Kræft i huden (Neoplasma malignum cutis)



Relaterede dokumenter
ACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Kutant primært malignt melanom

Fotobiologi Solens effekt på huden

Hudkræft hos organtransplanterede

FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS

Til behandling af aktiniske keratoser, basalcellehudkræft og Bowens sygdom. Patientinformation, som udleveres af behandlende læge.

Brochure til dig, der skal behandles med Metvix (MAL) dagslysbehandling mod aktiniske keratoser

Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital

Dokumentation af indikatorer Til Den dermatologiske database for non-melanom hudcancer

Speciallæge i arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk Afdeling Holbæk Sygehus. Introduktion

INFORMATIONSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT

OPLYSNINGSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT

Fakta. Sundhedsstyrelsens udtalelse af 7. oktober 2011 præciseret i mail af 23. januar 2012

Nøgletal for kræft august 2008

Audit om. teledermoskopi i almen praksis

Social ulighed i kræftoverlevelse

CANCERREGISTERET 2008

SKYGGE, SOLHAT, SOLCREME OG SLUK SOLARIET

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft)

Danskernes solvaner på solferier 2010

Cancerregisteret 1995

Udfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt

Opdag hudkræft i tide

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Guide: Sådan opdager du hudkræft i tide

Cancerregisteret Tal og analyse

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

Faktaark: Lommefilm Forberedelse til solarieforedrag

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

Solundersøgelsen 2010

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom).

NMSC. databasen BRUGERVEJLEDNING

Du kan beskytte dig i solen ved at følge nogle få gode råd. Husk: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Retningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv.

Pigmenterede modermærker (nævi)

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Forebyggelse af hudkræft

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

Solundersøgelsen 2009

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Modermærker og modermærkekræft

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé

Cancerregisteret 1996

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Nye kræfttilfælde i Danmark

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden , Sundhedsstyrelsen 2010.

Guide. Opdag modermærkekræft i tide. sider. Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker. Maj Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Filmkonkurrence: Sluk Solariet - med mobilen

Metode Artikeludvælgelse 4 trins metode

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Quizz om arbejdsbetinget eksem

Guide. Foto: Scanpix/Iris. August Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider MODERMÆRKER: Harmløse - eller kræft?

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft

Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

FAKTAARK OM SOLBESKYTTELSE OG KRÆFT I HUDEN

Cancerregisteret. Tal og analyse

Solundersøgelsen 2008

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

A-kursus i urogenital radiologi

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Stinne Holm Bergholdt 1

Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL.

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Nye Kræfttilfælde i Danmark

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Hudkræft. hos nyretransplanterede

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor?

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer!

Solundersøgelse, forår En baseline-undersøgelse af danskernes solvaner inden kampagnen "Skru ned for solen", foråret 2007

3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen?

Cancerregisteret. Tal og analyse

Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US?

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

6.5 Udredning af familiære forhold

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Social ulighed i kræftbehandling

CANCERREGISTERET. Tal og analyser

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB Peter Vedsted Professor

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit Kl

Testis cancer kort behandlingsvejledning

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

Kræftstatistik baseret på Landspatientregisteret

2 Minutter er et nyhedsbrev fra»cancer i Praksis«

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Referat af repræsentantskabsmøde i dansk melanom gruppe den 1. marts 2005

Transkript:

Kræft i huden (Neoplasma malignum cutis) Definition og diagnostiske kriterier for de specifikke tilstande Der skelnes mellem modermærkekræft (malignt melanom, MM) og anden hudkræft (non-melanoma skin cancer, NMSC), der udgøres af basocellulære carcinomer (ca. 80-85 % af tilfældene) og planocellullære/spinocellulære carcinomer (stort set resten af tilfældene). Diagnosen stilles på kliniske fund og bekræftes af histologi. Incidens/præv alens Anmeldte tilfælde til Cancerregisteret: Incidens pr. år 2006-2010 Prævalens 2010 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Basocellulære 5.082 5.616 47.439 57.267 Planocellullære 801 561 6.241 4.807 Mal. melanom 747 884 7.809 12.114 Lokalisation: Basocellulære Planocellulære Malignt melanom 80 % på hoved og hals > 50 % på hoved og hals 14 % på hoved og hals Hudkræft er dermed den hyppigste kræftform i Danmark, men formodentlig vældig underestimeret som erhvervsrelateret sygdom. Prævalensen og incidensen for basocellulære carcinomer er yderst usikker, fordi man i nogen såvel dansk som international litteratur bruger betegnelsen Anden hudkræft om planocellulære samt andre sjældne carcinomer. Basocellulære carcinomer indgår ikke, idet de sædvanligvis ikke er registreret komplet, fordi diagnosticering og behandling ofte foregår udenfor hospitalsvæsenet. Datakvalitet og registrering varierer over tid og imellem lande.(1) Over en 10 års periode (1984-94) er i Danmark anmeldt 75 tilfælde af NMSC til Arbejdsskadestyrelsen, hvoraf 15 (sv.t. 20 %) blev anerkendt, dvs. 1-2 om året. (2). Senere opgørelser tyder på en fordobling af disse tal (36 anerkendte tilfælde af NMSC i perioden 2000-2009) dvs. 3-4 om året. Der var i denne periode ingen anerkendte tilfælde af MM. ( Personlig meddelelse ). Arbejdsrelate ret ætiologi Hudkræfttilfælde forårsaget af arbejdet skyldes overvejende eksponering for ultraviolet stråling (UV-stråling). Erhverv med eksponering for sollys ( fx fiskere, landmænd, bygningshåndværkere) synes at have forøget risiko. Der er fundet OR på 1,43 for associationen mellem udendørsarbejde og basocellulære carcinomer ( 3 ) og OR på 1,77 for associationen mellem erhvervsmæssig eksponering for UV-lys og spinocellulære carcinomer. ( 4 ) Også anden UV-stråling (fra fx svejsningsarbejde) og visse andre erhvervsmæssige eksponeringer kan være relevant at overveje (5). Skematisk kan dette og øvrige relevante eksponeringer opsummeres således (6):

