Rum til læring og forskning

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Rum til læring og forskning"

Dorte Andersen
5 år siden
Visninger:

1 Rum til læring og forskning Kunderådgivning August

2 Fra modtager af envejskommunikation - til den studerende som medproducent af viden Læringsrummet er i udvikling i disse år. Den klassiske vidensformidling som envejskommunikation udfordres af forskningsresultater, som påviser, at læring sker langt mere effektivt og med højere kvalitet, hvis de studerende inddrages aktivt som medproducenter af viden. Forståelsen af, at læring ikke blot sker i formidling af viden, men i et aktivt samarbejde mellem studerende og undervisere, aktualiserer nye former for undervisnings- og samarbejdsformer. Det stiller krav til rum. Læringsrum skal understøtte forskellige læringsforløb og imødekomme forskelligartede studerende fra universitets førsteårsstuderende til master classes. Universiteternes stigende fokus på at skabe nye læringsrum skal ligeledes ses som udtryk for, at universiteterne ønsker at tiltrække flere studerende, reducere frafald og sikre de studerendes mulighed for aktivt og engageret at indgå i undervisningen. 2

Fysiske og virtuelle læringsrum Virtuel forskning og læring, undervisning via pod cast og video, dialog med forskningskolleger og medstuderende i hele verden via skype og andre medier rummer

3 Fysiske og virtuelle læringsrum Virtuel forskning og læring, undervisning via pod cast og video, dialog med forskningskolleger og medstuderende i hele verden via skype og andre medier rummer fantastiske muligheder, men kan ikke stå alene. Mulighederne for at tilegne sig viden og forske virtuelt understreger kun, at behovet for også at være fysisk sammen er lige så stort, som det altid har været. Gode fysiske faciliteter til forskning og læring er altså vigtigere end nogensinde. De fysiske faciliteter skal kunne understøtte de grundlæggende behov, som forskning og læring består af, nemlig behovet for ro til individuel eftertanke og behovet for at være en del af et fagligt og socialt fællesskab, hvor meninger kan brydes og viden kan skabes i fællesskab

4 Differentierede studenterfaciliteter Det væsentligste nøgleord for studenterfaciliteterne er, at de skal være differentierede, så det kan understøtte de forskellige behov, som de studerende oplever for fx fordybelse, samarbejde og social interaktion. 4

Den ensomme fordybelse Statement: Man sidder en masse mennesker principielt i gang med det samme, at tilegne sig viden, på lange rækker, men man gør det ved sit eget bord, ligesom ens eget projekt

5 Den ensomme fordybelse Statement: Man sidder en masse mennesker principielt i gang med det samme, at tilegne sig viden, på lange rækker, men man gør det ved sit eget bord, ligesom ens eget projekt stadig er ens helt eget, som regel væsensforskelligt fra sidemandens. Den dobbelthed af fællesskab og individualisme styrkes via de fysiske rammer. Det styrker fornemmelsen af fællesskab, og i sidste ende identiteten som studerende, at kunne se andre i gang med samme aktivitet som en selv. Citater: Lise Nielsen, tidl. stud. KU Fra bogen: Campus og Studiemiljø

Det kreative arbejdsmøde og den rekreative oase Vision: I dag skal jeg mødes med min gruppe for at udarbejde en analysestrategi til vores projektarbejde.

Det er et interaktivt grupperum, der både giver os mulighed for uforstyrret at udveksle idéer og samtidig ved sin indretning stimulerer vores kreativitet.

6 Det kreative arbejdsmøde og den rekreative oase Vision: I dag skal jeg mødes med min gruppe for at udarbejde en analysestrategi til vores projektarbejde. Vi har booket os ind i et af universitetets vidensværksteder. Det er et interaktivt grupperum, der både giver os mulighed for uforstyrret at udveksle idéer og samtidig ved sin indretning stimulerer vores kreativitet. Rummet har online adgang til opslagsværker og litteratursøgningsmuligheder. Når vi får en idé, kan vi derfor følge op på den med det samme. Vision: Dagens forelæsning har været svær, og jeg er frustreret. Jeg går ( ) ned i loungen med to medstuderende. Her er rart, lyst, hyggeligt og hjemligt. Jeg slapper af i en af sofaerne og nyder en kop kaffe. Rummet er indrettet med små flyder-øer, hvor man kan sidde sammen i små grupper og tale forholdsvist uforstyrret. Jeg har fulgt de to medstuderende i de sidste tre år på studiet. Vi har samarbejdet om flere opgaver og trækker på hinanden, når studielivet bliver hårdt. At kunne diskutere problemstillingerne fra dagens forelæsning med dem, giver mig mod til igen at kaste mig ud i nye faglige udfordringer. Citater: Mette Bergenser & Linda Lützau Nielsen, tidl. stud. KU. Fra bogen: Campus og Studiemiljø 6

Forskningskontoret Statement: En forskerkarriere er potentielt et meget ensomt og individuelt liv. Selv når man samarbejder, gør man det ofte sekventielt, fordi man ikke kan skrive firhændigt.

