ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Relaterede dokumenter
ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I. 1. årsprøve, 1. semester. Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Kapitel 16 Generel ligevægt og økonomisk efficiens

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Adgang til bogens hjemmeside via:

INDHOLD. Goutham Jørgen Surendran21. december Indhold

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Et Markedet for lejeboliger til studerende. Model:

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel.

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

Velkommen til Økonomi 1!!!!

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

MAKROØKONOMI AS-AD ANALYSEN. Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 11.

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Hovedpointer fra undervisningen i ØP A

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

MAKROØKONOMI FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT. Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester.

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 15. august 2011 kl kl hhx112-mat/a

MAKRO årsprøve. Forelæsning 1, forår Mankiw kapitel 1, 2 samt starten af kapitel 3. Peter Birch Sørensen

Velkommen til ØkIntro!

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi

I figur 3.2 er den S-formede pro duktionsfunktion opdelt i de fire faser og gengivet sammen med de tilhørende omkostningsfunktioner.

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen.

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN

MAKRO 1 KAP. 12: KORTSIGTSMODEL FOR STOR ÅBEN ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER. Husk opsparings / investeringsbalancen i åben økonomi:

Ugeseddel - uge

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Mikro II, Øvelser 4. 0, 002x 1 + 0, 0034x 2 = 100

Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi

Rette vejledning til Eksamensopgave i Prioritering & Styring 2009I

Økonomiske Principper B

1 Bytteøkonomier (kapitel 30)

Forbrugeroverskud, ækvivalerende og kompenserende variationer

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

Erik Gaden Jesper Jespersen. Introduktion til. Mikro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi.

Drop generel ligevægts-teori

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Fredag den 17. august kl

ERGINET SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSER I DERES BUSINESS CASES?

Mikroøkonomi opgavebesvarelse - Efterår 2009

MAKRO årsprøve. Forelæsning 11. Pensum: Mankiw kapitel 13. Peter Birch Sørensen.

Markedsmekanisme og velfærd

Forelæsning 5. Claus Thustrup Kreiner

Produktivitetsanalyse 2017

Kapitel 15: Markedsefterspørgsel

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10: IS-LM-MODELLEN. IS: Y = C(Y T )+I(r)+G. LM: M/P = L(r, Y ) 1. årsprøve, 2. semester. Hvad står IS og LM for?

Mogens Fosgerau Ismir Mulalic Ninette Pilegaard

Transkript:

ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 7 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 7 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede hvordan markedsmekanismen allokerer ressourcerne i et frit marked uden imperfektioner Forelæsning 7 analyserede konsekvenserne af forskellige offentlige indgreb i markedsmekanismen Analyserne har indtil videre været positiv, dvs. 1

Introduktion Vi vil nu analysere et vigtigt normativt spørgsmål: Bør ressourceallokeringen overlades til de frie markedskræfter? Definition: Velfærdsteori Analyse af hvordan allokering af ressourcer påvirker velfærd Købere og sælgere opnår gevinster ved at handle med hinanden Hvordan måler vi disse gevinster? Forbrugeroverskud Definition: Betalingsvillighed/reservationspris Det maksimale beløb en køber vil betale for en vare Måler hvor højt forbrugeren værdisætter varen Definition: Forbrugeroverskud Købers betalingsvillighed fratrukket det beløb køberen faktisk må betale for varen Måler forbrugerens nettogevinst (målt i penge) ved at købe en vare 2

Eksempel: Sammenhæng mellem efterspørgselskurve og forbrugeroverskud 5 4 3 2 Eksempel: Sammenhæng mellem efterspørgselskurve og forbrugeroverskud 5 4 3 2 3

Eksempel: Sammenhæng mellem efterspørgselskurve og forbrugeroverskud 5 4 3 2 Eksempel: Sammenhæng mellem efterspørgselskurve og forbrugeroverskud 5 Størrelse af forbrugeroverskud? 4 3 2 D 4

