Øje på beskæftigelsen 2005 / Maj Udgivet af Landsorganisationen i Danmark ISSN: 1396-5522 ISBN: 87-7735-729-9 LO-Varenummer: 2140
Indholdsfortegnelse 1. Indledning og hovedtræk... 2 1.1 Indledning... 2 1.2 Udviklingen i hovedtræk... 3 2. International økonomi... 7 2.1 De internationale konjunkturer... 7 2.2 De finansielle markeder... 11 3. Indenlandsk efterspørgsel... 15 3.1 Økonomisk politik... 15 3.2 Det private forbrug... 15 3.3 Boligbyggeriet... 19 3.4 Erhvervsbyggeri og maskininvesteringer... 22 4. Arbejdsmarked... 24 4.1 Beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed... 24 4.2 Beskæftigelsen fordelt på sektorer... 30 4.3 Produktivitet... 35
1. Indledning og hovedtræk 1.1 Indledning Den danske såvel som den internationale økonomi har oplevet ganske pæn vækst i 2004. Globalt er væksten i høj grad blevet trukket af USA, Asien og Nordeuropa. Euroområdet er derimod fortsat kendetegnet ved en ret svag fremgang. Herhjemme er det en markant stigning i det private forbrug, der er en væsentlig drivkraft bag fremgangen. Det moderate opsving i dansk økonomi ventes imidlertid at blive af forholdsvis kort varighed. Væksten skønnes således allerede i løbet af i år at nærme sig det niveau, der kan betegnes som et normalår. Fremadrettet er der udsigt til lidt lavere reallønsfremgang som følge af højere inflation. Samtidig vil det private forbrug ikke i samme udstrækning blive understøttet af sidste forårs skattelettelser og udbredelsen af de afdragsfrie lån. Dertil kommer forventninger om en lille stigning i renteniveauet. På arbejdsmarkedet har ledigheden udvist en nedadgående tendens siden begyndelsen af 2004. I marts 2005 udgjorde ledigheden 164.200 fuldtidspersoner, svarende til et fald på ca. 19.700 personer siden ledigheden toppede i december 2003. Samtidig har der været en svag fremgang i den samlede beskæftigelse. Beskæftigelsestallene afspejler imidlertid, at vigende beskæftigelse på ordinære vilkår er blevet imødegået af stadig mere støttet beskæftigelse. Det er i høj grad denne udvikling, der ligger til grund for faldet i den registrerede ledighed. Fremover forventes en træg udvikling på arbejdsmarkedet. Det skyldes endvidere, at en fortsat stram offentlig udgiftspolitik ikke levner plads til udvidelser af den offentlige medarbejderstab. I 2005 forudses et direkte fald i den offentlige beskæftigelse. Den demografiske udvikling vil i årene fremover medføre et faldende antal personer i den arbejdsdygtige alder. Globaliseringen og den teknologiske udvikling må samtidig forventes at bidrage til stadig stigende efterspørgsel efter velkvalificeret arbejdskraft. Dertil kommer øgede krav til samfundets evne til at udvikle nye produkter og tjenesteydelser. Internationale undersøgelser viser, at den danske konkurrenceevne er blandt de bedste i verden. Gode strukturer på arbejdsmarkedet og markant gældsnedbringelse igennem 1990 erne har bidraget til at gøre dansk økonomi stærk. Det kommer blandt andet til udtryk i form af ganske store overskud på både den offentlige saldo og betalingsbalancen og ikke mindst en høj beskæftigelsesfrekvens. Dansk økonomi står samlet set i en gunstig position. Men det må ikke blive en sovepude. Det er vigtigt, at alle får mulighed for at anvende og udvikle sine kompetencer på arbejdsmarkedet samtidig med, at vi sikrer fundamentet for et konkurrencedygtigt Danmark i en stadig mere globaliseret verden. Skabelsen af et rummeligt arbejdsmarked er en vigtig forudsætning for at øge beskæftigelsen. I lyset heraf er det en positiv udvikling, at der i de senere år er sket en kraftig stigning i antallet af personer i fleksjob. Det er dog langtfra lykkedes at få oprettet fleksjob til samtlige visiterede personer. Antallet af personer på ledighedsydelse er derfor steget voldsomt. Der tegner sig dermed et billede af et arbejdsmarked, som ikke 2
er i stand til at absorbere det stigende antal personer, som enten visiteres til eller befinder sig mellem fleksjob. Regeringen har desværre forholdt sig mere eller mindre passiv i forhold til at understøtte beskæftigelsen. I den nærmeste fremtid er der således ikke udsigt til, at ledigheden nærmer sig det lave niveau på 140.000 personer, som vi oplevede i starten af 2002. Beskæftigelsesudviklingen er i høj grad blevet trukket af stigende støttet beskæftigelse, og i perioden 2005-2007 skønnes en samlet fremgang i beskæftigelsen på ca. 14.000 personer at blive drevet af et stigende antal personer i støttet beskæftigelse, og arbejdsstyrken falder endda lidt. Kort sagt får vi for lidt ud af mulighederne for at øge beskæftigelsen. Det kan gøres bedre. I en situation, hvor den moderate vækst har lagt en dæmper på virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft, og eventuelle flaskehalsproblemer er begrænsede, er der brug for at benytte lejligheden til at sikre, at vi står bedre rustet til at imødekomme de kommende års samfundsøkonomiske udfordringer. Der er behov for at føre en offensiv økonomisk politik med fokus på opkvalificering af arbejdsstyrken og massive investeringer i forskning og udvikling. Det kan f.eks. gøres ved at holde styrkelsen af uddannelse, forskning og innovation ude af udgiftsloftet de kommende år. En anden vigtig udfordring vedrører den nye kommunale struktur, som skal implementeres i den nærmeste fremtid. På sigt vil der være mulighed for en bedre og mere effektiv offentlig sektor, men overgangsfasen kræver investeringer og udgifter til omstilling, som ligeledes bør holdes uden for udgiftsloftet. Sådanne initiativer vil ruste det danske samfund til at imødekomme de samfundsøkonomiske udfordringer både på kort og lang sigt. 1.2 Udviklingen i hovedtræk Dansk økonomi har oplevet ganske pæn vækst i 2004. Det er en betydelig stigning i det private forbrug, der er en væsentlig drivkraft bag fremgangen. En del af den øgede aktivitet kan også tilskrives erhvervsinvesteringerne og boligbyggeriet. Den robuste vækst i den indenlandske efterspørgsel har resulteret i en betydelig forøgelse af importen. Nettoeksporten har derfor bidraget negativt til BNP-væksten i 2004. Den internationale økonomi voksede også ganske kraftigt i 2004. Væksten har i høj grad været trukket af USA, Asien og Nordeuropa. Euroområdet har derimod været kendetegnet ved en svag udvikling. Det gælder især i Tyskland og Italien, som har haft en meget beskeden fremgang i den indenlandske efterspørgsel. Det moderate opsving i dansk økonomi ventes imidlertid at blive af forholdsvis kort varighed. Fremadrettet er der udsigt til lidt lavere reallønsfremgang som følge af højere inflation. Samtidig vil det private forbrug ikke i samme udstrækning blive understøttet af midlertidige skattelettelser og udbredelsen af de afdragsfrie lån. Dertil kommer forventninger om en mindre stigning i renteniveauet. BNP ventes i år at vokse med 2,1 pct., jf. tabel 1.1. I 2006 og 2007 skønnes væksten at blive på henholdsvis 1,9 og 2,1 pct. 3
