Cancerregisteret 1995

Relaterede dokumenter
Cancerregisteret 1996

nye kræfttilfælde i blandt mænd og blandt kvinder

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE)

CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal )

Kræftepidemiologi. Figur 1

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret :17

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret Tal og analyse

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard

Nøgletal for kræft august 2008

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Kræftoverlevelse i Danmark

Aldersgruppe 20,00 18,00 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00. PA København K PA Denmark F KøFenhavn K F Denmark

Kræftoverlevelse i Danmark

Legalt provokerede aborter 1996

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Landslægeembedets årsberetning 2016

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Fremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033

Nye kræfttilfælde i Danmark

Strukturkommissionen. Totalrapport. PDF created with FinePrint pdffactory Pro trial version

Cancerregisteret Tal og analyse

3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen?

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

CANCERREGISTERET 2002 og 2003

Nye Kræfttilfælde i Danmark

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret

Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3

CANCERREGISTERET Tal og Analyse

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret

Kontakter til speciallæger 1996

Rådgivning og patientstøtte 2017 Årsrapport for rådgivningerne

Kræftens Bekæmpelse, Kvalitet & Patientsikkerhed 29. november 2013

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Overlevelse for danske kræftpatienter

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015

FOLKETALLETS BEVÆGELSER,

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet

Epi brand. Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftbehandling

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016

Monitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018

FOLKETALLETS BEVÆGELSER,

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2. kvartal 2018

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017

FOLKETALLETS BEVÆGELSER,

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden , Sundhedsstyrelsen 2010.

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i Nr. 1 marts 2004

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT

CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE. Marie Kruse og Gisela Hostenkamp. De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013

Cancerregisteret. Tal og analyse

Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

CANCERREGISTERET Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 3

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

Kræftprofil: Lungekræft. Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 Postboks København S. URL:

Cancerregisteret. Tal og analyse

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

Screening for livmoderhalskræft et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen

Årsrapport Dansk Hjertestopregister. Hjertestopbehandling udenfor hospital i Danmark

Citation for pulished version (APA): Kruse, M., & Hostenkamp, G. (2016). De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft. COHERE.

IKT i Nordjylland. Allan Næs Gjerding. NIF Bestyrelsesmøde 31. maj 2005

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Transkript:

Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform hos kvinder Forskel på aldersgrupper I 1995 var der 28.295 nye kræfttilfælde i Danmark, hvoraf 13.394 tilfælde blev registreret hos mænd, mens der hos kvinderne blev registreret 14.901 nye tilfælde. Af disse 28.295 tilfælde var 5.127 tilfælde anden hudkræft, der dækker alle andre hudkræfttilfælde end modermærkekræft. Raten standardiseret til den danske befolkning i 1980 var for mænd 545 tilfælde pr. 100.000 personår, og for kvinder var den 484 tilfælde. I Tabel 1.1 og Tabel 1.2 er en oversigt over de ti mest udbredte kræftformer for mænd henholdsvis kvinder fordelt efter alder. Hos mændene er den mest udbredte form for kræft anden hudkræft, jf. Tabel 1.1. - og prostatakræft er henholdsvis den anden og tredje hyppigste kræftform hos mænd. For kvinder er den hyppigste kræftform brystkræft mens anden hud- og lungekræft er henholdsvis den anden og tredje hyppigste kræftform, jf. Tabel 1.2. Som det fremgår af Tabel 1.1 og Tabel 1.2 er der stor forskel på hvilke kræftformer, der er hyppigst indenfor de forskellige aldersgrupper. Figur 1.1 viser de hyppigste kræftformer for de forskellige aldersgrupper. For børn af begge køn op til 14 år er de mest udbredte kræftformer leukæmi og kræft i hjernen og nervesystem, og disse dækker tilsammen ca. 2/3 af samtlige kræfttilfælde for denne aldersgruppe, jf. Figur 1.1. Testikelkræft er den mest udbredte kræftform for mænd i alderen 15 44 år. kræft er den mest udbredte kræftform for mænd i alderen 45-59 år og for mænd ældre end 75 år. kræft er den hyppigste kræftform for mænd i alderen 60-74 år. For mænd i alderen 45-59 år er lungekræft den næst hyppigste kræftform, mens den for mænd over 75 år er den tredje hyppigste kræftform. Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform for mænd over 75 år. For mænd i alderen 60-74 år er den tredje hyppigste kræftform kræft i urinblæren. For kvinder mellem 15 og 29 år er modermærke- og livmoderhalskræft de hyppigste kræftformer. kræft er den hyppigste kræftform for kvinder i alderen 30-74 år, mens anden hudkræft er den hyppigste kræftform for kvinder ældre end 75 år. kræft er den tredje hyppigste kræftform for kvinder i alderen 45-74 år.

