Analyse af botilbudsområdet. - En uddybende analyse af ydelser på fem udvalgte botilbud på Vestegnen

Analyse af botilbudsområdet - En uddybende analyse af ydelser på fem udvalgte botilbud på Vestegnen Thomas Stenrød Paulsen, Thomas Hovmann Henriksen og Lisbeth Halvorsen 29-03-2012

1. Indledning Analysen af botilbudsområdet på Vestegnen er opdelt i fire hoveddele. I det indledende afsnit beskrives baggrunden og formålet med analysen. Derefter beskrives den anvendte metode efterfulgt af en kort præsentation af de fem botilbud, der har været genstand for analysen. Herefter beskrives det indsamlede datamateriale efterfulgt af analysens konklusioner og den afsluttende perspektivering. 1.1 Baggrund Vestegnskommunerne gennemførte i 2010 en kortlægning af botilbudsområdet på Vestegnen med det overordnede formål at afdække selvforsyningsgraden i Vestegnsregi. En af kortlægningens konklusioner var, at der er store prisforskelle botilbuddene imellem - forskelle der ikke umiddelbart kan tilskrives forskellige målgrupper, graden af specialisering, ejerforhold og det samlede antal botilbudspladser. Derfor blev det på styregruppemøde i maj 2011 besluttet, at der skulle udarbejdes en analyse, som skulle give et dybere indblik i sammenhængen mellem pris og ydelse på fem udvalgte botilbud. Tilbuddene blev udvalgt grundet deres forskellighed i målgruppe, takst, størrelse og paragraf i serviceloven. Konkret skulle det kortlægges, hvilke ydelser der er indeholdt i de enkelte tilbuds døgntakst dvs. ydelser som døgnbemanding, socialpædagogiske tilbud, omfang af pleje og praktisk hjælp, tilbud om træning m.v. I samme moment skulle det kortlægges, hvilke tillægsydelser beboerne modtager ud over døgntaksten. Endelig skulle de enkelte beboeres brug af tilbuddenes ydelser kortlægges med henblik på at estimere beboernes støttebehov samt skabe gennemsigtighed om leverede ydelser på botilbuddene. Formålet har således på kort sigt været at skabe gennemsigtighed over botibuddenes ydelser og delydelser, mens det langsigtede formål er at skabe mulighed for en bedre styring på botilbudsområdet. I den sammenhæng bidrager analysen med en metode, der bidrager til diskussionen om fleksible takststrukturer, og som på sigt kan medvirke til at gøre denne aktivitetsbestemt. Metoden tager i højere grad udgangspunkt i beboernes ressourcemæssige træk på botilbuddets ydelser, end den model der benyttes i dag, hvor der betales samme pris for alle beboere på botilbuddene uagtet forskelle i støttebehov. Herved opnås bedre mulighed for at matche borgeren med det korrekte botilbud eller den rigtige ydelsespakke. 1.2 Organisering Analysen er forankret i Vestegnssamarbejdet, og er igangsat af Styregruppen, der består af socialdirektørerne på Vestegnen. Styregruppen nedsatte en analysegruppe, bestående af konsulenter fra henholdsvis Høje-Taastrup og Ishøj kommuner, som sammen med en 2

referencegruppe bestående af fagchefer fra myndighedsdelen har tilvejebragt nærværende analyse. 2. Metode Der er anvendt en metode, der kan bruges på tværs af fem forskellige botilbud. Metoden kan opdeles i to supplerende metoder: 2.1 Kortlægning af ydelser med henblik på at skabe gennemsigtighed Overordnet har vi kortlagt, hvilke ydelser der er ligger hhv. inden for og uden for døgntaksten. For en kortlægning af de ydelser, der er inkluderet i døgntaksten på de fem botilbud, har vi adspurgt hvert tilbud om, hvilke ydelser der udbydes inden for tilbuddets døgntakst. Rent konkret har vi haft en dialog med forstanderne på de enkelte tilbud om, hvilke ydelser der ligger til grund for tilbuddenes takst, her indgår ydelser som fx ferie, ledsagelse, dagtilbud, natdækning m.v., jf. figur 6. Ydelser ud over døgntaksten dækker over ydelser som tillægstakst, befordring, ledsagelse, rengøring m.m. På hvert botilbud, er det blevet kortlagt, hvilke ekstra ydelser hver beboer modtager. Således er det muligt at afdække hvilke tillægsydelser alle beboere på tilbuddene modtager dvs. ydelser på generelt niveau samt hvilke ydelser der knytter sig til den enkelte beboer - dvs. ydelser på beboerniveau. 2.2 Kortlægning af beboerstøttebehov og personaletid Derudover har vi lavet to specifikke opgørelser på hvert botilbud; en opgørelse over hver enkelt beboers støttebehov på botilbuddets ydelser samt en opgørelse over, hvor meget personaletid der går til pædagogisk arbejde. De to opgørelser er derefter holdt op mod hinanden for at se, om der er en sammenhæng mellem de to resultater. Beboernes støttebehov på tilbuddenes ydelser er kortlagt ud fra de aktiviteter, der er en del af et almindeligt hverdagsliv (adl-skema 1 ). Det er ydelser, der går igen på hvert botilbud. Skemaet er udfyldt af beboernes kontaktperson. Beboertiden er opgjort i direkte tid, dvs. tid, hvor beboeren er alene med det pædagogiske personale tid og indirekte tid 2, dvs. tid, hvor flere beboere er sammen med personalet. Den direkte og indirekte tid giver til sammen brugertiden. Brugertiden er opgjort for hele 2011. Det er medarbejderne på botilbuddene, der ud fra deres faglige vurdering har opgjort beboernes støttebehov inden for de kategoriserede ydelser. Opgørelsen har baggrund i en gennemsnitsuge, 1 Adl står for almindelig daglig levevis 2 Indirekte tid bliver beregnet således; er der fx en pædagog og fire beboere ude at handle i en time, er den indirekte tid 1 time delt med fire, hvorfor man får 15 min. indirekte tid 3

