IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris Virksomhedspanel er blevet spurgt om omfanget af deres IT-brug. Virksomhedspanelet består af 100 virksomheder og repræsenterer 15% af den samlede lønsum blandt Dansk Byggeris medlemmer. Undersøgelsen skal bruges til at afdække, hvordan IT-anvendelsen og udbredelsen er i byggeog anlægsbranchen, da de eksisterende opgørelser herover er meget mangelfulde. Samtidig kan undersøgelsen bruges til at give en indikation af, hvordan man i fremtiden på bedste vis får formidlet informationer til branchens virksomheder. Spørgeskemaundersøgelsen er udarbejdet i samarbejde med to studerende ved BYG-DTU, som har brugt de anonymiserede resultater i deres afgangsprojekt. Af de 100 virksomheder der fik tilsendt spørgeskemaet, har 52 besvaret det, hvilket giver en svarprocent på 52%. 25% af de deltagende virksomheder har under 10 ansatte, 65% har 10-100 ansatte, mens de resterende 1 har over 100 ansatte. Geografisk er 59% lokaliseret vest for Storebælt, mens 41% er lokaliseret øst for Storebælt. Blandt fagområderne udgør entreprenørerne 3, mens tømrer/snedkerne og murerne hver udgør 26% af de deltagende virksomheder. Resten fordeler sig ligeligt på de øvrige fagområder. Gennemsnitsalderen i virksomhederne varierer ikke så meget. I 35% af virksomhederne er gennemsnitsalderen mellem 30 og 39 år, mens gennemsnitsalderen er 40-49 år i andre 48% af virksomhederne. Mesteren/direktørens gennemsnitsalder er 45 år. De fleste (56%) har en håndværksmæssig baggrund, mens en andel på 19% er ingeniører. Anvendelse af hardware I stort set alle de deltagende virksomheder, har mindst én i virksomheden adgang til PC. Det er dog ikke altid direktøren, der har adgang til PC, som nedenstående figur 1 viser. Hos 7 af virksomhederne anvender administrationspersonalet PC, mens direktøren gør det hos 61% af virksomhederne. Figur 1: Anvendelse af hardware PC Mobil Internet E-mail 10 10 9 9 8 8 7 7 6 6 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 Direktion/Mester Administration Byggeledelse Sjakbajs Håndværkere Øvrige Mobiltelefon er meget brugt på alle planer i virksomheden. I 77% af virksomhederne har håndværkerne mobiltelefon, og i alle på nær 3 virksomheder har direktøren en mobiltelefon. Generelt ses det, at det er direktører, administration og byggeledelse, der anvender mest hardware, mens der udover mobiltelefon anvendes meget lidt hardware i sjakkene.
Kun i få virksomheder har håndværkerne en e-mailadresse tilknyttet virksomheden. PDA ere/palm Pilots benyttes i lav grad. 75% af virksomhederne anvender ikke dette elektroniske redskab. I 17% af virksomhederne har direktøren adgang til en PDA, men i ingen af virksomhederne anvender håndværkere, sjakbajs eller det øvrige personale PDA. Virksomhedernes brug af software Tekstprogrammer og regneark er de mest udbredte programmer i virksomhederne, idet hhv. 92% og 87% anvender i disse programmer i deres hverdag. Dernæst kommer programmer til lønberegning, som 65% af virksomhederne råder over. Tilbudskalkulation er også hyppigt anvendt, idet knap halvdelen af virksomhederne anvender et sådant program. Figur 2: Anvendelse af software 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Tekstprogrammer Regneark Lønberegning Tilbudskalkulation Tidsplanlægning CAD Mandskabsstyring Lotus Notes Lagerstyring Andet Simulering 3D 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 25% af virksomhederne anvender CAD, et tegneprogram, mens blot en enkelt virksomhed (svarende til 2%) råder over programmer til 3Dmodellering. Tidsplanlægningsprogram mer anvendes kun af 25% af virksomhederne, og programmer til lagerstyring anvendes kun af 17%. Ud over de ovenfor nævnte programmer angiver nogle virksomheder andre programmer, der anvendes, og disse er primært programmer til økonomistyring. I forlængelse af software-anvendelsen anvender virksomhederne i bredt omfang også viewere, som anvendes til at åbne filer i særlige formater. Viewerne er små, ofte gratis, programmer, som gør det muligt at læse disse formaterede filer, uden at virksomheden behøver at investere i en fuld version af formateringsprogrammet. Tæt på 7 af virksomhederne har adgang til en eller flere viewere, og det er typisk viewer til PDF-filer, som 65% anvender. 