Samhandlen med udlandet ventes også i år at give et negativt bidrag til den økonomiske aktivitet. Dette billede skønnes at ændre sig til næste år og i 2007 i takt med, at væksten i den indenlandske efterspørgsel aftager og dermed medvirker til at reducere stigningen i importen. Nettoeksporten ventes at trække væksten ned med 0,9 pct.point i år, hvorefter der forventes et positivt vækstbidrag de følgende to år på henholdsvis 0,1 og 0,3 pct.point, jf. tabel 1.2. En nærmere gennemgang af den internationale udvikling findes i afsnit 2. Det private forbrug anslås at stige med 3,8 pct. i indeværende år. De øvrige fremskrivningsår vurderes forbrugsvæksten at blive på henholdsvis 2,1 og 2,0 pct. Dermed bidrager det private forbrug noget mindre til BNP-fremgangen i 2006 og 2007. Erhvervsinvesteringerne forudses at vokse med 5 pct. i 2005 blandt andet som følge af gunstige finansieringsvilkår og pæn efterspørgsel efter danske varer, hvilket medfører, at investeringerne i høj grad bidrager til at trække væksten. I 2006-2007 ventes investeringerne at vokse med ca. 3 pct. Boligbyggeriet steg i 2004 med godt 11 pct. Den meget positive udvikling vurderes ikke at fortsætte i 2005, hvor boligbyggeriet påregnes at stige med 2,8 pct. Den resterende del af prognoseperioden ventes boligbyggeriet at vokse med lidt mere end 1½ pct. pr. år. Det offentlige forbrug forudses i tråd med kravforløbet i 2010-planen årligt at stige med ½ pct. Dermed bidrager det offentlige forbrug ikke væsentligt til den økonomiske vækst i de kommende år. 4
Tabel 1.1 Hovedtal for fremskrivningen af dansk økonomi, 2005-2007 2004 2005 2006 2007 Mia. kr. --Procentvis stigning i faste priser-- Privat forbrug 695 3,8 2,1 2,0 Offentligt forbrug 386 0,5 0,5 0,5 Offentlige investeringer 25 2,6 2,0 2,0 Boligbyggeri 73 2,8 1,7 1,6 Erhvervsinvesteringer 190 5,0 3,0 2,9 Eksport 629 3,4 4,5 4,7 - heraf industrieksport 301 4,5 5,2 5,7 Import 555 5,6 4,4 4,2 Lagerinvesteringer 4,1 0,0 1) 0,0 1) 0,0 1) BNP 1.446 2,1 1,9 2,1 --------------------1.000 personer----------------- Beskæftigelse 2.723 2.728 2.733 2.737 - heraf privat 1.885 1.894 1.899 1.903 - heraf offentlig 838 834 834 834 Ledighed 176 162 160 157 Arbejdsstyrke 2.899 2.890 2.893 2.894 Støttet beskæftigelse med løn 2) 64 68 72 78 -----------------------Mia. kr.---------------------- Betalingsbalance 35,8 23 29 38 Offentlig sektors saldo 33,6 31 27 26 -----------------------Pct.------------------------- Gns. obligationsrente 4,0 3,7 3,9 4,4 Inflation 1,2 1,7 1,9 1,8 Vækst i huspriser 8,5 3) 6,0 3,0 2,0 Lønstigningstakt 3,1 3,2 3,3 3,3 Ledighedsprocent 6,1 5,6 5,5 5,4 1) Årlig ændring i pct. af foregående års BNP. 2) Støttet beskæftigelse med løn udgøres af personer i ansættelse med løntilskud, servicejob, voksenlærlinge samt fleks- og skånejob. Støttet beskæftigelse med løn er opgjort som fuldtidspersoner, mens man i nationalregnskabet opererer med et gennemsnitligt antal beskæftigede. 3) Tallet er et skøn, da Danmarks Statistik endnu ikke har offentliggjort tal for 4. kvartal 2004. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. De offentlige investeringer forudses heller ikke at bidrage i nævneværdig grad til væksten i prognoseperioden. I 2005 anslås de offentlige investeringer at vokse med 2,6 pct. efterfulgt af vækstrater på 2 pct. i 2006-2007. Den indenlandske efterspørgsel er beskrevet i afsnit 3. Samlet set forventes væksten i 2005 således primært at blive trukket af det private forbrug. I 2006 og 2007 er det fortsat det private forbrug, der i størst udstrækning medvirker til at drive væksten, men erhvervsinvesteringer og udenrigshandel får stadig større betydning for fremgangen. Det moderate opsving i dansk økonomi har kun givet anledning til en mindre fremgang i den samlede beskæftigelse. Antallet af beskæftigede er således samlet set steget med 3.000 personer fra 2003 til 2004. Den højere beskæftigelse modsvares dog af en stigning i den støttede beskæftigelse på lidt mere end 4.000 personer. Den økonomiske 5
fremgang har således ikke været stærk nok til at sikre en stigning i den ordinære beskæftigelse. Beskæftigelsen skønnes i indeværende år at stige med 5.000 personer, efterfulgt af en tilsvarende fremgang næste år. I 2007 forudses beskæftigelsen at vokse med 4.000 personer. Samlet set er der således udsigt til en beskæftigelsesfremgang på ca. 14.000 personer i perioden 2005-2007. Denne stigning vurderes alene at være drevet af øget brug af støttet beskæftigelse med løn, idet denne ventes at stige med 14.000 fuldtidspersoner. Ledigheden har nu vist en nedadgående tendens i mere end et år, hvilket peger i retning af, at udviklingen vil fortsætte den kommende tid. En væsentlig del af faldet i den registrerede ledighed kan dog tilskrives stadig flere personer i støttet beskæftigelse samt i mindre omfang øget AF-aktivering. Den gennemsnitlige årsledighed forventes i år at blive på 162.000 personer og de følgende fremskrivningsår at aftage mod godt 157.000 personer. Tabel 1.2 Vækstbidrag til årlig stigning i BNP, pct.point 2004 2005 2006 2007 Privat forbrug 2,0 1,8 1,0 1,0 Offentligt forbrug 0,2 0,1 0,1 0,1 Offentlige investeringer 0,1 0,1 0,0 0,0 Boligbyggeri 0,5 0,1 0,1 0,1 Erhvervsinvesteringer 0,5 0,9 0,5 0,5 Nettoeksport -1,3-0,9 0,1 0,3 Lagerinvesteringer 0,4 0,0 0,0 0,0 BNP 2,4 2,1 1,9 2,1 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Arbejdsstyrken forudses at aftage med ca. 9.000 personer i år, hvorefter arbejdsstyrken skønnes at udvise en mindre stigning igennem 2006 og 2007. Faldet i arbejdsstyrken afspejler, at der ikke skabes job i samme omfang, som ledigheden falder. Udviklingen på arbejdsmarkedet er gennemgået i afsnit 4. Lønningerne steg i 2004 med 3,1 pct. I 2005 forudses lønstigningstakten at blive på 3,2 pct., efterfulgt af stigninger på ca. 3,3 pct. i 2006 og 2007, hvilket stort set er i tråd med profilen i de overenskomstaftalte omkostningsstigninger. Når der tages højde for den senere tids stigninger i energipriserne, ventes inflationen for året som helhed at vokse med 1,7 pct. I 2006-2007 anslås prisstigningstakten at ligge i underkanten af 2 pct. Den årlige reallønsfremgang forventes således at blive på ca. 1½ pct. fra 2005-2007. 6
