Rapport fra nedrivningen af Mårup Kirke skibets vestre del 26.-30. sep. 2011. Mårup Sogn, Vennebjerg Herred, Hjørring Amt, Stednr. 10.06.09. Rapport ved Bygningsredaktør ved Danmarks Kirker Thomas Bertelsen d. 10.10.2011 J.nr. 2008-002976 2 BAGGRUND OG RESUMÉ 2 DOKUMENTATION 2 BYGNINGSUNDERSØGELSE 2 Romansk murværk 3 Døre 3 Tårnarkade og tårnmure 4 Murværksskader 4 TEGNINGSLISTE 4 FOTOLISTE 4 Vestgavlen - facade 4 Tårnarkade 5 Romansk bagmur 5 Murværksskader 5 Kirken og omgivelser 6 Døre 6 Arbejdsbilleder 7 GENSTANDSLISTE 1
BAGGRUND OG RESUMÉ På foranledning af Kulturarvsstyrelsen forestod Nationalmuseet 26.-30.9.2011 atter registreringen af Mårup Kirke, som over en uge skulle have nedtaget fire meter af skibets vestende, svarende til murværket fra vestgavlen og frem til den bevarede syddørs østre vange. Beslutningen herom er truffet af kirkens ejer, Naturstyrelsen, som efter aftale med lokalbefolkningen har indgået aftale om, at kirken skal nedtages i etaper, i takt med at Lønstrup klint rykker nærmere bygningen. Kirkens øvre dele nedtog Nationalmuseet således i 2008, mens der omkring kirken foretoges en arkæologisk udgravning i 2009 (se j.nr. 2008-002976). I rapporterne herfra fremgår ligeledes de metodiske retningslinjer for nedtagningen samt de forskningsmæssige perspektiver, som foreløbig også er publiceret af Thomas Bertelsen i: 2009 Nedtagningen af Mårup Kirke. Et sjældent studie af kirkearkitektur og byggeteknik, Vendsyssel Nu & Da 2008-2009, s. 94-101. 2009 Fra fattig landsbykirke til præstigebyggeri. Nedtagningen af middelalderkirken i Mårup, Nationalmuseets Arbejdsmark 2009 s. 71-90. Den nyligt afsluttede undersøgelse har først og fremmest kunnet bekræfte de konklusioner som i 2008 blev sluttet angående den romanske kirkes bygningshistorie og teknikske baggrund. Hertil kommer en nøjere undersøgelse af tårnarkaden i skibets vestmur, som har ført til et nu nedrevet senmiddelalderligt tårn. DOKUMENTATION Som ved de forrige undersøgelser blev kirkens middelalderlige murværk opmålt i 1:20 og indført på det tegningsmateriale som påbegyndtes ved den første nedtagningskampagne. Dette drejede sig først og fremmest om mindre partier på bagmurenes nedre del, som først nu endeligt er blevet afrenset for puds. Nedtagningen af skibets vestende påbegyndtes med fjernelse af en betonkrone som over de tilbageværende, ca. 2,5 m høje mure, blev støbt efter afslutningen af nedtagningskampagnens 1. fase i 2008. Herefter nedtoges bagmurenes kampestensbeklædning, så de romanske murkerne blev synlige i hele deres bevarede højde. I vestgavlen fjernedes den nyere lukkemur i tårnarkaden før nedbrydningen af kirkens øvrige mure, så arbejdet så vidt muligt udførtes strategrafisk. Selve nedbrydningen udførtes med håndarbejde, dog med undtagelse af de i nyere tid ommurede facadepartier på navnlig vestgavlen, som var sat i hård cementmørtel, der måtte fjernes med trykluftsværktøj. BYGNINGSUNDERSØGELSE Romansk murværk Undersøgelsen af kirkens romanske murværk omfattede fortrinsvist bagmurene, idet de delvist teglsatte facader i vid udstrækning var ommurede og mod nord registreret i 2008. Vestgavlen og den berørte del af sydfacaden, var således i vid udstrækning udvendig omsat med nyere gule teglsten i normalformat, sat i cementmørtel. De kampestenssatte bagmure svarede i konstruktion til de mure som nedtoges i 2008 men rummede mod både nord og syd et byggestop som ikke tidligere var iagttaget. Ca. 1,8 m over fundamentet konstateredes et vandret slet i murkernen som var dannet ved at mørtlen i murens nedre del var hærdet inden den øvre blev opført. I modsætning til et byggestop som 2008 blev 2
