Notat med kommentarer, forslag og ønsker fra borgere, virksomheder og organisationer vedr. lokalisering af nyt hospital i Nordsjælland.



Relaterede dokumenter
REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 10. april Sag nr. Emne: bilag

Region Hovedstaden. Rapport December 2010 Region Hovedstaden. Myndighedsgennemgang af lokaliseringsmuligheder for Nyt hospital Nordsjælland.

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

SCREENING AF PLACERINGSMULIGHE- DER FOR NYT HOSPITAL VED HILLERØD TILLÆG VEDRØRENDE INFRASTRUKTUR. Til Region Hovedstaden. Dokumenttype Notat

Vedr. opgradering af rute 54, Næstved - Sydmotorvejen

Michael Leth-Espensen

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Supplerende indstilling

Kære Byråd. Hedehusene d. 28. marts Seniorboliger Vindinge Nord

Trafikstrategi for Nr. Herlev

Støjgener fra motorvejen

NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelse til forslag til lokalplan 645 for centerområde ved Trekroner syd

Fremtidens Transport VI

I høringsperioden fra 27. juni 2018 til 04. september 2018 er der indkommet 5 høringssvar.

Idet jeg refererer til Deres brev af 5. november 2013 vedr0rende nabotwing i ovenstaende

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Trafikale beregninger af langsigtede vejprojekter i hovedstadsområdet

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

REFERAT. Sagsnr Sag Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring for Kjersing Øst erhvervsområde

Her følger en mere detaljeret gennemgang af de enkelte placeringsmuligheder:

Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008

KOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR INDHOLD. 1 Sammenfatning 2. 2 Indledning Baggrund Løsning af opgaven 4

NYT REGIONSHOSPITAL VEST

Vedr. rundkørsel ved krydset Hovedvejen/Aulbyvej/Kauslundevej

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Lolland Kommune: 12. Nystedvej (stiunderføring) 13. Højminde (markvejsunderføring) 14. Kjærstrup ("den gamle roebaneviadukt")

Transportudvalget TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt

Forslag. Kommuneplantillæg 20. Forslag. Kommuneplantillæg 20

Dato: J.nr.: Deres j.nr.: Sekretær: 31. marts /18335 Dorte Dudeck PEC/DOD Dir. tlf

Den 4. januar 2017 udsatte forvaltningen lokaludvalgets svarfrist til efter lokaludvalgets møde de 12. januar Det takker vi for!!.

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark

Sagsnr.: p Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape

Teknik & Miljø 11. juni 2019 Sags-ID: 19/4295 Sagsbehandler: OBR

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 15. NOVEMBER KL. 19:00

Mathias Thinggård Brovall

VVM undersøgelse 2017.

Erhvervsarealer planproces for overførsel mellem zoner

HVIDBOG LOKALPLANFORSLAG NR OG KOMMUNEPLANFORSLAG NR. 36 BOLIGER PÅ RUGÅRDSVEJ 33Y

Hej Annemarie. Høringssvar fra Birgitta Madsen: Trafikmængden Bygaden:

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune

Forslag til lokalplan 148, Produktionshus og Eventhal Priorparken

Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den

Som beboere på Heeringvej, tilkendegiver vi hermed vores fulde opbakning, angående høringen omkring lukning af Heeringvejen for gennemkørende trafik.

Du bedes fremlægge dette brev for politikerne i Erhvervs- og Planlægningsudvalget.

Nonnebuen / Munkebuen

Forslag til lokalplan Korrektur eksemplar


DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon: ,

Det 1. embedsmandsmøde blev afholdt den 11. februar 2011 med deltagelse af Helsingør, Fredensborg, Hillerød, Allerød og Egedal kommuner.

Indsigelse mod lokalplan

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

SF Nordjyllands E45-trafikløsning : September 2013

ti :57 Aksel Blaabjerg Staldgårdsgade 5, 8900 Randers Tlf

Hotel Kalvø - Frederikssund - side 1. Hotel Kalvø. Kommende og nyopført hotel i Frederikssund

Emner til Planstrategi 2018

Der er indkommet bemærkninger og indsigelser til udkast fra:

Generalforsamlinger i Dansk Byggeri Nordsjælland Dansk Byggeri Hovedstaden

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Vedrørende Forslag til Råstofplan 2012

Til Henrik Dam Kristensen. Løsningsforslag til lovlig overgang mellem Skovlyst-området og Langå station

Til Herning Kommune. Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen

Emne: Linjeføring af Rute 26 på strækningen fra E45 til Sabro Denne skrivelse er en opfølgning på vores foretræde for udvalget den 17. marts 2014.

Debatoplæg Glostrup Kommune August 2018

REFERAT AF GENERALFORSAMLING D. 28. FEBRUAR 2012


Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Idefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev

Forslag til lokalplan nr. 372 for et institutionsområde ved Lupinmarken i Viborg

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009

Udvikling af Grundet Skovby og konsekvenser for Grundet området

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

Høringssvar til Kommuneplanen for Thorning-Hvam området.