2. International økonomi Den internationale økonomi voksede ganske kraftigt i 2004. Væksten har i høj grad været trukket af USA, Asien og Nordeuropa. Euroområdet har derimod været kendetegnet ved en svag udvikling. Det gælder især i Tyskland og Italien, hvor en meget beskeden fremgang i den indenlandske efterspørgsel ikke har kunnet opveje opbremsningen i eksportvæksten. Der er nu tegn på en mere moderat vækst i den globale økonomi. I USA ligger erhvervs- og forbrugertilliden på et niveau, der vidner om fortsat fremgang i den økonomiske aktivitet i de kommende måneder. I Euroområdet medvirker tendensen til faldende forbruger- og erhvervstillid derimod til at gøre udsigterne mindre gunstige, hvilket også afspejler sig i svagt faldende aktiekurser i på det seneste. Olieprisen er for nyligt faldet tilbage i et niveau i omegnen af 50 dollar pr. tønde, men prisen er fortsat væsentlig højere end for få år siden. 2.1. De internationale konjunkturer USA s økonomi voksede med 4,4 pct. i 2004. BNP-væksten har dog været svagt aftagende igennem 2004. Foreløbige nationalregnskabstal for 1. kvartal tyder på, at den mere moderate vækst er fortsat ind i 2005. BNP steg således med 3,1 pct. i første kvartal 2005 i forhold til samme kvartal året før. Det er primært en mindre fremgang i virksomhedernes investeringer i maskiner og software, der har bidraget til den lavere vækst. Der er endvidere sket en vis opbremsning i væksten i det private forbrug. Den seneste tid har samtidig været præget af en række skuffende økonomiske nøgletal, som bidrager til at sætte øget fokus på risikoen for et mere negativt konjunkturforløb. Dertil kommer, at den markante stigning i olieprisen har drevet benzinpriserne op i et historisk højt niveau. Endelig er den amerikanske økonomi i gang med at tilpasse sig til et højere renteniveau, hvilket dæmper væksten i investeringer. Udviklingen på arbejdsmarkedet har ikke været så gunstig som forventet. Beskæftigelsen har godt nok været stigende igennem det seneste års tid, og senest blev der ifølge foreløbige opgørelser skabt 274.000 nye job uden for landbruget i april, hvilket var betydeligt højere end i marts. Men svage stigninger i lønningerne peger i retning af afdæmpet fremgang i indkomsterne og ledige ressourcer på arbejdsmarkedet. På trods af disse mere bekymrende signaler er der grund til at bevare en vis optimisme. Industriproduktionen og detailsalget er således steget i de seneste måneder. Ordreindgangen i fremstillingsvirksomhed ligger samtidig på et markant højere niveau sammenholdt med sidste år. Dertil kommer, at udviklingen i tillidsindekset for industri og service (ISM) samt forbrugertilliden signalerer, at der er en forventning om øget aktivitet i de kommende måneder. Samlet set tegner der sig således et billede af en fortsat moderat vækst i amerikansk økonomi i de kommende kvartaler. BNP-væksten ventes således at blive på 3,6 pct. i 2005 og 3,3 pct. til næste år. I 2007 forudses BNP at stige med 3,3 pct. I lyset af be- 7
folknings- og arbejdsstyrkeudviklingen er der udsigt til jævn vækst i USA de kommende år. Der er dog en række risikofaktorer, der kan bidrage til at begrænse opsvingets varighed. USA har således opbygget betragtelige underskud på den offentlige saldo og betalingsbalancens løbende poster, svarende til omkring 5 pct. af BNP for begges vedkommende. Denne situation er uholdbar på længere sigt. Nærværende konjunkturvurdering tegner et billede af en gradvis reduktion i underskuddet på betalingsbalancen. Denne tilpasning forventes blandt andet at ske i takt med, at væksten i den indenlandske efterspørgsel aftager i USA, mens den tilsvarende forudses at tiltage primært i Japan, Sydkorea og Tyskland. Det er således i høj grad opsparingsoverskud i disse lande, der sammen med OPEC-landene bidrager til finansieringen af det amerikanske betalingsbalanceunderskud, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Betalingsbalancen Mia. US-dollars 800 600 Mia. US-dollars 800 600 400 400 200 0-200 USA Japan Euro zonen Tyskland UK Danmark Norge Sverige Andre industri lande Asien Kina Latin amerika Mellemøsten og Afrika Øst europa 200 0-200 -400-400 -600-600 -800 Kilde: IMF World Economic Outlook, April 2005. Kinesisk økonomi har i de senere år været kendetegnet ved årlige vækstrater i underkanten af 10 pct. Den markante fremgang lader til at fortsætte i 2005. I 1. kvartal steg BNP således med 9½ pct. i forhold samme kvartal sidste år. Regeringen kan på den baggrund få svært ved at opfylde sin målsætning om en BNPvækst på 8 pct. i 2005. Regeringens stramninger i den økonomiske politik synes ikke at være tilstrækkelige til at lægge en dæmper på fremgangen. Senest har myndighederne rettet blikket mod ejendomsmarkedet, hvor et af tiltagene har været at hæve renten på lån i fast ejendom med 0,2 pct.point. Fremadrettet ventes myndighederne at iværksætte yderligere tiltag i et forsøg på at undgå overophedning af økonomien. På nuværende tidspunkt må den kinesiske valuta siges at være undervurderet. Foruden at understøtte væksten, medfører det imidlertid også et opadgående pres på inflationen. Det skønnes derfor, at der vil ske en gradvis -800 8
revaluering af den kinesiske valuta i de kommende år. I lyset heraf forventes den økonomiske vækst at aftage i fremskrivningsperioden. Væksten i Euroområdet blev i 2004 på 1,8 pct. Væksten blev især trukket af øget eksport, mens den indenlandske efterspørgsel derimod viste en svag udvikling. Det gælder specielt i Tyskland, hvor det private forbrug faldt med 0,8 pct., mens investeringerne aftog med 2,2 pct. Den seneste udvikling viser ikke større tegn på en snarlig bedring i tysk økonomi. Ifølge foreløbige nationalregnskabstal for 1. kvartal 2005 steg BNP godt nok med 1 pct. i forhold til det foregående kvartal. Den forholdsvis høje vækst er især drevet af eksporten. Dertil kommer et bidrag til væksten fra en stigning i antallet af arbejdsdage. Fremgangen skal endvidere ses i lyset af, at BNP faldt med 0,1 pct. i 4. kvartal 2004. En række konjunkturindikatorer forstærker billedet af en svag tysk økonomi. Faldende ordreindgang i industrien kombineret med et fortsat fald i IFO-indekset viser tydeligt, at den