Maj 2013
Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske undergrund. Vi er endnu i en fase, hvor mulighederne for et udvinde undersøges, og hvor der er mulighed for at konsekvenserne ved at vælge til eller fra kan diskuteres. For at bidrage til denne diskussion har IDA spurgt en række fagfolk blandt foreningens medlemmer om, hvordan de ser på udvinding af dansk skifergas. Undersøgelsen er gennemført blandt medlemmer af Ingeniørforeningens fagtekniske selskaber: IDA Energi, IDA Miljø, Selskab for Risikovurdering og Selskab for Teknologianalyse og Vurdering. Baggrund om skifergas Skifergas er naturgas og består i lighed med konventionel naturgas primært af metan. Skiferlagene kan indeholde store mængder naturgas, som ikke er migreret til et reservoir, og som derfor ikke kan udvindes ved hjælp af konventionelle produktionsteknikker. Det kaldes derfor også for ikke-konventionel naturgas. For at sikre et acceptabelt produktionsniveau af gas fra en formation af alunskifer, må man øge skiferlagets gennemstrømningsevne kunstigt, så gassen kan bevæge sig fra bjergarten til gasbrønden. Hydraulic fracking (hydraulisk frakturering) er en stimuleringsteknik, som bruges til at øge produktionen, når der udvindes gas fra alunskifer. I USA udvindes der store mængder skifergas, der sammen med den økonomiske krise har været medvirkende til, at amerikanernes CO 2 -udledning på blot fire år er faldet til samme niveau som 1992, fordi skifergassen har erstattet kul. Der har dog også været problemer, fx er de kemikalier, der bruges til frackingen nogle steder endt i drikkevandet. Som det er i dag, er der ingen, der kender potentialet ved skifergas i Danmark og resten af Europa. Det amerikanske Energy Information Administration, EIA, har vurderet, at Danmark har Europas fjerdestørste potentiale for skifergas med 650 milliarder m 3. Det svarer til 100 års gasproduktion på det niveau, der i 2011 blev nået i den danske del af Nordsøen. Eller ca. fire gange den totale naturgasmængde, Danmark har udvundet siden 1985. Det svarer til det danske bruttoenergiforbrug i ca. 30 år. Da gas i dag kun udgør 20% af energimixet, er der potentielt energi til mange år i de danske skifergas forekomster. Men der er reelt ingen, der ved, om de danske forekomster kan udnyttes, og heller ikke om EIA har ret i sine vurderinger af de danske forekomster. Skifergassen skal, i modsætning til den danske naturgas, udvindes på land og kræver derfor, at vi afsætter areal til udnyttelsen, samt at naboer bliver hørt i processen. De største danske forekomster findes i Nordjylland og i Nordsjælland. 2
Skifergas er desuden ikke uproblematisk, da der er en række potentielle miljø- og klimaproblemer forbundet med udvindingen af skifergas, herunder særligt spørgsmål om udslip af kemikalier til grundvandet samt udslip af metan til atmosfæren. Der er endvidere en række problematikker omkring klima, som bør medtages i diskussionen om, hvorvidt skifergassen bør udnyttes eller ej. Skifergas er et fossilt brændsel og grunden til at det alligevel har haft betydning for USA's klimagas udledninger er, at det har fortrængt kul og olie, der udleder mere CO2 pr energienhed end skifergas. Skifergas har kun en positiv påvirkning af udledningen af klimagasser, hvis det fortrænger andre og værre fossile brændsler. Det kan også tænkes, at et yderligere udbud af fossile brændsler vil fortrænge vedvarende energikilder som vind og sol. Med de nuværende priser på kul og CO2 er der ikke udsigt til at skifergas vil fortrænge kul. En dansk beslutning om udvinding af skifergas vil derfor i dag i højere grad skulle være baseret på hensynet til forsyningssikkerhed og ønsket om indtægter til statskassen end på hensynet til klimaet. 3