2 Tabel 1.1: Oversigt over udbredelsen af de ti hyppigst forekommende kræftformer, mænd 1995. Aldersgruppe Total 0-14 15-29 30-44 45-59 60-74 75+ Rate 1) kræft 2.527 0 23 138 573 952 841 102 1.950 0 3 25 347 1.049 526 81 Prostata 1.255 1 0 3 78 493 680 53 1.063 1 2 18 166 500 376 44 951 0 4 17 153 417 360 39 Endetarm 568 0 0 12 101 259 196 23 Hjerne og nervesystem 433 46 38 56 116 125 52 17 Modermærke, hud 411 0 23 54 140 131 63 16 Non-Hodgkin lymfon 384 10 16 51 109 123 75 15 Leukæmi 345 29 9 19 63 113 112 14 3.507 22 126 302 768 1.366 923 - Alle kræftformer 13.394 109 244 695 2.614 5.528 4.204 545 1) Raten pr. 100.000 personår. Raten er standardiseret til den danske befolkning i 1980 Tabel 1.2: Oversigt over udbredelsen af de ti hyppigst forekommende kræftformer, kvinder 1995. Total Aldersgrupper 0-14 15-29 30-44 45-59 60-74 75+ Rate 1) 3.316 0 13 333 1.141 1.166 663 110 kræft 2.600 0 27 180 645 838 910 82 1.284 0 1 35 302 634 312 44 1.170 1 4 17 156 422 570 36 Livmoder 593 0 0 11 135 302 145 20 Æggestok 579 0 7 45 187 221 119 19 Modermærke, hud 547 0 66 103 161 128 89 18 Livmoderhals 486 1 28 169 115 113 60 17 Endetarm 446 0 0 13 77 187 169 14 Hjerne og nerve System 412 17 24 49 109 144 69 14 3.468 33 54 152 558 1.326 1.345 - Alle kræftformer 14.901 52 224 1.107 3.586 5.481 4.451 484 1) Raten pr. 100.000 personår. Raten er standardiseret til den danske befolkning i 1980

3 Figur 1.1 Antal tilfælde for de hyppigste kræftformer for de forskellige aldersgrupper MÆND KVINDER 0 14 år 0 10 20 30 40 50 0 10 20 30 Leukæmi 29 Hjerne og nervesystem 17 Hjerne og nervesystem 46 Leukæmi 19 34 16 15-29 år 0 50 100 150 0 50 100 150 23 27 Hjerne og nervesystem 38 Livmoderhals 28 Testikel 83 Modermærke 66 100 103 30-44 år 0 100 200 300 400 0 100 200 300 400 500 Modermærke 56 Livmoderhals 169 138 180 Testikel 143 333 358 425 (forsættes)

4 Figur 1.1 Antal tilfælde for de hyppigste kræftformer for de forskellige aldersgrupper (forsat) MÆND KVINDER 45-59 år 0 500 1000 1500 2000 0 500 1000 1500 2000 166 302 347 645 573 1141 1528 1498 60-74 år 0 1000 2000 3000 4000 0 1000 2000 3000 500 634 952 838 1049 1166 3027 2843 Over 75 år 0 500 1000 1500 2000 2500 0 500 1000 1500 2000 2500 526 570 Prostata 680 663 841 910 2157 2308

