Lær om læringsstile - en strategisk kommunikationsplan for Mårslet skoles nye læringsstile

Lær om læringsstile - en strategisk kommunikationsplan for Mårslet skoles nye læringsstile Bachelorprojekt Institut for Sprog og Erhverskommunikation Afleveret d. 5.05.10 på Handelshøjskolen i Århus. Vejleder; Christine Dilling 54.951 anslag af; Julie Nørskov Novak

Anslag: 4.098 Summary: Learn about Learning Styles - a communication strategy for Mårslet School's new learning styles. Dr. Rita Dunn and Dr. Kenneth Dunn from the U.S. have since the 1970s researched learning styles. Based on their research, they developed a theory that focuses on the factors that impinge on different people's learning. They are based on the fact, that everyone has their own individual way of learning. According to Dunn and Dunn you, can not learn effectively or well if you either force yourself to learn in ways that are not good for you, or if you are forced to it by others. It is therefore important that you learn which strengths you have, so you can exploit them and thus learn more effectively and get the most out of education in school etcetera. These Learning Styles have Århus Municipality, by political determination, decided to use and has therefore started the project, Lyst til at lære. This project will help to ensure, that children and young people in Aarhus Municipality are offered something different, to get equal opportunities, and thus find it more motivating to learn. This project has been launched at some different pilot schools and kindergartens in the municipality, where Mårslet School is one of the five schools that have signed up to participate in the project. The project has now been underway for a year and is meant to continue another four years until 2014. Teachers and many parents who have children at the school are gradually put into the Learning Styles, but most of the parents of the next nursery school children know nothing about either the project or the Learning Styles. In collaboration with Mårslet School I made a communication plan to inform parents of these Learning Styles. In the project I have worked on the following formulation of the problem: How can you most effectively communicate information about new learning styles in addition to the parents in the next kindergarten classes at Mårslet School? For this a strategic communications plan is requied. I have for this purpose decided to take advantage of media researcher, Preben Sepstrup s campaign planning model, The Campaign Platform. At the strategic level, I concluded that there is no material which informs parents of new nursery school children about learning styles. This led me to the goal of the communication plan, which is to inform parents about these, so that they by starting school in August 2010 feel well informed about Learning Styles. Below this level, I also found a target audience that the communication plan must be prepared for. The target audience is affluent parents, who are generally well educated, established in families with a busy weekday. The motivation factor for the target audience is therefore that it should be easy and convenient. Furthermore I established a budget on the strategic level, on which I will draw up the action plan. Since Mårslet School is a municipal school, which has limited resources, and has to fund information itself, I had to design a communications product that effectively manages to

inform the target audience about Dunn s and Dunn s Learning Styles, while being inexpensive to manufacture. At the tactical level, I concluded that the most appropriate form of communication for this purpose is mass communication. I formed the action plan based on the analysis at the strategic level and the tactical level. At first I decided the message of the communication plan. Here I found that the contents must appeal to parents via Logos through facts and statistics from studies that have shown that the Learning Styles have a positive effect. Additionally, examples of cases where others have had positive experiences with the Learning Styles are included. Furthermore, the communication material should appeal to the parents' feelings by bringing benefits of the Learning Styles. These advantages must be set in point form so that they meet the target audience's desire that it should be easy and convenient. The benefits of the Learning Styles must be supported by images of happy children in situations where the Learning Styles are being used. The message must be expressed through an information leaflet to be distributed to parents by mail. This procedure ensures Mårslet School that the whole target audience gets the opportunity to be informed. The leaflet must support the title of the project in the municipality, Lyst til at lære, and, in its design involve some of the Learning Styles, as a way to catch the parents attention and increase the chance that they will remember the information. The leaflet will be sent out to parents in early June so that they can read it in their summer holidays. In this way the parents are caught at the right time when they are less busy than usual. Therefore the chance of the parents reading the leaflet increases, and they are hereby being informed about the Learning Styles.

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2-4 1.1 Struktur...4 1.2 Teori.....5 1.3 Metode....6-7 1.4 Afgrænsning..7 2. Empiri.. 7-10 3. Kampagneplatformen..... 10-12 3.1 Kommunikationsplanens strategi.........12 3.1.1 Situationsanalyse. 13-15 3.1.2 Kommunikationsplanens mål..15-17 3.1.3 Segmentering af målgruppe..17-19 3.1.4 Budget.. 19-20 3.2 Kommunikationsplanens taktik...20 3.2.1 Valg af kommunikationsform.... 20-21 3.3 Handlingsplan for kommunikationsprodukt....22 3.3.1 Indhold og udformning.... 22-24 3.3.2 Kommunikator.....24-25 3.3.3 Medievalg.25-28 3.3.4 Timing.....29 3.3.5 Effektmåling..... 29-30 4 Refleksioner over egen strateg......30-31 5 Konklusion... 31-32 6 Dato og underskrift.33 7 Litteraturliste.34 8 Bilagsliste.35 1

1. Indledning Vi lever i dag i et videnssamfund, hvor hovedparten af arbejdsstyrken er beskæftiget i servicefag eller andre brancher, der beskæftiger sig med immateriel produktion 1. Her er viden altså den vigtigste ressource, og det er derfor nyttigt og nødvendigt med viden, for at kunne gøre sig attraktiv på arbejdsmarkedet i dag. Hver dag bliver vi eksponeret for ny viden, men det er ikke altid, den lagres og huskes. De fleste kan nikke genkendende til det at have siddet og modtaget information, eksempelvis til et møde eller på et kursus, for derfor at have glemt det meste bagefter. Denne problemstilling har man arbejdet med i USA siden 1970 erne. Det amerikanske ægtepar Dr. Rita Dunn og Dr. Kenneth Dunn har med udgangspunkt i St. John s University i New York arbejdet med det amerikanske begreb, Learningstyles, der på dansk kaldes Læringsstile 2. Ud fra deres forskning, har de opstillet en teori omkring læringsstile. Denne teori er koncentreret om, hvilke faktorer, der har indvirkning på forskellige menneskers læring. Teorien tager udgangspunkt i, at alle har deres egen individuelle måde at lære på 3. Dunn og Dunn beskriver en læringsstil således: Learning style is the way in which each learner begins to concentrate on, process, absorb, and retain new and difficult information 4. Dr. Rita Dunn og dr. Kenneth Dunn har i samarbejde med Susan M. Rundle udviklet en model, der opererer med i alt 20 forskellige faktorer, der kan påvirke vores læring enten positivt eller negativt 5. Det kan eksempelvis være, at man er auditiv 6, og derfor lærer bedst ved at lytte. Eller man kan have behov for høj temperatur for at lære bedst 7. Andre har behov for at spise og drikke, mens de modtager information, for bedst at kunne koncentrere sig 8. 1 Bilag 6. 2 Bilag 7. 3 Ibid. 4 Bilag 8. 5 Bilag 2, s. 6. 6 Ibid, s. 8. 7 Ibid., s. 14. 8 Ibid., s. 12. 2