Analysens hovedkonklusioner: Fagfolkene peger på behov for mere viden Udvinding af skifergas deler vandene blandt fagfolkene i Ingeniørforeningen. 40 procent er positive overfor udvinding i Danmark, mens der omvendt er 35 procent som er negativt stemt. 52 procent mener, at det er miljømæssigt forsvarligt at udvinde skifergas i Danmark, mens 26 procent er uenige. Til gengæld maner fagfolkene til besindighed. Danmark skal ikke kaste sig over skifergasudvinding hurtigst muligt. 39 procent mener, at der er behov for ny viden inden man går i gang med boringer i stor skala. 26 procent mener, at man helt skal afstå fra udvindingen, fordi der er for stor usikkerhed om konsekvenserne. Omvendt mener 26 procent, at man skal gå i gang med udvinding så snart prøveboringerne viser, om der er tilstrækkeligt potentiale til at gå videre. 9 procent svarer ved ikke. Fagfolkene efterlyser især mere viden om risikoen for, at anvendte kemikalier kan forurene grundvand og overfladevand. Skifergas kan være en konkurrent til den vedvarende energi Fagfolkene forholder sig også til skifergassens rolle i relation til udbygningen af den vedvarende energi. 15 procent forudser, at skifergassen vil være en trussel mod udbygningen af den vedvarende energi, mens yderligere 44 procent mener, at det i nogen grad vil være tilfældet. Fagfolkene vurderer, at skifergas kan give forsyningssikkerhed og være et boost til samfundsøkonomien Samlet set tror 54 procent, at udvinding af skifergas kan blive en god forretning i Danmark. Årsagerne til denne forventning er, at fagfolkene mener, at skifergas vil bidrage til en sikker energiforsyning og opbygning af dansk know-how. Samtidig ser de skifergas som potentiel erstatning for kul samt et boost til samfundsøkonomien. Omvendt ser deltagerne i undersøgelsen ikke så store potentialer i skifergas med hensyn til CO2 reduktioner og heller ikke som et middel til en mere smidig overgang til et samfund uden fossil energi. 4
Miljømæssige bekymringer De største bekymringer omkring udvinding af skifergas relaterer sig til risikoen for forurening af vores drikkevand, ødelæggelse af naturområder, risiko for udslip af luftforurenende stoffer samt risiko for frigivelse af skiferens indhold af radioaktive stoffer Omvendt er der kun et mindretal, som er bekymrede for støjgener og en meget pladskrævende produktion. Faktorer med betydning for en fremtidig udvinding af skifergas De faktorer, som vurderes til at have størst betydning i forhold til beslutningen om udvinding af skifergas i Danmark er stor folkelig modstand og manglende politisk opbakning, mens manglende know-how og den økonomiske rentabilitet har mindre betydning. Der er også betænkeligheder ved, om et udenlandsk selskab vil tage tilstrækkeligt hensyn til miljøet i Danmark, hvis det skal stå for boringerne. Kun 34 procent har tillid til, at der vil blive taget tilstrækkeligt hensyn. Endelig mener kun 17 procent af de adspurgte, at der er saglighed nok i debatten omkring skifergas. 5