31% har ingen viewere eller ved ikke, om de har det. 23% har viewer til CAD-tegninger. Virksomhedernes brug af Internettet Kun en enkelt af virksomhederne har ingen Internetadgang. Det vil sige, at 98% af virksomhederne har Internetadgang. Blandt disse har hele 86% en ADSL-forbindelse eller derover, mens kun 14% har ISDN eller derunder. Kun en enkelt af disse anvender et modem. 83% af virksomhederne har også oprettet deres egen hjemmeside. Intranet er endnu ikke så udbredt, idet kun 19% har dette. Virksomhedens størrelse har dog en afgørende betydning herfor, idet det næppe kan betale sig at oprette et Intranet, hvis man kun har 2 af 8
ganske få ansatte. De virksomheder, som svarer bekræftende på spørgsmålet om at have Intranet, har da også alle mindst 50 ansatte. Når man ser på, hvad virksomhederne anvender Internettet til, ligger TastSelv hos ToldSkat helt i top. Hele 87% gør brug af denne mulighed. 77% bruger Internettet til at indhente produktinformation, mens 62% anvender Internettet til indhentning af priser. Som det fremgår af figur 3, er digital tilbudsafgivelse eller digital aflevering ikke så udbredt. Figur 3: Virksomhedens anvendelse af Internettet 10 10 9 9 8 7 6 5 4 8 7 6 5 4 Blandt andre anvendelser af erhvervsmæssig interesse nævner 6%, at de anvender netbank. 3 3 2 2 1 TastSelv Produktinformation E-mailkonto Priser E-fakt - afsende Digital tilbud E-fakt - modtage Digital aflevering 1 Brugen af e-fakturering er endnu ikke så udbredt. 4 af virksomhederne afsender e-fakturaer, men kun 15% modtager e-fakturaer. E-handel er heller ikke særlig udbredt blandt virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen. Hele 83% gør aldrig brug af e-handel. Kun en enkelt, svarende til 2%, tilbyder salg af varer gennem e- handel, mens 15% foretager indkøb over Internettet. For de virksomheder, der anvender e-handel, udgør dette kun 1-29% af deres samlede salg eller indkøb. Det er også kun en beskeden andel af de adspurgte virksomheder, der har erfaringer med at anvende projektweb. Af de 15% der kan bekræfte at have erfaring hermed, har kun en enkelt positive erfaringer herfra, mens resten enten har dårlige erfaringer eller hverken kan vurdere dem som gode eller dårlige. Brugen af e-mail-kommunikation og udveksling af digitale dokumenter 13% af virksomhederne anvender endnu ikke e-mail til kommunikation med myndigheder, kunder eller de andre aktører i branchen. Den part flest virksomheder e-kommunikerer med, er kunderne, idet 75% angiver at dette er tilfældet. Det er dog kun 6% af disse, der gør det i stort omfang. Generelt gælder, at blandt de virksomheder, der anvender e-kommunikation, er det for langt størstedelens vedkommende kun i et lille omfang, jf. også figur 4. 3 af 8
Figur 4: Omfanget af e-mail kommunikation med branchens øvrige aktører 6 5 4 3 2 1 Bygherre Rådgiver Lille del Halvdelen Stor del Hovedentreprenør Fagentreprenør Leverandør 6 5 4 3 2 1 Den aktør flest virksomheder har en vis kommunikation over e- mail med, er rådgiveren. Det er dog kun 25%, der har en stor del af deres kommunikation over e- mail med dem. Kommunikationen med leverandører foregår iøjnefaldende lidt over e- mail. Selvom 67% angiver at have en vis e- kommunikation med leverandører, har halvdelen det dog kun i et lille omfang. Selvom altså 87% af virksomhederne i større eller især mindre grad anvender e-mail som kommunikationsvej, har blot 2 af disse en regel om at arkivere disse e-mails. At virksomheder kommunikerer via e-mail