Referat af generalforsamling HF Oldhøjen 2014

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Lokalplan nr. 063 og Kommuneplantillæg 003 for seniorlandsby i Jægerspris samt betinget udbygningsaftale i forbindelse hermed.

Bilag: Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 6,34-44.

Vedrørende nedlæggelse af del af den private fællesvej over Kildevej 11, 8800 Viborg

Høringssvar 8.april Indledning

JELLING LOKALRÅD. Banedanmark.dk. Jelling, den 4. november 2014

Tilgængelighed til et nyt sygehus i Aalborg Øst

En letbane på tværs af København?

Notat fra møde 4. april Masterplan Ringe. Dato: 4. april Sted: Byrådssalen Ringe Rådhus.

Investeringer i fremtiden

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG

FORSLAG TIL PLACERING AF NYT PLEJECENTER/PLEJEBOLIGER

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD


Bilag A. Vurdering af placeringsmuligheder

Transkript:

Region Hovedstaden December 2010 Notat med kommentarer, forslag og ønsker fra borgere, virksomheder og organisationer vedr. lokalisering af nyt hospital i Nordsjælland. 1. Indledning I oktober måned 2010 etablerede Region Hovedstaden et minisite for Nyt hospital Nordsjælland under Regionens hjemmeside: www.regionh.dk/nythospitalnordsjælland. På minisitet er etableret et område under placering, hvor man kan følge med i processen samt læse relevant materiale og rapporter udarbejdet i forbindelse med den faglige afklaring. Her kan man blandt andet finde følgende materiale: 1. Generelt planlægningsmateriale f.eks. landsplandirektivet om fingerplan 2007, Hillerød kommunes kommuneplan og links til relevante hjemmesider. 2. Baggrundsmateriale, som Region Hovedstaden har tilvejebragt f. eks Rambølls analyser, ansøgning om foreløbigt tilsagn - Det nye hospital ved Hillerød. 3. Materiale i form af referater, notater m.v. fra det igangsatte samarbejde med de berørte myndigheder. I tilknytning hertil er der oprettet et forum, hvor borgere, virksomheder og organisationer kan komme med bidrag vedr. placeringen. i form af kommentarer, forslag og ønsker. Bidragyderne modtager en standardkvittering pr. mail. Af mailen fremgår det, at bidraget vil indgå i baggrundsmaterialet for den faglige afklaring og administrationens endelige indstilling, men at bidragyderne ikke modtager yderligere individuelle reaktioner på deres bidrag. Når den faglige afklaringsproces er afsluttet, vil der blive lavet en samlet papirudgave af alle de bidrag der er indkommet frem til og med udgangen af november 2010. Dette dokument vil også blive publiceret på hjemmesiden: www.regionh.dk/nythospitalnordsjælland. I det følgende gengives alle indkomne bidrag ultimo november. Bidragene er sorteret efter henholdsvis den dato de er indkommet og den placering de kommenterer. På kortet nedenfor er angivet en række placeringsmuligheder. 1

Kort med markering af alle de placeringer der overvejes, Den røde stiplede linje markerer 1200 m. afstand til S- tog nettet og den lilla stiplede linje markerer 2 km afstand til S-tog nettet 2. Bidrag vedr. lokalisering mulighederne indenfor 2 km fra S banen Indsendt af Bjarne Due Pedersen d.19.10.10 Placeringen ved Vest 1-2 må være den ultimative løsning rent trafikalt. Her samles alle jernbanelinjer og flere store busruter vil kunne betjene denne placering, især dem fra yderkantsområderne som f.eks. Frederikssund, som ikke har jernbaneforbindelse til Hillerød. Endvidere er Overdrevsvejen den største vej, der forbinder Hillerød- og Helsingørmotorvejen. Det må være et brugerkrav at tilgængeligheden bliver bedst mulig, både for patienter og pårørende, når man nu sammenlægger sygehusene i Hillerød. Der er mange, også i yderområderne, der er afhængige af offentlige transportmidler og derfor skal det være nemmest muligt for ALLE at kunne komme på sygehuset, uanset transportform. Placeringen må ikke afgøres af politiske standpunkter, men af et simpelt kig på landkortet : Hvorledes sikres brugerne fra HELE optageområdet bedst mulig adgang, uanset transportform. En forkert placering kan påvirke folks valg af fremtidig adresse og dermed kan udkantsproblemerne forstærkes ved at besværliggøre adgangen for visse dele af regionen. 2