påvist i murens halve højde, blev dette faseskel ikke ledsaget af fygesand og halm fra en vinterafdækning, der viste at opholdet havde været længerevarende, og det netop konstaterede byggestop må derfor opfattes som ganske kortvarigt. Formentlig er opholdet foranlediget af et ønske om at muren skulle hærde en smule inden det videre arbejde iværksattes indenfor samme byggesæson. I sydmuren, var byggestoppet ledsaget af et op til ca. 5 cm tykt vandret trækulslag, der også sås andre steder i netop denne mur. De store koncentrationer taler ikke for at der alene er tale om rester fra kalkbrændingen og det kan ikke udelukkes, at dette brandlag angiver, at der undervejs i byggeriet har været tændt bål på de midlertidige murkroner for at fremme hærdingsprocessen; denne fremgangsmåde er så vidt vides ikke tidligere beskrevet fra middelalderligt byggeri i Danmark, men beskrives af ældre murere. Kirkemurene blev nedbrudt til overkanten af kampestensfundamentet, som i tårnarkaden, hvor det blev delvist afrenset, var udført af meget store granitsten. Fundamentet er ikke undersøgt yderligere. Nord- og syddøren Begge skibets døre undersøgtes ved nedtagningen i 2008, men blev nu endelig nedbrudt. I den forbindeslse blev syddørens granitoverligger nedtaget. Den rektangulære sten, som var indmuret ved denne murs delvise omsætning i senmiddelalderen, blev renset for kalk, for at se om den havde dekorationer; dette kunne afvises. Ved nedbrydningen af syddøren blev der yderligere foretaget en undersøgelse af et muranker ud for dørens vestre vange. Jernankeret, der var stærkt nedbrudt, var i selve døråbningen forbundet med en stabel, der har holdt et hængsel øverst på dørfløjen og dannede i murkernen en hage, hvorved det kunne slås fast, at det var indsat under opførelsen af muren og dermed måtte stamme fra middelalderen. Ankeret blev derfor udtaget og opbevares sammen med de øvrige byggematerialer fra kirken. Tårnarkade og tårnmur Vestgavlens tårnarkade undersøgtes i 2008, men den nedre del kunne nu undersøges efter nedbrydning af dens lukkemur, som opførtes efter tårnets nedbrydning o. 1800. Denne mur var udført af genanvendte røde og gule teglsten i munkestensformat som fortrinsvist var muret som binderskifte idet flertallet var brækkede. Mod kirkerummet var muren intakt, mens den i facaden var omsat med nyere sten. I murkernen, var kassemuren fyldt med brokker og granitsten som var nedlagt i mørkegult ler, der også var anvendt til fugning i bagmuren. Arkadens vanger var udført af røde teglsten i munkestensformat, der som den senere lukkemur primært var muret som binderskifte. I facaden var enkelte skifter bevarede, således at det kunne fastslås, at arkaden havde været ufalset; denne iagttagelse bekræftede iagttagelser fra