dvs. der er taget højde for udsving i den fysiske eller mentale tilstand m.m., men der er ikke fraregnet beboerfravær fx hvis beboeren er indlagt, er på ferie m.m. Beboernes støttebehov er opgjort for hele 2011. For at kvalitetssikre beboernes opgjorte støttebehov er der ligeledes lavet en opgørelse af personaletiden. Personaletiden omhandler udelukkende personale med direkte brugertid, og dækker over den tid, der er til rådighed til pædagogisk arbejde, når alt fravær er fratrukket. Fravær dækker i den sammenhæng over personalemøder, ferie, sygefravær, temadage etc. Personaletiden er opgjort for 2011. 2.3 Datakvalitet Opgørelsen af personaletid samt brugertid bygger på data, der er opgjort af personalet på de enkelte botilbud. Tallene er efterfølgende kvalitetssikret af arbejdsgruppen samt forstanderne af botilbuddene. Således er det det enkelte botilbud der giver et billede af, hvilken støtte den enkelte beboer modtager med henblik på gennemsigtighed. Disse data er ikke sammenholdt med handlekommunens funktionsevnevurdering, 141-handleplaner m.m. De indhentede data er et udtryk for et øjebliksbillede på hvert enkelt botilbud, da der naturligt vil være udsving, fx ved udskiftning af personale og beboerfraflytning. 2.4 Afgrænsning: Der tages i analysen ikke stilling til de anvendte pædagogiske metoder eller effekten heraf. Der tages heller ikke stilling til, hvorvidt tilbuddenes serviceniveau er højt eller lavt, da det ikke er sammenlignelige tilbud. 2.5 De fem botilbud De fem tilbud der blev udvalgt til udbudsanalysen er Cirklen, Kløverengen 107 og 108 Herstedøster Sidevej (HØS) og Bakkehuset. I figur 1 ses en oversigt over de fem botilbud, og deres paragrafmæssige tilhørsforhold, normering takst (i 2011-priser), målgruppe og døgndækning. 4

Figur 1: De fem botilbud Takst Målgruppe Normering Cirklen, Høje- Taastrup Kløverengen 72, Vallensbæk Kløverengen 84, Vallensbæk 85 898 kr./dag Voksne i alderen 18-80 år med sindslidelser uden misbrug og plejebehov 107 1707 kr./dag Voksne med svære sindslidelser i alderen 18-35 år 1903 kr./dag Voksne med svære sindslidelser i alderen 40-65 år 10* 24 16 Herstedøster Sidevej (HØS), Albertslund 1190 kr./dag Udviklingshæmmede i alderen 18-85 + år 24 Bakkehuset, Glostrup 3009 kr./dag Voksne autister i alderen 18-60 år 18 *Cirklen har 9 boliger samt en aflastningsbolig Belægningen på de fem botilbud tæller 91 beboere (enkelt lejemål vakant). 59 beboerne kommer fra vestegnskommunerne, 30 beboere fra Region Hovedstaden mens to beboere kommer fra øvrige kommuner. I dataindsamlingen er det ligeledes blevet kortlagt, hvor lang tid hver beboer har opholdt sig på botilbuddene. Opgørelsen viser, at beboere i gennemsnit bor på Cirklen i 7 år, Kløverengen 107 i 3,2 år, Kløverengen i 9,8 år, HØS i 10,2 år og Bakkehuset i 11 år. Det ses, at der som forventet er forskel på opholdstiden på henholdsvis midlertidige ( 107) og længerevarende botilbud (). 3. Præsentation af kortlægningens data I dette afsnit præsenteres resultaterne af de to metoder; kortlægning af ydelser og tillægsydelser samt beboernes støttebehov og personaletiden. Ud over at præsentere data reflekteres der over, hvordan metoderne kan bidrage til bedre match mellem beboer og botilbud, samt en bedre dialog mellem myndighed og udfører i forhold til den enkelte beboers udviklingsmuligheder. 3.1 Ydelser og tillægsydelser I analysen kortlægges alle ydelser på de enkelte tilbud, hvilket ud fra et bestillersynspunkt kan være vigtig viden, fx i forbindelse med visitering, da kortlægning af ydelserne viser, hvilke 5

forudsætninger der gælder på botilbuddet: Skal beboeren deltage i dagtilbud, modtage andre ydelser så som rengøring eller ledsagelse og hvad er dækket af taksten? Denne mulighed eksisterer ikke i dag, men kræver sammenkøring af diverse registre i handlekommunen. For at skabe overblik præsenteres først, hvilke ydelser som ligger i taksten på de fem botilbud. Disse er obligatoriske ydelser og kan således ikke fravælges. Se figur 2. Figur 2: Obligatoriske ydelser i taksten Cirklen Kløverengen Kløverengen HØS Bakkehuset 85 107 Socialpædagogisk støtte Ja Ja Ja Ja Ja 85 Natdækning Nej Ja Ja Ja* Ja Beskæftigelsestilbud Nej Ja Ja Nej Nej 103 Aktivitetstilbud Nej Ja Ja Nej Nej 104 Kørsel til læge mv. Ja Ja Ja Ja Ja Personale til rådighed for ferie Krav om eksternt dagtilbud Nej Ja Ja Ja Ja Nej Nej Nej Ja, 4 dage/uge Ja, 5 dage/uge *På HØS er der ansat en sovende nattevagt, hvorfor der kun betales for 6 timers løn, selvom vagten er på 8 timer. Figuren kunne også oplyse om træningsfaciliteter, fysio- og ergoterapi, lægelig bistand, m.v. men disse tilbud har ikke optrådt i tilbuddene. Efterfølgende har vi kortlagt tillægsydelserne. Tillægsydelserne er de tilbud, som beboerne benytter udover tilbuddet. Disse er oplistet i figur 3. 6

Figur 3: Benyttede tillægsydelser Cirklen Kløverengen Kløverengen HØS Bakkehuset 85 107 Beskæftigelsestilbud 103 Aktivitetstilbud 104 Befordring til Aktivitets- eller samværstilbud Ledsagerordning 97 Rengøring 83 Nej Nej Nej Ja Ja Nej Nej Nej Ja Ja Nej Nej Nej Ja Ja Nej Nej Nej Ja Nej Ja Nej Nej Ja* Ja *På HØS er der en aftale med den kommunale hjemmepleje om, at badeværelserne bliver ordnet dagligt, mens den øvrige vedligeholdelse af boligen står beboerne selv for. I ovenstående tabeller er kriteriet for Ja eller Nej, hvorvidt der er en udbredt brug af ydelserne på botilbuddene. Som det fremgik af de obligatoriske ydelser indgik både beskæftigelses- og aktivitetstilbud i Kløverengens takst, og således bliver der ikke gjort brug af dagtilbud eller befordring til dagtilbud på Kløverengen. Vi har valgt ikke at opgøre beboernes brug af aftenkurser, fitnesstilbud, m.v. men udelukkende tilbud der henhører under servicelovens paragraffer. Man kunne også argumentere for, at tabellen burde indeholde Særlig tilrettelagt støtte (særtakst), men særtakster er kun konstateret for tre beboere på Bakkehuset. I figur 4 ses hvilke ydelser, som der skal betales for ud over døgntaksten på de enkelte botilbud. 7