De 20 faktorer er inddelt under 6 hovedområder, som har hver sin farve 9. Ud af disse 20 faktorer har alle mennesker mellem 6 og 14 styrker i deres profil. Det er disse, man skal benytte, når man skal lære 10. Alle lærer forskelligt, og derfor har alle forskellige læringsprofiler. Ifølge Dunn og Dunn, kan man ikke lære effektivt eller godt, hvis man enten tvinger sig selv til at lære på måder, der ikke er gode for en, eller hvis man bliver tvunget til det af andre 11. Det er derfor vigtigt, at man lærer, hvilke styrker man har, så man kan udnytte disse og dermed lære bedst muligt og få mest muligt ud af fx undervisningen i skolen. Disse læringsstile har Århus Kommune, efter politisk bestemmelse, besluttet at benytte sig af, og har derfor sat projektet, Lyst til at lære i søen, som er et femårigt projekt. Det har nu været i gang i 1 år, og fortsætter til år 2014 12. Projektet skal bidrage til, at børn i Århus Kommune tilbydes noget forskelligt således, at de får lige muligheder 13. Dette skal medføre, at børnene trives og dermed finder det sjovt at gå i vuggestue, børnehave, skole eller fritidstilbud 14. Projektet er i sin opstartsfase, og læringsstilene prøves i øjeblikket af på en håndfuld skoler og daginstitutioner i Århus Kommune. En af pilotskolerne er Mårslet Skole. Her forsøger de at integrere disse læringsstile i deres dagligdag, såvel på klasseundervisningen som til møder i de forskellige lærerteams 15. Lærerne på Mårslet Skole og forældre, der allerede har børn på skolen er efterhånden sat ind i de nye læringsstile, men for de fleste forældre til de kommende børnehaveklassebørn, er disse stadig fremmede, da de ikke var en del af undervisningen, da forældrene selv gik i skole. Forældrene skal derfor oplyses, så de bedst muligt kan støtte deres barn i de læringsstile, der viser sig at være mest effektive for netop deres barn. I England er det igennem forskning blevet bevist, at forældrenes engagement betyder meget for barnets præstationer i skolen. Dette gælder især for børnene i indskoling 16. Jo mere forældrene 9 Ibid., s. 5. 10 Ibid. 11 Ibid.. s. 18. 12 Bilag 5. 13 Ibid. 14 Ibid. 15 Bilag 1, s. 3, li. 43-46. 16 Bilag 3. 3

ved om de nye måder at lære på, desto mere kan de engagere sig i deres barns skolegang og derved støtte barnet. På baggrund af ovennævnte mener jeg og Mårslet skole, at der bør udarbejdes et kommunikationstiltag, der skal oplyse forældrene til de kommende børnehaveklassebørn om de nye læringsstile. Dette kommunikationstiltag vil jeg i denne opgave planlægge i samarbejde med Mårslet Skole. Min problemformulering lyder derfor som følger: Hvordan kan man mest effektivt kommunikere information om nye læringsstile ud til forældrene i de kommende børnehaveklasser på Mårslet Skole? 1.1 Struktur Indledningsvis vil jeg begrunde for valg af teoretikere, teori samt metode i forbindelse med indsamling af empiri. Herefter vil jeg uddybe min brug af metode, hvorefter jeg vil behandle den indsamlede empiri. Dernæst vil jeg gøre rede for afgrænsning i opgaven. Derefter foretager jeg, på baggrund af den indsamlede empiri, en konkret kommunikationsplan for kommunikationen af de nye læringsstile på Mårslet skole. Her vil jeg indledningsvis behandle strategien for kampagnen, hvor jeg analyserer de strategiske overvejelser. Dette vil gøre det lettere, senere at udforme en præcis og effektiv handlingsplan. Under min analyse af de strategiske overvejelser, vil jeg foretage en segmentering af målgruppen. Dette vil hjælpe mig med at fastlægge den nøjagtige målgruppe, og dermed gøre det muligt at tilpasse kommunikationsproduktet til denne. Hermed øges muligheden for at lave et effektivt kommunikationsprodukt. Efterfølgende vil jeg, på baggrund af de strategiske overvejelser, vurdere, hvilken kommunikationsvej, jeg finder mest effektivt til formålet. På baggrund af dette, vil jeg afslutningsvis udforme en handlingsplan for udviklingen af det kommunikationsprodukt, der skal oplyse forældrene i de kommende børnehaveklasser på Mårslet skole om de nye læringsstile. Slutteligt vil jeg reflektere over egen strategi i opgaven. 4

1.2 Teori I denne opgave anvendes der nedenfor beskrevne teoretikere samt teorier, der samlet udgør opgavens teoretiske fundament i forhold til at opnå opgavens mål 17. Jeg har valgt at bygge min opgave op omkring medieforsker, Preben Sepstrups teori. Jeg mener, at den er brugbar og relevant i denne opgave grundet, at han ikke blot beskæftiger sig med implementering, men også inddrager de strategiske overvejelser i sin teori. Disse overvejelser bidrager, til at man rammer den respektive målgruppe så præcist som muligt. Har man først analyseret situationen, kommunikationsplanens mål samt målgruppe, er det lettere at tilpasse sit kommunikationsprodukt, og dermed opnå bedst mulig effekt. Derudover finder jeg hans teori konkret og overskuelig at arbejde med. Jeg har inddelt opgaven efter Preben Sepstrups kommunikationsmodel, Kampagneplatformen, 2007 18, hvilket giver en god sammenhæng i opgaven. Denne giver både læseren og jeg et godt overblik over problemstillingen samt løsningen, da modellen er delt op i relevante og overskuelige punkter. Derudover indeholder denne de strategiske overvejelser, som jeg før nævnte vigtigheden af, og har en god og praktisk tilgang i forbindelse med implementeringen af kommunikationsproduktet. Denne model vil derfor være et godt værktøj i denne opgave. Til indsamling af empiri har jeg benyttet mig af teori af Steinar Kvale, 1997, norsk professor i pædagogisk psykologi og forsker, samt teori af underviser, leder og virksomhedskonsulent, Ib Andersen, 2002. Disse teoretikere giver en god og grundig indføring i en bred række undersøgelsesdesigns, og giver et overskueligt overblik over disse. Til segmentering af målgruppe vil jeg gøre brug af teori af trendanalytiker, Louise Byg Kongsholm, 2007, da hendes teori er forholdsvis ny, og giver et realistisk billede af, hvordan samfundet ser ud i dag. Derudover er hendes teori overskuelig, enkel og lige til, når man skal inddele målgruppen i segmenter. Fodnotesystemet følger anvisningerne i Netværk af Finn Frandsen, Henrik Halkier og Winni Johansen, 2002, 19. 17 Se Problemformulering i kapitel 1 Indledning. 18 Sepstrup, P., Tilrettelæggelse af information, (2007), s. 171. 19 Frandsen, F, Halkier, H, Johansen, W, Netværk, (2002), s. 246-247. 5

