Det er kort fortalt baggrunden som kommunen har formuleret til en opgave.

Relaterede dokumenter
Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato:

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

Stort kryds med høj fart, Kildevej / Hornumvej / Boringvej / Hovedgaden. Ændre skiltning så kun busser må køre ind i buslommen på Honumvej.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Vejenes betydning for bilisternes valg af hastighed. Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet

FAKTA TRAFIKSIKKERHED VESTER AABY >>> SVENDBORGVEJ JULI 2011

Svendborg trafiksikkerhedsby

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn).

NOTAT. Gl. Rye Skole forslag til forbedret skolevej

Ang: Tilbagemelding om hastighedszone i Vængekvarteret

NOTAT: Vurdering af Svogerslev Sikker Trafiks oplæg. I notatet gennemgås forslaget fra gruppen Sikker trafik i Svogerslev.

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Indholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By.

Trafiksikkerhedsudvalget

UDKAST. Dragør Kommune. Hastighedszoner Analyse. NOTAT 10. september 2009 mkk/sb

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Dronninggårdskolens trafikpolitik Juni 2008

Østervangs trafikpolitik

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

Ved parkeringspladsen på Lunavej er der for få pladser og derudover er der manglende respekt for skiltning.

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Test af pudebump i by-rundkørsel

Status vedr. implementering af ny skolestruktur marts/april

Svendborg trafiksikkerhedsby

Trafiksikkerhedsplan

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY

Trafiksikkerhedsplan

ESTER. Skitseforslag

Trafiksikkerhedsprojekter 2015

Furesø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR

Børnehaven Svalehusets trafikpolitik

Trafiksikkerhedsudvalget

Notat om lokalisering af Jerne station

Principskitse. 1 Storegade

Projektet Svendborg trafiksikkerhedsby

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011.

Trafikpolitik for. Rådet for Sikker Trafik har erfaring med, at trafikpolitik på skolerne er et godt værktøj til at skabe mere sikker trafik.

Jellebakkeskolen, revision 2013:

Skolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone

Dette er principgodkendt af Rudersdal Kommune. (mail af 10. april 2008).

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til :

Tvis Skoles trafikpolitik

NOTAT. Herskindskolen forslag til forbedret skolevej

Udvalget for Sundhed og Kultur udpegede en stor følgegruppe, der er været en aktiv part i arbejdet med idrætsstrategien.

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafikpolitik for Voldumegnens Friskole

Fodgængerfeltet ved Majsevej anvendes som skolevej for et større boligområde mm. Vigtigt at kunne anbefale skoleruter som er sikret bedst muligt.

Trafikplan - Bredebro

Vejrup skoles trafikpolitik

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)

Vores vej til en sikker skoletrafik Dyssegårdsskolen Trafikpolitik

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Bylderup-Bov Kristne Friskoles trafikpolitik

Trafiksikring og opdatering af området ved Camma Larsen-Ledets Vej og Nyløkke

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Lavet registreringer 6 steder i forbindelse med gennemførte skolebesigtigelse. Se mere på Trafiksikkerhedsplan

Velkommen til Borgermødet 26. april 2011

Bilag 1: Uddybning af trafiksikkerhedsprojekterne 2017

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Smørhullets trafikpolitik

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN

Trafiksikkerhedsplan 2010

Shared space erfaringer og anbefalinger

TRAFIKPLAN BRINKEN - KYSTVEJEN

Trafikpolitik på Torslev Skole

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Vurdering af cyklisters forhold på Gl. Hareskovvej og trafik på Rolighedsvej ifm ny dagligvarebutik i Hareskovby

FREDENSBORG SKOLES TRAFIKPOLITIK

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Figur 1: Oversigtskort over området ved Slotshaven.

Opstillede bomme ved stiudmunding fra skolestien virker ikke efter hensigten ved Kirstinelundsvej.

Trafikpolitik Frejlev Skole

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.

