N O T AT 4. oktober 2016 Forsyning J.nr. 2016-9244 Ref. mni/bha Effekt af biogasproduktion på drivhusgasemissioner I dette notat opgøres den nuværende og forventede fremtidige effekt på udledningen af drivhusgasser ved produktion og forbrug af biogas. Endvidere opgøres, hvor stor en del af effekten, der finder sted indenfor, henholdsvis udenfor det kvoteomfattede område. Opgørelsen baseres på Energistyrelsens nyeste prognose for biogasudbygningen fra maj 2016. I opgørelsen inddrages substitution af fossil energi og den nyeste viden om biogasproduktionens konsekvenser for drivhusgasudledningen i landbruget 1 og om metanudslip fra biogasanlæg 2. Resumé Opgørelsen viser, at den samlede reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2025 som følge af biogasproduktion vil udgøre 1,15 mio. ton CO 2 -ækvivalent. Heraf er 13% kvoteomfattet, mens de resterende 87% af drivhusgasreduktionen vil finde sted uden for kvoteområdet. Fordelingen mellem kvoteomfattet og ikke-kvoteomfattet reduktion er behæftet med stor usikkerhed. Det gælder især for den del af biogassen, der opgraderes, og som vil blive kvoteomfattet i det omfang gassen via biogascertifikater købes af kvotevirksomhederne. Det er som udgangspunkt forudsat, at 11% af den opgraderede gas handles via bionaturgascertifikater, men det kan ikke udelukkes, at andelen på sigt bliver meget større, fx hvis udenlandske virksomheder får adgang til at købe og anvende certifikaterne. Hvis hele mængden af opgraderet biogas på denne måde bliver kvoteomfattet, bliver fordelingen på kvote- og ikke-kvoteomfattede reduktioner på henholdsvis 55% kvoteomfattet og 45% ikke-kvoteomfattet i 2025. 1 Kilde: Biogasproduktions konsekvenser for drivhusgasudledning i landbruget. Rapport fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, september 2016. 2 Pilotprojekt til et frivilligt måleprogram for metanudledning fra biogas- og opgraderingsanlæg. Dansk Gasteknisk Center, juni 2016. Side 1/13 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K T: +45 3392 6700 E: ens@ens.dk www.ens.dk
Husdyrgødningsbaserede biogasanlæg leverer langt størstedelen af biogasproduktionen, og det er stort set kun denne anlægstype, der forventes udbygget med fremover. For disse anlæg bliver nettoreduktionen i drivhusgasudledning på 58 kg CO 2 -ækvivalent pr. produceret GJ biogas i 2025 3. Reduktionen vil kunne øges ved køling af gylle i staldene eller ved kortere opholdstid for gyllen i staldene. Også brug af en større andel husdyrgødning i anlæggene vil øge reduktionen. Fremskrivning af biogasudbygning Energistyrelsen har i maj 2016 gjort status over biogasudbygningen og udarbejdet en ny vurdering af udviklingen i biogasproduktion frem til 2025. Fremskrivningen viser en stigning i biogasudbygningen fra 9,2 PJ i 2016 til 19,0 PJ i 2025. Tabel 1 viser fremskrivningen fordelt på anvendelser, og tabel 2 viser produktionen fordelt på anlægstyper. Tabel 1 Prognose for produktion og forbrug af biogas for perioden 2016-2025, opdelt på anvendelser, PJ/år. Biogasproduktion, opdelt på anvendelser, PJ/år Biogas i Elproduktiodering Opgra- År Proces Transport Varme alt, PJ/år 2016 5,5 3,2 0,2 0,0 0,3 9,2 2017 5,7 5,5 0,4 0,0 0,4 12,0 2018 6,0 6,3 0,5 0,0 0,5 13,2 2019 6,2 7,1 0,6 0,0 0,6 14,5 2020 6,3 7,9 0,6 0,0 0,6 15,4 2021 6,6 8,2 0,7 0,1 0,7 16,1 2022 6,8 8,6 0,7 0,1 0,7 16,8 2023 7,1 8,9 0,8 0,1 0,8 17,6 2024 7,3 9,3 0,8 0,1 0,8 18,3 2025 7,6 9,6 0,9 0,1 0,9 19,0 3 Alt inklusive, dvs. metanudslip ved opgradering er også indregnet for den forholdsmæssige del af biogassen, der opgraderes. Side 2/13