1.3 Metode Til indsamling af empiri, valgte jeg at benytte et delvist struktureret interview 20, som er et kvalitativt undersøgelsesdesign. Her interviewede jeg inspektøren på Mårslet skole, Bodil Skytt Hvid 21. I mit arbejde med interviewundersøgelsen gik jeg delvist ud fra Kvales syv stadier 22. Jeg gjorde brug af henholdsvis tematisering, design, interview, transskribering samt delvist analyse og rapportering 23. Jeg satte mig på forhånd ind i Mårslet skoles situation ved eksempelvis at snakke med ansatte på skolen og læse Dunns og Dunns teorier om læringsstile. Ud fra denne viden fik jeg tematiseret undersøgelsen, og fandt frem til mit konkrete formål med denne, som er, at indsamle empiri, der kan understøtte påstanden om, at der er brug for et kommunikationstiltag, der kan oplyse nye forældre på Mårslet skole om læringsstilene. Ud fra min viden, designede jeg en række spørgsmål, der kom bredt rundt om emnet samt belyste de områder, jeg var usikker på og gerne ville vide mere om. For at jeg som interviewer havde bedre overblik over spørgsmålene, inddelte jeg på forhånd disse under emnerne: Mårslet skoles situation og den ønskede situation, Læringsstilene, Forældrene og værdier. Til selve interviewet, som blev optaget på diktafon, sørgede jeg som interviewer for, at Bodil kom ind på de emner, jeg på forhånd havde forberedt. Samtidig lod jeg hende føre ordet og fortælle frit 24, hvilket åbnede op for mulighederne for, at Bodil kunne komme med spontane indfald om vigtig information. Dette undersøgelsesdesign, der som nævnt kaldes en kvalitativ undersøgelse, kan give en dybere forståelse indenfor det pågældende emne 25. Da jeg havde en begrænset viden om emnet, og havde brug for yderligere information, fandt jeg derfor dette undersøgelsesdesign relevant for denne opgave. Jeg transskriberede efterfølgende interviewet ordret, hvilket fik et omfang på 7 tætskrevne sider. Jeg brugte henholdsvis kursiv skrift og normal skrift, for at gøre det nemmere at skelne mellem mine spørgsmål og Bodils svar. Jeg har ikke lavet en direkte analyse af resultaterne af undersøgelsesinterviewet, men har derimod løbende analyseret resultaterne under de forskellige niveauer i 20 Andersen, I., Den skinbarlige virkelighed, (2002), s. 212. 21 Bilag 3. 22 Kvale, S., Interview: en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, (1997), s. 95. 23 Ibid, s. 99-100. 24 Andersen, Op.cit., s. 212. 25 Ibid, s. 41. 6

Kampagneplatformen, som slutteligt resulterer i en strategisk Kommunikationsplan for læringsstilene på Mårslet skole. 1.4 Afgrænsning Grundet opgavens omfang, vil det ikke være muligt at foretage effektmålinger af kommunikationsproduktet. Jeg vil derfor i afsnittet, Effektmåling under Handlingsplanen, blot komme med forslag til, hvordan en sådan vil kunne forløbe. 2 Empiri Til indsamling af empiri valgte jeg, som nævnt, et kvalitativt undersøgelsesdesign i form af et delvist struktureret interview med skoleinspektør, Bodil Skytt Hvid 26. Her fik jeg bekræftet, at Mårslet skole har bruge for informationsmateriale, der kan informere forældre til de kommende børnehaveklassebørn om Dunns og Dunns læringsstile. Som Bodil sagde, Jamen, for det første så synes jeg, de (forældrene) skal vide, hvad det er, vi gør ved deres børn, for det er jo en helt anden skolegang end den de selv oplevede 27. Som beskrevet i afsnittet metode, havde jeg på forhånd inddelt spørgsmålene ind under emnerne: Mårslet skoles situation og den ønskede situation, Læringsstilene, Forældrene og værdier. Dette var for at gøre interviewet mere overskuelig for mig som interviewer. Endvidere gav dette også mulighed for at få snakket emnerne grundigt igennem frem for at springe tilfældigt frem og tilbage. Jeg vil nu beskrive, hvad jeg via interviewet fandt frem til under de forskellige emner. Mårslet skoles situation og den ønskede situation 28 : Mårslet skole meldte sig som pilotskole, da de hos dem i forvejen havde læringsstilene som udviklingsområde. De så derfor en oplagt mulighed for at få finansieret certificeringen af 3 lærer, for på den måde at få gode midler til at gøre læringsstilene til en realitet på skolen. 26 Bilag 1. 27 Bilag 1, s. 6, li. 5-6. 28 Ibid, s. 1-3. 7

Der er en generel positivitet omkring læringsstilene blandt lærerne. Bodil Hvid kræver dog ikke, at lærerne arbejder med læringsstile i deres undervisning, men kræver blot, at alle lærerne skal på kursus i disse, så de har mulighed for at benytte disse som differentieringsredskab. Med projektet ønsker Bodil at opnå generel tilfredshed blandt forældrene samt glæde hos børnene. Bodil mener, at man som lærer bør udvikle sig for ikke at kede sig, og dermed gå i stå. Hun mener ligeledes, at undervisningen har forbedret sig betydeligt, siden hun blev lærer for 35 år siden. En af grundene, mener hun, er at der bliver 'tabt' færre børn i dag. Hun tilføjer dog, at der stadig er børn, der har det svært og påpeger, at det faktum, at skolen er blevet mindre struktureret, gør, at nogle andre børn får vanskeligheder. Hun hævder, at der på landsplan aldrig har været flere børn, der har modtaget specialundervisning som nu. Læringsstilene 29 : Bodil har et håb om, at man via læringsstilene kan reducere antallet af børn, der modtager specialundervisning. For at få integreret læringsstilene på Mårslet skole sparer de faglige teams med hinanden omkring, hvordan de eksempelvis bruger læringsstile i deres undervisning. Derudover får skolen certificeret 3 lærer, som skal fungere som tovholdere for projektet på skolen. De skal i de kommende år ud i de forskellige lærerteams samt ud i klasserne og hjælpe til med at få læringsstilene sat i gang. Skolen får ligeledes bygget et nyt læringscenter, der skal indrettes efter læringsstilene. Bodil håber på, at folk via dette kan se, at der nogle muligheder ved disse. Bodil mener, at Mårslet skole skal væk fra Janteloven og turde fortælle, hvad det er, der virker, for på den måde at kunne smitte folk med deres begejstring. Hvis lærerne er begejstrede smitter det også af på børnene, forældrene og på de andre lærer. Når man skal fastsætte et barns profil af læringsstile, er det meningen, at man skal bestemme den ud fra dertil indrette tests. Disse er dyre, og Mårslet skole har derfor kun bestilt 25 tests. Disse er fortrinsvis tildelt børnene på skolen med indlæringsvanskeligheder. Derudover mener Bodil, at børnene skal prøve sig frem, for derfor at finde ud af, hvad der fungerer bedst for dem. Bodil er klar over, at der det første 29 Ibid, s. 3-5. 8