SKOLEBESTYRELSEN - UGLEGÅRDSSKOLEN

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune side 1

De ualmindelige IAA 2012

På vej Retningslinjer til børn, forældre, lærere om, hvordan vi færdes i trafikken rundt om skolen.

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Tavle E53, vejledende hastighed 40 km/t (blå) og tavle E68, hastighedszone (rød)

Mål for trafikpolitikken

Farligt krydsningspunkt på Skolevej imellem Tryllefløjten og skolen. Det er placeret uhensigtsmæssigt og fremgår ikke særlig tydelig.

Tjørring skoles trafikpolitik

Nordstjerneskolens trafikpolitik

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

Byområde. Vejarbejde i byområde. I byområde er udfordringerne ofte anderledes end i åbent land:

Ny Parkeringsafmærkning

UDKAST. Glostrup Kommune. Østervej Parkering. NOTAT 25. september 2017 adp/tvo

Referat af møde i Opgaveudvalg for Trafik - sikker i byen

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole

Notat. Modtager: Miljø- & Byudvalget. Trafiksikkerhed ved Herstedøster Skole

Udtalelse. Svar på forespørgsel om trafiksikkerhed

Christianshavns skoles trafikpolitik

Notat om forskellige løsninger for etablering af cykelstier på Bülowsvej

Trafikale forhold ved 3 skoler

TRAFIKSIKKERHEDS TILTAG

Transkript:

Titel: Udformning af veje foran skoler, idékatalog og udformning ved seks skoler Forfatter: Birger Villadsen, projektleder, trafiksikkerhedskonsulent, COWI, bivi@cowi.dk Opgaven Stadig flere forældre kører deres børn i skole. Antallet af børn, der bliver kørt i skole er inden for de sidste 10 år fordoblet og den stigning fortsætter. Børnene afleveres, og sættes af så tæt på skolen som muligt. Ud over at skabe kaos ved aflevering foran skolerne kører nogle af forældrene også for stærkt på skolevejen. Dette giver skolernes ankomst- og transitrum en udfordring både på et trafiksikkerhedsmæssigt plan men også i forbindelse med den sociale brug af rummet. Er det et byrum eller et trafikrum? Rummet skal være brugervenligt og appellere til både børn og voksne, samtidig skal trafiksikkerheden forbedres. Det er her hvor forældrene mødes og daglidagens aftaler foregår. Hvem leger med hvem osv. Det har vist sig at være vigtigt for klassens trivsel at der imellem forældrene er en god kommunikation. Derfor skal dette rum også behandles som et socialt rum. Et rum som støtter op om forældre- og børns mere tilfældige møde. Det er kort fortalt baggrunden som kommunen har formuleret til en opgave. Aabenraa Kommune har i 2010 i samarbejde med COWI gennemført et projekt, som handler om at gøre veje foran skoler mere synlige og sikre. Projektet udspringer af kommunens trafiksikkerhedsplan og hastighedsplan fra 2009. Aabenraa Kommune har i opgaveløsningen lagt stor vægt på at gennemføre en proces med stor grad af involvering af alle relevante parter. Opgaven er delt i to dele, den ene omfatter et generelt idékatalog som kommunen ønsker at anvende ved kommunikation med skoler om sikre løsninger foran skolerne. Den anden del omfatter et forløb med seks navngivne skoler frem til et konkret skitseforslag for hver enkelt skole. Processen Projektet er forløbet i en række faser: Introduktionsmøde, hvor baggrund og idé er blevet præsenteret for skolerne og andre relevante aktører Besigtigelse af skolestrækninger for de seks involverede skoler ved skolestart med deltagelse af repræsentanter for skolen, politiet, forvaltningen og COWI Møder i følgegruppen fordelt over projektperioden Møde med hver enkelt skole hvor idéskitse blev præsenteret Aflevering af idékatalog samt skitser til politisk behandling Politisk behandling Hele projektet er forløbet fra maj til oktober 2010, en ambitiøs tidsplan som viste sig at være realistisk. Alle involverede parter har udtrykt tilfredshed med den måde kommunen har valgt at løse opgaven på.