Tabel 1.3: Oversigt over udbredelsen af de hyppigste forekommende kræftformer, fordelt efter Københavns og Frederiksberg kommuner og amter. Mænd 1995. Total Anden hud Prostata Endetarm Københavns Kom. 1.321 239 220 102 94 92 43 Frederiksberg Kom. 273 59 38 21 27 18 14 Københavns Amt 1.754 390 251 176 129 117 76 Frederiksborg Amt 830 158 96 77 66 57 36 Roskilde Amt 511 113 71 31 51 32 20 Vestsjællands Amt 713 146 120 52 53 54 31 Storstrøms Amt 791 123 128 79 69 61 27 Bornholms Amt 136 25 20 17 7 12 9 Fyns Amt 1.271 209 177 139 104 100 54 Sønderjyllands Amt 549 87 96 44 44 40 26 Ribe Amt 530 77 71 53 34 41 18 Vejle Amt 864 198 132 82 71 61 29 Ringkøbing Amt 588 85 84 53 53 42 22 Århus Amt 1.446 260 192 143 130 103 68 Viborg Amt 545 93 80 56 45 42 25 Nordjyllands Amt 1.272 265 174 130 86 79 70 Hele landet 13.394 2.527 1.950 1.255 1.063 951 568 Tabel 1.4: Oversigt over udbredelsen af de hyppigste forekommende kræftformer, fordelt efter Københavns og Frederiksberg kommuner og amter. Kvinder 1995. Total Anden hud Livmoder Æggestok Københavns Kom. 1.621 305 294 162 156 59 63 Frederiksberg Kom. 400 102 69 33 34 17 20 Københavns Amt 1.994 448 430 183 137 84 61 Frederiksborg Amt 957 217 197 81 78 34 28 Roskilde Amt 557 123 111 30 57 18 19 Vestsjællands amt 807 164 147 76 47 32 28 Storstrøms Amt 772 166 111 65 67 32 34 Bornholms Amt 120 19 25 16 5 5 3 Fyns Amt 1.530 483 208 95 116 58 59 Sønderjyllands Amt 621 138 76 60 38 36 27 Ribe Amt 563 113 101 53 53 26 13 Vejle Amt 899 201 171 73 79 34 41 Ringkøbing Amt 626 127 99 50 49 32 29 Århus Amt 1.513 335 236 137 110 49 78 Viborg Amt 577 119 91 43 47 21 20 Nordjyllands Amt 1.344 256 234 127 97 56 56 Hele Landet 14.901 3.316 2.600 1.284 1.170 593 579 5

6 Tabel 1.3 og Tabel 1.4 giver en oversigt over de hyppigste kræftformers fordeling i Københavns og Frederiksberg kommuner og de forskellige amter. Udvikling i forskellige kræftformer Tabel 1.5 og Tabel 1.6 viser det gennemsnitlige antal kræfttilfælde og raten for 4 5-års perioder siden Cancerregisterets start i 1943. (Raten for perioden 1991-95 er forskellig fra raten i Tabel 1.1 og Tabel 1.2. Det skyldtes, at raten i Tabel 1.1 og Tabel 1.2 er baseret på ene år 1995, mens raten i Tabel 1.5 og Tabel 1.6 er baseret på hele 5 års perioden 1991-95). Raten er udregnet for perioderne og standardiseret til befolkningen i 1980. For alle kræftformer er antallet af tilfælde blandt mænd steget fra ca. 4.600 pr. år i perioden 1946-50 til ca. 13.700 pr. år i perioden 1991-95. For kvinder steg antallet fra ca. 5.400 tilfælde pr. år i perioden 1946-50 til ca. 14.900 pr. år i perioden 1991-95. Den aldersstandardiserede rate for mænd steg fra 323 tilfælde pr. 100.000 personår for perioden 1946-50 til 564 for perioden 1991-95, mens den aldersstandardiserede rate for kvinder steg fra 326 til 486. I perioden 1976-80 var der ca. 11.500 mænd og ca. 11.400 kvinder, der fik kræft pr. år, mens tallene for perioden 1986-90 var ca. 13.200 tilfælde blandt mænd og ca. 13.800 blandt kvinder. Incidens af lungekræft er faldende for mænd og stigende for kvinder Incidensen af lungekræft for mænd toppede i perioden 1981-85 med 2.319 tilfælde pr. år. Siden er den faldet til 2.046 tilfælde pr. år for perioden 1991-95, jf. Tabel 1.5. For kvinders vedkommende er incidensen stadig stigende. Således var der i perioden 1971-75 456 tilfælde pr. år, i perioden 1981-85 877 tilfælde og i perioden 1991-95 1.244 tilfælde pr år, jf. Tabel 1.6. Incidensen for mavekræft, som tidligere var en af de mest udbredte kræftformer både hos mænd og kvinder, har været faldende siden registreringen startede i 1943. Incidensen for tyktarmskræft har været stigende. kræft og modermærkekræft har begge været stigende siden registreringens start både for mænd og kvinder. kræft har siden registreringens start været den hyppigste kræftform blandt kvinder. I perioden 1946-50 blev der pr. år registreret ca. 1.070 tilfælde pr. år. Det steg til ca. 2.100 tilfælde pr. år for perioden 1971-75, til ca. 2.650 for perioden 1981-1985, og var for perioden 1991-95 oppe på ca. 3.300 tilfælde pr. år, jf. Tabel 1.6.

