Fremtidens Universitet fase 1

Fremtidens Universitet Universitetet i samfundet Universitetets organisering Model 1 - Atrium - det indre gårdrum Model 2 - Strata - den lagdelte struktur Model 3 - Amphi - rundt om Et videns - og læringsområde Kobling af enheder

Universitetet i samfundet - hvordan spiller universitetet sammen med omgivelserne - indgår universitetet i en bymæssig sammenhæng Central struktur Lineær struktur Distribueret struktur Klassisk En hovedindgang Fællesfunktion samlet Udvidelse cirkulær (Københavns gamle universitet) Strukturalistisk To hovedindgange Forlænget udvidelse (KUA, Odense, Århus) Tilfældig Ingen hovedindgang Fællesfunktion fordelt Udvidelse alle retninger (Nuværende Kbh., RUC)

Viden opstår i en dynamisk vekselvirkning mellem: Teori - praksis universitet - erhverv mellem personer der arbejder sammen mellem forskellige faggrupper forsker - forsker forsker - studerende studerende -studerende

Hovedtemaer Kommunikationslinier og centrale videncentre: hovedindgang kantine socialt samvær bibliotek uformel videndeling Rum til undervisning og studier: auditorier humanistiske laboratorier undervisningsrum forskerkontorer individuel arbejdsplads gruppearbejdspladser

Undertema Overgange og overgangsområder: privat versus fællesskab formel videndeling versus uformel videndeling fra et aktivitetsområde til et andet forskellige rumtyper indbyrdes

Program

Universitetets organisering Model 1 Atrium - det indre gårdrum Model 2 Strata - den lagdelte struktur Model 3 Amphi -rundt om

Model 1 Atrium - det indre gårdrum

Model 2 Strata - den lagdelte struktur

Model 3 Amphi - rundt om

Vurdering hvad lægger bygningsstrukturen op til Atrium - det indre gårdrum Strata - den lagdelte struktur Amphi -rundt om Horisontal kommunikationslinje i atrium Vertikal kommunikationslinje i overgangszonen Godt overblik Klar adskillelse mellem privat og fællesskab Atrium ikke befordrende for intimitet? Horisontal kommunikationslinje fra basis til de øvre etager Vertikal kommunikationslinje i kontorgange Markant adskillelse mellem privat og fællesskab Ikke god kontakt mellem forsker/underviser og studerende Diagonale kommunikationslinjer God mulighed for uformelle/tilfældige møder Kod kontakt mellem studerende og forskere/undervisere

Et viden - og læringsområde

Kobling af enheder Koblingen sker via de uformelle videndelingsrum

Tilkobling af boliger

Tilkobling af sport

Den arkitektoniske dagsorden Overordnet strategi for proportionering af rum Programmerede / uprogrammerede rum Rumlige sammenhænge Grad af fleksibilitet Overgange mellem rum/områder forskellig i funktion og aktivitetsgrad

Citater fra fase 1 Det sammenhængsskabende rum Rum der kan underbygge at en gruppe kan etablere sig Det åndelige rum Auditorier der kan udvikle sig til at være performance rum Steder at mødes Intime uformelle møder Hvordan rum kan variere Rum skal egne sig til læring Rum der er gode over længere tid Kvaliteter der tilføjes og kan genbruges i forskellige tider

Amphi Karakteristika: - kommunikationslinjer som bevægelse i fladen i stedet for trapper og gange - centrale videncentre og rum til undervisning er placeret frit i landskabet - hvor rumligheder opstår som en bearbejdning af fladen

Amphi Karakteristika fortsat: - en central hovedindgang - stor grad af overskuelighed

Landskabet >>det sammenhængs skabende rum << Et 3-dimensionelt grid indenfor hvilket utallige bevægelser og rumligheder kan tegnes med samme snit og hovedindgang Landskabet kan folde sig som kronbladene i en blomst

Hovedtemaer Kommunikationslinier og centrale videncentre: hovedindgang kantine socialt samvær bibliotek uformel videndeling Rum til undervisning og studier: auditorier humanistiske laboratorier undervisningsrum forskerkontorer individuel arbejdsplads gruppearbejdspladser

Program - hvordan formelle og uformelle rum kan placeres i det sammenhængsskabende rum Bibliotek Studenterarbejdssted Gruppearbejdsplads Individuel arbejdsplads Hjemmeområde Forskerarbejdsplads Forskerkontor Individuelle arbejdsplads Lærerværelse Rum til undervisning Auditorium Undervisningsrum

Bibliotek Bibliotek placeret i det sammenhængsskabende rum - Åben - Programmeret - Fælles Bibliotek placeret på trin og rampe Bibliotek placeret på plateau vippet ud af fladen Bibliotek placeret på plateau forsænket i fladen