stykke tid vil være børn, der vil prøve alle de sjove læringsstile af, som eksempelvis at ligge under bordet og læse i bog. Hun påpeger dog, at dette er en afprøvningsfase, og at man blot skal være tålmodig, for børnene vil holde op igen, hvis det ikke er den rette læringsstil for dem. Bodil er ikke bange for, at læringsstilene vil blive en kilde til forstyrrelse og uro i timerne. Som hun siger: eleverne skal lære at forstå, at det at få lov at arbejde efter sine læringsstile, det er et privilegium. Og hvis det bliver misbrugt, så kan de fjernes 30. Det mener hun godt, at børnene kan forstå. Bodil ved ikke, om de arbejder med læringsstile i nogle af daginstitutionerne i Mårslet, men påpeger, at de ved, at læringsstilene findes. Det er planlagt, at Mårslet skoles certificerede lærere ligeledes skal ud i daginstitutionerne i byen og undervise pædagogerne i disse. Forældrene 31 : Blandt forældrene er der en generel positivitet omkring læringsstilene. Dette har Bodil blandt andet sporet i skolebestyrelsen, som er forældrenes repræsentanter. Derudover er der en klasse, hvor en af de certificerede lærere arbejder intensivt med læringsstilene. Her har forældrene i klassen udtrykt stor begejstring for disse. Bodil har ikke hørt nogen forældre være direkte negative omkring læringsstilene. Forældrene er oplyst omkring læringsstilene via Mårslet Bladet, hvori Bodil har skrevet en artikel om disse. Derudover ved forældrene, at lærerne er på kursus i læringsstilene for tiden. I den forbindelse har forældrene haft mulighed for at overtage undervisningen. Dette har de gjort i alle tilfælde. Bodil mener, at dette viser den store opbakning, der er blandt forældrene. Når man bruger læringsstilene i sin undervisning, skal man ligeledes benytte nogle anderledes materialer. Meget af materialet kan man lave selv, og Bodil mener, at man sagtens vil kunne få nogle forældre til at klippe og klistre. Bodil indrømmer, at Mårslet skole har forsømt forældre, der ikke taler godt dansk forstået på den måde, at der ikke er lagt en plan for, hvordan de skal oplyses. Dette grundet, at der er meget få forældre på Mårslet skole med anden etnisk baggrund. 30 Ibid., s. 4, l. 38-39. 31 Ibid., s. 5-6. 9

Blandt forældrene oplever Bodil en stor interesse omkring deres børns skolegang. Bodil påpeger, at når der fremover skal ansættes nye lærer på skolen, så vil de blive spurgt, om de ved noget om læringsstile, og om de kunne tænke sig at arbejde med det. Har de ikke det, er Mårslet skole sikkert ikke det rigtige sted for dem. I hvert fald så længe Bodil er inspektør på skolen. Værdier 32 : Mårslet skole har lige fået et nyt værdisæt, der blandt andet indeholder værdierne: nyskabelse, respekt, faglighed og rummelighed. Bodil holder meget af værdien, nyskabelse, og mener at projektet lever op til dette. Bodil mener, man bør turde tænke nyt og anderledes på ens kompetenceområde, og mener, at man skal kunne turde prøve noget af uden at være bange for, at det ikke lykkedes. Hvis man ikke tør tage chancer, sker der ingen udvikling. Hun mener i det hele taget, at samtlige værdier fra værdisættet indgår i projektet på skolen. Med udgangspunkt i den indsamlede empiri vil jeg nu udforme en strategi for kommunikationsplanen. 3 Kampagneplatformen Jeg har som beskrevet valgt at benytte mig af Preben Sepstrups kommunikationsmodel, Kampagneplatformen. Denne er et redskab til at udarbejde nogle retningslinjer for, hvordan man vil løse en given problemstilling indenfor kommunikationsplanlægning, og fungerer som springbræt for kommunikationsmedarbejderne i udførelsen af eksempelvis en kampagne 33. Modellen er bygget op af to dele: den strategiske del og selve handlingsplanen, der behandles som to selvstændige elementer. Der er dog visse elementer i modellen, der enten mangler, eller ikke passer til den form for kommunikationsplanlægning, jeg beskæftiger mig med i denne opgave. Derfor vil der blive ændret på følgende i modellen: 32 Ibid., s. 6-7. 33 Sepstrup, op.cit., s. 170. 10

Under strategidelen er der et punkt, som fungerer som den taktiske del. På modellen optræder dette ikke som et element for sig, men er blot et punkt i strategien. Her kaldes det Valg af kommunikationsform 34. Jeg mener dog, at dette punkt bør have sit eget afsnit, da der her beskrives, hvordan man vil komme fra den faktiske til den ønskede situation 35. Man kan sige, at dette punkt kæder det strategiske niveau sammen med handlingsplanen. I min opgave vil der derfor være tre niveauer: det strategiske, det taktiske og det operationelle, som er handlingsplanen. Oprindeligt stammer de tre niveauer, strategi, taktik og operation fra militær planlægning. Her vurderede man på det strategiske niveau, hvilket problem, der skal løses, og hvilke muligheder man skal slå på for at vinde en krig. På det taktiske niveau vurderede man, hvilke typer og mængde af mandskab samt våben man ville gøre brug af, hvor man på det operationelle niveau besluttede, hvordan selve krigen skulle gennemføres 36. Desuden tillader jeg mig at flytte på placeringen af punktet, Budget da dette i modellen ikke er placeret hensigtsmæssigt i forhold til denne opgave. For et firma som eksempelvis Coca cola, der har rigeligt af ressourcer til rådighed, vil Kampagneplatformen være ideel som den er, da Preben Sepstrup ikke tager hensyn til et stramt budget. Dette kan man slutte alene ved at kigge på modellen. Her har han placeret Budget nederst. Dette vil sige, at man, hvis man arbejder nøjagtigt ud fra Kampagneplatformen, ikke har budgettet med i sine overvejelser, når beslutninger om eksempelvis medie og udformning tages. I en opgave som denne, vurderer jeg, at det vil være mest hensigtsmæssigt at behandle budgettet allerede under kapitlet, Kommunikationsplanens strategi. Dette set i lyset af, at afsender i denne opgave er en kommunal skole, og derfor ikke har mange ressourcer til rådighed. Dette skal der både tages højde for, når der skal vælges kommunikationsform, og under hele handlingsplanen. Endvidere finder jeg, at Sepstrup mangler en central og vigtig del i sin model, nemlig timing. For at en organisation skal nå sit mål med en kommunikationsplan, er det ikke blot nødvendigt med et godt kommunikationsprodukt. Det er også nødvendigt at time sin eksponering. Det nytter eksempelvis ikke, at Rådet for større Badesikkerhed lancerer en 34 Ibid., s. 171. 35 Ibid., s. 213 36 Ibid., s. 176 11

