var ved sin død, Jesus kunne komme med det nye bud, som ikke gjaldt under Den Gamle Pagt. Men hvorfor er det et nyt bud? Det græske ord for»nyt«betyder ikke blot nyt tidsmæssigt, men også nyt indholdsmæssigt. Nøglen til at forstå dette bibelsted er: Hvilken kærlighed er der tale om? I Den Gamle Pagt var det vores kærlighed til Gud og vor næste, som var summen af loven og profeterne (Matthæusevangeliet 22:37 40.) Det nye bud i Den Nye Pagt betyder, at de kristne skal elske hinanden, som Gud elsker os. Det er Guds kærlighed de kristne skal vise andre, ikke vor egen kærlighed eller vor egen godhed! Dette bud var helt nyt. Det er først når den kristne afspejler Guds kærlighed, at han eller hun virkelig er Guds billede! For at opnå den kærlighed har man virkelig brug for Guds Helligånd. Jesus taler her om en forandring så stor, at Paulus omtaler det som»det nye menneske«. Dette bibelsted handler ikke blot om graden af kærlighed, at vi skal være villige til at give vort liv for hinanden. Hovedbudskabet er at vi skal vise vore medmennesker Guds kærlighed og ikke vor egen. Vanskelige bibelsteder (1. del) 13

Matthæusevangeliet 10:28 lade sjæl og legeme gå fortabt i Helvede Fry g t i k k e d e m, d e r slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede (Matthæusevangeliet 10:28). Nogle mennesker synes det er vanskeligt at forstå, når Jesus omtaler Helvede, medens andre synes det er vanskeligt at tro på, at han kan lade sjælen ødelægge eller dø i Helvede. Jesus forklarer for sine disciple dette i en sammenhæng, hvor han ønsker at opmuntre dem. De skulle ikke være bange for det, som mennesker kunne gøre mod dem. I stedet ville han have dem til at forstå, at Gud står over alt skaberværk. Det er for ham vi skal have ærefrygt. Gud kender til alt det der sker med os, og alle de vanskeligheder vi oplever. Ordet Jesus bruger for»helvede«er»gehenna«(hinnoms dal,) som var et sted lige udenfor Jerusalems mure, hvor affaldet inde fra byen blev brændt af. Jesus bruger det som et billede på den evige død, hvor Gud vil ødelægge både legeme og sjæl. Det er en misforståelse, at vi mennesker har en udødelig sjæl. Læren stammer fra Augustin, som fik denne forståelse fra græske filosoffer. Du kan prøve, om der noget sted i Bibelen står skrevet, at alle mennesker er født med evigt liv iboende i os. Jeg tror, du vil finde det modsatte. Evigt liv er en gave fra Gud, og at det netop var derfor, Adam og Eva blev udvist fra Edens have, for at de ikke skulle tage af livets træ, uden at de havde det rette forhold til Gud (1. Mosebog 3:24). Hvis man tror, at mennesker har evigt liv, vil det vanskeliggøre forståelsen af alle de bibelsteder, som handler om Helvede. Dette viser, hvordan vores forståelse af et spørgsmål kan påvirke mange bibelsteder, bl.a. Matthæusevangeliet 25:46. 14 Vanskelige bibelsteder (1. del)

Matthæusevangeliet 25:46 Evig straf, ikke evig pine De t t e b i b e l s t e d e r e t eksempel på, hvordan oversætterens forståelse af Bibelens budskab påvirker hvilke ord der bruges i oversættelsen. Når Bibelen oversættes er det vanskeligt at undgå, at oversætterens opfattelse af teksten vil præge oversættelsen. Helvede har til alle tider været et vanskeligt tema. Hvis oversætteren eksempelvis tror, at vi har en udødelig sjæl, vil sjælen jo pines for altid. Et eksempel herpå er Matthæusevangeliet 25:46. Her bliver det græske ord i teksten i mange oversættelser oversat til pine, men det græske ord betyder straf. Det Jesus siger i dette vers er, at man får en evig straf. En evig straf betyder, at straffen har et evigt resultat, men ikke nødvendigvis evig pine. Oversætterne har været af den opfattelse, at evig pine var den evige straf, men der bliver en stor forskel i betydningen, hvis straffen er den evige død i stedet for evig pine. Straffen bliver evig, men ikke pinen. Ordet er et almindeligt græsk ord, men er kun brugt et andet sted i Det Nye Testamente, nemlig i Første Johannesbrev 4:18, hvor det er oversat med straf. Der hvor meningen i Det Nye Testamente faktisk er pine, er der brugt et andet græsk ord. En kærlig Gud vil ikke lade menneskene blive pint til evig tid. Det er ikke i tråd med det princip i Bibelen om, at straffen skal stå i forhold til ugerningen. Det var i øvrigt et vejledende princip i Det Gamle Testamente: øje for øje og tand for tand (Anden Mosebog 21:24, Tredje Mosebog 24:20 og Femte Mosebog 19:21.) Ingen synd kan fortjene evig pine! Vanskelige bibelsteder (1. del) 15