Forbrugeroverskud Arealet afgrænset af efterspørgselskurven, prisen og 2. aksen måler forbrugeroverskuddet i det pågældende marked Forbrugeroverskuddet giver et resultat målt i penge, hvilket er bekvemt (hvordan skal vi måle folks glæde?) Forbrugeroverskuddet måler gevinsterne køberne får ved køb af en vare, sådan som køberne selv opfatter det Forbrugeroverskuddet måler forbrugernes velfærdsgevinst ved at deltage i et marked Strengt taget er det kun en approksimation (jf. mikro 2. årsprøve) Eksempel: Ændring i forbrugeroverskuddet 5 4 Forbrugeroverskud 3 2 D 5

Producentoverskud Definition: Omkostning Producentens omkostning ved at producere en vare er lig værdien af alt det producenten må opgive for at producere den pågældende vare (alternativomkostning) Definition: Producentoverskud Det sælger betales for en vare fratrukket sælgers omkostninger (reservationspris) ved at producere varen Gevinsten for producenten ved at deltage i markedet Eksempel: Sammenhæng mellem udbudskurve og producentoverskud 5 4 Producentoverskud S 3 2 6

Eksempel: Sammenhæng mellem udbudskurve og producentoverskud 5 4 S 3 2 Velfærdsteori Betragt en alt vidende, godgørende samfundsplanlægger, som kan diktere ressourceallokeringen Målsætning? 7

Velfærdsteori Aggregeret velfærd = forbrugeroverskud + producentoverskud Samlet velfærd = (Købernes værdi af varen beløb betalt for varen) + (beløb modtaget for varen produktionsomkostninger) Samlet velfærd = Købernes værdi af varen produktionsomkostninger Velfærdsteori Definition: Efficiens En ressourceallokering er efficient, hvis den maksimerer den aggregerede velfærd for alle individer (størst mulig kage) Hvis allokeringen ikke er efficient, så er det (i princippet) muligt at stille nogen bedre uden at stille andre dårligere Definition: Lighed/fordeling En fair fordeling af velstanden i samfundet (fordeling af kagen) OBS: Størst mulig efficiens er et objektivt mål (positiv analyse), mens graden af lighed involverer en subjektiv vurdering (normativt) 8

Markedsefficiens Forbrugeroverskud S 5 4 3 2 Producentoverskud D 1 2 3 Q* 4 5 6 7 8 Mængde Markedsefficiens S 5 L.V. 4 3 værdi køber Omk., sælger 2 Omk., sælger værdi køber D 9

Egenskaber ved markedsligevægten Markedsprisen koordinerer beslutningerne og er et vigtigt signal for både købere (forbrugere) og sælgere (producenter). Et frit marked allokerer udbuddet af en vare hen til de forbruger som værdisætter varen højest Et frit marked allokerer efterspørgslen efter en vare hen til de producenter som kan producere varen billigst Egenskaber ved markedsligevægten På trods af at de enkelte individer er motiveret udelukkende af egennytte, er det som, der er en USYNLIGE HÅND som styrer beslutningerne i en hensigtsmæssig retning

Egenskaber ved markedsligevægten Markedsprisen reflekterer både værdien for forbrugerne og omkostningerne ved at producere varen. Markedsligevægten er efficient, dvs. den aggregerede velfærd er maksimeret i markedsligevægten (under fuldkommen konkurrence) Samfundsplanlæggeren kan altså ikke øge den samlede velfærd ved at gribe ind i markedsmekanismen Princip 6: Markedet er ofte en god måde at organisere økonomisk aktivitet på Egenskaber ved markedsligevægten Markedsefficiens resultatet taler for laissez faire MEN der kan være problemer ved helt at overlade ressourceallokeringen til markedet: Fordeling Markedet aflønner folk ud fra deres evne til at lave noget andre mennesker ønsker at købe skaber ikke nødvendigvis en ønskelig fordeling Efficiens Forskellige former for markedsfejl kan gøre, at markedet ikke skaber en efficient allokering 11

Eksempel: Bør vi overlade allokeringen til markedskræfterne? Bør der være et marked for organer? Effekter på aggregeret velfærd af et prisloft? q* S loft D Mængde Konklusion: 12

Effekter på aggregeret velfærd af et prisloft? q* S loft D Mængde Konklusion: 13