høje oliepris, styrkelsen af euroen og opbremsningen i den globale økonomi medvirker til at underminere industritilliden. Forbrugertilliden ligger samtidig på et niveau, der understøtter den pessimistiske vurdering af både den aktuelle og fremtidige økonomiske situation. Så længe ledigheden forbliver på det høje niveau, må det forventes, at husholdningerne vil være tilbageholdende med at sætte gang i forbruget. På den baggrund skønnes BNP at vokse med 0,9 pct. i 2005, hvilket kan tilskrives at der ikke er udsigt til, at hverken investeringerne eller forbruget kan opveje den skønnede afdæmpning i samhandelspartnernes efterspørgsel efter tyske varer sammenholdt med stigningen i 2004. I 2006 og 2007 påregnes BNP at stige med henholdsvis 1,3 og 1,8 pct. Japansk økonomi voksede med 3,6 pct. i 2004. Der kom således atter gang i det private forbrug efter flere års svag udvikling, dog med en aftagende tendens igennem året. Et lignende billede tegnede sig for erhvervsinvesteringerne. Den begrænsede vækst i den indenlandske efterspørgsel er ikke tilstrækkelig til at opveje aftagende vækst i efterspørgslen efter japanske varer. Det er således et noget dystert billede, der tegner sig af den aktuelle økonomiske situation. Væksten ventes derfor kun at blive på 0,8 pct. år. I 2006 og 2007 ventes væksten at ligge på henholdsvis 1,6 og 1,8 pct., især som følge af større fremgang i det private forbrug. Siden Øje på beskæftigelsen, november 2004 har der været en ganske gunstig konjunkturudvikling i de fleste af de øvrige europæiske lande, jf. boks 2.1. I Frankrig er der igen kommet gang i det private forbrug og investeringerne. Ledigheden er dog fortsat stigende, hvilket skaber en vis bekymring for opsvingets holdbarhed. I Storbritannien har parlamentsvalget ikke givet anledning til en nævneværdig lempelse af finanspolitikken. På trods heraf fortsætter det private forbrug med at vise ganske pæne vækstrater. Svensk og norsk økonomi er kendetegnet ved robust vækst i den indenlandske efterspørgsel. Fremgangen i den økonomiske aktivitet lader samtidig til at være fortsat i de første måneder af 2005. Italien er derimod i recession efter at have oplevet negativ vækst i både 4. kvartal 2004 og 1. kvartal 2005. De seneste italienske 9
økonomiske nøgletal peger således i retning af en fortsat nedadgående tendens i de kommende måneder. Boks 2.1. Oversigt over den økonomiske udvikling i Europa Lande med relativ god udvikling Sverige: Finland: Storbritannien: Norge: Frankrig: Belgien: Væksten har primært været drevet af eksporten. Tegn på robust fremgang i den indenlandske efterspørgsel. Kraftig vækst drevet af erhvervsinvesteringerne og det private forbrug. Aftagende men fortsat pæn vækst drevet af den indenlandske efterspørgsel og tiltagende stigning i eksporten. Markant vækst i den indenlandske efterspørgsel i det sidste års tid. Bredt funderet vækst i den indenlandske efterspørgsel i 4. kvartal 2004. Nettoeksporten gav et positivt bidrag til væksten for første gang i over et år. Foreløbige tal for 1. kvartal 2005 viser en lidt svagere udvikling Aftagende BNP-vækst drevet af mindre fremgang i erhvervsinvesteringerne. Lande med potentiale Holland: Italien: Stagnerende BNP i sidste del af 2004. Ledigheden er begyndt at stige igen efter at have været nogenlunde stabil igennem 2004. Fald i BNP i både 4. kvartal 2004 og 1. kvartal 2005 trukket af faldende investeringer og eksport. Kilde: Global Insight samt egne beregninger og skøn. Nærværende konjunkturvurdering tegner et billede af en global økonomi, hvor væksten toppede i 2004. Samlet set ventes væksten for Danmarks vigtigste samhandelspartnere at blive 2,2 pct. i 2005, jf. tabel 2.1. Sammenholdt med den seneste Øje på beskæftigelsen er udlandsvæksten dermed nedjusteret med 0,2 pct.point, hvilket fortrinsvis dækker over en overraskende negativ udvikling i tysk og italiensk økonomi i 4. kvartal 2004, der ikke kan opvejes af en mere gunstig udvikling end forventet i specielt Norge og Finland. 10
Tabel 2.1 Real BNP-vækst, pct. 2004 2005 2006 2007 Tyskland 1,0 0,9 1,3 1,8 Sverige 3,0 3,0 2,8 2,5 Storbritannien 3,1 2,5 2,1 2,3 Norge 3,4 3,3 2,5 2,2 USA 4,4 3,6 3,3 3,3 Frankrig 2,4 1,9 2,0 2,2 Holland 1,4 1,1 1,5 2,0 Belgien 2,7 2,1 2,2 2,0 Italien 1,0 0,9 1,5 1,8 Finland 3,4 3,0 2,7 2,5 Kina 9,5 9,0 8,5 8,0 Japan 3,6 0,8 1,6 1,8 Udlandsvækst (eksportvægtet) 2,6 2,2 2,2 2,4 Danmark 2,4 2,1 1,9 2,0 Kilde: OECD, IMF, Europa-kommissionen samt egne beregninger og skøn. I 2006 anslås væksten i udlandet også at blive på 2,2 pct. Den internationale økonomi vurderes at komme ind i et lidt bedre vækstforløb i 2007, hvor udlandsvæksten skønnes at blive i underkanten af 2½ pct., hvilket er på linje med vurderingen i Øje på beskæftigelsen, november 2004. 2.2 De finansielle markeder I årets første måneder har det danske aktiemarked fortsat den opadgående tendens, som startede medio 2004, jf. figur 2.2. Fra årsskiftet til begyndelsen af maj er værdien af de danske aktier, målt ved KAX, således steget med 11 pct. KAX har nu passeret det hidtidige toppunkt i 2000. Overvejende gode regnskabsresultater fra virksomhederne, lave renter samt forventninger om ganske pæn økonomisk vækst har alle medvirket til at understøtte den positive stemning. 11
Figur 2.2 Aktiekursudviklingen Indeks primo 2000=100 Indeks primo 2000=100 160 160 140 140 120 KAX, Danmark 120 100 80 Standard & Poor's 500 composite,usa 100 80 60 40 Dow Jones Euro Stoxx, Euro-området 60 40 20 2000 2001 Anm.: Sidste observation er uge 19. Kilde: Global Insight samt egne beregninger. 2002 2003 2004 Det danske aktiemarked er dermed blandt de aktiemarkeder, der har oplevet den hidtil største stigning i 2005. Værdien af aktierne på det europæiske marked, målt ved Dow Jones Euro Stoxx, er således i samme periode gået op med 4½ pct., mens de amerikanske aktier, målt ved Standard & Poor s, er aftaget med lidt mere end 3 pct. Det seneste fald i aktiekurserne skal blandt andet ses i lyset af fremkomsten af en række mere negative nøgletal, herunder ikke mindst for amerikansk økonomi. Inflationen i USA steg med 2,7 pct. i 2004, dog med voksende tendens igennem året, jf. figur 2.3. Inflationen har således været påvirket i opadgående retning af stigende oliepriser. Inflationen ligger nu på et niveau lige over 3 pct. 20 Figur 2.3 Renter og inflation i henholdsvis USA og Euroområdet Pct. Pct. Pct. 8 8 8 Pct. 8 7 7 7 7 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 2000 2001 2002 2003 2004 0 0 2000 2001 2002 2003 2004 0 10-årig statsobligation 12-måneders rente FED's target for styrerenten Inflation 10-årig statsobligation 12-måneders rente ECB's styrerente Inflation Anm.: Sidste observation er uge 19. Kilde: Global Insight og The Federal Reserve. 12