Apostlenes Gerninger 2:4 Ild fra himlen på pinsedagen Ifølge a p o s t l e n e s g e r- ninger 2:3 faldt der tunger som af ild ned fra himlen og satte sig på hver enkelt apostel, og de blev fyldt med Helligånden. Hvorfor skete det med ild? Vi skal se, at der var en hel speciel grund til, at det skete for apostlene. Hvad var det Gud gjorde i dette tilfælde? For at forklare det, må vi tilbage til Det Gamle Testamente. Da Moses havde gjort tabernaklet færdigt ude i ørkenen, indviede Gud det med, at en ild slog ud fra ham, som tændte brændoffer alteret (3. Mosebog 9:23 24.) Denne ild var en hellig ild, som aldrig måtte slukkes (3. Mosebog 6:6), for den var blevet tændt af Gud. Al anden ild blev betegnet som fremmed ild. Det samme skete, da kong Salomo indviede templet i Jerusalem (2. Krønikebog 7:1.) Der faldt ild ned fra himlen som tændte brændofferalteret. Det var på den måde Gud indviede sit tempel, som var Guds bolig. I Den Nye Pagt er Guds bolig ikke i en bygning, men i den enkelte troende (1. Korintherbrev 6:19,) og dermed i den kristne menighed. Paulus sammenligner os med brændofferet, når han skriver, at vi skal fremstille vore legemer som et helligt og levende offer (Romerbrevet 12:1.) Det, der hændte på pinsedagen det år Jesus døde, var altså, at Gud tog templet i brug i Den Nye Pagt. Han gjorde det på samme måde, som da han indviede tabernaklet og templet i Den Gamle Pagt. På samme måde som præsterne i Det Gamle Testamente altid skulle holde ilden brændende på brændofferalteret, er vi ansvarlige for at holde ilden, Helligånden, aktiv i vort liv. 16 Vanskelige bibelsteder (1. del)

Galaterbrevet 3:24 (1982 oversættelse) Loven var Israels tugtemester Pa u l u s s k r i v e r a t Moselovens funktion i DenGamle Pagt med Israel var at være»tugtemester«. Det er let at få den opfattelse, at Moseloven var streng og en ulempe for Israel, men Paulus mente noget helt andet! Dette vers er et eksempel på, at billedlige udtryk som var kendte på Paulus tid, er ukendte for os, og at vi lægger noget andet i det danske ord»tugtemester«end det Paulus lagde i det græske ord paidagogos. Vi genkender umiddelbart ordet»pædagog.«vi forstår ved en pædagog en lærer, men det var ikke hvad Paulus tænkte på, da han ellers ville have brugt en andet græsk ord. Ordet paidagogos betyder ordret»drengeleder«(pais, dreng, og ago, at lede,) og i det første århundrede var det gerne en ældre slave, som havde til opgave at beskytte et barn fra farer og sørge for, at det kom i skole og overholdt alle pligter. Det var en heltidsopgave for den ansvarlige slave, indtil barnet blev voksent og kunne tage ansvar for sig selv. Her ser vi, at for Israel skulle Moseloven virke som en hjælper, en vejleder, som skulle lede folket frem for Gud. Moseloven pegede frem mod Kristus og beskyttede Israel fra at gøre noget, som ville skade dem (at synde), indtil folket ikke længere havde brug for vejlederen eller hjælperen. Nu, efter at Kristus er kommet, og vi lever under Den Nye Pagt, har Moseloven ikke den samme funktion som under Den Gamle Pagt (Galaterbrevet 3:23 25,) og vi er ikke længere underlagt den. Men Moseloven var en velsignelse for Israel på samme måde, som en god paidagogos var det for en ung romersk dreng eller pige. Vanskelige bibelsteder (1. del) 17