kampagne om vinteren, der skal informere folk om sikker adfærd i forbindelse med badning ved stranden. Da det på dette tidspunkt ikke er sæson for denne aktivitet, vil de færreste være modtagelige over for den slags information, og det vil derfor være svært at få et budskab succesfuldt igennem. Jeg vælger derfor at tilføje punktet, Timing til min handlingsplan. Dette bliver behandlet efter punktet, Medievalg. Kampagneplatformen har en emergent tilgang til planlægning af kommunikation. Det vil derfor forekomme, at jeg springer tilbage i modellen og henviser til punkter, jeg i forvejen har behandlet. Dette for at understrege, at mine valg i handlingsplanen træffes på baggrund af mine vurderinger og analyser, foretaget på det strategiske - og det taktiske niveau. Det er vigtigt, at man tager udgangspunkt i sin analyse på disse niveauer, når man udarbejder handlingsplanen, da man på den måde kan undgå dårlig planlægning og dermed spare ressourcer. Slutteligt vil jeg fastslå, at jeg i denne opgave ikke beskæftiger mig med en kampagne men derimod tilrettelæggelse af information, hvor jeg vil udforme en kommunikationsplan. Selvom Preben Sepstrup i sin model, Kampagneplatformen tager udgangspunkt i kampagner betyder dette ikke noget for denne opgave. Som han selv siger: De almindelige sondringer mellem kommercielle, ikke-kommercielle, offentlige og private kampagner er praktiske betegnelser, men spiller ingen rolle for den grundlæggende kommunikationsteoretiske tilgang 37. Endvidere hentyder titlen på Preben Sepstrups bog, Tilrettelæggelse af information kommunikations og kampagneplanlægning at hans teori kan bruges til en bred række formål. 3.1 Kommunikationsplanens strategi Denne del af modellen tager udgangspunkt i problemstillingen og en analyse af den pågældende situation som også omfatter mål og målgrupper 38. Strategidelen beskæftiger sig med selve situationen og ikke løsningen af problemstillingen. 37 Ibid., s. 25. 38 Ibid., s. 176. 12

3.1.1. Situationsanalyse Det er her, selve situationen og problemet analyseres. Der er to faser under dette punkt: Første fase, hvor situationen og problemet identificeres, beskrives samt analyseres, og anden fase hvor den ændring, organisationen ønsker, beskrives og analyseres yderligere. Herunder vurderes der også, hvorvidt der er tale om en kommunikationssituation 39. Som beskrevet under afsnittet, Indledning er Mårslet skole indgået i et projekt, som Århus Kommune har sat i værk. Dette projekt hedder Lyst til at lære, og som titlen antyder, skal dette projekt bidrage til, at børnene i Århus Kommune finder det sjovere at lære samt, at lysten til at lære herved øges. På Mårslet skole startede det i det små, hvor et par lærerteams begyndte at interessere sig for Dunns og Dunns læringsstile. Dette var inden projektet blev sat i gang i kommunen. Der blev dannet en udviklingsgruppe, der arbejdede med læringsstilene, og da Århus Kommune laver læringsstilene til et udviklingsprojekt, og derfor skal brug 5 pilotskoler, ser skoleinspektøren på Mårslet skole en oplagt mulighed for at ansøge om at deltage i projektet 40. Lyst til at lære har nu været i gang i godt 1 år, og fortsætter i fem år til år 2014. Inden da skal lærerne og pædagogerne i Århus Kommune gennemgå et kursus, hvor de lærer om læringsstilene. Det specielle ved Mårslet skole som pilotskole er, at de får certificeret 3 lærere, der må undervise andre om læringsstilene, og derfor får skolen mulighed for at arbejde mere intensivt med disse. Det er ikke et krav, at lærerne skal benytte sig af læringsstilene, men de skal have kendskab til dem, og have muligheden for at benytte sig af disse værktøjer i deres undervisning 41. Inden skoleinspektøren, Bodil Hvid tilmeldte skolen til projektet, spurgte hun samtlige lærere på skolen, hvorvidt de var positivt stemte for at deltage i et sådant projekt. Ud af de 60 lærere på skolen var der kun 10 %, der var direkte imod projektet 42. Med udgangspunkt i disse tal kan man skønne, at der er en generel positivitet omkring disse læringsstile, og at et flertal af lærerne sikkert vil benytte sig af disse. 39 Ibid., s. 183. 40 Bilag 1, s.1, li. 39 s. 2, li. 3. 41 Ibid., s. 2, li. 26-31. 42 Ibid., s. 2, li. 18-22. 13

For de fleste af forældrene vil læringsstilene sikkert være fremmede, da de ikke er vant til denne form for undervisning fra deres egen skoletid. Desuden er der ingen af daginstitutionerne i Mårslet, når arbejder med læringsstile endnu, og forældrene kan altså ikke have stiftet bekendtskab med disse genne børnenes tid der 43. De skal derfor informeres. Som situationen er nu, er det eneste tiltag, der er blevet gjort i forbindelse med at oplyse forældre til kommende børnehaveklassebørn om læringsstilene, at Bodil Hvid har skrevet en artikel om disse i Mårslet Bladet 44, 45. Dette er dog ikke tilstrækkeligt, da det ikke er alle, der læser bladet. Endvidere er nogle af de kommende forældre eventuelt blevet informeret om læringsstilene gennem Wort-of-mouth fra forældre, der i forvejen har børn på skolen, og derfor kender til læringsstilene. Dette kan man dog ikke regne med. Det er måske en lille procentdel, der er blevet informeret på denne måde, og måske er de også blevet fejlinformeret. Derudover har nogle af forældrene måske set programmet, Skolen verdensklasse på 100 dage, der blev sendt på tv2 i efteråret 2008. Her tog en skole udgangspunkt i læringsstilene i 100 dage i deres undervisning 46. Denne skole opnåede gode faglige resultater 47. Dette program er ligeledes ikke tilstrækkelig 'informationsmateriale', da man ikke kan gå ud fra, at alle forældrene har set dette program. Den ønskede ændring af situationen er altså, at forældrene til de kommende børnehaveklassebørn skal eksponeres mere direkte for den nødvendige information, for på den måde at have kendskab til læringsstilene, når deres børn begynder i skolen. For skoleinspektøren, Bodil Hvid er det vigtigt, at forældrene bliver informeret om, hvad det er, skolen gør ved deres børn, da disse metoder ligger fjernt fra den differentiering, de kender til fra deres skoletid 48. I dette tilfælde er der tale om en situation, hvor kerneproblemet er, at der mangler information på et område. Når man skal vurdere, hvorvidt en ændring af en situation kan 43 Ibid., s. 4, li. 42-45. 44 Ibid., s. 5, li. 22-23. 45 Mårslet Bladet er et blad, der månedligt bliver postomdelt til alle borgerne i Mårslet. 46 Bilag 9. 47 Dette ved jeg, da jeg selv så programmet. 48 Bilag 1, s. 6, li. 5-6. 14