Kræftform Arbejdsproces Anden Udendørsarbejde. hudkræft. Svejsning. Skorstensfejerarbejde. Arbejde med skiferolie. Særlige former for træimprægnering. Destillation af stenkulstjære Kulforgasning og koksfremstilling. Olieraffinering. Fremstilling af insekticider eller herbicider. Eksponering for pesticider. Stofgruppe Sollys. UV-stråling. Sod. Polycykliske aromatiske hydrocarboner/kulbrinter (PAH). Skiferolie eller smøremidler udvundet af skifer (PAH). Kreosotforbindelser (PAH). Stenkulstjære og stenkulstjærebeg. Råparaffin (PAH). Antracen (PAH). PAH. Mineralsk olie, ubehandlet og let behandlet. Arsen og visse arsenforbindelser. Malignt melanom Akutte solskoldninger. Svejsning.(7) UV-stråling. Anden ætiologi Udsættelse for sollys udenfor arbejdet samt brug af solarier. Planocellulære carcinomer: 60 % udvikles fra aktiniske keratoser (8) Maligne melanomer: 5-10% udvikles på genetisk grundlag; 65-70 % efter UVstråling; spec. efter solforbrænding i barne-& ungdomsårene (9) (10) Tjærebehandling i dermatologien har tidligere været under mistanke for at være carcinogent, men et nyligt studie viser, at tjærebehandling ikke er associeret med øget cancerrisiko (11) Individuel sårbarhed Personer med lys hudtype i forhold til personer med mørkere hud har større risiko for sollysrelaterede hudcancere For såvel NMSC som MM er beskrevet familiær disposition. Patienter med svækket immunforsvar har øget forekomst af hudkræft ( fx optræder

ved organtransplanterede basocellulære carcinomer 10 gange hyppigere, planocellulære mellem 65 og 250 gange hyppigere og malignt melanom en til to gange hyppigere) (12) Risikoen for hudcancer (NMSC) stiger jo flere solforbrændinger i barndom og tidlig ungdom (basocellulære) og jo højere livstidsdosis af UV-stråling (basocellulære og planocellulære) den enkelte har haft. Det er især overdreven soldyrkning (herunder brug af solarier) og svære solskoldninger, først og fremmest i barndommen og ungdommen, der øger risikoen for at udvikle modermærkekræft (MM).Endvidere udgør mange og/eller dysplastiske naevi en risikofaktor for udviklingen af MM. Udredning og rådgivning Eksponerings art og omfang Den kumulative dosis af UV-stråling er af betydning. Anamnestiske oplysninger om varighed af ophold udendørs ( timer/uge og år i alt ) samt anvendelse af beskyttelse (som fx hat, dækkende tøj og brug af solcreme). Eksponering i fritiden bør også beskrives. Helbred Anamnese samt kliniske fund (NMSC: Cutane forandringer herunder sår eller tumor i vækst, MM: naevi, der ændres over kort tid og/eller bløder) rejser mistanken, der bekræftes ved histologisk undersøgelse. Diagnostik udføres ikke i arbejdsmedicinsk regi. Differentialdiagnoser: Baso- og planocellulære: Aktinisk keratose, seborroisk vorte, keratoakantom, fibrom, de øvrige hudcancere. Malignt melanom: Dysplastiske naevi Diagnosekod er Aktionsdiagnose DZ048B (Arbejdsmedicinsk udredning )+ Tillægskoder DC44: Neoplasma malignum cutis aliud eller DC43: Melanoma malignum cutis Prognose og prognostiske faktorer NMSC: Generelt god prognose med 5 års overlevelse > 90 %. NMSC 5 års overlevelse Mænd : Lokaliseret 91,1%, total 89,7% Kvinder: Lokaliseret 93,2%, total 93,4% MM: 20 % af patienterne dør af sygdommen. MM: 5 års overlevelse afhængigt af stadium. Stadie I: 97%, stadie IV (2 års overlevelse hvis forhøjet LDH): 18%)