Figur 4: Brug af ekstern rengøring, ekstern ledsagerordning samt interne og eksterne dagtilbud Cirklen Kløverengen Kløverengen HØS Bakkehuset 85 107 83 Antal beboere 83 Ugentlige timer 97 Antal beboere 97 Månedlige timer 103 Antal beboere 103 Ugentlige dage 104 Antal beboere 104 Ugentlige dage 5 - - 24 18 2 - - 2 3 - - 2 19 2 - - 12,5 13 15-15 4 14 3-3 3 3,7 5 2 24 16 12 15 2,5 - - 3,5 5 Som det fremgår af opgørelsen, så er det en forudsætning på Cirklen, HØS og Bakkehuset, at der bevilges personlig hjælp og pleje, herunder hjælp ( 83) til praktiske opgaver såfremt beboeren ikke selv kan varetage disse. Disse ydelser ligger udover den pædagogiske ydelse, hvor der blandt andet vejledes og støttes i vedligeholdelse af boligen. Eksterne ledsagerordninger ( 97) benyttes især på HØS, og er betinget af en fysisk funktionsnedsættelse. De eksterne ledsagerordninger gives udover den pædagogiske ledsagelse, jf. figur 6. På dagtilbudsområdet ses, at beskæftigelsestilbud ( 103) fortrinsvis benyttes på Kløverengen 107 og HØS. På Kløverengen indgår tilbuddet i taksten, mens gennemsnitsdagstaksten på de tilbud, HØS beboere benytter er 338 kr. Beskæftigelsestilbuddene som benyttes er alle beliggende i nabokommuner. For aktivitetstilbuddet ( 104) på Kløverengen gælder, at det benyttes af alle beboere, men at det ikke har været muligt at sige hvor meget. Derudover er aktivitetstilbud meget benyttet på HØS og Bakkehuset hvor dagstaksten i gennemsnit udgør hhv. 312 kr. og 707 kr. Derudover er der to særligt tilrettelagte forløb på Bakkehuset til dagstakst på 1912 kr. (særtakst) og to STU-forløb. Aktivitetstilbuddene benyttet af HØS beboere er hovedsagligt beliggende i Albertslund og Brøndby, mens beboere på Bakkehuset primært benytter tilbud i Rødovre samt enkelte tilbud i Gentofte, København og på Frederiksberg. 8

3.2 Tættere på den reelle pris? Ved at kortlægge alle ydelser og tillægsydelser tegner der sig et billede af den reelle pris pr. beboer på hver af de fem botilbud. På Bakkehuset og HØS bliver der både benyttet personlig hjælp og dagtilbud med tilhørende transportudgift. På Cirklen leveres personlig hjælp, fx rengøring men der er ikke udbredt brug af dagtilbud. På Kløverengen er dagtilbuddene allerede inkluderet i taksten, og beboerne modtager ikke supplerende ydelser i nævneværdig grad. På Kløverengen 107 modtages et statstilskud på ca. 4,9 mio. kr. som modregnes i taksten. Ved at beregne de faktiske priser på dagtilbuddene, og estimere priserne på personlig hjælp, ledsagelse og befordring tegner sig et billede over udgiftsniveauet for de enkelte botilbud som angivet i figur 5. Figur 5: Taksten inklusiv beregnede tillægsydelser Beboerbetaling og for Kløverengens vedkommende også statstilskuddet figurerer som indtægter på botilbuddene (jf. tallene under x-aksen). Cirklen opkræver ikke beboerhusleje, pga. sin status som 85-tilbud. 3.3 Beboernes støttebehov Tilbudsportalen er det redskab der i dag bruges ved visitering til botilbud efter serviceloven. Under fanen Ydelser finder man oftest betegnelsen socialpædagogisk støtte, som oftest opgives som hovedydelse og således er socialpædagogisk støtte er en samlet betegnelse for alle aktiviteter på botilbuddet. 9

For at øge gennemsigtigheden yderligere har arbejdsgruppen valgt at nedbryde den socialpædagogiske støtte i delydelser, jf. venstrekolonnen i figur 6. Hver delydelse er opgjort for hver beboer i indirekte og direkte personaletimer. Formålet er at tydeliggøre, hvilken støtte og hvor meget støtte der ydes til hver beboer. Hermed tydeliggøres, hvilket serviceniveau der ydes. Figur 6: Gennemsnitligt støttebehov i timer pr. uge pr. beboer i direkte og indirekte tid Cirklen 85 Kløverengen 107 Kløverengen HØS Bakkehuset Delydelser Direkte Indirekte Direkte Indirekte Direkte Indirekte Direkte Indirekte Direkte Indirekte Vedligehold af bolig samt tøjvask Personlig hygiejne Mestring af handicap i hverdagen Økonomi og posthåndtering 0,3-1,9-0,9 0,6 1,3 0,3 5,8 4,8 0,4-0,7-2,8 0,7 0,8 0,1 7,0-6,0-3,8 0,3 3,4 1,2 3,1 0,7 2,9 2,2 0,9-0,8-0,5 0,1 0,5-1,8 0,3 Ledsagelse 1,4-0,6 0,1 1,2 0,4 0,6 0,4 2,0 0,1 Opfølgning på pædagogisk plan 0,5-0,9-0,5 0,1 0,5-0,4 0,2 Dagligvareindkøb og madlavning 2,4 0,8 0,9 0,2 1,5 5,3 1,3 0,8 1,4 5,8 Større indkøb 0,4-0,4-0,4 0,1 0,4-0,4 - Skabe netværk 1,8-3,8 4,3 2,3 1,9 1,9 0,7 5,0 4,5 Andet 0,9 0,2 - - - - 0,1-3,3 0,1 I alt direkte og indirekte tid 14,1 1,0 13,8 4,9 15,2 10,4 10,5 3,0 30,0 18,1 I alt 15,1 timer/uge 18,7 timer/uge 25,6 timer/uge 13,5 timer/uge 48,1 timer/uge 10