opnås via kommunikation, er Kommunikationspotentialekortet et godt redskab 49. Her vurderer man, hvorvidt målgruppen er modtagelig overfor information. Jo mere målgruppen er karakteriseret ved + I(nformation)/+R(elevans), jo større er sandsynligheden for, at der er tale om en situation, hvor problemet kan løses gennem kommunikation 50. Potentialet her er stort, og interessen for at modtage information er ligeledes stor 51. Da Mårslet Skole i denne situation skal informere en gruppe forældre om forhold, der vedrører deres børn, vil den største del af denne målgruppe sandsynligvis ligge i feltet, + I/+R og dermed være modtagelig overfor information. De fleste forældre sikkert vil finde sådan informationen relevant, og hvis det er første gang, de har et barn, der skal starte i skole, må man skønne, at informationsbehovet ligeledes er stort. Dette set i lyset af, at deres børn skal starte på en ny fase i livet, nemlig deres skolegang. De fleste forældre vil i en sådan situation gerne støtte deres barn, og vil gerne vide så meget som muligt om det, de og barnet kan forvente. På baggrund af ovenstående vurderer jeg, at man vil kunne ændre situationen med kommunikation. Med udgangspunkt i situationsanalysen vil jeg nu fastsætte mulige mål samt beskrive disse som udgangspunkt for kommunikationsplanens handlingsplan. 3.1.2 Kommunikationsplanens mål I en kommunikationsplan skelner man mellem tre forskellige mål: Organisationsmål, kommunikationsmål og Kommunikationshjælpemål 52. Organisationsmålet er ikke en direkte del af kommunikationsplanens mål, men det styrer derimod afsender imod identifikationen og formuleringen af den ønskede ændring i situationen. Mårslet skoles vision er Børn, unge, forældre, medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse skal finde hverdagen på Mårslet Skole meningsfuld og præget af fællesskab, engagement, glæde og tryghed 53. Da dette er det skjulte mål, er dette derfor organisationsmålet, idet 49 Sepstrup, op.cit., s. 189. 50 Ibid. 51 Ibid., s. 151. 52 Ibid., s. 196. 53 Bilag 10. 15

der her skabes baggrund for målet med kommunikationsplanen. Opfyldelse af kommunikationsplanens mål er en forudsætning for, at man kan opfylde organisationsmålet. Kommunikationsmålet er udtryk for den konkrete ændring, man ønsker opnået med kommunikationsplanen. Målopfyldelsen skal ske indenfor en bestemt tidshorisont, der skal knyttes til kommunikationsmålet 54. Når man laver kommunikationsmål, opsætter man også et succeskriterium for målopfyldelsen. Det er nødvendigt at have både tidshorisont og succeskriterier for en kommunikationsplan, da det efterfølgende gør det lettere at måle effekten af kommunikationsplanen 55.. Dette vil jeg dog komme nærmere ind på i afsnittet Effektmåling under Handlingsplanen. Det konkrete mål, der ønskes opfyldt gennem denne kommunikationsplan er, at forældrene til børnene i de kommende børnehaveklasser skal oplyses om de nye læringsstile på Mårslet skole. Dette er det såkaldte Kommunikationsmål. I dette tilfælde skal målet opfyldes inden børnene starter i skole i starten af august 2010. Succeskriteriet for målopfyldelsen af kommunikationsplanen er altså, at forældrene ved skolestart føler sig informerede omkring læringsstilene. De skal ikke have fornemmelsen af, ikke at vide, hvad deres børn går ind til. Jeg mener dog også, at forældrene skal informeres omkring projektet i kommunen, da Mårslet skole deltager i dette, og læringsstilene på skolen tager udgangspunkt i projektet. Kommunikationsplanen beskæftiger sig dog kun med informationen omkring læringsstilene, men jeg vil alligevel under afsnittet, Medievalg også komme med et kort bud på, hvordan man vil kunne informere forældrene omkring projektet. Kommunikationshjælpemålet vedrører handlingsplanens medievalg og tekst, det vil sige udformning og indhold. Disse kan eksempelvis vedrøre eksponering, opmærksomhed, genkendelse, erindring og forståelse 56. 54 Sepstrup, op.cit., s.197. 55 Ibid. 56 Ibid., s. 198. 16

Kommunikationshjælpemålet for denne kommunikationsplan skal være at skabe indledende opmærksomhed med det valgte kommunikationsprodukt for derved at vække modtagers lyst til at vide mere. Da dette som beskrevet har at gøre med kommunikationsplanens medievalg og tekst, vil jeg vende tilbage til kommunikationshjælpemålet under Medievalg. 3.1.3 Segmentering af målgruppe Som beskrevet, benytter jeg mig i denne opgave af teori af Louise Byg Kongsholm til segmentering af målgruppen. Formålet med at segmentere er, at finde frem til den nøjagtige målgruppe, der er interessant for denne kommunikationsplan. Dette vil jeg gøre ud fra en klassisk demografisk segmentering. Fordelen ved at benytte demografiske variable er, at disse er nemme at anvende og er dokumenterede i samtlige dimensioner. Typiske demografiske variable er eksempelvis: køn, alder, indkomst, uddannelse, religion, race, bopæl, boligforhold og generation 57. Udover den demografiske model, vil jeg gøre brug af Louise Kongsholms egen model, De 17 livsfaser 58. Den grundlæggende idé bag modellen er, at man opfatter den menneskelige udvikling som en proces. Denne proces deler hun op i 17 faser. Ifølge Louise Kongsholm lever vi ikke længere i tidsperioden optimalismen, der blandt andet var kendetegnet ved overforbruget. Her skabtes identiteten via forbruget 59. Som Kongsholm siger om optimalismen: Forbrugerne vil have det, som hjertet begærer, lige her og nu og det gælder både materielle og immaterielle goder 60. I dag lever vi i substantialismen, hvor der er fokus på enkelthed, ærlighed og overskuelighed. Om denne tidsperiode siger Kongsholm: Den nye tidsånd substans er lig med indhold, kvalitet og retningslinier, der gør det nemmere at agere i den komplekse virkelighed 61. 57 Kongsholm, L., Fra barnevogn til kørestol, 2007, s. 19. 58 Ibid., s. 72. 59 Ibid., s. 60. 60 Ibid. 61 Ibid., s. 70. 17