Idékataloget Idékataloget giver et bud på hvordan rummet omkring skolerne kan tænkes som et byrum. Et socialt rum. Skolen skal syne mere end et punkt på en vejstrækning. Det skal være tydeligt for alle at der her køres forbi (og igennem) et transit-rum til en skole. Her sættes farten ned. At give forældre og børn en god oplevelse giver et tilhørsforhold til skolen som vil smitte af på brugen af rummet. Idékataloget søger at give nogle forslag til hvordan trafikafviklingen kan forbedres ved skolerne. Rent visuelle virkemidler bør altid foretrækkes, hvis det kan forudses at være tilstrækkeligt til at dæmpe hastigheden som ønsket. Undertiden kan det være nødvendigt at tilføre vejstrækningen fartdæmpere. Fartdæmperne er med til at løse et helt konkret problem men giver ikke - eller kun begrænsede svar på hvordan rummet omkring skolerne får en bedre og mere synlig karakter. Oplæg til udformning af veje foran skoler er grebet an ud fra en helhedsbetragtning: Strækningen foran skolen fremhæves, og der sendes et tydeligt signal til trafikanterne om at der er tale om en skoles nærhed. De seks skoler Der var fra kommunens side et stærkt ønske om at skabe ensartethed i udformningen af veje foran skoler. På introduktionsmødet blev der introduceret et nyt begreb, en "skoleport", et element der går igen ved alle skoler og signalerer at der er en skole i området. I processen frem imod konkrete skitser for hver skole blev det klart at det kunne lade sig gøre at udforme skolestrækningerne med stor grad af ensartethed. De fire af skolerne er beliggende i mindre

bysamfund, de to i større bygader. Kun den ene af skolerne er udformet anderledes end de øvrige, på grund af beliggenhed ud til en større trafikvej i Aabenraa. Ved besigtigelsen stod det klart at der på de fem af skolerne ikke var voldsomme udfordringer med hensyn til at sikre børnene på deres vej til skolen. Samstemmende gjorde repræsentanterne for skolerne opmærksom på, at børnene havde en god adfærd og at udfordringen var at få mere styr på forældrenes trafikadfærd i forbindelse med parkering og aflevering af børn. I projektet blev der indført "kiss and ride" pladser til de forældre som kun behøver et kort stop og ikke har brug for egentlig parkeringsplads. De gennemgående elementer er derudover: Kraftig markering af skolerne via advarselsskilte i stor størrelse på begge sider af vejen Hævet flade over en kortere eller længere strækning med farvet belægning Markante gadelys i lav højde for at forbedre gadebelysningen (skolerne nævnte på introduktionsmødet problemer med synlighed i vinterperioden hvor børn ankommer inden det bliver lyst) Gadelamper er valgt med henblik på at de også i dagtimerne bidrager til et markant visuelt udtryk. Ingen af skolerne mente der var behov for lavere hastighedsgrænse end den generelle 50 km/t grænse, derfor var der ikke noget behov for særlig afmærkning, f. eks. i form af variable tavler. Der er udarbejdet skitse for hver skole på basis af ortofoto samt udarbejdet en perspektivskitse pr. skole til præsentation for skoler og politikere.

Bylderup skole Skitse på baggrund af ortofoto Perspektiv på baggrund af foto Status og fremdrift Projektet blev godkendt i Aabenraa Kommunes byråd i september. Der er i kommunens budget afsat omkring 3 mio. kr. til at realisere planen på de seks udvalgte skoler. Anlægsarbejdet gennemføres i 2011.

Perspektiver Idékataloget er udformet som et værktøj som i princippet kan anvendes i alle kommuner. En kommune kan vælge at ændre vægtningen imellem de forskellige emner alt efter hvilke behov der skal tilgodeses. COWI varetager gerne en proces med skoler og andre relevante myndigheder/forvaltninger i andre kommuner.