udgravningen af tårnet i 2009, hvor arkadens nedre skifter ligeledes konstateredes i facaden. I den stærkt omsatte facade, lykkedes det at påvise enkelte skifter af munkesten syd for arkaden. Dette murværk var i forbandt med arkadevangen, hvilket bekræfter, at dele af gavlens facadebeklædning blev omsat ved tårnets opførelse. På det afrensede murværk, som har udgjort tårnrummets østmur, blev fundet talrige hvide kalklag i modsæltning til selve tårnarkaden, som ligesom kirkens romanske vinduer, har stået i blank mur. Denne ommuring af facadebeklædningen på skibets vestgavl, har dog ikke været konsekvent, idet det ved udgravningen af tårnrummet i 2009 kunne fastslås, at den nedre del af gavlen havde fået omsat facadestenene forud for tårnarkadens gennembrydning. Den del af vestgavlens facadebeklædning som var samhørende med arkaden var fuget med skarpryggede fuger og kunne følges frem til ca. 140 cm fra gavlens søndre hjørne. Her har den stødt 3
til tårnets nedrevne sydmur, som har været hugget i forbandt med kirkens romanske vestgavl. Ved nedtagning af nyere facadesten fremstod dette forbandt som brækkede bindere i murværket. Da det må formodes af den romanske vestgavl oprindeligt har haft en blændingsdekoration svarende til kirkens nordfacade og østgavl, blev rester heraf eftersøgt under nedbrydningsarbejdet. Det var håbet, at partier af blændingernes bund kunne være bevaret, men dette var ikke tilfældet. Murværksskader Ved den seneste undersøgelse var der ligeledes mulighed for at tage ruinens bevaringstilstand op til revision. Efter at have stået uden tag i tre år var det tydeligt, at murværket har lidt stor skade, ikke mindst forårsaget af frostsprængninger i murkernen. På østgavlen havde facadebeklædningen slået fra kernen og dannet mave og overalt i det middelalderlige teglstensmurværk, var der revnede sten som var slået fra mørtlen. Værst var tilstanden dog i den granitsatte bagmur som er sat i en lermørtel, der ikke tåler at stå uden puds og uden tag. Adskillige steder var der udfaldne sten, som af Naturstyrelsen genindsættes. Herved transformeres ruinen dog langsomt fra en original middelalderkirke til en rekonstruktion, hvilket er til stor skade for det forskningsmæssige potentiale, der ligger i nedtagningsprojektet. TEGNINGSLISTE Numrene refererer til tegninger fremstillet 2008 som 2011 er suppleret af Th.B. 5. Skibets vestgavl, 1:20. 11. Skibets indre, nordmur, 1:20. 12. Skibets indre, sydmur, 1:20. 13. Skibets indre, vestgavl, 1:20. FOTOLISTE Vestgavlen - facade 1. Fortanding til tårnets sydmur, fra V. 2. Gavlens nordre del under nedbrydning, fra V. 3. Gavlens nordre del under nedbrydning, fra SV. Tårnarkade 1. Indre, fra Ø. 2. Indre, fra Ø. 3. Indre, detalje, fra Ø. 4. Indre, detalje, fra Ø. 5. Indre, under nedbrydning, fra Ø. 6. Indre, under nedbrydning, fra Ø. 7. Indre, under nedbrydning, fra Ø. 8. Indre, under nedbrydning, fra SØ. 9. Indre, under nedbrydning, fra SØ. 4