betyder dog ikke, at de også udveksler digitale dokumenter med andre aktører. Kun 42% kan bekræfte, at de praktiserer dette. Det disse virksomheder hyppigst udveksler, er tilbud. Men også produktinformationer, beskrivelser og tegninger modtages og afsendes af 40-5 af disse virksomheder. Til brug for denne udveksling af digitale dokumenter anvender 86% e-mail, og 27% af disse virksomhed anvender også CD/DVD-ROM. IT-politik i virksomhederne 31% af virksomhederne i undersøgelsen har en plan for hvilken IT-strategi, der beskriver virksomhedens nuværende brug af IT, samt planlægger omfanget og brugen heraf i fremtiden. Og i blot 36% af virksomhederne har man en afdeling eller en person ansat til at tage sig af vedligeholdelse og implementering af IT-løsninger. Virksomhederne synes ikke at være bekendte med eller trygge ved at benytte de mange tilbud, der skabes via Internettet. F.eks. har kun 1 af virksomhederne benyttet sig af e-learning, som er læring og/eller kurser foretaget gennem programmer på en PC, og ingen af disse virksomheder kunne afgøre, om der var tale om positive eller negative erfaringer hermed. Når der skal implementeres ny IT, benytter tæt på halvdelen af virksomhederne sig af konsulentvirksomheder eller leverandøren af IT-løsningen. Blandt de virksomheder, som har egen IT-afdeling (hvilket er 36%), er det kun 37%, der alene gør brug af deres egen IT-afdeling i forbindelse med IT-implementeringen. 4 af 8
Motivationen bag virksomhedernes IT-brug og ulemper herved Det som mange virksomheder har sat som en vigtig faktor bag udløsningen af IT-brugen, er en simplificering af arbejdsopgaverne. I figur 5 ses desuden, at ressourcebesparelser og økonomiske fordele har vægtet højt hos hhv. 6 og 56% af virksomhederne som årsagerne til investeringerne i IT-løsninger. Krav fra kunderne og følelsen af, at det er en direkte nødvendighed, har motiveret 42% af virksomhederne. Krav og anbefalinger fra de ansatte, staten og øvrige kolleger i branchen har også været en betydende faktor for omkring 25% af virksomhederne. Figur 5: Motivationen bag virksomhedens implementering af IT 8 8 6 6 4 4 2 2 Simplificering Ressourcebesparelser Økonomiske fordele Nødvendighed KravKunder AnbefBrancheforeningen Styring af info AnbefAnsatte AnbefKolleger KravAnsatte KravStaten AnbefKunder VindeSager AnbefStaten Off.Tilskud Det, der forhindrer virksomhederne i en yderligere anvendelse af IT, er især manglende kompetencer hos de ansatte. Således angiver 4 af virksomhederne, at dette er hovedårsagen til, at der ikke anvendes mere IT. 25% mener, at omkostningerne herved er for høje, mens 12% mener, at der ikke findes egnede IT-løsninger til deres behov. Kun 8% møder intern modstand blandt de ansatte mod yderligere IT-anvendelse. 5 af 8
Figur 6: Ulemper ved IT-anvendelse 3 2 1 3 2 1 Det er kun 4% af virksomhederne, som blankt afviser, at indførelsen af IT har medført ulemper. Men yderligere små 3 ved ikke, om der er ulemper - og i så fald hvad ulemperne er. IT-udgifter Informationsstrømmen Implementeringen Manglendesupport problemer med softwarefejl. Softwarefejl Det, som flest virksomheder ser som en ulempe, er, at udgifterne blev højere end forventet. Dernæst synes 25%, at den øgede informationsstrøm er en ulempe, mens 19% hhv. 17% har oplevet vanskeligheder med implementeringen eller har haft Virksomhedernes fremtidige IT-planer og -investeringer 35% af de deltagende virksomheder har ingen planer om at investere i nye IT-løsninger. Blandt de virksomheder, som planlægger IT-investeringer, vil investeringerne især vedrøre sags-, økonomi- og mandskabsstyring. Således vil 35% af de virksomheder, der planlægger at investere i yderligere IT, investere i sagsstyringsprogrammer, mens 24% vil investere i økonomisåvel som mandskabsstyringsprogrammer. Det er også netop områderne økonomi- og sagsstyring, som de fleste mener, det er vigtigt at investere i for at være rustet til fremtiden, idet hhv. 69% og 6 angiver dette som de vigtigste IT-prioriteringer for fremtiden. Den tredjevigtigste IT-prioritering er tilsyneladende kalkulationsprogrammer, idet 35% angiver dette som vigtigt for fremtiden. Det er igen de samme områder, som flest gerne vil opgradere deres eksisterende IT yderligere med, idet 3 vil opgradere deres økonomistyringsværktøjer, mens 23% vil opgradere deres sagsstyringsværktøjer. 