Af figur 6 fremgår det, at der gennemsnitlig leveres 15,1 personaletimer pr. beboer pr. uge på Cirklen. Hovedparten af de 15,1 timer er direkte 1:1 timer som vises i venstrekolonnen, og få timer leveres som fællestid med andre beboere (kolonnen til højre). Opsummeret udgør de direkte timer således 93 pct. på Cirklen, 75 pct. på Kløverengens 107, 60 pct. på Kløverengen, knap 80 pct. på HØS og 60 pct. på Bakkehuset. Samlet set giver nederste række en oversigt over det gennemsnitlige støtteniveau, der ydes på tilbuddene - altså serviceniveauet. 3.4 Forskelle i profiler kan give bedre match mellem beboer og støtte I figur 6 kan aflæses, at der er forskelle i beboernes hjælpebehov inden for de forskellige ydelseskategorier. Således kan man relativt hurtigt få overblik over, hvilke botilbud der yder hvad, hvilket giver botilbuddene en profil. Fra et bestillersynspunkt er det en fordel, at man kan se, hvad der ydes på de enkelte tilbud, fx hvis der bruges meget tid på egenomsorgsopgaver (personlig hygiejne, rengøring af boligen, mv.). Dermed er der skabt grundlag for en bedre kobling mellem borgerens funktionsevne og potentielt botilbud. 3.5 Hvordan fordeler støtten sig? I de horisontale rækker i figur 6 fremgår det, hvilke ydelser der bruges mest tid på botilbuddene. Som nævnt oven for er der større forskelle tilbuddene imellem, som igen afspejler forskelligheden i både tilbud og målgruppe. På tværs af tilbuddene ses, at de fleste støttetimer bruges til netværksskabelse og deltagelse i aktiviteter. Dette omhandler sociale relationer og adfærd, vejledning omkring familierollen, opretholdelse af aktiviteter med henblik på at bryde isolation og møde andre mennesker m.v. Den næstmest brugte aktivitet er mestring af sit handicap i hverdagen, som omhandler struktur på hverdagen, overholdelse af aftaler, m.v. Herefter følger dagligvareindkøb og madlavning, hvor det er almindeligt at spise sammen i caféerne eller fælleskøkkenerne samt kategorierne vedligeholdelse af boligen samt personlig hygiejne. 3.6 Individuelle forskelle i beboernes støttebehov En af baggrundene for at se nærmere på de enkelte beboeres støttebehov er antagelsen om, at beboere på samme tilbud har forskellige støttebehov. Tilbuddene oplever større spredning i målgruppe, og kommunerne oplever i stigende grad, at tilbuddene beder om tillægstakster. Det kan være svært at gennemskue elementerne i tillægstaksten, når man ikke ved, hvad der ligger i grundtaksten/ydelsen. Støttebehovet opgjort på individuelt niveau tegner et billede af store forskelle i støttebehovene. Nedenstående figurer viser de enkelte beboeres støttebehov. For overskuelighedens skyld opgøres støttebehovet først for Cirklen og Kløverengen 107, og herefter de tre -tilbud. 11

Figur 7: Støttebehov pr. beboer på 85 og 107 Som det fremgår af figur 7, er der forskelligt støttebehov blandt beboerne. På Cirklen spænder behovet lige fra 5-30,25 timer/uge. På Kløverengen 107 fremgår det, at støttebehovet er mere jævnt fordelt og spænder fra 12-34 timer/uge. Mere end 1/3 af beboerne på både Cirklen klarer sig med mindre end 15 timer/uge mens ca. 60 % af beboerne på Kløverengen klarer sig med mindre end 20 timer/uge. Figur 8 - Støttebehov pr. beboer på 12

Af figur 8 ses det, at der for de længerevarende botilbud også kan aflæses et spænd i støttebehovet. På HØS spænder støttebehovet fra 6,4-31 timer pr. uge. I Bakkehuset er støttebehovet jævnt fordelt omkring de 40 timer pr. uge med undtagelse af to beboere som sprænger skalaen med hhv. 83 og 100 timer pr. uge. Sidstnævnte beboer modtager ekstra støtte på 49 timer pr. måned som dagtilbud på dage hvor vedkommende ikke er i stand til at bruge det eksterne dagtilbud. På Kløverengen spænder støttebehovet fra 5-95 timer pr. uge igen med to beboere der skiller sig markant ud fra de øvrige. 4. Personalenormering og økonomi For at kvalitetssikre beboernes støttebehov har de fem botilbud opgjort den samlede personalenormering i to grupper. En personalegruppe der har direkte beboerkontakt fx pædagoger, sosu-medhjælpere mv. og en anden personalegruppe, der ikke har direkte beboerkontakt, dvs. administrative personale, pedeller og ledelse. For personalegruppen med direkte beboertid er der beregnet den tid, der er til rådighed til pædagogisk arbejde, når alt fravær er fratrukket. Fravær er både direkte fravær (ferie, helligdage og sygdom) og indirekte fravær (møder, uddannelse mv.). Den tid der er til rådighed til pædagogiske arbejde når alt fravær er fratrukket er brugt til at kvalitetssikre det fundne gennemsnitlige støttebehov pr. beboer på de fem botilbud, jf. figur 6. Som kvalitetskrav var fastsat en 5 % -grænse. Det vil sige, at der højst måtte være 5 % forskel mellem den pædagogiske tid og det gennemsnitlige støttebehov pr. uge. Alle fem botilbuds opgørelser ligger inden for 5 % - grænsen. Figur 9 viser den direkte brugertid pr. beboer samt det gennemsnitlige støttebehov pr. beboer. Figur 9: Støttebehov og personaletid Cirklen 85 Kløverengen 107 Kløverengen HØS Bakkehuset Opgjort støttebehov pr. beboer Den tid der er til rådighed til pædagogisk personale 15,1 18,7 24,9 13,5 48,1 15,3 19,5 24,3 13,4 48,4 4.1 Personaletid og personalesammensætning Udover at kvalitetssikre det gennemsnitlige støttebehov pr. uge, har opgørelsen af personalenormeringen givet overblik over personalesammensætning på de fem botilbud. I figur 10 ses forskellen i personalesammensætningen på de fem botilbud. 13

Figur 10: Personalesammensætning For fire ud af de fem botilbud er andelen af pædagogisk uddannet personale mere end 50 % af den samlede personalenormering. Kun Kløverengen skiller sig ud ved at være et botilbud uden pædagogisk uddannet personale. I stedet benyttes der primært sundhedspersonale i form af social- og sundhedsassistenter. Kløverengen har dermed en profil, der går mere i retning af pleje- og omsorgsopgaver målrettet ældre plejetunge borgere med en sindslidelse. Brugen af sundhedspersonale medvirker samtidig til en lavere takst end hvis der overvejende var ansat pædagogiske personale, idet lønudgifterne til social- og sundhedsassistenter er lavere end til pædagogisk uddannet personale. Grunden til, at Kløverengen har valgt at ansætte sosu-assistenter handler dog ikke om løn men om beboernes plejebehov. 4.2 Personale og lønudgifter pr. beboer For at skabe ydereligere gennemsigtighed på de fem botilbud, er der opgjort pædagogisk personale og lønudgifter pr. beboer. Dette skal yderligere styrke det enkelte botilbuds profil. Det pædagogiske personale er opgjort til at være personale med direkte brugertid, dvs. at det er både pædagogisk uddannet personale, pædagogmedhjælpere, sosu-personale, vikarer og nattevagten mv. De enkelte botilbud har selv defineret, hvilket personale der har den direkte brugertid. 14