10. Indre, under nedbrydning, fra SØ. 11. Indre, under nedbrydning, fra SØ. 12. Indre, under nedbrydning, fra SØ. 13. Indre, under nedbrydning, fra NØ. 14. Indre, under nedbrydning, fra N. 15. Indre, under nedbrydning, fra N. 16. Indre, under nedbrydning, fra S. 17. Indre, under nedbrydning, fra S. 18. Indre, efter nedbrydning, fra Ø. 19. Indre, efter nedbrydning, fra Ø. 20. Arkadevange, fra V. 21. Arkadevange, fra NV. 22. Arkadevange, fra V. 23. Arkadevange, fra SV. 24. Fundamentssten i arkadeåbningen. Romansk bagmur 1. Skibets nordvestre hjørne, fra SØ. 2. Skibets nordmur, fra S. 3. Skibets nordmur uden beklædning, fra S. 4. Skibets nordmur uden beklædning, fra S. 5. Byggestop i nordmuren, fra S. 6. Byggestop i nordmuren, fra S. 7. Byggestop i nordmuren, fra S. 8. Skibets sydmur, fra N. 9. Skibets sydmur uden beklædning, fra N. 10. Skibets sydmur uden beklædning, fra N. 11. Skibets sydmur uden beklædning, fra N. 12. Trækulsspor i skibets sydmur, fra NØ. 13. Nordre del af skibets vestgavl, fra Ø. 14. Søndre del af skibets vestgavl, fra Ø. 15. Skibets sydvestre hjørne, fra NØ. 16. Skibets sydvestre hjørne under nedbrydning, fra NØ. Murværksskader 1. Sprængte teglsten på korets nordøstre hjørne, fra N. 2. Sprængte teglsten på korgavlen, fra Ø. Kirken og omgivelser 1. Skred syd for kirken, fra NØ. 2. Ruinen, fra S. 3. Tårnets nordvestre hjørne, fra SØ. 5
4. Skibets vestgavl, fra S. 5. Kirken, fra SØ. 6. Våbenhuset, fra S. 7. Skibets sydvestre hjørne under nedbrydning, fra N. Døre 1. Norddøren, fra S. 2. Muranker i syddøren, fra NØ. 3. Muranker i syddøren, fra N. 4. Muranker i syddøren, fra S. 5. Muranker i syddøren. 6. Muranker i syddøren, fra SV. 7. Syddørens granitoverligger, fra S. Arbejdsbilleder 1. Hegnet opsættes, fra Ø. 2. Betonafdækningen fjernes, fra Ø. 3. Betonafdækningen fjernes, fra Ø. 4. Betonafdækningen fjernes, fra SØ. 5. Betonafdækningen fjernes, fra NØ. 6. Bagmurens sten fjernes, fra Ø. 7. Bagmurens sten fjernes, fra N. 8. Tårnarkadens lukkemur nedtages, fra SV. 9. Tårnarkadens lukkemur nedtages, fra SV. 10. Tårnarkadens lukkemur nedtages, fra SV. 11. Tårnarkadens lukkemur nedtages, fra S. 12. Tårnarkadens lukkemur nedtages, fra SØ. 13. Tårnarkadens lukkemur nedtages, fra S. 14. Udsigt over kirken, fra V. 15. Skibets indre, fra NØ. 16. Skibets indre, fra Ø. 17. Skibets indre, fra V. 18. Peter Hambro Mikkelsen, Moesgård i skibet, fra Ø. 19. Peter Hambro Mikkelsen, Moesgård i skibet, fra Ø. 20. Peter Hambro Mikkelsen, Moesgård i skibet, fra Ø. 21. Peter Hambro Mikkelsen, Moesgård i skibet, fra Ø. 22. Skibets vestgavl afbankes af ThB., fra S. 23 Skibets vestgavl afbankes af ThB., fra N. 24. Skibets vestgavl afbankes af ThB., fra V. 25. Skibets vestgavl afbankes af ThB., fra V. 26. Skibets vestgavl nedbrydes, fra S. 27. Skibets syddør nedbrydes, fra NV. 28. Skibets syddør nedbrydes, fra S. 29. Skibets norddør nedbrydes, fra SV. 6
30. Skibets norddør nedbrydes, fra S. 31. Skibets norddør nedbrydes, fra SV. 32. Skibet under nedbrydning, fra NV. Ruinen efter nedbrydningen 2011 8. Kirken efter nedtagningen, tårnrummet, fra Ø. 9. Kirken efter nedtagningen, våbenhuset, fra NV. 10. Kirken efter nedtagningen, skibet, fra NV. Alle fotos er taget af Th.B. med undtagelse af Ruinen efter nedbrydningen 2011, som er taget af Torben Stæhr, Naturstyrelsen. GENSTANDSLISTE Inv.Nr.: D298/2011 Fragment af kværnsten (?). Inv.Nr.: D299/2011 Rudeformet sten. Muligvis skifter. Er flækket på langs i to dele. 7