Bilagstabeller Fagfolkene peger på behov for mere viden Tabel 1: Hvad er din holdning til fremtidig skifergasproduktion i Danmark med den viden, du har i dag? Meget positive 10 % Overvejende positive 30 % Neutral 19 % Overvejende negative 24 % Meget negative 11 % Ved ikke 6 % Tabel 2: Har du tillid til, at vi kan indvinde skifergas miljømæssigt forsvarligt i Danmark? Ja 52 % Nej 26 % Ved ikke 22 % Tabel 3: I sensommeren går prøveboringerne i gang i Nordjylland. Hvis det viser sig, at der er store forekomster, bør Danmark så udnytte dem? Ja, på baggrund af erfaringer fra udlandet, mener jeg at man skal gå i gang så hurtigt som muligt 26 % Ja, men jeg synes stadig der mangler viden, inden man går i gang i stor skala 39 % Nej, der er for stor usikkerhed om konsekvenserne 26 % Ved ikke 9 % Tabel 4: På hvilke områder mangler der viden Risiko for at anvendte kemikalier kan forurene grundvand og overfladevand 84 % Risiko for forurening af grundvand 72 % Risiko for udledning af luftforurenende stoffer 34 % Risiko for frigivelse af skiferens indhold af radioaktive stoffer 33 % Andet 18 % Note: N=366 Note: Her var det muligt for respondenterne at vælge mere end et svar, hvorfor procentfordelingen ikke summerer til 100. 6
Skifergas kan være en konkurrent til den vedvarende energi Tabel 5: Tror du, at skifergasproduktion i Danmark vil skade udbygningen af vedvarende energi? Ja, i høj grad 15 % Ja, i nogen grad 44 % Nej 33 % Ved ikke 8 % Fagfolkene vurderer, at skifergas kan give forsyningssikkerhed og være et boost til samfundsøkonomien Tabel 6: Tror du, at skifergas kan blive en god forretning for Danmark? Ja 54 % Nej 11 % Ved ikke 35 % Tabel 7: På hvilke områder vurderer du, at Danmark vil få gevinst af udvinding af skifergas? Stort eller meget stort potentiale Mindre potentiale Intet potentiale Ved ikke Total Forsyningssikkerhed 55 % 30 % 4 % 10 % 100 % Opbygning af dansk knowhow 49 % 36 % 7 % 8 % 100 % Potentiel erstatning af kul 49 % 34 % 7 % 10 % 100 % Boost til samfundsøkonomien 40 % 39 % 9 % 12 % 100 % Arbejdspladser 29 % 56 % 7 % 8 % 100 % Lavere energipriser 27 % 36 % 26 % 11 % 100 % Reduktion af CO2 19 % 37 % 32 % 13 % 100 % Mere miljøvenlig overgang til vedvarende energi 18 % 31 % 37 % 15 % 100 % 7
Miljømæssige bekymringer Tabel 8: Hvordan vurderer du følgende problemer ved skifergasproduktion i DK? Stort eller meget stort problem Mindre problem Ikke noget problem Ved ikke Total Risiko for forurening af vores drikkevand 59 % 22 % 9 % 10 % 100 % Ødelæggelse af naturområder 45 % 34 % 11 % 9 % 100 % Risiko for udslip af luftforurenende stoffer 29 % 43 % 12 % 16 % 100 % Risiko for frigivelse af skiferens indhold af radioaktive stoffer 23 % 38 % 12 % 28 % 100 % Produktionen er for pladskrævende 16 % 39 % 26 % 18 % 100 % Støjgener fra fracking 15 % 44 % 16 % 24 % 100 % Faktorer med betydning for en fremtidig udvinding af skifergas Tabel 9: Hvordan vurderer du følgende barrierer ved skifergasproduktion i DK? Stor eller meget stor barriere Mindre barriere Ikke en barriere Ved ikke Total Stor folkelig modstand 66 % 21 % 3 % 10 % 100 % Manglende politisk opbakning 47 % 31 % 5 % 16 % 100 % Manglende knowhow 28 % 39 % 19 % 14 % 100 % Den økonomiske rentabilitet 19 % 37 % 25 % 19 % 100 % Tabel 10: Finder du, at sagligheden er nok til stede i debatten om skifergas i DK? Ja 17 % Nej 48 % Ved ikke 35 % Tabel 11: Har du tillid til, at et privat udenlandsk selskab som Total vil tage tilstrækkeligt hensyn til miljøet i Danmark? Ja 34 % Nej 48 % Ved ikke 18 % 8
Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til chefkonsulent Pernille Hagedorn-Rasmussen phr@ida.dk, chefanalytiker Klaus Jørgensen klj@ida.dk eller presserådgiver Ole Haun oha@ida.dk. Metode Undersøgelsen er gennemført blandt IDAs fagtekniske selskaber: Energi, Miljø, RISK og STAV Undersøgelsen er foretaget i april 2013. 597 personer har deltaget i undersøgelsen, hvilket svarer til 13 procent af de i alt 4.754 inviterede medlemmer. 9