Studenterarbejdssted Individuelle arbejdssteder og gruppearbejdssteder: - afskærmet uden vægge i landskabet - med god akustisk regulering Individuelle arbejdspladser og gruppearbejdspladser som plateau hævet over fladen med køkken Individuelle arbejdspladser og gruppearbejdspladser som plateau vippet ud af fladen med køkken i indgangspartiet Gruppearbejdsplads/hjemområde som sænket niveau med køkken og direkte adgang til grønt område

Studenterarbejdssted Individuel arbejdssted: - Ro - Udsigt til natur - Frisk luft Privat Lukket U-fleksibel Programeret

Studenterarbejdssted Gruppearbejdspladser og overgangsområder: - Fleksibilitet opnås med flytbare vægpartier - God akustisk regulering Privat Lukket Programmeret Åben Uprogrammeret Åben Uprogrammeret

Forsker- og underviserarbejdsplads Celle: - Ro - Adgang til natur - Frisk luft - Mange reoler Celle med visuel kontakt til dør og karnap Celle med hvileplads og balkon

Rum til undervisning Auditorier Lukket auditorium til formel undervisning Åben uformel auditorium med fleksibel afskærmning

Rum til undervisning Undervisningsrum Spontan Uprogrammeret Åben Programmeret Lukket Privat

Informationsrum Virtuelt projektforum

Læringsrum Fysisk projektforum

Vidensforum Blandet projektforum

Relationer Spørgsmål: Skal studerende have et hjemområde? Spørgsmål: Kan et lokalt bibliotek fungere som bufferzone mellem studerende og forskere/undervisere? Individuel arbejdsplads Forskercelle Hjemområde Bibliotek Studenterarbejdspladser Uformel mødested Auditorium

Et viden - og læringsområde model amphi

Model amphi - Snit

Den menneskelige dagsorden Arbejdsro Stressfaktor Privathed versus fællesskab, socialt, formel og uformel videndeling Stedtilknytning, frafaldsproblematik Det sociale samvær i intervallet mellem den store forsamling, over en mindre gruppe og til den enkelte person

Et viden - og læringsområde Karakteristika: Model amphi giver god rumlighed i overgange og overgangsområderne

Overgange og overgangsområder Privat versus fællesskab Formel videndeling versus uformel Fra et aktivitetsområde til et andet Forskellige rumtyper indbyrdes

Fokus >>hvordan lys og lyd påvirker det mentale miljø i overgangsområderne<<

Lys - lysets kvalitet har betydning for vores trivsel, velbefindende og arbejdsindsats - glæde - deprimerende - stimulerende - trættende Forskellig former for lys: - direkte sollys, morgen, middag, aften - nordlys - diffus lys - indirekte lys - genskin - sparsom lys

Lyd - støj påvirker vores tankevirksomhed og koncentration og kan give træthed og stress Forskellige former for støj: - ventilationsstøj - computerstøj - tale - trinlyd - skraben med stoleben - lyd fra nabolokaler/aktiviteter - lyd fra gange/zoner Forskellig former for akustisk regulering:

Et institut på 3000 m2 Bibliotek Forskerceller dervisningsrum Studenter arbejdssted Studenter arbejdssted Individuel arbejdsplads Multirum Auditorium Hovedindgang

Studenterarbejdssted

Biblioteksområde

Forskerarbejdsplads

Undervisningsrum

Den individuelle arbejdsplads

Hovedindgang

Forskningsmiljøet De mangfoldige forskningsmiljøer Rumlig organisering af forskerarbejdspladser Forskningsmiljøet i sammenhæng med formelle og uformelle rum

De mangfoldige forskningsmiljøer - overlappende strukturer og aktiviteter forskningsprogram institut dialogfelt projektgruppe undervisning fleksibilitet og dynamik

Forskellighed - forskningsmiljøerne er synligt forskellige afhængig af balancen mellem forskernes individuelle og kollektive arbejde Mange cellekontorer Individuelt arbejde Få cellekontorer Kollektivt arbejde

Nærhed - nærhed betinges af forskningsmiljøernes forskellige vægtning af undervisningsaktiviteter og eksterne forskningsopgaver Forskningsmiljø nærhed Dialogfelt Fælles undervisnings- og studieområder

Dialog - bevægelse mellem fællesskab og privathed Privat Forskningsmiljø Dialogfelt Fælles undervisnings- og studieområder Fællesskab

Graduering - fra lukket struktur med individuelt arbejde til åben struktur med kollektivt arbejde Model A Model B Model C Forskningsmiljø Mange cellekontorer individuelt arbejde Få cellekontorer kollektivt arbejde Dialogfelt Fælles undervisnings- og studieområder

Bevægelse

De mangfoldige forskningsmiljøer Forskning forskningsceller Model A Model B Model C forskningskuber forskningskuber/ projektrum bibliotek Dialog studenterarbejdspladser projektrum centralt møderum fleksibelt auditorium multirum Undervisning undervisningsrum projektrum kantine centrum