Figur 11: Lønudgifter pr. beboer Lønudgifter pr. beboer i 1.000 kr. Lønudgifter inkl. drift pr. beboer i 1.000 kr. Cirklen 85* Kløverengen 107 Kløverengen HØS Bakkehuset 254 581 453 338 897 281 721 579 394 1.006 *Cirklen har som det eneste tilbud ikke døgndækning, hvilket afspejler sig i lønudgiften pr. beboer Figur 12: Personale pr. beboer Cirklen 85 Kløverengen 107 Kløverengen HØS Bakkehuset Pædagogisk personale pr. beboer Forstander og adm. personale pr. beboer 0,65 1,16 1,38 0,82 2,18 0,1 0,12 0,13 0,08 0,1 Figur 12 og 12 viser den pædagogiske og administrative personalenormering pr. beboer, og den tilhørende lønudgift og driftsudgift pr. beboer. Idet lønudgifter til det pædagogiske personale allerede er indeholdt taksten, er tallene på sin vis forudsigelige men kan alligevel være brugbare indikatorer, såfremt der foretages en benchmarkanalyse på tværs af botilbudsområdet. 4.3 Udgift pr. støttetime Analysens data giver samtidig mulighed for at beregne den faktiske gennemsnitsudgift pr. støttetime på de fem botilbud. Udgiften pr. støttetime beregnes med udgangspunkt i det samlede takstgrundlag, der indeholder budgetterede løn- og driftsudgifter, indirekte udgifter, afskrivninger, fradrag, tjenestemandspensioner samt evt. indtægter via beboerbetaling og/eller statstilskud. Det samlede takstgrundlag er divideret op imod det samlede antal støttetimer pr. år for alle beboerne på botilbuddet. Denne beregningsmetode er en indikator for den faktiske udgift pr. time, når alt er inkluderet, men er nødvendigvis ikke det samme som den marginale enhedsudgift pr. ekstra støttetime 15

Figur 13: Beregnet udgift pr. støttetime for de fem botilbud Figur 13 viser, at den gennemsnitlige udgift pr. støttetime varierer på de fem botilbud. Den billigste gennemsnitsudgift pr. støttetime findes på Cirklen, hvor udgiften er 393 kr. pr. time. Den dyreste støttetime findes på HØS, hvor den gennemsnitlige udgift pr. støttetime udgør 602 kr. En del af forklaringen med variationen i gennemsnitsudgifter er, at det samlede takstkrav (grundydelsen) indeholder forskellige ydelser. Cirklen har fx ikke udgifter til natdækning og stiller heller ikke personale til rådighed ved ferie og dækker ikke udgifter til forrentning samt tillæg for tidligere underskud. HØS har den største udgift pr. støttetime, dette skyldes primært at HØS har haft det højeste direkte fravær på sygefravær i 2011. HØS havde flere langtidssygemeldinger i 2010/2011. For Kløverengen 107 er statstilskuddet på 4,98 mio. kr. i 2011 en afgørende faktor for den samlede udgift på 597 kr. pr. støttetime. Hvis statstilskuddet ikke var blevet indregnet, så ville Kløverengen 107 have den dyreste udgift pr. støttetime på over 800 kr. Dette er baseret på budgetterede udgifter på Kløverengen og viser således ikke det faktiske forbrug. Kløverengen havde i 2011 et større mindreforbrug idet Kløverengen skal omstille sig til, at statstilskuddet gradvist udfases fra 2012-2014 og helt bortfalder i 2015. Derfor skal den gennemsnitlige udgift pr. støttetime for Kløverengen tages med forbehold. 4.4 Hjemmedage Flere kommuner har ændret serviceniveauet i forhold til dagtilbud, således at antallet af dage med dagtilbud er blevet reduceret fra de tidligere fem dage om ugen. Dette medfører, at botilbuddet i højere omfang må holde beboere hjemme på botilbuddet i flere dage end tidligere. Dækning af 16

støttetimer i dagtimerne har typisk ikke været indregnet i normeringen og dermed i taksten. Dette har åbnet for, at der er blevet indført en tillægstakst pr. ekstra hjemmedag. De fem botilbud har forskellige forudsætninger for at fastsætte en pris for en ekstra hjemmedag. Det er kun interessant i to af analysens fem botilbud at forholde sig til ekstra hjemmedage. Bakkehuset har et krav om, at borgeren skal være i dagtilbud fem dage om ugen. Bakkehuset tager 1.500 kr. pr. ekstra hjemmedag. Bakkehusets beregning bygger på, hvad en pædagog koster i seks timer fratrukket, at der ved en ekstra hjemmedag prioriteres, at der skal indlægges omsorgsopgaver, såsom frisør, tandlæge, lægebesøg, fodterapeut etc. Ydelser der er indregnet i grundtaksten. HØS har ikke en fast takst for en ekstra hjemmedag, men har som grundlæggende forudsætning, at borgeren er i et eksternt tilbud mindst fire dage ugentligt. Målgruppen på Cirklen modtager typisk ikke et dagtilbud, hvorfor der ikke er fastsat en takst pr. ekstra hjemmedag. På Kløverengen er dagtilbud inkluderet i prisen, hvorfor det ikke er blevet aktuelt at fastsætte en tillægstakst pr. beboer. Denne analyse har ikke opstillet en specifik metode til at udregne en takst pr. ekstra hjemmedag, men gennemsnitudgiften pr. støttetime kan bruges som et udgangspunkt sammen med en konkret beregning af hvad de marginale omkostninger er pr. hjemmedag for den enkelte borger. Tillægstaksten for en ekstra hjemmedag varierer efter flere forhold: Antallet af beboere der er hjemme den respektive dag Om borgeren har behov for, at der er tilgængeligt personale Borgerens støttebehov 5. Andre boformer I forbindelse med kortlægningen af støttebehovet har vi spurgt beboernes kontaktpersoner om der er beboere, som på sigt kan klare sig i mindre indgribende boformer eller plejehjem 5.1 Mindre indgribende boformer I figur 14 vises det, hvor mange beboere fra de enkelte tilbud, der på sigt kan klare sig i mindre indgribende boformer. Ikke overraskende antages det, at mange af de beboere der opholder sig på et midlertidigt botilbud ( 107) inden for en periode på to år kan klare sig i egen bolig med ca. 14 timers hjemmevejledning pr. uge. I dag modtager denne borgergruppe i gennemsnit 18,7 timer ugentligt støtte, hvilket er inklusiv natdækning. 17