Indsendt af Karin Andersen d. 21.10.10 Jeg synes, at det skal ligge ved Ny Hammersholt. Indsendt af Carsten Toft Poulsen d. 21.10.10 Pladsering ved overdrevsvejen, ved ny station, som samler pentlere fra frederiksværkbanen til S-toget, Godt nok skal arealet renses for gift efter den gamle losseplads, men den omkostning vil blive en god forretning på lang sigt, man bør selvfølgelig søge støtte fra eu-fonde o.a. Man slår tre fluer med et slag: Nyt sygehus. Forbedret offentlig trafikregulering for passagerer og banen. Oprensning af giftgrund. Men bør ikke være smålig når man skal inverstere så store summer, da må man få det hele med og ikke ud fra snævre økonomiske rammer beslutte en skrabet model og på forkert pladssering. Jeg går ud fra at sygehuset skal kunne holde i hundrede år. Indsendt af Carsten Toft Poulsen d. 21.10.10 Jeg mener, at den eneste rigtige pladsering vil være ved overdrevsvejen, som Hillerød kommune har foreslået. Indsendt af Pia Nilsson d. 21.10.10 Jeg vil først og fremmest sige at jeg ikke er imod det nye sygehus, da jeg helt klart mener at nordsjælland har brug for et nyt af slagsen! Jeg er bare imod den placering der har været på tale på det sidste - nemlig i Hammersholt. Jeg syntes der imod at placeringen ved "Overdrevsvejen" er helt perfekt, der er infrastrukturen til det og jorden, som er forurenet, skal vel renses under alle omstændigheder ved et sådant byggeri?! Ud over dette bliver der ikke nær så mange personer/borgere berørt af byggeriet, som der ville blive ved et evt. byggeri i Hammersholt. I Hammersholt er der den dejligste natur og de skønneste omgivelse, dyrelivet er fantastisk og alt dette ville gå tabt. Der mangler infrastrukturen, som skal bygges op fuldstændigt fra ny. Dette ville kræve plads og der ville være mange borgere der mister deres hjem (inkl. mig selv). Jeg kan ikke se logikken i hvordan denne løsning ville være billigere. Vi, min familie, bor selv på grænsen mellem Hillerød og Allerød og vi ville få sygehuset i vores baghave og en motorvej i vores forhave. Det var ikke lige det vi havde i tankerne da vi rev vores gamle gård (vores slægstgård som har været i vores familie i over 300 år) ned for at bygge det op igen og flytte derud. Jeg kan kun tale FOR at sygehusets placering skal være ved "Overdrevsvejen" og derfor vil denne placering få min "stemme". Indsendt af Kurt Willumsen d. 21.10.10 Efter min mening er den mest logiske placering ved Overdrevsvejen, for her eksisterer infrastrukturen allerede, det er tæt på banelinien, der er ikke langt til byen, men der er alligevel afstand til eksisterende bebyggelse. Der er ikke noget som skal rives ned. Det må 3

være billigere eventuelt at rense grunden op og måske pillotere end at opbygge en helt ny infrastruktur, der måske vil komme til at gå gennem bevaringsværdige naturområde. Indsendt af Birgit Nilaus Petersen d. 21.10.10 Placeringen ved Overdrevsvejen nær motorvej og togspor er da den eneste ideelle. Her er der ingen forstyrrelse af bebyggelser og den forurening, der har været nævnt, tror jeg ikke på, området har jo kun været brugt til landbrugsjord, bortset fra et lillebitte vandhul, hvor nogen engang har kastet lidt affald ud. Tænk dog fornuftigt i regionsrådet!!!! Indsendt af John Pontoppidan d. 21.10.10 På kortskitsen over mulige placeringer vil jeg foreslå, at området VEST1 udvides mod øst op til banen, hvilket vil give en super placeringen. De på kortet mulige placeringer er vel nødvendigvis ikke faste grænser, så en overlapning af VEST1 og VEST2 vil give ideelle forhold for det nye sygehuset. Indsendt af Jørgen Larsen d. 21.10.10 Det nye sygehus bør ligge så tæt på Lokalbanen og s-toget som muligt; altså på den grund, hvor kræmmermarked nu afholdes overfor kraftvarmeværket, Indsendt af Tine Nielsen d. 22.10.10 Det kan godt være, at der på længere sigt kommer nye veje til Ny Hammersholt, men det nye hospital skal selvfølgelig ligge, hvor det generer færrest beboere. Overdrevsvejen er oplagt, især hvis der også kommer en ny station. Indsendt af Klavs Birk d. 22.10.10 Hejsa, Efter at have læst debat indlægget på følgende adresse: http://alleroed.lokalavisen.dk/debat-forslag-til-placering-af-nyt-superhospital-i-hilleroed- /20101021/laeserbreve/101029835/1007... må jeg sige, at dette kan jeg kun tilslutte mig. En placering nord for Allerød vil forstyrre beboerne i kvartererne omkring, og forringe boligpriserne for alle i kransen rundt om Allerød (grundet den nye ring 5). En placering af det nye sygehus ved Overdrevsvejen ved Hillerød, og dertil hørende flytning af ring 5 - så adgang bliver lettere fra nord-øst sjælland, vil være den eneste rigtige løsning set fra os Allerød-borgere. Dertil kommer så, at med en placering ved Overdrevsvejen - vil larm og trafik ikke forstyrre nogen menneskers nattesøvn. Det kan godt være vores borgmester her i Allerød synes det er en god ide, at placere sygehus og motorvej klods op og ned af vores boliger - men det er stensikkert at han IKKE får min stemme ved næste valg! 4