Den primære målgruppe er i dette tilfælde forældre til børn, der skal starte i skole. Dette er derfor typisk forældre i alderen 30 40 år, og er derfor en sammensmeltning af Generation Y og X 62. Disse to generationer svarer til livsfasen, Familier med små børn 63 i Louise Kongsholms livsfasemodel. Kendetegnet ved begge generationer er, at de er veluddannede 64. Generelt er det velstillede familier, der er bosat i Mårslet. Som der står skrevet på en hjemmeside om Århus og omegn: Gennemsnits-indkomsten i postdistriktet "8320" lå i 1997 på 470.000 kroner. Det giver sig ikke udslag i et specielt prangende bymiljø. Men byen er karakteriseret ved kun at have ganske lidt socialt boligbyggeri, der normalt trækker ned i statistikken over indkomster 65. Ud fra ovenstående kan man konkludere, at målgruppen for denne kommunikationsplan er forældre, der har en solid økonomi, og derfor har overskud til at interessere sig for deres barns skolegang. De har ingen økonomiske bekymringer, de skal tage sig af, når de kommer hjem fra arbejde, og som derfor optager dem fra at lægge energi i deres børns skolegang. En undersøgelse viser, at højtuddannede mødre i gennemsnit bruger 5 timer mere om ugen på eksempelvis at læse lektier med deres børn, end mødre med en ikkefaglig uddannelse 66. I interviewet med Skoleinspektør, Bodil Hvid bekræfter hun, at forældrene i Mårslet interesserer sig for deres børns skolegang 67. I Mårslet er der meget få familier, der er af anden etnisk baggrund 68. Der er dog børn på skolen, som eksempelvis bor i Brabrand. Disse børn gik på skoler i det vestlige Århus, men da skolerne skulle lukke på grund af for få elever, tog Mårslet skole nogle elever ind, og disse tager derfor bussen i skole ud til Mårslet hver morgen. Ud fra interviewet med Bodil Hvid samt ovenstående analyse har jeg nu fundet et segment. 62 Ibid., s. 80. 63 Ibid., s. 74. 64 Ibid., s. 80. 65 Bilag 11. 66 Bilag 4. 67 Bilag 1, s. 6, li., 34. 68 Ibid., s. 6, li., 21-26. 18

Dette er en gruppe velstillede forældre, der bruger meget tid med deres børn, og som interesserer sig for deres skolegang. Alderen er på ca. 30 40 år, størstedelen er af dansk baggrund og taler flydende dansk. Folk i segmentet er generelt veluddannede, og har måske 2-3 børn i alt. Ifølge Louise Kongsholm er motivationsfaktorerne for familier med små børn, at det skal være nemt og bekvemt 69, hvilket underbygges af de værdier, der gør sig gældende i den nuværende tidsperiode, substantialismen, hvor det som nævnt blandt andet er enkelthed, overskuelighed og retningslinjer, der er i højsædet. Jeg vil i min udformning af handlingsplanen tage udgangspunkt i dette segment, for derfor at kunne tilpasse kommunikationsproduktet bedst muligt til målgruppen. 3.1.4. Budget Jeg vil, som nævnt i afsnittet, Kampagneplatformen allerede her vurdere og behandle kommunikationsplanens budget således, at dette kan være med i overvejelserne under valget af kommunikationsform samt hele handlingsplanen. Ifølge Sepstrup er den ideelle form for budgettering af en kampagne den såkaldte Målmiddel budgettering. Her fastsætter man indledningsvis kombinationer af mål og målgrupper, hvorefter man laver en handlingsplan for hver kombination. Herefter beregner man omkostningerne ved at realisere disse planer, og hvis omkostningerne ved anvendelse af de valgte midler overstiger, hvad afsender økonomisk kan klare, skal man prioritere de forskellige mål og målgrupper til og fra 70. Da jeg som beskrevet ikke finder det hensigtsmæssigt først at behandle kommunikationsplanens budget efter at have lavet en handlingsplan, og da denne metode er for omfangsrig i forhold til, hvad dette projekt tillader, vil jeg ikke bruge denne, men blot udarbejde min handlingsplan ud fra, hvad jeg ved om Mårslet skole og deres økonomiske situation. Mårslet skole er som nævnt en kommunal skole, der har begrænsede ressourcer. De skal selv finansiere informationsmateriale 71, og jeg skal derfor udforme et kommunikationsprodukt, der effektivt formår at informere målgruppen om Dunns og 69 Kongsholm, op.cit., s. 77. 70 Sepstrup, op.cit., s. 287. 71 Bilag 1, s. 5, li. 13. 19

Dunns læringsstile, men som samtidig er billigt at lave. Mårslet skole skal have mest muligt ud af deres penge. Kampagnens taktik 3.2 Som beskrevet i starten af dette kapitel, har jeg valgt lave et taktisk niveau i min analyse, for her at behandle punktet, Valg af kommunikationsform, som findes under kampagnestrategien i Sepstrups model. Når man har gennemgået de strategiske beslutninger, er det nødvendigt at gøre sig taktiske overvejelser, inden man giver sig i kast med de operationelle beslutninger 72. Det er, som nævnt, på det taktiske niveau, man finder ud af, hvordan man vil komme frem til selve målet. Det er her man eksempelvis beslutter, hvilken medievej man vil gøre brug af, for at få sit budskab ud. Med udgangspunkt i situationsanalysen, mål og målgrupper skal man her beslutte, hvordan den målrettede kommunikation skal gribes an, når man skal arbejde med handlingsplanen 73. Når man som afsender skal vælge en kommunikationsform til handlingsplanen, der skal realisere strategien for en given kommunikationsplan, findes der tre hovedveje, som afsender kan følge: Medievejen, der benyttes med massekommunikation. Netværksvejen, som bygger på interpersonel kommunikation. Ukonventionel kommunikation, som er et bredt spekter af fremgangsmåder indenfor medieformidlet og interpersonel kommunikation. Denne består altid af den ene eller begge kommunikationsformer. 74 Disse tre hovedveje kan naturligvis også kombineres. 3.2.1 Valg af kommunikationsform Jeg vil nu, på baggrund af situationsanalysen, mål, målgruppe samt budgettet for kommunikationsplanen, fastsætte en kommunikationsform for denne. Som nævnt, benytter Mårslet skole sig på nuværende tidspunkt ikke af 72 Sepstrup, op.cit., s. 213. 73 Ibid., s. 213. 74 Ibid., s. 217. 20