Der er 8 beboere på de længerevarende botilbud (), som vurderes at kunne klare sig i egen bolig eller bofællesskab indenfor 3-5 år. Der er tale om de bedst fungerende beboere, der har færrest støttetimer pr. uge. Figur 14: Mindre indgribende boformer Beboere Tidsperspektiv Foranstaltning Støttebehov i timer pr. uge Cirklen 95 4 3 år Bo/opgangsfællesskab 9 timer Kløverengen 107 18 2 år Bo/opgangsfællesskab 14 timer Kløverengen 2 5 år Egen bolig 10-15 timer HØS 6 3,5 år Bo/opgangsfællesskab 11 timer Bakkehuset - - - - En business case på de 8 beboere i de længerevarende tilbud viser, at takstomkostningerne årligt udgør 4 mio. kr. (uden tillægsydelser såsom dagtilbud, m.m.). Med 12 ugentlige støttetimer udgør omkostninger til hjemmevejledning månedligt 2,1 mio. kr. for alle beboere. Samlet set vil en omlægning derfor årligt betyde 1,9 mio. i reducerede omkostninger for handlekommunerne. Hvis det antages at behovet for mindre indgribende indsats er den samme på de øvrige 16 længerevarende botilbud på Vestegnen ville yderligere 30 beboere, heraf 16 vestegnsbeboere, kunne flyttes fra længerevarende botilbud til bo- eller opgangsfællesskab. Som følge heraf ville de årlige omkostninger blive reduceret med yderligere 7,3 mio. kr. 5.2 Plejebolig Der er også beboere, hvis plejebehov overstiger deres handicap, og hvor en plejebolig ville være mere hensigtsmæssig boform. Aktuelt har Kløverengen to beboere som indenfor en periode på 2-3 år vil kunne have gavn af en plejebolig, mens HØS forudser, at tre beboere i løbet af 5-10 år vil have behov for en plejebolig. 18

6. Opsamling Den anvendte metode har vist sig brugbar på fem forskellige botilbud, hvilket har bidraget til at afdække, hvilke ydelser og tillægsydelser de fem tilbud benytter. Dette medfører mere gennemsigtighed på botilbudsområdet og dermed er vi tættere på den reelle pris for beboernes ophold på botilbuddene. Opgørelsen af støttebehov på beboerniveau viser endvidere, at der er forskel på beboernes støttebehov, om end forskellen varierer på de enkelte tilbud. Fx har Bakkehusets beboere et forholdsvis ens støttebehov, hvilket giver en indikation af, at netop denne målgruppes støttebehov er meget lig hinanden. På de fire andre botilbud er der så stor spredning i støttebehovet, at det åbner op for en diskussion om en mere fleksibel takststruktur, hvor det i højere grad er beboerens støttebehov, der er udgangspunktet for taksten. I den sammenhæng er det bemærkelsesværdigt, at stort set ingen af de udvalgte botilbud anvender særtakster/tillægstakster. Derudover viser opgørelsen, at nogle beboere modtager få ugentlige støttetimer, hvorfor der må være argumenter ud over støttebehovet der gør, at beboeren opholder sig på et botilbud. Resultatet af det gennemsnitlige støttebehov opdelt i kategorier bør synliggøres med henblik på gennemsigtighed i leverede ydelser, og kan dermed bruges til bedre match mellem borger og botilbud. Metoden kan bruges til at dokumentere frem- eller tilbagegang i den enkelte beboers støttebehov, hvilket kan bruges i dialogen mellem udfører og bestiller. Forbedres en beboers støttebehov kan der argumenteres for, at beboeren skal modtage færre støttetimer pr. uge. Omvendt kan en beboers støttebehov forøges, hvilket metoden også kan dokumentere. Således åbnes for en dialog mellem bestiller og udfører om en anden takst/ydelsespakke for beboeren. Dermed åbnes døren for resultatstyring på botilbudsområdet. Endelig viser analysen, at flere beboere på botilbuddene på kortere eller længere sigt har behov for alternative boformer. Metoden kan i den sammenhæng også bruges til at dokumentere denne udvikling. 7. Perspektivering Perspektiveringen angiver mulige handlealternativer med opgørelsen af støttetimer. At vurdere de enkelte beboeres støttebehov ud fra den anvendte metode giver følgende muligheder: Mere gennemsigtighed i støttebehov og ydelser Et udgangspunkt for målsætninger i den pædagogiske handleplan og opfølgning herpå Mulighed for fleksibel takststruktur med udgangspunkt i beboerens reelle støttebehov 19