Rådgivning I forhold til erhvervsmæssig soleksponering kan de generelle råd følges dvs. undgå solen mellem kl. 12 og 15, hvor den største koncentration af UV-stråling falder, brug af fysisk beskyttelse i form af solhat og tøj, der dækker de eksponerede områder samt brug af solcreme. For UV-stråling fra svejsning anbefales brug af relevante personlige værnemidler, der beskytter huden mod stråling og i denne situation må man specielt være opmærksom på risikoen for bystanders exposure. American Welding Society (AWS), har publiceret skema,der angiver grænseværdier ifht. afstand og tid for forskellige svejseformer. (13) For produkter mistænkt for øvrig arbejdsrelateret ætiologi må anbefales mindsket eksponering under brug af relevante personlige værnemidler samt arbejde under arbejdsmiljømæssigt korrekte forhold gældende for det enkelte materiale. Arbejdstilsynet har bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for kunstig optisk stråling i forbindelse med arbejdet (14) Administrati ve forhold Anerkendelse skriterier Begrebet hudkræft på Erhvervssygdomsfortegnelsen (punkt K.3) omfatter alle ondartede (maligne) former for kræft relateret til huden, herunder også forstadier til hudkræft (aktiniske keratoser). Dokumentati on Referencer: 1. Cancer.dk 2. Lei U, Masmas TN, Frentz G.PMID: 11859944 Acta Derm Venereol. 2001 Nov-Dec;81(6):415-7.Occupational non-melanoma skin cancer. 3. Bauer A, Diepgen TL, Schmitt J. PMID:21605109Br J Dermatol. 2011 Sep;165(3):612-25. doi: 10.1111/j.1365-2133.2011.10425.x. Epub 2011 Aug 18.Is occupational solar ultraviolet irradiation a relevant risk factor for basal cell carcinoma? A systematic review and meta-analysis of the epidemiological literature. 4. Schmitt J, Seidler A, Diepgen TL, Bauer A. Br J Dermatol. 2011 Feb;164(2):291-307. doi: 10.1111/j.1365-2133.2010.10118.x. Review. PMID: 21054335 ) 5. Gawkrodger DJ. Occup Med (Lond). 2004 Oct;54(7):458-63. Review.PMID: 15486177 6. Erhvervssygdomsfortegnelsen (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=142665&exp=1 7. Currie CL, Monk BE. Welding and non-melanoma skin cancer. Clin Exp Dermatol 2000;25: 28 29. ) PMID: 10671966 8. Jerant AF, Johnson JT, Sheridan CD, Caffrey TJ. Early detection and treatment of skin cancer. Am Fam Physician 2000; 62: 357-68, 375-6, 381-2 9. Koh HK, Geller AC, Miller DR, Grossbart TA, Lew RA. Prevention and early detection strategies for melanoma and skin cancer: Current status. Arch

Dermatol 1996; 132: 436-442 10. Thompson JF, Scolyer RA, Kefford RF. Cutaneous melanoma. Lancet 2005; 365: 687-701 11. Roelofzen JH, Aben KK, Oldenhof UT, Coenraads PJ, Alkemade HA, van de Kerkhof PC, van der Valk PG, Kiemeney LA. PMID:20016499 J Invest Dermatol. 2010 Apr;130(4):953-61. doi: 10.1038/jid.2009.389. Epub 2009 Dec 17.No increased risk of cancer after coal tar treatment in patients with psoriasis or eczema. 12. http://www.cancer.dk/hjaelp+viden/kraeftformer/kraeftsygdomme/hudkraeft +organtransplanterede 13. http://www.aws.org/technical/facts/fact-26.pdf 14. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=131385 Relevante links: Forfatter: Lægehåndbogen: 1. Lægehåndbogen: Hudkræft 2. Arbejdsbetingede kræftsygdomme 3. Cancer.dk: Modermærkekræft 4. Cancer.dk: Hudkræft Lisbet Krogh Traulsen, Arbejdsmedicinsk Afdeling, Esbjerg Review: Ole Carstensen, redaktør og overlæge, Arbejdsmedicinsk Afdeling, Esbjerg Dato 8. februar 2013 Revideres Februar 2016