7 Tabel 1.5: Oversigt over udviklingen i kræft set på udvalgte 5-års perioder. Mænd. 1946-50 1971-75 1981-85 1991-95 Antal 1) Rate 2) Antal 1) Rate 2) Antal 1) Rate 2) Antal 1) Rate 2) Alle tilfælde 4.597 323 9.927 471 12.402 541 13.686 564 kræft 447 34 966 47 1.608 70 2.420 99 343 21 1.888 87 2.319 100 2.046 86 Prostata 340 28 974 50 1.350 61 1.416 60 Urin blære 180 13 804 38 1.049 46 1.176 49 347 26 697 34 893 40 985.41 Endetarm 462 34 634 31 647 29 644 27 Nyre 110 7 344 16 386 17 382 15 Modermærke, hud 34 2 127 6 221 9 357 14 Hjerne og nervesystem 142 7 260 11 303 12 397 16 Mave 884 67 684 34 550 24 359 15 1) Det gennemsnitlige antal pr. år. 2) Raten pr. 100.000 personår. Raten er standardiseret til den danske befolkning i 1980. Tabel 1.6: Oversigt over udviklingen i kræft set på udvalgte 5-års perioder. Kvinder. 1946-50 1971-75 1981-85 1991-95 Antal 1) Rate 2) Antal 1) Rate 2) Antal 1) Rate 2) Antal 1) Rate 2) Alle tilfælde 5.432 326 9.708 376 12.557 431 14.932 486 1.068 60 2.108 82 2.652 93 3.301 110 kræft 303 20 726 28 1.456 49 2.441 77 84 5 456 17 877 31 1.244 43 402 26 843 32 1.125 37 1.181 36 Livmoder 243 13 486 18 648 23 630 22 Æggestok 290 15 569 22 604 21 593 20 Modermærke, hud 39 2 193 8 329 12 489 17 Livmoderhals 621 30 745 29 586 22 498 17 Endetarm 319 21 467 18 511 17 469 15 Hjerne og nervesystem 127 6 249 10 312 11 422 15 1) Det gennemsnitlige antal pr. år. 2) Raten pr. 100.000 personår. Raten er standardiseret til den danske befolkning i 1980.

8 193.305 danskere levede d. 31. december 1995 med kræft Figur 1.2 og Figur 1.3 viser hvor mange der den 31. december 1995 levede med en kræft diagnose (prævalens). Prævalensen var i alt 193.305 fordelt på 74.584 mænd og 118.721 kvinder. Hos mænd var det anden hudkræft, der havde den højeste prævalens med 23.489 tilfælde. kræft og prostatakræft var med henholdsvis 8.531 og 5.365 tilfælde de kræftformer med den næst- henholdsvis tredjestørste prævalens, jf. Figur 1.2. Hos kvinder var det brystkræft, der havde den højeste prævalens med 32.668 tilfælde. Næsthøjest var anden hudkræft med 25.649 tilfælde, mens den tredjehøjeste var livmoderhalskræft med 10.857 tilfælde, jf. Figur 1.3. Figur 1.2 Oversigt over de ti hyppigste kræftformer for mænd, der levede med kræft den 31. december 1995. 23489 8531 Prostata Testikel Modermærke Endetarm Hjerne og nervesystem Nyre 5365 5204 4590 3383 3201 2683 2274 1902 0 5000 10000 15000 20000 25000

9 Figur 1.3 Oversigt over de ti hyppigste kræftformer for kvinder, der levede med kræft den 31. december 1995. 32668 25649 Livmoderhals Livmoder Modermærke, hud 10857 8855 6930 6193 Æggestok Hjerne og nervesystem Endetarm 3607 3511 3004 2978 0 5000 10000 15000 20000 25000 30000 35000 Mere detaljerede tal for Cancerregisteret 1995 vil blive trykt i publikationen Cancer Incidence in Denmark 1995, der vil udkomme i serien Sundhedsstatistikken 1998.