Først og fremmest bidrager ovenstående opgørelser til at øge gennemsigtigheden ift. tilbuddenes ydelser og tillægsydelser, hvilket er analysens hovedformål. Dette giver mulighed for en bedre dialog mellem bestiller og udfører. Rammerne for ydelsen fremgår af handlekommunens 141- handleplan, som hermed lettere kan sammenkobles med et passende tilbud. I handleplanen beskrives det overordnede formål med indsatsen, og den er samtidig en skriftlig aftale om mellem bestiller og udfører om, hvad den enkelte beboer skal have hjælp og støtte til. Handleplanen omsættes til praksis i den pædagogiske plan som har til formål at beskrive og dokumentere den pædagogiske indsats. Ved at botilbuddet dokumenterer den enkelte beboers støttetimer i forbindelse med handleplanen bliver der således sat resultatmål for den enkelte beboers udvikling. Støttebehovet kan gå begge veje. For midlertidige botilbud som eksempelvis Kløverengen 107 kan handlekommunen have en forventning om, at borgeren tilegner sig færdigheder, som kan føre til mere selvhjulpenhed altså færre støttetimer. Modsat er tilfældet, hvor en beboer bliver mere støttekrævende, fx pga. et større plejebehov. Her kan sættes en øvre grænse for hvornår beboeren bør overflyttes til mere passende tilbud. Denne frem- eller tilbagegang i støtte kan nu dokumenteres og benyttes i dialogen mellem myndighed og udfører. At opgøre støttebehovet i timer åbner op for, at det er borgerens behov, der definerer, hvilket tilbud der er det rette frem for, at det er borgerens diagnose der afgør hvilket tilbud, der visiteres til. Støttetimerne kan også benyttes som indirekte indikator for den pædagogiske indsats: Hvilke indsatser virker og hvad er effekten heraf, og hvad kan gøre beboeren mere selvhjulpen? På denne måde introduceres resultatstyring på botilbudsområdet, hvor tilbuddene i højere grad kan profilere sig ud fra resultater. 7.1 Hvordan ville taksten se ud hvis den blev defineret af støttebehovet? De individuelle støttetimer kan indgå i debatten om mere fleksible takster, da det bliver muligt at graduere støttetimerne på det enkelte botilbud og nedbryde disse i ydelsespakker. Analysen viser at der er forskelle i antallet af timer fra tilbud til tilbud, hvorfor en meningsfuld opdeling i ydelsespakker kunne se forskellig ud. I nedenstående eksempler er ydelsespakkerne opdelt forskelligt, og illustrerer hvordan døgntaksterne kunne differentieres. Driftssummen og øvrige udgifter og indtægter deles lige, mens den resterende personaletid afregnes på baggrund af ydelsespakke opdelt efter støttetimer. I beregningerne har det ikke været muligt at adskille udgifter til ledelse og administration i lønsummen. Alligevel siger følgende modeller noget om, hvilke forskelle der kan blive aktuelle, hvis man tager skridtet imod aktivitetsbestemt takstdifferentiering. 20

Takst for de 3 pakker Døgntakst 2011 Analyse af botilbudsområdet marts 2012 Figur 15: Ydelsespakker på Cirklen Differentieret takst efter støttebehov på Cirklen 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 0-10 timer (3) 11-15 timer (2) 16-20 (2) 21+ (2) Støttetimer (Antal beboere) Drift Løn Døgntaksten på Cirklen udgjorde i 2011 878 kr. I parentesen ses hvor mange beboere som ydelsespakken ville være aktuel for. Således ville 3 beboere få en ny døgntakst på 529 kr., mens 2 beboere ville have en døgntakst på 1554 kr. På Kløverengen ville det give mening med 2 ydelsespakker bestående af 0-15 og 16-30 timer, og støtte udover 30 timer udløser tillægstakst. En enkelt beboer modtager 23 % af alle støttetimer hvorfor en særtakst kan være berettiget. I 2011 var taksten 1903 kr. Figur 16: Ydelsespakker på Kløverengen Differentieret takst på Kløverengen - 3 ydelsespakker 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 0-15 timer (5 beboere) 16-30 timer (10 beboere) 31+ Tillægstakst (1) Drift Løn 21

Individuel takst 2011 Analyse af botilbudsområdet marts 2012 Taksten kan også tilrettelægges individuelt ud fra denne metode. Med en sådan oversigt kan man relativt let definere, hvornår der udløses nye takster eksempelvis de angivne beløb. På HØS med nuværende takst på 1.163 kr. ville en individuel takst se således ud: Figur 17: Individuelle takster efter støttebehov Individuel takst efter støttebehov på HØS 2500,0 2000,0 1500,0 1000,0 500,0 0,0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 Timer fra 6 til 31 (24 beboere) Drift Løn Takst opgjort på individniveau vil sandsynligvis medføre for meget bureaukrati og diskussion om målingsusikkerheder. I den ideelle model har både køber og sælger noget at skulle have sagt. Først når pris og ydelsesomfang kobles eksempelvis i pakker vil det skabe reel dialog om beboerens støttebehov. For at forhindre inflation i støttebehovet skal myndigheden være aktiv medspiller, og sætte mål for udviklingen. Omvendt har botilbuddet dokumentation for faktisk ændrede støttebehov når dette er tilfældet og tillægstaksten kan begrundes. Ved at opgøre taksterne i pakker bliver eventuelle usikkerheder i opgørelsen mindre væsentlige i stedet giver støttetimerne sammen med myndighedens vurdering grundlag for gennemsigtigt prisgrundlag. Det må være udbyderen som definerer grænserne for tillægstakst og minimumspriser. Antallet af ydelsespakker vil derfor være forskelligt fra botilbud til botilbud. Minimumspriser kunne eksempelvis gælde udslusningstilbud hvor beboeren overgår til egen bolig. Et andet argument for ydelsespakker er, at det for køber bliver muligt at tilpasse ydelsespakker med serviceniveau. I modsat fald kan konsekvensen være, at køber bliver nødt til at flytte borgeren til et andet tilbud, såfremt det vurderes, at serviceniveauet er for højt. Dertil kommer, at man som køber gerne vil gerne samarbejde med tilbud, hvor der er gennemsigtighed og hvor der er dokumenteret sammenhæng mellem pris og indhold 22

Vi går i denne analyse ikke videre med differentierede takster, da det ligger uden for kommissoriet. Vi har blot påpeget hvordan nærværende analyse kunne bidrage hertil. Blandt de deltagende botilbud har stemningen været delt. 8. Kan metoden udbredes og hvad vil det kræve? Den anvendte metode kan udbredes blandt andre botilbud, hvor dette måtte ønskes. Metoden har vist overførbar til meget forskellige tilbud, og der er lagt vægt på, at det ikke skulle være en akademisk øvelse. At opgøre sine obligatoriske ydelser samt de mest benyttede tillægsydelser kan opgøres relativt hurtigt af beboernes kontaktpersoner. I forbindelse med opgørelsen af støttebehovet og personaletiden er der anvendt 2 slags værktøj, som med lidt introduktion kan anvendes alle steder. Det ene værktøj er et ADL-skema (vedlagt som bilag A), oprindeligt udviklet i Albertslund kommune, som opdeler kategorierne i direkte og indirekte personaletimer. Dette udfyldes for hver beboer af kontaktpersonen, som kender beboeren bedst. Registreringsperioden forløber over en typisk uge, dvs. hvor der korrigeres for eventuelle anormaliteter, m.v. Det andet værktøj er et regneark udviklet af arbejdsgruppen hvor resultaterne indtastes. Regnearket opsummerer automatisk alle tal på beboerniveau og samlet. I samme regneark beregnes den pædagogiske tid til rådighed. Dette kræver indsigt i sygefravær, graden af vikardækning, uddannelse, elever, m.v. på individniveau. Denne øvelse har udfordret botilbuddene mest, og kræver i nogle tilfælde kontakt til forvaltningen. Øvelsen er vigtig, fordi den kvalitetssikrer støttetimerne. Arbejdsgruppen har udarbejdet en kort oversigt over fravær som typisk indgår, og manualen kan vedlægges. I alt skønner forstanderne at have brugt 2 timer pr. beboer for indsamling, bearbejdning og kvalitetssikring af støttebehov og pædagogisk tid. Hvis resultaterne skal bidrage til gennemsigtighed kræves det, at de offentliggøres. Først når bestilleren kan sætte tilbuddene op mod hinanden bliver det effektivt værktøj, når borgeren skal matches med rette tilbud. I regi af tilbudsportalen eller lignende skulle sammenligning være mulig. Frekvensen for opdatering af ydelser og støttetimer bør være årlig, evt. i forbindelse med opfølgning på 141-handleplanen. Hermed kan man følge op på beboerens fremskridt/tilbageskridt. Historikken kan over tid vise progressionsniveauet, og man kan sætte mål for hvornår en eventuel anden indsats kan blive relevant. 23