Indsendt af Vibeke Hansen d. 23.10.10 En placering på Overdrevsvejen vil sikre hospitalet for fremtiden både i forbindelse med tilgængelighed og rummelighed, samt evt. senere udbygning. Der vil være plads til en formålstjenlig logistik inden for hospitalets rammer og mulighed for at anbringe P-pladser i nærheden af de forskellige afdelinger. Indsendt af Bjarne Rost Andersen d. 25.10.10 Det nye supersygehus i region hovedstaden skal ligge i umiddelbar nærhed af en ny S- togsstation mellem Hillerød og Allerød. Med umiddelbar nærhed mener jeg at man skal kunne gå ud af stationen og direkte ind på hospitalet. På den måde vil hovedparten af regionens indbyggere uden mindste problem kunne nå til hospitalet. Man skal tænke på, at hospitalet skal ligge der i mindst 100 år, så nogle hundrede millioner kroner for at få lagt hospitalet sammen med den nye S-togsstation kan nemt findes. Indsendt af Klas Fernblad d. 26.10.10 Jeg mener bestemt det skal ligge ved Overdrevsvejen hvor der er forbidelse til motorveje og her krydser Frederiksværkbanen med S- togslijen. Hvis Erik Lund m.fl. får trumfet igennem at hospitalet skal ligge ved Hammersholt, ødelægges en fantastisk natur, slægtsgårde rives ned og Lilleskolen forsvinder. Vores skønne landsby, Hammersholt bliver også spoleret. kommer Supersygehuset til at ligge ved Hammersholt bliver det sansynligvis med en massiv udbygning af hele området, med boliger, industri, P-pladser og flere nye veje med støj og stor trafik. Landsbyen kommer til at "drukne" i beton. Vedr. en ring-5 så vil det være en katastrofe for området! Skal lille Danmark ende med at blive en stor asfalteret transportkorridor for tyskere og svenskere? Ja, lad os få flere biler og tung transport på vejene, om nogle år er der måske meget lidt natur tilbage, og så kan det ikke laves om! Så istedenfor at ødelægge dette skønne området for evig tid vil det være oplagt at pladsere hospitalet ved overdrevsvejen! Ps. det er da komisk at høre Erik Lund sige at med en pladserig ved Hammersholt får sygehuset en skøn udsigt til St. dyrehave, og beliggende i naturskønne områder. Jamen, jamen... der bliver ikke noget naturskønt tilbage... Erik. Indsendt af Martin d. 27.10.10 Godt nok koster det flere penge, men placeringen er klart bedst set i forhold til infrastrukturen og sammenlignet Ny Hammersholt. Og på den lange bane kommer det måske til at koste flere penge at ligget det ved Ny Hammersholt når der skal bygges nyt infrastruktur. Der er også færre menneskelige omkostninger ved at ligge det ved Overdrevsvejen. Ud over det, så får man ved at ligge det ved Overdrevejen, renset den forurenet. 5

Indsendt af Ulrikke Hald Vedsmand d. 27.10.10 Det nye hospital bør placeres i Hillerød ved Overdrevsvejen fremfor at placere det i Ny Hammersholt i Allerød. I Hillerød er der i forvejen anlagt en en vej og de trafikale gener og naturmæssige ødelæggelser har slet ikke samme omfang som en placering af hospitalet i Allerød vil have. I Allerød er der brug for at investere i en Ring 5, som vil skære igennem Store Dyrehave og ødelægge et fantastisk natur- og rekreativt område og dette i et Nordsjælland som i forvejen gennempløjet af store veje. I placeringen af hospitalet er det alt for visionsløst og kortsigtet, kun at fokusere på økonomien og på, at det er lidt dyrere at rengøre den forurenede grund på Overdrevsvejen. Som Allerød borger, der nyder godt af de rekreative områder i Tokkekøb Hegn og Store Dyrehave beder jeg indtrængende til, at hospitalet placeres ved Overdrevsvejen. På denne måde fastholder vi både et hospital i nærområdet og vores skønne rekreative områder. Indsendt af Claus Veistrup d. 28.10.10 Vedr. placering af nyt hospital Huske at sætte borgerne i centrum - ikke kun i forhold til S-togsnettet - men også alle de borgere som vil kunne blive berørt af trafikken til og fra hospitalet - hvilket jo allerede rammer nærmiljøerne under den lange byggerifase. Tænk på at placeringerne i Hammersholt ikke er understøttet af den fornødne infrastruktur. Kører men fra Hillerød ad Funkevej og Gl. Frederiksborgvej vil man opleve smalle veje der ikke kan bære mere trafik, huse der ligger meget tæt på vejene, små landsbyagtige bysamfund med rigtig mange indbyggere - i det hele taget meget velfungerende lokalsamfund som det er vigtigt at værne om. Overdrevsvejen har infrastrukturen på plads og placeringen her vil ikke påvirke små landeveje og landsbymiljøer. Indsendt af Aage Christensen d. 28.10.10 Det nye sygehus bør placeres ved Overdrevsvejen sammen med en ny station(med direkte linier til København,Helsingør,Gilleleje og Frederiksværk/Hundested). Overdrevsvejen er en bred 2-sporet vej der nemt/billigt kan udviddes med kort adgang til Hillerødmotorvejen og Istedrødvejen( og hermed Helsingmotorvejen), og uden de store skader på naturen og de få huse/ejendomme/beboere der bliver berørt. Og med rigelige udviddelsesmuligheder til extra bygninger, parkeringsarealer, veje mm. Placering ved Brødeskovvej, hvor der ikke er kort/nem adgang til de eksisterende motorveje, og hvor vejene er smalle og snesevis af huse/ejendomme vil blive krafttig berørt(helt fjernet?), vil ødelægge Ny Hammersholt området helt og medføre store gener for de mange hundrede mennesker, der har bopæl her. Og anlægsudgifterne til nye veje må være mangedoblet i forhold til en placering ved Overdrevsvejen. En enkelt køretur fra Hillerød centrum, gennem Ny Hammersholt og til Brødeskovvej, må overbevise enhver om, at adgangsvejen her, til et nyt sygehus, er lige så håbløs som adgangsvejen til det nuværende Hillerød Hospital. Derfor bør det nye sygehus placeres ved Overdrevsvejen. 6