Den tiltagende inflation har begrundet, at den amerikanske centralbank siden juni sidste år har sat den ledende rente op med i alt 2 pct.point til 3 pct. Udsigten til fortsat ganske pæn vækst ventes at skabe behov for yderligere gradvise stramninger af pengepolitikken i de kommende måneder. På trods af fortsatte olieprisstigninger har der i Euroområdet været en tendens til lavere inflation i de seneste måneder. Med en stigning på 2,1 pct. i marts ligger inflationen dog fortsat over ECB s målsætning om en stigning i forbrugerpriserne på maksimalt 2 pct. på mellemlang sigt. Fremadrettet ventes den afdæmpede vækst at forstærke den nedadgående tendens i inflationen, således at inflationen kommer i overensstemmelse med ECB s målsætning. På den anden side signalerer en stærk vækst i mængden af penge ifølge ECB s traditionelle tankegang risiko for højere inflation på det mellemlange sigt. ECB s samlede vurdering på nuværende tidspunkt er dog, at prisstabilitetsmålet på mellemlang sigt ikke er i fare. Som følge heraf skønnes det, at ECB tidligst sætter renten op i løbet af 2006. Denne forventning understøttes af, at de 1-årige renter i Euroområdet har ligget på stort set samme niveau det seneste års tid, hvilket afspejler, at markedet ikke forudser væsentlige ændringer på et års sigt. I USA har de lange obligationsrenter vist en nedadgående tendens siden juni måned sidste år. Den lange rente ligger således knap 0,6 pct.point under niveauet i den måned. Det er sket på trods af, at den ledende rente er sat op i alt 8 gange i den mellemliggende periode, hvilket har givet anledning til en større diskussion af årsagerne til denne udvikling. Den simple forklaring på den forholdsvis lave lange rente er selvfølgelig, at udbuddet af penge overstiger efterspørgslen. Den rigelige likviditet i markedet kan blandt andet tilskrives den demografiske udvikling i de vestlige lande, hvor et stigende antal ældre i forhold til antallet af erhvervsaktive øger behovet for opsparing. Samtidig er en lang række udviklingslande, herunder ikke mindst i Asien, i kølvandet på de finansielle kriser i 1990 erne gået fra at være nettolånere til at have overskud på betalingsbalancen. Mens opsparingen er blevet på et relativt højt niveau er finansieringsbehovet derimod aftaget i de senere år primært som følge af den lavere vækst i erhvervsinvesteringerne. Samlet set har det betydet, at USA igennem de seneste år har oplevet en stor kapitaltilstrømning. I Euroområdet ligger den lange rente knap 1 pct.point under niveauet i juni måned. Faldet i de lange obligationsrenter har således været større end i USA, hvilket formentlig kan tolkes som en markedsforventning om, at der ikke forudses en væsentlig opgang i renteniveauet foreløbig. Den effektive kronekurs, der angiver den danske valutakurs over for et vægtet gennemsnit af valutakurserne blandt 25 af Danmarks vigtigste samhandelspartnere, har vist et svagt fald siden årsskiftet. Denne udvikling kan primært henføres til en mindre forøgelse af den amerikanske dollars værdi over for kronen. Dollarkursen spiller således en stor rolle for udviklingen i den effektive kronekurs, jf. figur 2.4. 13
Figur 2.4 Udviklingen i den effektive kronekurs og dollar/krone-kursen Indeks 1980=100 Indeks 1980 = 100 104 110 102 100 Effektiv kronekurs 100 90 98 96 USD/DKKR (højre akse) 80 70 94 60 92 2000 2001 Anm.: Sidste observation er uge 19. Kilde: Danmarks Nationalbank og Global Insight. 2002 2003 2004 I fremskrivningen er udgangspunktet for den effektive kronekurs rent teknisk lagt konstant. På trods af, at den effektive kronekurs ligger på et lavere niveau end ved indgangen til 2005, bevirker den kraftige stigning i den effektive kronekurs igennem 2004 imidlertid, at der er tale om en mindre stigning i den effektive kronekurs målt på årsniveau i 2005, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2 Rente og valutakursforudsætninger 2004 2005 2006 2007 Rente på 1-årig statsobligation, pct. 2,4 2,3 2,4 2,9 Rente på 10-årig statsobligation, pct. 4,3 3,7 3,9 4,2 Rente på 30-årig realkreditobligation, pct. 5,3 5,0 5,2 5,7 Effektiv kronekurs (indeks 1980=100) 102,2 102,4 102,4 102,4 Anm.: Den 30-årige realkreditobligation er baseret på den toneangivende 6 pct. obligation. Kilde: Egne beregninger og skøn. 50 14
3. Indenlandsk efterspørgsel Væksten i den indenlandske efterspørgsel forventes i år at blive omkring 3 pct. Det kan især tilskrives en markant stigning i det private forbrug og en moderat fremgang i investeringerne. Det offentlige forbrug skønnes derimod stort set ikke at bidrage til vækst i den indenlandske efterspørgsel i år. I 2006 og 2007 skønnes væksten i den indenlandske efterspørgsel at aftage til ca. 1,8 pct., hvilket hovedsageligt kan tilskrives en lavere vækst i det private forbrug. I fremskrivningen bidrager en lavere vækst i erhvervsinvesteringerne derudover til at dæmpe fremgangen i den indenlandske efterspørgsel. 3.1 Økonomisk politik Det offentlige forbrug steg med 0,7 pct. i 2004, hvilket svarer til kravforløbet i den oprindelige 2010-plan. Regeringen forudses også at opfylde sin egen målsætning i år, sådan at det offentlige forbrug stiger med ½ pct. Regeringen vurderer, at der vil være et neutralt aktivitetsbidrag fra finanspolitikken i år. Det dækker over en ekspansiv effekt fra fremrykningen af en række offentlige investeringer som led i regeringens udspil Flere i beskæftigelse lavere ledighed. Dertil kommer positive virkninger af skattestoppet som følge af, at punktafgifter, gebyrer og vægtafgifter samt ejendomsværdiskatter ikke følger den almindelige prisudvikling, men er fastfrosset i kroner og ører. Omvendt ventes den afdæmpede udvikling i det offentlige forbrug at have en svagt negativ effekt på aktiviteten ved beregningen af finanseffekten. Der er i nærværende prognose taget højde for finanseffekten i 2005. Det er derudover antaget, at regeringen opfylder sin målsætning om at begrænse den offentlige forbrugsvækst til ½ pct. i de kommende år. Endvidere er der skønnet en neutral aktivitetsmæssig finanspolitik i 2006 og 2007. 3.2 Det private forbrug Fra midten af 1998 og de følgende 5 år lå det private forbrug på omtrent samme niveau, jf. figur 3.1. Mens BNP voksede med 9 pct. fra 2. kvartal 1998 til 2. kvartal 2003, aftog det private forbrug i samme periode med ca. ½ pct. De seneste 6 kvartaler fra 3. kvartal 2003 til 4. kvartal 2004 er der for alvor kommet gang i det private forbrug. Set over de 6 kvartaler er det private forbrug steget med 8 pct. For 2004 som helhed voksede det private forbrug med 4,3 pct. Der var dermed tale om den største forbrugsfremgang siden 1994. Den markante stigning i det private forbrug i 2004 skal således ses i sammenhæng med, at de senere års forholdsvis lave forbrug har betydet, at husholdningerne har akkumuleret ganske pæne opsparinger. Det lave renteniveau, udbredelsen af nye låneformer, herunder ikke mindst de afdragsfrie lån, pæn reallønsfremgang blandt andet 15