19% har dog ingen planer om at opgradere deres nuværende IT. De områder, hvor flest planlægger at investere i nye programmer, er inden for sagsstyring, tidsplanlægning, mandskabsstyring og tilbudskalkulation. Meget få har planer om at opgradere eller investere i PDA ere (Palm Pilots), Intranet eller CAD-programmer (tegneprogrammer). Og kun enkelte vurderer, at disse redskaber er vigtige for fremtiden. Virksomhedernes kendskab til Det Digitale Byggeri Der er ingen af de deltagende virksomheder, som har hørt meget om Det Digitale Byggeri. 54% har intet hørt herom, mens 27% har et lille kendskab til Det Digitale Byggeri. De virksomheder, som har hørt lidt om Det Digitale Byggeri, har for 9 s vedkommende fået deres information gennem fagblade, mens nogle få har besøgt Internettet generelt og en enkelt har besøgt Det Digitale Byggeris hjemmeside: http://www.detdigitalebyggeri.dk De generelle nyheder inden for bygge- og anlægsbranchen nås tilsyneladende via BYG-ERFAblade og andre fagblade generelt. Det er disse to kilder, som de fleste virksomheder får deres branchenyheder fra. 52% af virksomhederne ser BYG-ERFA-bladene som deres primære kilde til 6 af 8
disse nyheder, mens 35% også indhenter dem via fagblade generelt. Endelig er deres kolleger og sælgere eller leverandører også en af de primære kilder til byggeteknisk viden. Afsluttende Virksomhedernes parathed til Det Digitale Byggeri Generelt peger spørgeskemaundersøgelsen på, at de fleste af virksomhederne på nuværende tidspunkt har en meget lav anvendelse af IT. På trods af at alle virksomhederne anvender en form for IT, udover mobiltelefon, er det i meget få virksomheder, IT-brugen strækker sig ud over ledelsesniveauet, og i under 1 af virksomhederne er computeren med ude i håndværkersjakket. Softwaren der anvendes i virksomhederne, giver en indikation af, at IT er en lille del af virksomhedernes hverdag. Programmer til tidsplanlægning og mandskabsstyring anvendes af under 33% af virksomhederne på trods af, at disse programmer er meget egnede som redskaber i byggeprocessen. Den software, der udover tekstprogrammer og regneark anvendes i flest virksomheder, er til lønberegning og tilbudskalkulation. Under 25% af virksomhederne er i stand til at modtage og læse en tegning i CAD-format, da de hverken har CAD-programmet eller en viewer til CAD-filer. Alle virksomheder på nær én har adgang til Internettet, og størstedelen af disse har også en bredbåndsforbindelse. Internettet åbner mange nye veje til udveksling og genbrug af information, og 77% af virksomhederne anvender da også Internettet til indhentning af produktinformationer, og 62% indhenter priser. De fleste virksomheder anvender også Internettet til ToldSkat TastSelv. E-handel anvendes stort set ikke af de i undersøgelsen deltagende virksomheder. Virksomhedernes erfaringer med projektweb er også begrænsede. Kun 15% har erfaringer med dette, på trods af at de bliver mere og mere udbredt. Da projektweb bliver en stor del af den digitale byggeproces, kunne det tyde på, at det for mange vil være helt nyt at skulle anvende dette. Det er kun omkring 33% af virksomhederne, der har en IT-strategi eller -ansvarlig, hvilket igen indikerer, at det at være på forkant med IT ikke prioriteres højt i virksomhederne. Ressourcemæssige besparelser og økonomiske fordele er blandt de årsager, som mere end halvdelen ser som vigtige for indførelsen af