Indsendt af Elena og Thomas Berthelsen d. 7.11.10 Det er sikkert meget klogt og fornuftigt med et såkaldt superhospital i Nordsjælland. Nordsjælland er dog, selv efter danske normer, et geografisk set ganske begrænset område. Der strides så om hvor det skal ligge, ved Hillerød eller ved Allerød. Om det så bliver 5-6 km. den ene vej eller den anden vej, kan vel ikke være så vigtigt. Det afgørende må være at finde et egnet areal der kan rumme projektet, og hvor infrastrukturen passer bedst og er billigst. Der er peget på fire områder, to ved Hillerød og to ved Allerød. Det virker som om infrastrukturen er den bedste i Hillerød, og det er godt. Det første gode er, at der er en oplagt forestående mulighed, uden at der skal ventes på en afklaring af en eventuelt kommende motorvej/højhastighedsbane fra Femern til Helsingør. Det andet gode er, at man kan undgå at spolere den dejlige natur, der netop er i området mellem Allerød og Hillerød. Folkets repræsentant fra Allerød (borgmesteren) ønsker at trafikkorridoren skal blive indskrænket med 90 % så Vækstpark Nordsjælland kan komme tættere på virkeligheden. Sådan er der sikkert mange der tænker i de små nordsjællandske samfund, men her må vi vel også være lidt fornuftige, tage hensyn til beboerne og henlægge den industrielle udvikling til passende steder. Jeg tror at de fleste borgere i Allerød bor her, fordi stedet er ligger godt trafikalt og har en dejlig natur omkring sig. Vores borgmester synes ejendommeligt nok, at det vil være genialt, at få et kommende Nordsjællands største trafikknudepunkt i baghaven. Jeg tror ikke at han taler på borgernes vegne, i al fald ikke på vore. Indsendt af Poul og Lene Kokfeldt d. 8.11.10 Som Allerød borgere mener vi, en placering af hospitalet ved Overdrevsvej er at foretrække, hvor de nye anlæg vil genere færrest, og sikkert også være billigst og mest funktionsdygtigt i længden. Vi savner planer for området omkring det nye hospital. Hvordan har man tænkt den fremtidige bebyggelse i området? Skal bebyggelsen forbinde Allerød og Hillerød oma. Det er klart, at hospitalets optimale placering skal være i et trafik knudepunkt, altså hvor S- banen, Frederiksværk banen og ring 5 mødes og nær Hillerød motorvejen, dér hvor den nye S-station bør ligge. Derved bliver det muligt for alle at komme til hospitalet med offentlige transportmidler. Trafikkorridoren må justeres, flyttes og tilpasses, så den også kan rumme en motorvej udover jernbane og energitransport. Hvis disse anlæg er betinget af, at skulle være i, eller ved siden af en trafikkorridor, må trafikkorridoren rette sig efter de ændrede betingelser. Flyt korridoren så Overdrevsvej kommer til at ligge i den. Vor borgmester Erik Lund foreslår at den nye station i trafikknudepunktet anlægges i 2 etager hvilket måske kan blive sandsynligt, så vil Overdrevsvej placeringen ikke blive et problem pga jordforholdene, idet jorden uanset forurening alligevel bliver fjernet. Overdrevsvej placeringen synes rigtigst pga. den allerede eksisterende infrastruktur der gør at etablering af veje, jernbane etc. bliver lettest og sandsynligst også billigst. Men i hvert tilfælde vil naturen blive skånet mest muligt. 7