som følge af lav inflation samt sidste forårs skattelettelser har alle bidraget til at skabe den positive stemning. Samtidig har huspriserne blandt andet som følge af de nye lånetyper fortsat sin himmelflugt, hvilket isoleret set har øget boligejernes forbrugsmuligheder yderligere. Fremadrettet er der udsigt til lidt lavere reallønsfremgang som følge af højere inflation end sidste år. Samtidig vil det private forbrug ikke i samme udstrækning blive understøttet af midlertidige skattelettelser og udbredelsen af de afdragsfrie lån. Dertil kommer forventninger om en mindre stigning i renteniveauet. Væksten i det private forbrug forventes at blive på 3,8 pct. i år, efterfulgt af en stigning på 2,1 pct. næste år. I 2007 forudses det private forbrug at stige med 2 pct. Forbrugskvoten ventes således at stige svagt i prognoseperioden. Figur 3.1 Privat forbrug i alt og eksklusiv biler 1998 =100 1998 =100 110 110 108 108 106 104 Privat forbrug ekskl. biler 106 104 102 Privat forbrug 102 100 100 98 98 96 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 96 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Den betydelige stigning i det private forbrug i 2004 skal blandt andet ses på baggrund af en forøgelse af bilkøbet med ca. 35 pct. Sammenlignet med 2003 er bilkøbets andel af det samlede private forbrug således steget fra knap 4 pct. til 5 pct. i 2004, jf. figur 3.2. Bilkøbet har dog vist et mindre fald i den seneste tid. I perioden februar-april lå antallet af ny-registreringer af personbiler til husholdningerne således næsten 4 pct. under niveauet for perioden november-januar. Den voldsomme stigning igennem sidste år bevirker imidlertid, at bilkøbet i perioden januar-april 2005 overstiger niveauet i samme periode sidste år med næsten 29 pct. På den baggrund påregnes husholdningernes bilkøb at vokse med 17 pct. i 2005. I 2006 og 2007 ventes bilkøbet at vise en lidt højere stigningstakt end det samlede private forbrug. Set i et længere perspektiv indebærer dette, at bilkøbet målt i forhold til det samlede forbrug ikke ventes at nå samme højder som i 1985-86 og 1998. 16
Figur 3.2 Bilkøbets andel af samlet privat forbrug Pct. 8 7 6 5 4 3 2 1 Pct. 8 7 6 5 4 3 2 1 0 70 72 74 76 78 80 82 84 86 88 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. I 2004 steg mængdeindekset for omsætningen i detailhandelen med 4,8 pct., hvilket er den kraftigste vækst siden 1994, jf. figur 3.3. Den markante udvikling i detailomsætningen er dog ikke fortsat ind i 2005. For årets første 3 måneder ligger den samlede omsætning i detailhandelen således knap 1½ pct. lavere end i de foregående tre måneder. Denne udvikling kan henføres til faldende omsætning af beklædning og andre forbrugsvarer. 90 92 94 96 98 00 02 04 06 0 17
Figur 3.3 Detailhandelen, sæsonkorrigeret mængdeindeks Indeks 2000 = 100 Indeks 2000 = 100 120 120 110 110 100 100 90 90 80 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Anm.: 3-måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Detailhandelen skønnes som helhed at bidrage med 1,7 pct.point til væksten i det private forbrug i 2005, jf. tabel 3.1. Det pæne vækstbidrag skal dog i høj grad ses i lyset af, at detailhandelen ligger på et højt niveau ved indgangen til 2005 som følge af den kraftige stigning igennem 2004. I 2006 og 2007 skønnes detailhandelen derfor også at bidrage lidt mindre til forbrugsvæksten. De private husholdningers bilkøb skønnes at øge den private forbrugsvækst med 0,8 pct.point i 2005. Bilkøbet ventes at bidrage med mere moderate vækstrater i de kommende år, idet behovet for udskiftning af bilen må vurderes at være reduceret i forlængelse af de seneste års markante nyanskaffelser. Forbruget af tjenester ekskl. boligbenyttelse steg med 0,7 pct. i 2004, og der var dermed tale om den første stigning siden 2000. Tjenesteforbruget vurderes at fortsætte den positive udvikling i de kommende år, hvilket blandt andet kan henføres til, at den pæne vækst i brugen af diverse underholdningstilbud igennem 2004 skønnes at fortsætte i prognoseperioden. I år anslås tjenesteforbruget således at vokse med 3,1 pct. og bidrage med 0,7 pct.point til forbrugsvæksten. Øvrigt forbrug forudses i 2005 at bidrage med ½ pct.point til væksten i det private forbrug. Det er især forbruget af transport og kommunikation, der forventes at trække fremgangen. I lyset af den seneste tids meldinger fra charterbranchen er der endvidere udsigt til en ganske pæn vækst i forbruget af turistrejser i år. 80 18
Tabel 3.1 Vækst i forbruget fordelt på undergrupper, pct. Vækst Vækstbidrag Andel 2004 2005 2006-2007 2004 2005 2006-2007 Pct. ---------- Pct. ----------- --------- Pct.point -------- Detailhandel 41,6 4,8 4,0 2,3 2,0 1,7 1,0 Bolig 19,7 1,2 1,1 1,0 0,3 0,2 0,2 Øvr. tjenester 21,7 0,7 3,1 2,5 0,2 0,7 0,5 Biler 4,9 35,1 17,0 3,6 1,3 0,8 0,2 Øvr. forbrug 1 12,1 4,9 3,8 1,6 0,6 0,5 0,2 Forbrug i alt 100 4,3 3,8 2,1 4,4 3,9 2,1 Anm.: Vækst og vækstbidrag for 2006-2007 er gennemsnitstal. Vækstbidragene summer ikke til samlede vækst pga. afrunding. 1) Øvrigt forbrug består af turistrejser, energi, benzin og kollektiv transport. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 3.3 Boligbyggeriet Kontantprisen på enfamiliehuse viste i 2002 og 2003 aftagende og mere moderate vækstrater end i den forudgående periode, hvor prisen på et enfamiliehus i knap ti år gennemsnitligt voksede med 9 pct. om året. Gennem 2004 har stigningerne i huspriserne igen fundet de høje takter. Således er husprisstigningerne gradvist vokset gennem året til en årsstigning på godt 9 pct. i 3. kvartal 2004. Udviklingen kan tillægges flere forhold, dog må den historisk lave rente og udbredelsen af nye lånetyper, heriblandt de afdragsfrie lån, tilskrives de primære roller. Derudover kan familiernes øgede rådighedsbeløb som følge af Forårspakkens skattelettelser have haft en positiv indvirkning. De afdragsfrie lån har været meget populære. I 1. kvartal 2005 lidt mere end et år efter indførelsen - udgjorde de afdragsfrie lån ifølge Nationalbanken 18,2 pct. af realkreditinstitutternes samlede udlånsmasse, og dermed har de nye låneformer været af central betydning for den seneste acceleration i huspriserne, jf. figur 3.4. 19
