Mobning - Veje til forebyggelse
Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard CRECEA A/S 24 28 91 51 trh@crecea.dk
FORMÅL Beskrive mobning som fænomen ud fra udvalgte aspekter Sætte spot på den muld, som mobning gror i Lade deltagerne forholde sig til eget forebyggelsesarbejde Give inspiration til, hvad der på jeres respektive arbejdspladser kan være næste skridt i forebyggelsen
MOBNING WORKSHOP 1. Præsentation og introduktion 2. Oplæg om mobning 1. Mobningens myter 2. Mobbefænomener? 3. Konsekvenser af mobning 3. Forebyggelse af mobning 1. Tiltag (niveauer) 2. Redskaber 3. Drøftelser
Myter om mobning og mobbede Det sker jo, der hvor der er folk det kan man ikke gøre noget ved Det foregår, hvor mange kvinder / mænd skal arbejde sammen. Dem, der bliver mobbet er ofte lidt anderledes, måske særligt nærtagende eller vanskelige en særlig type. Han/hun er selv ude om det Én gang mobbet altid mobbet det følger dem fra folkeskolen Det kan og skal ikke undgås her hos os vi skal vide, at folk kan klare mosten. Dem, der mobber i voksenlivet, er psykopater
Mobning - definition Begrebet mobning bruges om situationer, hvor en medarbejder eller en leder gentagne gange og over længere tid er udsat for handlinger, som hun eller han oplever som krænkende eller sårende og svære at forsvare sig imod. (Einarsen et al., 1994)
Mobning eller konflikt? Mobning adskiller sig fra konflikt ved at bestå af gentagne krænkelser, som finder sted over tid. Krænkelserne udgør en trussel mod den andens personlige værdighed og integritet. Dertil kommer den ene parts (eller begge parters) manglende evne til at forsvare sig selv. Den manglende evne til at forsvare sig selv kan både være et resultat af mobningen eller en tidligere konflikt. Den kan også bestå af en asymmetrisk magtrelation, som ligger forud for den krænkende adfærd. Einarsen (2000); Einarsen & Mikkelsen (2001) oversat af Tine Ravn Holmegaard
Mobningsfænomener? 1. Kontrolmobning 2. Strafmobning 3. Humormobning 4. Indvielsesmobning Intolerance 5. Magtmobning 6. Syndebuksmobning 7. Systemmobning E. Gemzøe Mikkelsen, 2008 + 2010 Intolerance- mobning?
Summeøvelse Tal sammen to og to om de forskellige kategorier: Hvilke(n) form(er) for mobning vurderer I, der vil være størst risiko for at støde på i jeres egen organisation? Er der nogen, som kan udelukkes?
Konsekvenser Øget stress Flere sygedage Øget sårbarhed Ineffektivitet Flere fejl Frygt Svigtende trivsel Menneskelige omkostninger Svag opbakning til beslutninger Mgl. ansvarstagen Dalende kvalitet Mgl. feedback / kommunikation Ingen team- ånd Lang produktionstid Megen uro Larmende tavshed i formelle fora Sladder Dårligt omdømme Større personaleudskiftning Mindre loyalitet Manglende opbakning til ledelse / strategiske beslutninger Ingen innovation Repetition af fejl
FOREBYGGELSE - hvordan arbejder vi på ikke at nå derhen?
Mobning - årsagsforklaringer Der er sammenhæng mellem dårligt psykisk arbejdsmiljø og mobning. Det omvendte forhold gør sig også gældende. Forebyg mobning ved at få styr på det psykiske arbejdsmiljø:
Faldgruber GENERELT DÅRLIGT PSYKISK ARBEJDSMILJØ Rolle-konflikt og uklarhed Organisatoriske forandringer Manglende ressourcer Manglende eller uklare mål og visioner Få direkte kontaktflader Stort arbejdspres og høje krav Lav grad af indflydelse Kulturen LEDELSE
INTERVIEWØVELSE: I makkerparrene interview er i på skift hinanden om: 1. Hvilke faldgruber kan du genkende fra dit eget psykiske arbejdsmiljø i din afdeling? 2. Er der steder noget i din organisation, som spejler særligt ind i nogle af faldgruberne? 3. Hvor har I især succes med jeres psykiske arbejdsmiljø (i forhold til forebyggelse af mobning)?
Forebyggelse af mobning (1) Kortlæg det psykiske arbejdsmiljø og lav tiltag til forbedringer Spørgeskemaundersøgelser Dialog APV Være opmærksom på stressniveauet Hos den enkelte og i organisationen Være opmærksom på organisering og planlægning Lav det om, som ikke fungerer Det er en kontinuerlig proces at bevare dette fokus Være bevidst om kultur og omgangstone Træn god kommunikation, feedback og konfliktløsning Lav regler/politikker
Forebyggelse hvad kan arbejdspladsen gøre (2) Ledelsesudvikling gør lederne (endnu) dygtigere Kompetenceudvikling af medarbejdere Rekrutter de rigtige folk Vær opmærksom ved forfremmelser Vær opmærksom ved forandringer Professionel introduktion af nyansatte
INDIVIDUEL ØVELSE Hvad har inspireret mig i forebyggelsesdelen af oplægget? Hvad kalder det på af handlinger? Hvad kunne være næste skridt i min organisations forebyggelsesarbejde? Hvordan kunne jeg bidrage hertil? Hvem vil jeg kunne hente støtte og hjælp hos?
Principper i forebyggelsen Giv medarbejderne mulighed for at deltage i beslutningsprocesser omkring deres arbejde Afklaring af ansvarsområder og roller er en løbende dialog Giv redskaber til faglig feedback Alle processer mhp. forbedringer indebærer elementer af feedback. Ledelsen giver klar information om forandringer og deres betydning Italesæt og søg at skabe forståelse for forskelligheder Inden for kompetencer Opgaver Ansvarsområder Mikkelsen og Høgh, 2010, p. 45
Tak for i dag- Pas godt på jeres psykiske arbejdsmiljø!