Ved placering af hospitalet ved Overdrevsvej vil det være lettere at etape opdele alle disse projekter. Herved kan tilkørsels forholdene til hospitalet i startfasen blive optimale med en mindre investering for senere at udføre infrastrukturen i sin helhed. I øvrigt mener jeg, at det er en betænkelig beslutning at belaste nordsjælland med flere veje, mere støj og mindre natur. Kvaliteten for beboelse i nordsjælland bliver forringet betydeligt, ikke at det vil blive lettere at komme rundt med bil, men det bliver ikke attraktivt at bosætte sig i nordsjælland. Indsendt af Anne Charlotte Mohr d. 14.11.10 SUPERHOSPITAL, OVERDREVSVEJ, HILLERØD Jeg skriver for at belyse at den bedste beliggenhed for et hospital i Hillerød vil være ved Overdrevsvej. Denne beliggenhed har været i Hillerøds plan før, der er allerede arbejdet seriøst med den. Der er plads, bar mark ( kræmmermarrked pladsen, goldbanen) Den er tæt på station og motorvej. Ved at vælge den placering generer man mindst mulige husstande, og man kan spare penge på projektet da der allerede er vejnet/station. Politikerne kan forvaldte borgernes penge på en måde som kommer alle tilgode. Indsendt af Palle Korsholm d. 16.11.10 Når jeg læser kommentarerne fremkommer der flere gange den kommentar af forurening af et område giver problemer. Umiddelbart har jeg svært ved at se at der er relevant her. Hvis der skal ske en oprensning skal den jo foretages på et eller andet tidspunkt alligevel. Der kan jo højest være tale om kasse tænkning eller et bevidst ønske om at gøre en bestemt placering mindre attraktiv. Indsendt af Lene Hvirgelholm d. 19.11.10 Som borgere og brugere at Hillerød Hospital mener vi at placering bør være på Overdrevsvejen da der er gode tilkørselsveje for hele nordsjælland og det er muligt at etablere s-togsstation samt det er muligt at reservere et stort areal til senere udviddelser. Indsendt af Henrik Weirauch Kristensen d. 19.11.10 Jeg er med i Kirsten Jensen s facebook gruppe omkring renovering af det nuværende hospital i Hillerød. Jeg mener vi skal bygge et nyt hospital, der ligger godt i forhold til tog (s-tog og "privat" baner)samt store veje, Og her er placeringen hvor Frederiksværk-Hundested banen, S-banen og Overdrevsvej mødes nord for Golfbanerne og Kraftværket, en god placering. Vores gruppe er jo så blevet "overhalet" af regionshospitalet, og hvis det skal ligge ved Hillerød, mener jeg stadig væk, at det er en god placering. Her mener jeg også, at man skal lave plads til helikoptere, hvad der ikke er mulighed for på det nuværende hospital. Mange af de lægehuse, speciallæger, tandlæger, øjenlæger m.fl. som er i Hillerød. Kunne ligge på det nuværende hospital. Her kunne også være fitnes-center og Apotek m.m. med andre ord ALLE der har 8

med SUNDHED i ordets bredeste betydning at gøre. Jeg har fødselsdag d. 26 april, så jeg håber jeg får mit placeringsforslag i gave i 2011. Indsendt af Jørgen Meyer d. 20.11.10 Som borger i Hillerød, har jeg interesseret fulgt med i debatten om placeringen af nyt sygehus. I skriver at i meget gerne hører folks forslag og ideer til placering. Okay, her er mit forslag: Placering vest for banen, i området umiddelbart overfor Ny Hammersholt by, mod nord afgrænset af golfbane og mod syd af eksisterende bebyggelse/rensningsanlæg. Se vedlagt fil. Området er beskrevet som "område med landskabelig værdi". Det er i dag landbrugsområde uden offentlighedens adgang, og næppe "uerstatteligt". Om jordbundsforhold ved jeg dog intet. Der er god plads til udvidelse mod vest. Det er vel også muligt at udvide mod nord, ved ekspropriering af dele af golfbanen. Adgangsforhold Der etableres S-station ud for sygehus. Det vil formentlig være muligt at bygge hovedindgang meget tæt på/sammenbygget med station. Der etableres en stikvej (ca. 1 km) fra overdrevsvej til hospital. Formentlig med tunnel under Frederiksværkbanen. Hvis det er praktisk muligt bør der etableres pendlerparkering ved stationen - stikvejen skal i så fald dimensioneres her efter. Muligvis skal vejkryds ved Københavnsvej og Roskildevej ud-/ombygges til større kapacitet. Sydover etableres der (en sekundær?) stikvej til Brødeskovvej. Dels for at have flere tilgange, men også med den mulighed at lave en tilkørsel fra Brødeskovvej til motortrafikvej, og dermed hurtigere adgang fra/mod syd. Hvis der er økonomisk raison i det, kan man ændre Frederiksværksbanens forløb, så den får endestation ved ny station. Det vil forkorte pendlertid mod hovedstaden. Fordele: Hospitalet kan bygges tæt ved station. F.eks. overdækket, kørestolsvenlig forbindelse. Det gør togbetjeningen mere attraktiv - færre kommer i bil. Stationen vil også betjene boligområdet Ny Hammersholt, hvor det også vil være muligt at bygge flere "stationsnære" boliger. Stationen bliver et mere naturligt stop midt mellem Hillerød og Allerød (end VEST1 og VEST2). Der arbejdes med eksisterende vejnet, hvilket sparer penge, og begrænser naturødelæggelse. Mulighed for pendlerparkeringsanlæg. 9