Model A fællesareal forskerceller - forskningsmiljø markant adskilt forskerceller fra undervisnings- og studenterområde bibliotek uformel videndeling gangbro have lounge undervisning studenterlejligheder rygeområde studenterlounge auditorie have

Model B forskningsceller temporære arbejdspladser - forberedelse etc. åbne forskningskuber - blandet forskningsmiljø med flydende overgang til special bibliotek konferencerum individuelle have undervisnings- og studenterområde vejlednings nicher individuelle studenterarbejdspladser bibliotek studenterlejligheder projektrum studenter lounge have fleksibelt auditorium have undervisningsrum

Model C forskningskuber - åbent forskningsmiljø med høj grad af kollektivt arbejde bibliotek uformel videndeling forskningskuber stående møder med skærmfaciliteter projektrum have centralt møderum multirum arbejdsnicher evt. i flere etager undervisningsrum projektrum

Fokusområder cellen i gruppen cellen gruppen i cellen åben struktur

Cellen

Cellen i gruppen

Gruppen i cellen

Åben struktur

Fremtidens Universitet Juni 2003

Fremtidens Universitet Universitetet i samfundet - hvordan spiller universitetet sammen med omgivelserne og indgår det i en bymæssig sammenhæng Universitetets organisering - analyse af 3 modeller Den arkitektoniske dagsorden - hvordan formelle og uformelle rum kan placeres i det sammenhængsskabende rum Den menneskelige dagsorden - hvordan lys og lyd påvirker det mentale miljø i overgangsområderne Forskningsmiljøet - analyse af 3 forskningsmiljøer Rummene imellem - hvordan restrummene og de uprogrammerede rum kan anvendes

Universitetet i samfundet - hvordan spiller universitetet sammen med omgivelserne - indgår universitetet i en bymæssig sammenhæng Central struktur Lineær struktur Distribueret struktur Klassisk En hovedindgang Fællesfunktion samlet Udvidelse cirkulær (Københavns gamle universitet) Strukturalistisk To hovedindgange Forlænget udvidelse (KUA, Odense, Århus) Tilfældig Ingen hovedindgang Fællesfunktion fordelt Udvidelse alle retninger (Nuværende Kbh., RUC)

Universitets organisering Analyse af 3 modeller: Model 1 Atrium det indre gårdrum Model 2 Strata den lagdelte struktur Model 3 Amphi rundt om

Viden opstår i en dynamisk vekselvirkning mellem: Teori - praksis universitet - erhverv mellem personer der arbejder sammen mellem forskellige faggrupper forsker - forsker forsker - studerende studerende -studerende

Virtuelt rum

Fysisk rum

Hovedtemaer program Kommunikationslinier og centrale videncentre: hovedindgang kantine socialt samvær bibliotek uformel videndeling Rum til undervisning og studier: auditorier humanistiske laboratorier undervisningsrum forskerkontorer individuel arbejdsplads gruppearbejdspladser

Universitetets organisering Model 1 Atrium - det indre gårdrum Model 2 Strata - den lagdelte struktur Model 3 Amphi -rundt om

Model 1 Atrium - det indre gårdrum

Model 2 Strata - den lagdelte struktur

Model 3 Amphi - rundt om

Amphi Karakteristika: - kommunikationslinjer som bevægelse i fladen i stedet for trapper og gange - centrale videncentre og rum til undervisning er placeret frit i landskabet - hvor rumligheder opstår som en bearbejdning af fladen - en central hovedindgang - stor grad af overskuelighed

Tilkobling af boliger og sport Boliger Sport

Vurdering hvad lægger bygningsstrukturen op til Atrium - det indre gårdrum Strata - den lagdelte struktur Amphi -rundt om Horisontal kommunikationslinje i atrium Vertikal kommunikationslinje i overgangszonen Godt overblik Klar adskillelse mellem privat og fællesskab Atrium ikke befordrende for intimitet? Horisontal kommunikationslinje fra basis til de øvre etager Vertikal kommunikationslinje i kontorgange Markant adskillelse mellem privat og fællesskab Ikke god kontakt mellem forsker/underviser og studerende Diagonale kommunikationslinjer God mulighed for uformelle/tilfældige møder Kod kontakt mellem studerende og forskere/undervisere

Den arkitektoniske dagsorden Overordnet strategi for proportionering af rum Programmerede / uprogrammerede rum Rumlige sammenhænge Grad af fleksibilitet Overgange mellem rum/områder forskellig i funktion og aktivitetsgrad >>Hvordan formelle og uformelle rum kan placeres i det sammenhængsskabende rum<<

Landskabet >>det sammenhængs skabende rum << >>kommunikationslinjer efter det ikke lineære princip << Et 3-dimensionelt grid indenfor hvilket utallige bevægelser og rumligheder kan tegnes med samme snit og hovedindgang Landskabet kan folde sig som kronbladene i en blomst