Matthæusevangeliet 5:18 19 To af de vanskeligste vers i Matthæusevangeliet Sa n d e l i g s i g e r j e g j e r: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket. Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget. I kapitel 5 vers 18 siger Jesus, at Moseloven ikke skal forgå før himmel og jord forgår og før»alt er sket«. Han indleder verset med»sandelig«, som på græsk betyder amen. Når han bruger dette udtryk er det for at understrege, at der nu kommer noget vigtigt, og vers 18 understøtter budskabet i det forrige vers. Matthæus nævner»himmel og jord«i forbindelse med»[mose]loven og profeterne«. På hebræisk havde man ikke ord for»universet«eller hele skaberværket, men brugte i stedet for udtrykket»himmel og jord.«når jøderne lyttede til Jesus, ville de genkende udtrykket fra Den Gamle Pagt, hvor Gud flere gange kaldte»himmel og jord som vidner imod Israel«(5. Mosebog 4:26; 30:19; 31:28). Et velkendt eksempel er Femte Mosebog 30:19:»Jeg tager i dag himlen og jorden til vidne imod jer: Jeg har stillet dig over for livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve«. Paulus skriver i Romerbrevet 1:19 20, at hele skaberværket er et vidnesbyrd om Gud og hans evige kraft. 18 Vanskelige bibelsteder (1. del)

Sandsynligvis ønskede Matthæus at give udtryk for, at sammen med de gammeltestamentlige skrifter, er»himmel og jord«vidner om Jesu gerninger, men at de en dag vil forgå (Matthæus 5:17 18). Jesus siger, at Moseloven en dag vil forgå i modsætning til hans egne ord (Matthæus 24:35.) Moseloven vil forsvinde, når alt det, den beskriver, er sket. Men hvordan»før alt er sket«i vers 18 skal forstås, er der delte meninger om. Nogle tolker dette vers således, at»alt«er lig med alt hvad Jesus foretog sig i sit jordiske liv hans liv, død og opstandelse for Paulus skriver, at loven blev føjet til for overtrædelsernes skyld og kun skulle være gyldig indtil Jesus var kommet (Galaterbrevet 3:19, 24 25). Andre fortolker verset således, at Moseloven først vil forgå, når alle profetier i Det Gamle Testamente er opfyldt, det vil sige, når Gud skaber den nye himmel og den nye jord. Det er interessant i denne forbindelse at se på Lukas 16:16 17, hvor Jesus bruger samme udtryk som i Matthæus 5:18. Jesus siger i Lukasevangeliet kapitel 16, at med Johannes Døber er Moseloven og profeternes forkyndelse erstattet af noget helt nyt. Men i næste vers siger han, at selv om det gamle er erstattet med noget nyt, skal den gamle lov ikke falde væk (Lukas 16:17.) Det moralske aspekt af Moseloven føres videre i en ny fortolkning (som i Lukas 16:18), hvor Jesus bruger eksemplet med ægteskabet. Moseloven skal fortsat være et vidnesbyrd om Jesus (som i fortællingen om Lazarus, se Lukas 16:31). Efter opstandelsen brugte Jesu selv vidnesbyrdet i loven og profeterne, som vidne om sine gerninger, overfor disciplene fra Emmaus (Lukas 24:27.) Før Jesu komme, pegede Moseloven og profeterne på ham som et vidnesbyrd. Efter hans død, og Den Nye Pagt blev oprettet, har Moseloven og profeterne i Den Gamle Pagt fastholdt funktionen som vidner om Kristus; om hvad der skete før Den Nye Pagt, om Jesu virke, og hvad der vil ske i fremtiden. Er det måske derfor, at Bibelen består af både Det Gamle og Det Nye Testamente? Moseloven indeholder kun en skygge af de kommende goder (Hebræerbrevet 10:1), men vil stadig virke som et vidne, som en skygge, og vil ikke falde væk, før alt, hvad den indeholder, bliver opfyldt. Men når det kommer til spørgsmålet om, hvad der er synd, er Moseloven erstattet af Kristi lov, som er den dømmende magt i Den Nye Pagt. En række af lovene i Moseloven er opfyldt Vanskelige bibelsteder (1. del) 19