Indsendt af Benny Stybe d. 23.11.10 Mht. til placering af et nyt supersygehus i Hillerød, kan jeg kun se et godt sted at placere dette. I forbindelse med planerne om en ny ring 5, som naturligvis (langt om længe) skal løbe langs transportkorridoren, og planerne om at anlægge en ny station ved Allerød Nord, skal sygehuset naturligvis placeres her i umiddelbart nærhed! Dette er jo en enestående mulighed for en optimal placering. Når eksperterne så oven i købet anbefaler dette sted, kan jeg ikke forestille mig en bedre placering! Indsendt af Hans Tjellesen, Asgaard Group d. 25.11.10 Vedhæftet tillader vi os, at fremsende skitse til placering og disponering af nyt regionshospital på lokalitet VEST 2. Placering af det nye hospital på lokalitet VEST 2 giver efter vores mening en række fordele: Arealet (som vist vedhæftet) udgør i alt ca. 490.000 m2. Ny station kan etableres i tilknytning til Overdrevsvejen. Lokaliteten VEST 2 vil i så fald være dækket af 2 stationer inden for radius af 600 m (Hillerød station og ny station v. Overdrevsvejen). Nem og kort adgang for tilslutning til det eksisterende vejnet (Milnersvej / Overdrevsvejen). Kort afstand til det overordnede vejnet (Hillerødmotorvejen / Istedrød- og Helsingørmotorvejen) og dog tæt ved bykernen. 10

Tæt ved kongres- og hotelfaciliteter (Frederiksborghallen og hotel i ny bydel syd for hospitalet). Stort grønt areal (Salpetermosen) mod vest og stort p-anlæg kan etableres mod øst langs jernbanen. Den viste bebyggelsesplan illustrerer et byggeri på ca. 200.000 m2 i en til to etager. Vi håber nærværende kan være til nytte ved de fortsatte overvejelser og måtte der være yderligere spørgsmål eller kommentarer, er i velkommen til at kontakte undertegnede. Indsæt skitsetegning her Indsendt af Anne Maarbjerg d. 26.11.10 Hej - jeg mener, at en placering af Superhospitalet ved Overdrevsvejen vil være den bedste for området. Der er i forvejen rimelig store veje indenfor 500m og der vil kunne laves en 11

station på banen i umiddelbar nærhed. Omkostningerne i forbindelse med evt. oprydning af losseplads vil formodentlig være sammenlignelig med etablering af infrastruktur i Hammersholt-området. Til gengæld vil dette område helt miste sit landsbypræg, hvis hospitalet lægges her. Der er allerede en hel del industri ved Overdrevsvejen, så effekten vil ikke være helt så dramatisk her. Og har vi overhovedet brug for en - for staten - enormt dyr motorvej 5? Indsendt af Lise Ravn og Ebbe Jørgensen d. 28.11.10 Undertegnede ønsker at et nyt hospital skal placeres ved Overdrevsvejen. Placeringen der, vil efter vor mening være den mest logiske udfra trafikale, økonomiske og landskabsmæssige hensyn. 3. Bidrag med andre lokaliseringsmuligheder udenfor 2 km zonen fra S-banen Indsendt af gvh@ofir.dk d. 21.10.10 Frederikssund må være et must. Det er et forholdsvist nyt hospital, med masser af udenomsplads til udvidelser, samt off.transport lige til døren. Desuden er vi i forvejen hårdt nok ramt i vores område. Indsendt af Jørgen Balle Jensen d. 21.10.10 Det skal ligge i Frederikssund tæt på kommende motorvej og S-tog Indsendt af Else Olsen d. 21.10.10 Værløse gl. flyvestation Indsendt af Jette Klysner d. 21.10.10 Det "nye" hospital skal selvfølgelig ligge i Fr.sund. Dels er Fr.sund Sygehus det nyeste i Region Hovedstaden, dels er der S-tog til Fr.sund og dels er der masser af plads udenom, så man forholdsvis let kan udvide hospitalet. Man kan så udvide busdriften fra S-togstationen til sygehuset, så der går flere busser end nu. Det vil heller ikke genere ret mange, hvis der bliver helikopter-landingsplads ved sygehuset. Og hvis den nye broforbindelse mellem Hornsherred og Fr.sund snart bliver en realitet, vil det yderligere styrke transportvejen. Os, der bor i Hornsherred, vil få rigtig langt til et sygehus, hvis der bygges et nyt i Hillerød. Jeg er hjertepatient og kan frygte en lang transport, hvis jeg bliver akut syg. Indsendt af Lise Acthon Hansen d. 21.10.10 Til Regionspolitikere i Region Hovedstaden Hvordan kan ansvarlige politikere foreslå et superhospital anbragt således, at byggeriet bliver dyrest muligt. Er regionens politikere gået fuldstændig i selvsving. 12