Figur 3.4 Sammenhæng mellem afdragsfri lån og husprisudviklingen Pct. 10 Pct. 25 8 20 6 15 4 10 2 5 0 2001 2002 2003 2004 Årsstigning i kontantpris på enfamiliehuse Afdragsfri lån som andel af realkreditinstitutternes samlede udlån 0 Anm.: Nationalbanken påbegyndte først indsamling af data for afdragsfrie lån fra 4. kvartal 2003. Kilde: Danmarks Statistik, Nationalbanken samt egne beregninger. Kontantprisen på enfamiliehuse skønnes i 2005 at vokse med 6 pct. og indikerer dermed en nedgang i stigningstakten i forhold til 2004. Udviklingen skønnes at fortsætte i fremskrivningsperioden, sådan at kontantprisen i 2006 og 2007 årligt ventes at stige med henholdsvis 3 pct. og 2 pct., jf. figur 3.5. Figur 3.5 Prisindeks for omsatte enfamiliehuse Indeks 1995=100 240 Pct. 25 210 20 180 150 15 10 120 5 90 0 60-5 30 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06-10 Prisindeks Årsvækst (højre akse) Anm.: Væksten i 4. kvartal 2004 er skønnet. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. 20
Baggrunden er, at højere renter i løbet af fremskrivningsperioden vil forøge omkostningerne ved låntagning og dermed påvirke huspriserne mindre positivt, ligesom de afdragsfrie låns betydning for husprisstigningerne samt effekten af familiernes øgede rådighedsbeløb vurderes at aftage. Renteudviklingen er af væsentlig betydning for udviklingen i huspriserne, og det slår igennem forholdsvis hurtigt eftersom godt 50 pct. af realkreditinstitutternes udlånsmasse er rentetilpasningslån, hvor den månedlige ydelse er afhængig af renteniveauet. Foreløbigt har Den Europæiske Centralbank holdt styrerenten konstant i knap to år, og har dermed sikret stabilt lave korte renter. På længere sigt forudses renterne at stige fra det lave niveau, hvilket vil lægge en dæmper på stigningen i huspriserne. Et historisk set højt forhold mellem huspriserne og byggeomkostningerne vil også kunne påvirke husprisudviklingen. Når omkostningen ved at bygge nyt er relativt lav, vil nybyggeri være mere attraktivt, og dermed vil udbuddet af boliger forøges. Det vil isoleret set lægge et nedadgående pres på husprisudviklingen. Den virkning er dog betinget af, at der er et udbud af ledige grunde. Begrænsninger i udbuddet af byggegrunde i nogle områder, er en af årsagerne til den betydelige regionale forskel i udviklingen i huspriserne. Den skønnede vækst i husprisudviklingen i fremskrivningsperioden dækker således over betydelige regionale forskelle. Forventningen er, at huspriserne fortsat vil udvise ganske pæne stigninger i hovedstadsområdet, mens fremgangen skønnes at blive mere moderat blandt andet i Århus- og trekantsområdet. I den øvrige del af provinsen forudses der nogle steder faldende huspriser. Det påbegyndte boligbyggeri har siden starten af 2003 vist en nedadgående tendens, men gennem 2004 er boligbyggeriet faldet kraftigt til ca. 4.900 antal påbegyndte boliger i 4. kvartal 2004. Således har primært en afmatning af konjunkturerne forårsaget en nedgang i det påbegyndte boligbyggeri på godt 30 pct. siden starten af 2003, jf. figur 3.6. 21
Figur 3.6 Påbegyndt boligbyggeri, sæsonkorrigeret Antal boliger 8.000 Antal boliger 8.000 7.000 7.000 6.000 6.000 5.000 5.000 4.000 4.000 3.000 1995 1996 Kilde: Danmarks Statistik. 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 3.000 Den kraftige nedgang skal dog også ses i lyset af et ekstraordinært højt niveau i 2002, forårsaget af stort brug af gunstigere finansieringsvilkår for kommunerne, hvilket udmøntede sig i en forøgelse i det støttede boligbyggeri. Boliginvesteringerne voksede i 2002 og 2003 med henholdsvis 6 pct. og 11 pct. og trods en faldende investeringsfremgang over kvartalerne steg boliginvesteringerne i 2004 med knap 11 pct. Det skal dog ses i sammenhæng med, at en stigning i det påbegyndte boligbyggeri først efterfølgende slår ud i opgørelsen af boliginvesteringerne. I 2005 forudses en vækst i boliginvesteringerne på 2,8 pct., mens fremgangen de efterfølgende år vurderes af være aftagende. Således skønnes boliginvesteringerne i 2006 og 2007 at vokse med henholdsvis 1,7 pct. og 1,6 pct. Forventningen til væksten i 2005 skal ses i lyset af en fortsat stimulering af boliginvesteringerne via den forholdsvis billige finansiering af boligprojekter, samtidig med at restaureringen efter vinterens storm også vurderes at have en positiv påvirkning af boliginvesteringerne i 2005. Ligeledes påregnes Forårspakkens fremrykninger af investeringer til 2005 at øge aktiviteten inden for det støttede boligbyggeri. 3.4 Erhvervsbyggeri og maskininvesteringer Erhvervenes samlede investeringer i maskiner, anlæg og byggeri bar i både 2002 og starten af 2003 præg af en noget lav investeringsaktivitet hovedsagligt som følge af konjunkturafmatningen. I 2004 øgede bedre økonomiske udsigter investeringsbehovet, og erhvervsinvesteringerne blev forøget med 2,9 pct., dog med en del variation mellem kvartalerne. De kommende år forudses en vækst i de samlede erhvervsinvesteringer på 5 pct. i 2005, hvorefter væksten aftager til 3,0 og 2,9 i 2006 og 2007. 22