IT. Men det er også interessant at se, at anbefalinger og krav fra hhv. kolleger, brancheforeninger og kunder kan være med til at udløse brugen af IT. Området der ses som vigtigt af flest virksomheder, er en simplificering af arbejdsopgaver. Det som af flest virksomheder bliver beskrevet som årsagen til, at der ikke anvendes mere IT, er manglende kompetencer hos de ansatte. Tæt på halvdelen er af denne opfattelse. Dog har kun 8% oplevet direkte modstand fra de ansatte ved indførelsen af IT-løsninger. Ulemperne ved indføring af IT menes dog af de fleste virksomheder at være højere IT-udgifter end forventet. Når man ser på virksomhedernes fremtidsplaner mht. IT-investeringer, er der knap 4, der ikke har nogen planer for hverken at opdatere deres eksisterende IT eller indføre nyt. Dette er et meget højt tal. Området hvor flest ønsker både at opdatere og købe nye IT-løsninger, er inden for økonomi- og sagsstyring. Disse to områder ses også som de vigtigste områder at investere i i fremtiden af tæt på 7 af virksomhederne. IT-løsninger til tilbudskalkulation ses af 35% af 7 af 8
virksomhederne som det vigtigste at investere i. Sammenlignes med hvad Det Digitale Byggeri lægger op til af krav i 2007, ser dette ikke lovende ud. Det er også værd at lægge mærke til, at Internettet ikke anses som en primær kilde til ny viden af særligt mange, mens leverandører og kolleger spiller en større rolle, når der skal hentes ny viden. Dette på trods af, at Internettet er verdens største vidensdatabase. Undersøgelsen viser, at godt 8 af de udførende virksomheder i den danske byggebranche ikke er klar til Det Digitale Byggeri på nuværende tidspunkt. Halvdelen er så langt fra at være klar, at det kræver en stor indsats at løfte disse virksomheder op på et tilstrækkeligt IT-niveau. Der er opstillet en række minimumskrav, som en virksomhed skal opfylde for at være forberedt på Det Digitale Byggeri. Punkterne er gengivet her: Minimum 2 organisationsfunktioner i virksomheden anvender PC Virksomheden anvender minimum 3 forskellige slags software udover regneark og tekstprogrammer Virksomheden har viewer til CAD-tegninger eller CAD-programmer til rådighed Virksomheden har en ADSL-forbindelse eller højere Virksomheden anvender Internettet til tilbudsgivning eller minimum 4 øvrige funktioner Virksomheden har erfaringer med projektweb Virksomheden modtager enten tilbud eller 3-D modeller på digital form Virksomheden afleverer minimum 2 forskellige typer dokumenter digitalt Der, hvor virksomhederne særligt halter bagefter i forhold til at være parate til Det Digitale Byggeri, er: For få virksomheder opfylder kravet om at anvende omkring 3 forskellige slags software programmer. De anvender hovedsageligt deres computer til regneark og tekstprogrammer og kun i mindre omfang til andre funktioner. For få virksomheder har mulighed for at åbne og læse digitale tegninger (CAD-tegninger). Virksomhederne mangler erfaringer med at anvende projektweb. For få virksomheder udnytter mulighederne for at modtage digitale dokumenter eller 3Dmodeller, hvilket er nødvendigt i forbindelse med en digitaliseret byggeproces. For få virksomheder har mulighed for at modtage 2 slags dokumenter digitalt I disse tilfælde er det ikke omkostningstunge investeringer, der er problemet, idet de nødvendige værktøjer, her projektweb og viewere, vil være inkluderede de steder, hvor kravene fra Det Digitale Byggeri bliver stillet. Problemet er, at virksomhederne ikke er vant til at anvende de grundlæggende dele af Det Digitale Byggeri. En mere generel IT-vurdering viser, at det er den målrettede IT-anvendelse, der er problemet. Kun få virksomheder har en IT-strategi, standarder for arkivering og en IT-ansvarlig. Det mere basale som at have hjemmeside eller en ADSL-forbindelse opfylder langt de fleste, og mange vil også gerne investere i flere forskellige slags IT. 8 af 8