informationsmateriale, der kan informere forældre til nye børn om de nye læringsstile. Dette kan skyldes, at projektet stadig er forholdsvist nyt, og at Mårslet skole ikke har råd til meget af den slags materiale. Som nævnt er det eneste tiltag, der er blevet gjort i forbindelse med at informere forældre til kommende børnehaveklassebørn om læringsstilene, at skoleinspektøren har skrevet en artikel om disse i Mårslet Bladet. Da målet med kommunikationsplanen er at informere forældrene omkring læringsstilen således, at de ved skolestart føler sig velinformerede om disse, skal målgruppen eksponeres mere direkte for informationen. I afsnittet, Segmentering fandt jeg frem til en målgruppe for kommunikationsproduktet, og omkring budgettet sluttede jeg, at der skal laves et kommunikationsprodukt, der er effektivt men samtidig er billigt at fremstille. På baggrund af dette slutter jeg, at Medievejen vil være oplagt at benytte i en kommunikationsplan som denne. Dette grundet, at denne benyttes med kommunikationsformen, massekommunikation. Fordelen ved at gøre brug af massekommunikation er, at man kan nå ud til mange modtagere på en gang, hvilket vil være nødvendigt i dette tilfælde. Derudover er massekommunikation en fordel til forskel for interpersonel kommunikation, når man skal eksponere denne målgruppe. Dette grundet, at vi i dette tilfælde har at gøre med børnefamilier, der har en travl hverdag, og derfor ikke har tid og overskud til den personlige kontakt. Derudover er det med denne kommunikationsvej muligt at lave et forholdsvist billigt kommunikationsprodukt. Jeg vil via Medievejen tage udgangspunkt i den kvalitative løsning, da denne ligger vægt på udformningen af teksten i kommunikationsproduktet, og ofte er opmærksomhedsvækkende 75, hvilke er fordele, når man skal kommunikere information. Da denne løsning ligger vægt på, at kommunikationsproduktet er opmærksomhedsvækkende, gør dette det ligeledes muligt at opfylde mit kommunikationshjælpemål. 75 Ibid., s. 218. 21

3.3 Handlingsplan for kommunikationsprodukt Efter at have analyseret den strategiske baggrund for kampagnen, samt valgt en medievej, vil jeg på baggrund heraf udarbejde en handlingsplan for kommunikationsplanen. Det er på dette niveau, de operationelle beslutninger tages. Når budskabet for kommunikationsproduktet skal bestemmes, opererer man ud fra disse fokuspunkter: Indhold, udformning og kommunikator 76. I min analyse har jeg valgt at slå de to punkter, Indhold og Udformning sammen, da jeg mener, disse læner sig tæt op ad hinanden i mit arbejde med handlingsplanen af kommunikationsproduktet. 3.3.1. Indhold og udformning Indhold er det, der skal siges. Det er her der argumenteres for, hvorfor læringsstilene skal være en del af undervisningen på Mårslet Skole. Her benytter man ofte appelformen, Logos 77, som er en del af Aristoteles 3 appelformer: Etos, Logos og Patos. Logos er baseret på klare fakta, og man benytter rationelle argumenter. Med denne appelform appellerer man til modtagers fornuft 78. Udformning er måden, hvorpå budskabet bliver sagt. Her benyttes appelformen, Patos, som er baseret på modtagers følelser. Dette er dog de kortvarige følelser, og man skal forsøge at fange modtager i nuet 79. Hvis man fremstiller indholdet på den rigtige måde, kan man vække positive følelser hos modtager, men hvis man siger det på den forkerte måde, kan man fremkalde negative følelser. Udformningen af kommunikationsproduktet er derfor afgørende for en positiv effekt. Da der i indholdet af kommunikationsproduktet skal argumenteres for, hvorfor læringsstilene skal være en del af undervisningen på Mårslet skole, vil det være oplagt at inddrage tabeller eller fakta fra undersøgelser, der viser, at læringsstile har en positiv effekt på børns indlæringsevne. Man kan endvidere inddrage eksempler på tilfælde, hvor det har virket. Eksempelvis tv-programmet, Skolen verdensklasse på 100 dage. På denne måde 76 Ibid., s. 251. 77 Ibid. 78 Jørgensen, C., Onsberg, M., Praktisk argumentation, (2006), s. 62. 79 Ibid., s. 64-65. 22

argumenterer man for, at man på Mårslet skole skal gøre brug af læringsstile, da disse har ført gode resultater med sig for andre. Dette er et argument, der knytter sig til logosappellen og derfor appellerer til forældrenes fornuft. Da de kan se, at læringsstilene virker for andre, vil de sandsynligvis være åbne overfor disse, og vil gerne vide mere herom. Fordelen ved, at hele kommunikationen omhandler et emne, der vedrører deres børn er, at forældrene fra start vil være mere modtagelige overfor informationen. Alene via emnet, appellerer man til forældrenes følelser. Dette er dog ikke tilstrækkeligt. Man skal appellere mere direkte. Derfor skal man i udformningen af kommunikationsproduktet gøre opmærksom på fordelene ved læringsstilene. Eksempelvis at: man tilpasser sig hvert enkelt barn, og alle får deres egen læringsprofil således, at alle lærer på den måde, der er mest hensigtsmæssig for dem at læringsstilene er værdier, der kan give dynamik og liv, kreativitet og udvikling 80 at læringsstilene kan bidrage til, at børnene trives og derfor får større fagligt udbytte 81 samt at læringsstile er et differentieringsredskab, der styrker sammenhængskraften i fællesskabet 82. Disse fordele vil forældrene gerne have, at deres børn får glæde af, og de får derfor positive følelser og tanker omkring læringsstilene. Ved at gøre opmærksom på disse fordele understreger Mårslet skole ligeledes deres vision og deres organisationsmål, der lyder således: Børn, unge, forældre, medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse skal finde hverdagen på Mårslet Skole meningsfuld og præget af fællesskab, engagement, glæde og tryghed 83. Ved at børnene trives, og derfor synes det er sjovt at gå i skole, bringer dette glæde hos såvel forældrene som hos lærerne. Læringsstilene skaber ligeledes tryghed både for lærere og for børn, da disse gør dagligdagen og undervisningen lettere. Det skaber ligeledes tryghed for forældrene at opleve, at deres børn trives i deres skolegang. Fordelene ved læringsstilene vil altså kunne styrke skolens vision i dagligdagen. Fordelene og styrkerne ved læringsstilene kan med fordel være listet op i eksempelvis punktform i kommunikationsproduktet. Dette gør, at disse er nemmere for forældrene at 80 Bilag 2, s. 18. 81 Bilag 5. 82 Ibid. 83 Bilag 10. 23