9. Anbefalinger fra referencegruppen Referencegruppen foreslår, at to kortlægningsmetoder kan udbredes, som følgende: 1) En kortlægning af, hvad der er obligatoriske ydelser i grundtakst og hvad der er ikke obligatoriske ydelser. Denne kortlægning har til formål at skabe større gennemsigtighed, således at bestiller har et redskab for at beregne, hvad den samlede udgift bliver alt i alt for en borger inkl. ikke obligatoriske ydelser. Metoden kan udbredes til alle botilbud på Vestegnen i 2012. 2) Opgørelse af det gennemsnitlige støttebehov pr. beboer Denne kortlægning skal bruges til, at botilbuddet udarbejder en opgørelse over støttebehovet pr. beboer på botilbuddet. Referencegruppen påpeger, at øvelsen er tidskrævende men brugbar både for bestiller men også for botilbuddet. Botilbuddet kan styrke sin profil og bruge kortlægningen af støttebehov som internt arbejdsredskab. Referencegruppen foreslår, at man i første omgang starter med at opgøre støttebehovet for hver beboer. Referencegruppen anbefaler, at man i førte omgang arbejder metoden ind på psykiatriområdet for botilbud 107 108 på Vestegnen. Dette kan foretages i slutningen af 2012. Herefter kan metoden evalueres for at vurdere, om den skal udbredes til alle botilbud på Vestegnen herunder også til handicapområdet. Det enkelte botilbud skal offentliggøre det gennemsnitlige støttebehov pr. beboer inkl. tidsforbruget på henholdsvis borgertid og fællestid. Processen vil være, at arbejdsgruppen udarbejder en vejledning samt udfyldningsskemaer, og at der udpeges kontaktpersoner i alle Vestegnskommuner. Arbejdsgruppen vil derefter afholde et introduktionsmøde med kontaktpersoner samt de forstandere, der skal gennemføre kortlægningen. 10. Analysegruppe Analysen er foretaget af konsulent i Høje-Taastrup Kommune, Thomas Hovmann Henriksen, og konsulenterne Thomas Stenrød Paulsen og Lisbeth Halvorsen, begge fra Ishøj Kommune. Derudover har Kim Schørling, leder af Kløverengen 107 og 108, Lisa-Marie Bøtcher Høyer, leder af HØS, Jane Svendsen, forstander på Cirklen samt Lotte Sigvertsen, leder af Bakkehuset bidraget til dataindsamlingsdelen samt faglig sparring undervejs i processen. 24

BILAG A BORGERRETTET TID PR. UGE: VEJLEDNING: *) Tid direkte med den enkelte borger **) Direkte fællestid. Direkte fællestid er den tid der anvendes fælles sammen med beboerne i huset, fx madlavning. Direkte fællestid beregnes ved at der tages udgangspunkt i den samlede tidsanvendelse på fællesaktiviteten, der herefter divideres med antal beboere i huset. EKS: Der anvendes fx 20 timer om ugen til indkøb og madlavning i Bofællesskabet Hedemarken, hvor der er 5 beboere. Den direkte fællestid pr. beboer er således 20/5 = 4,0 timer. Botilbuddets navn: Beboerens navn: Ydelse Beskrivelse 1/1 Borgerrettet tid *) Vedligeholdelse af boligen, herunder tøjvask Mestre sit handicap i hverdagen Personlig hygiejne Økonomi og posthåndtering Give borgeren forståelse for vedligeholdelse af hjemmet. Motivere til oprydning og rengøring af hjemmet. Igangsætte, støtte og vejlede borgeren med oprydning og rengøring i hjemmet Motivering til at opretholde/modtage igangværende behandlingstilbud. Hjælp til at overholde aftalte tider hos læge, tandlæge mv. Motivering til og erindring om at tage medicin. Fastlæggelse af døgnrytme ved hjælp af fx skemaer og tidsplaner. Støttende samtaler. Ledsagelse til behandlingstilbud, fx læge, terapeuter og psykologer. Trafiktræning til selv at kunne passe behandling. Motivering og vejledning til f. eks. at børste tænder, at vaske sig, at blive klippet, barberet og få vejledning i hensigtsmæssig påklædning Budgetlægning. Ledsagelse til og fra fx pengeinstitut og offentlige myndigheder. Gennemgang af post, formidle forståelse, besvare og organisere Direkte fællestid pr. beboer **) Tid i alt 25

Ydelse Beskrivelse 1/1 Borgerrettet tid *) Dagligvareindkøb og madlavning Større indkøb Skabe netværk og deltage i aktiviteter Andet Personlig hjælp, pleje og omsorg (SEL 83) I ALT SUM post Planlægning og tilberedning af mad og oprydning i en optræningsperiode. Ledsagelse ved indkøb af dagligvarer. Optræning til selv at klare indkøb. Evt. trafiktræning Ledsagelse og vejledning ved indkøb af større ting som fx tøj og indbo. Optræning til selv at klare indkøb. Trafiktræning. Hjælp til køb over internettet Dialog omkring sociale relationer og adfærd. Genoprettelse/etablering af og vedligeholde kontakt til familie og øvrige netværk. Motivering til brug, opstart og at opretholde aktiviteter med henblik på at bryde isolation og møde andre mennesker, for eksempel deltagelse i sportsaktiviteter, cafébesøg, kulturelle arrangementer mv. Vejledning omkring familierollen og parforholdet, herunder prævention. Ledsagelse til aktiviteter. Trafiktræning til aktiviteter. Øvrige aktiviteter, der ikke er omfattet ovenfor. Registrering i feltet skal begrænses. Direkte fællestid pr. beboer **) Tid i alt 26