Regionen har allerede en grund med et særdeles velfungerende hospital (indtil I begyndte af ødelægge det) oven i købet det nyeste i regionen, med mere end rigelig plads til både udbygning, overbygning og parkering samt en fiks og færdig infrastruktur, nemlig i Frederikssund. Som skatteborger finder jeg det totalt uansvarlig at tale om at bygge andre steder i regionen. Lad os i stedet beholde Helsingør, Hørsholm og så få en udbygning, hvor der er plads til det - i Frederikssund. Så kan I gøre Hillerød til genoptræningscenter eller totalt nedlægge det. Det ligger alligevel tåbeligt med dårlige tilkørselsmuligheder og er så nedslidt, at det ikke er værd at ofre penge på. Jeg ved ganske udmærket, at der ikke er stemmer, der virkelig batter, i den vestlige del af regionen, når der igen skal være regionsvalg. De fleste af jer bor jo i regionens øst/sydøstlige del. Men det ville da være ønskeligt, at der bare for en gang skyld var politikere, der ikke kun tænkte på deres eget genvalg, men valgte en løsning, der er både god og billig. Fortæl ikke, at regeringen har bestemt, hvor sygehuset skal ligge, for det passer ikke. Hvad med lige at se på erfaringerne i Norge, hvor man har kørt med superhospitaler med meget negative resultater. Det er ikke forbudt at lære af andres erfaringer. Stort betyder sjældent effektivt, og bestemt meget sjældent billigere. Jo større, jo mere administration, og det er netop det, der er problemet ved store enheder i Danmark. Se bare på de nuværende store hospitaler. Tænk, vi har da også alle overlevet de sidste år, mange holder faktisk op til over 100 fødselsdage uden superhospitaler. I skulle skamme jer det er borgerne i den vestlige og nord/nordvestlige udkant af regionen, der skal bære både pris og ulemper, udelukkende for jeres prestige skyld. Vi er jo på alle områder en del af udkants Danmark på alle områder. Der skal være møde den 16. december, men kan man nu være sikker på, at politikerne dukker op. Det glemte hr. Pless nemlig, da vi sad ca. 70 personer og ventede på ham i Slangerup den 1. oktober. En sådan foragt for borgerne kan kun tilskrives ligegyldighed, fejhed eller måske direkte dumhed fra politikerside. Prestigebyggeri har vi rigeligt af i Danmark i forvejen, gør ikke et nyt hospital til JERES. Indsendt af Lise og Jørgen Nielsen d. 26.10.10 Vibeke Storm Rasmussen og Kirsten Jensen Her er et forslag til, hvor et nyt storhospital bør placeres. På arealet mellem Hillerød motortrafikvej / hovedvej A6 / Lyngevej. Dette stykke jord ligger temmelig langt fra nærmeste beboere., ingen støjgener. Ingen problemer med vejforbindelser, man kunne have hovedindkørsel fra Hovedvej A6, andre indgange fra Lyngevejen, der er heller ikke langt fra Brødeskov Station, og er det ikke Hillerød kommune, der er ejeren af det nævnte stykke jord?,ellers er det meget billigt at ekspropriere, det er nemlig kun et bart stykke jord, uden bygninger. Jeg håber at I vil nævne forslaget under mødet til december. 13

På forhånd tak. Indsendt af Kirsten Dagnæs-Hansen og Mogens Busk Sørensen d. 03.11.10 Vedrørende: Placering af nyt hospital i Hillerød Ved placeringen af det nye hospital i Hillerød bør der naturligvis lægges størst vægt på: 1. Det samfundsmæssige helhedssyn både økonomisk (frem for kassetænkning) og naturmæssigt. 2. At Regionen baserer sin beslutning på værtskommunens analyser og planer - frem for at forlade sig på en mangelfuld rapport fra et måske ikke uvildigt firma. Derfor: Genbrug af de offentlige investeringer, der allerede er foretaget i infrasruktur, så som Hillerød morvejen, Overdrevsvejen og erhvervsområdet. Vælg et område, der allerede er "ødelagt" naturmæssigt, som f.eks. trekanten mellem Hillerød motorvejen, Overdrevsvejen og Lyngevej. Alternativt området lige øst herfor. (Blot at "erobre" nyt land er udtryk for en gammeldags nybyggermentalitet og 60'er "fremskridtstankegang" a la Gladsaxe/Herlev.) Det er ganske vist i modstrid med 600 m kriteriet, men alle krav kan givetvis ikke opfyldes, og dette kan forholdsvis let løses med en "shuttlebus" til stationen (og senere - når der bliver midler til det - måske en letbane fra stationen og videre til erhvervsområdet og hospitalet). 4. Andre forslag Indsendt af Carsten Nielsen d. 14.11.10 Det vil være en god ide at have et døgnåbent apotek i forbindelse med hospitalet. 14