7 Forskningskontoret Statement: En forskerkarriere er potentielt et meget ensomt og individuelt liv. Selv når man samarbejder, gør man det ofte sekventielt, fordi man ikke kan skrive firhændigt. Der er ikke meget, den fysiske indretning kan gøre for at ændre disse vilkår. Men den kan hjælpe til at bryde den sociale isolation, i stedet for at fremme den ved at bygge lukkede kontorer. Hvad er det lige, der skulle gøre et forskningsmiljø tillokkende for nye kandidater, hvis det syn, der møder dem, er lange korridorer med lukkede døre? Hvad er det, der skulle få nogen til at kaste sig ud i morgentrafikken, hvis der er lige så ensomt på arbejde, som der er hjemme? Det kunne være arkitekturens vigtigste opgave i fremtiden at skabe de forstyrrelser, som den sociale isolation brydes ved. Langt de fleste ønsker sig et stort lydisoleret enkeltmandskontor, hvor de kan lukke døren og koncentrere sig om deres studier og skriverier. Praksis er ( ), at døren er lukket udefra det meste af tiden, og det kan umiddelbart virke paradoksalt, at vi kæmper så indædt om noget, som vi bruger så lidt! Kristian Kreiner, professor CBS

8 Traditionelle forskningsceller Skitse: Indigo Arkitekter

9 Forskning i åbne kontorfællesskaber? Skitse: Indigo Arkitekter

10 3 scenarier for faciliteter til forskning og administration Scenarie 1: (høj fleksibilitet) Åbne, lommeopdelte områder af forskellig størrelse og med forskellig grundstemninger suppleret af en vifte af delte ekstrafaciliteter (lukkede flexbokse, åbne mødeområder mv.) Scenarie 2: (mellem fleksibilitet) Et antal små forskningsceller med glas, omgivet af åbne områder med faciliteter til interaktion og samarbejde Åbne lommeopdelte områder af forskellig størrelse til administrationen suppleret af ekstrafaciliteter (lukkede flexbokse, åbne mødeområder mv.) Scenarie 3: (lav fleksibilitet) Enkeltmandskontorer og 2-4 mandskontorer suppleret af åbne mødefaciliteter

Inspiration fra lærende organisationer I virksomheder, som er afhængige af forskning og udvikling, såsom danske Oticon og NNE,

Her kan man arbejde sammen på støtte projektet eller hver for sig med individuelle opgaver uden at forstyrre hinanden.

De åbne kontorer giver plads til alternative zoner, der er anbragt i bygningens midte.

11 Inspiration fra lærende organisationer I virksomheder, som er afhængige af forskning og udvikling, såsom danske Oticon og NNE, sidder medarbejderne sammen i åbne, lyse kontorer med en rolig arbejdsstemning langs facaderne. Her kan man arbejde sammen på støtte projektet eller hver for sig med individuelle opgaver uden at forstyrre hinanden. Arbejdsrummene er indrettet akustisk, så der ikke opstår støjgener med tæpper, lydlofter og lydabsorberende vægpaneler. De åbne kontorer giver plads til alternative zoner, der er anbragt i bygningens midte. Her kan man mødes og videndele på tværs af fagligheder. Zonerne er møbleret forskelligt, så de kan understøtte forskellige behov: Den tætte samtale, det kreative udviklingsmøde eller en tiltrængt time out

12 Arealoptimering og øget fleksibilitet En pilotanalyse, som er gennemført af Bygningsstyrelsen i samarbejde med to universiteter, viser forskelle i og potentiale for optimering af universiteternes arealforbrug pr. medarbejder Universitet A Universitet B En større analyse med inddragelse af internationale benchmarks kan med fordel foretages dette kræver dog sammenlignelige kvadratmeterdefinitioner på tværs af landegrænser

13 Kontaktinformation Pernille Bastrup Henriksen T Peh@bygst.dk Fotos: Torben Eskerod Tao Lytzen Nerd Productions SDU Universitet McGill University Illustrationer: Indigo Arkitekter Bygningsstyrelsen Carl Jacobsens vej Valby T Bygst@bygst.dk

Relaterede dokumenter

Standard arbejdspladskoncept

Standard arbejdspladskoncept 23-08-2017 1 BYGST arbejdspladskoncept BYGSTs Arbejdspladspladskoncept er blevet til på baggrund af vores erfaringer med at indrette åbne arbejdsmiljøer siden 2000. Konceptet