Efter at have vist kraftige stigninger igennem året steg investeringerne i maskiner, inventar, software og transportmidler i 2004 med 5 pct., på trods af en relativ negativ udvikling i både indikatoren for industritilliden og produktion. Udviklingen er fortsat ind i 2005, og dermed indikerer både industritilliden og produktionsindikatorer en mindre positiv udvikling de første måneder af 2005. Gunstige finansieringsvilkår samt en fortsat pæn efterspørgsel efter danske produkter, vurderes dog fortsat at fremskynde til investeringer i maskiner mv. i 2005. Erhvervenes maskinvesteringer skønnes derfor at stige med 5,7 pct. i 2005 for derefter de efterfølgende år at aftage til en vækst på lidt over 3 pct., jf. tabel 3.2. Det er hovedsagligt investeringer i maskiner og transportmidler, der forudses at drive væksten i det første fremskrivningsår, mens investeringer i software vurderes at spille en mindre men dog positiv rolle. De resterende år skønnes fremgangen i maskininvesteringer og investeringer i transportmidler at aftage, mens softwareinvesteringerne vurderes at tiltage. Tabel 3.2 Erhvervenes bygnings- og maskininvesteringer, 2004-2007 2005 2006 2007 ----------- Realvækst i pct.---------- Maskiner mv. 5,7 3,2 3,1 Byggeri 2,1 2,3 2,3 Anlæg 1,9 2,0 2,0 I alt 5,0 3,0 2,9 Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn. Bygningsinvesteringerne ventes at vokse med godt 2 pct. i 2005. Selv om indikatoren for bygge- og anlægssektorens forventninger har udvist en stigende tendens siden april 2003, ligger indikatoren i marts 2005 lavere end ved indgangen til året for både beskæftigelses- og produktionsforventninger. Derudover udviser det påbegyndte byggeri til erhvervsformål en nedadgående tendens, hvilket samlet indikerer en beskeden fremgang i 2005. Den moderate vækst ventes at fortsætte i både 2006 og 2007 med stigningstakter på 2,3 pct. Investeringer i fabrikker og værksteder forudses at give det væsentligste bidrag, men også investeringer i administrationsbygninger ventes at stige i perioden. Anlægsinvesteringerne vurderes i 2005 at vokse beskedent med 1,9 pct. efter en kraftig nedgang i 2004. Det er både en opgang i investeringer på energi- og miljøområdet, der ventes at bidrage til væksten i året. I perioden 2006-2007 skønnes anlægsinvesteringerne at ligge stabilt med en vækst på 2 pct. Fremgangen i de sidste fremskrivningsår forudses hovedsagligt at ligge på energiområdet, hvor bl.a. to nye havvindmølleparker på Omø Stålgrund og ved Horns Rev ventes at blive anlagt, mens investeringer i anlæg på både miljø- og trafikområderne ventes at være stort set uændrede. 23
4. Arbejdsmarked Højkonjunkturen i 1990 erne skabte en markant fremgang i beskæftigelsen, men den positive udvikling stoppede i 2001. Som følge af den økonomiske afmatning faldt beskæftigelsen på almindelige vilkår med ca. 40.000 personer frem til 2003. Det moderate opsving i dansk økonomi har ikke vendt denne tendens, og det er kun, fordi der er sket en stærk vækst i antallet af løntilskudsjob, at der samlet set blev 3.000 flere beskæftigede fra 2003 til 2004. På arbejdsmarkedet har ledigheden udvist en aftagende tendens siden begyndelsen af 2004. I marts 2005 udgjorde ledigheden 164.200 fuldtidspersoner, svarende til et fald på ca. 19.700 personer siden ledigheden toppede i december 2003. En væsentlig del af faldet kan dog tilskrives en kombination af øget aktivering og stadig flere personer i støttet beskæftigelse med løn. Den samlede beskæftigelse skønnes i 2005 at stige med 5.000 personer, efterfulgt af en tilsvarende fremgang næste år. I 2007 forudses beskæftigelsen at vokse med 4.000 personer, sådan at der er udsigt til en samlet fremgang på ca. 14.000 personer i perioden 2005-2007. Denne stigning vurderes alene at være drevet af et stigende antal personer i støttet beskæftigelse. Ledigheden ventes at aftage svagt gennem hele prognoseperioden for i 2007 som helhed at udgøre 157.000 personer. 4.1 Beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed Det moderate opsving, der har kendetegnet dansk økonomi den sidste tid, har ikke givet anledning til nogen nævneværdig fremgang i den samlede beskæftigelse, jf. figur 4.1. Det har bidraget til, at andelen af beskæftigede i befolkningen beskæftigelsesfrekvensen er stagneret på et niveau på lidt mere end 76 pct. Der er dog et pænt stykke op til niveauet i 2001, hvor afmatningen ramte dansk økonomi. 24
Figur 4.1 Beskæftigelse og beskæftigelsesfrekvens 1.000 personer Pct. 2.800 82 2.750 80 2.700 78 2.650 76 2.600 74 2.550 72 Beskæftigelsen Beskæftigelsesfrekvensen (højre akse) 2.500 70 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 Anm.: ADAM-defineret beskæftigelsesfrekvens. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Ud over personer i ordinær beskæftigelse udgøres den samlede beskæftigelse af personer i støttet beskæftigelse med løn. Det er netop en stigning i den støttede beskæftigelse på omkring 4.000 personer, der sikrer en samlet beskæftigelsesfremgang i 2004. Den økonomiske fremgang har således ikke været stærk nok til at sikre en stigning i den ordinære beskæftigelse. Sammenholdt med 2001 er der endog tale om et fald i den ordinære beskæftigelse på godt 40.000 personer, jf. figur 4.2. 25
Figur 4.2 Samlet og ordinær beskæftigelse 1.000 personer 1.000 personer 2760 2760 2740 2740 2720 Samlet beskæftigelse 2720 2700 2700 2680 2660 Ordinær beskæftigelse 2680 2660 2640 2001 2002 2003 2004 2005 2007 Anm.: Ordinær beskæftigelse svarer til den samlede beskæftigelse fratrukket støttet beskæftigelse med løn. Støttet beskæftigelse med løn udgøres af personer i ansættelse med løntilskud, servicejob, voksenlærlinge samt fleksog skånejob. Kilde: Danmarks Statistik samt egne skøn. 2006 2640 Den samlede beskæftigelse skønnes i indeværende år at stige med 5.000 personer, efterfulgt af en tilsvarende fremgang næste år. I 2007 forudses beskæftigelsen at vokse med 4.000 personer, sådan at der er udsigt til en samlet fremgang på ca. 14.000 personer i perioden 2005-2007. Denne stigning vurderes alene at være drevet af øget brug af støttet beskæftigelse med løn, idet denne ventes at stige med 14.000 fuldtidspersoner. Denne vurdering er endog at opfatte som et minimumsskøn. Det skyldes, at Danmarks Statistik opgør støttet beskæftigelse med løn i fuldtidspersoner, hvorimod beskæftigelsen i nationalregnskabet opgøres i personer, uanset arbejdstid. Der findes ikke nogen sikker metode til at tage højde for dette, men en person i støttet beskæftigelse med løn er ofte på nedsat tid. Når man sammenligner med nationalregnskabstallene, skal man derfor være opmærksom på, at effekten på beskæftigelsesopgørelserne er større formentlig skal der lægges 10-20 pct. til end fuldtidsopgørelserne tilsiger. Der er således tale om en mærkbar forøgelse, som indebærer, at den ordinære beskæftigelse vil fortsætte de senere års aftagende tendens. Den beskedne fremgang i beskæftigelsen i de kommende år skal blandt andet ses i sammenhæng med, at de skønnede BNP-vækstrater i omegnen af 2 pct. historisk set ikke fører til nogen større jobskabelse, jf. figur 4.3. Vækstrater omkring 2 pct. bliver således typisk stort set modsvaret af den generelle produktivitetsvækst. 26