Tabel 2 Prognose for produktion af biogas for perioden 2016-2025, opdelt på anlægstyper, PJ/år. Biogasproduktion, opdelt på anlægstyper, PJ/år År Spildevandsanlæg Industrianlæg Lossepladsgasanlæg 2016 1,1 0,3 0,2 7,7 9,2 2017 1,1 0,3 0,2 10,4 12,0 2018 1,1 0,3 0,1 11,6 13,2 2019 1,1 0,3 0,1 12,9 14,5 2020 1,1 0,3 0,1 13,8 15,4 2021 1,1 0,3 0,1 14,5 16,1 2022 1,1 0,3 0,1 15,3 16,8 2023 1,1 0,3 0,1 16,0 17,6 2024 1,1 0,3 0,1 16,7 18,3 2025 1,1 0,3 0,1 17,4 19,0 Husdyrgødningsbaserede anlæg Biogas i alt, PJ/år Det ses af tabellerne, at husdyrgødningsbaserede anlæg leverer størstedelen af biogassen, og at biogassen fortrinsvis anvendes til elproduktion og opgradering. Reduktion i udledning af drivhusgasser Produktion og brug af biogas påvirker drivhusgasudledningen på 3 måder: CO 2 -udledningen fra fossile brændsler reduceres i det omfang, biogassen erstatter fossile brændsler Landbrugets udledning af metan i forbindelse med gyllehåndtering reduceres, når gyllen anvendes til produktion af biogas, og for lossepladsanlæg reduceres metanudledning ligeledes, når gassen opsamles. Der vil være en vis utilsigtet udledning af metan fra lagertanke etc. på biogasanlæggene. Produktion af biogas har endvidere en effekt på udledningen af lattergas fra landbruget. Denne effekt er imidlertid yderst vanskelig at kvantificere. Der er derfor ikke indregnet nogen effekt her. Reduktion i udledning fra fossile brændsler Tabel 3 viser den årlige reduktion i udledning af CO 2 som følge af, at biogas erstatter fossile brændsler. Det er antaget, at biogas, der anvendes til transport fortrænger dieselolie, mens biogas til de øvrige anvendelser fortrænger naturgas. Side 3/13
Tabel 3 - Reduktion i udledning af CO 2 ved brug af biogas i stedet for fossile brændsler, 1000 ton CO 2 /år. År Elproduktioderinport Opgra- Trans- Proces Varme Sum 2016 313 182 14 1 16 525 2017 326 313 23 1 22 685 2018 341 358 26 2 26 752 2019 355 404 31 2 31 824 2020 358 447 34 4 34 877 2021 373 467 37 5 37 918 2022 387 486 40 7 40 960 2023 401 506 43 8 43 1001 2024 415 526 46 10 46 1042 2025 430 546 48 11 48 1084 De viste summer i tabellen svarer til ca. 1-3% af Danmarks samlede CO 2 -udledning fra energi i 2015. Reduktion i udledning af metan fra landbrug, lossepladser, renseanlæg og virksomheder Produktion og opsamling af biogas reducerer udledningerne af metan fra landbrugsanlæg og fra lossepladsgasanlæg. Tabel 4 viser den årlige reduktion i udledning af metan fra disse anlæg, omregnet til CO 2 -ækvivalenter. For husdyrgødningsbaserede anlæg er der regnet med, at produktion af 1 GJ biogas reducerer metanudledningen fra gyllehåndtering i landbrug med 8,7 kg CO 2 - ækv 4. Faktoren er baseret på, at gylle udgør 76% af de biomasser, der tilgår anlæggene, målt i ton vådvægt, mens de resterende 24% udgøres af andre biomasser. Det er indregnet i faktoren, at disse 24% andre biomasser kan bidrage til en udledning fra lagringen af den afgassede biomasse. Der er knyttet en stor usikkerhed til faktoren, da den baserer sig på et begrænset datamateriale, og det må derfor forudses, at faktoren kan ændre sig fremover, i takt med, at datagrundlaget forbedres. 4 Baseret på beregninger fra DCE af effekten med den nuværende sammensætning af råvareinput i de husdyrgødningsbaserede biogasanlæg. Hvis andelen af gylle i anlæggene øges på bekostning af fx industriaffald, vil reduktionsfaktoren stige. Ved beregning af drivhusgaseffekten af metanudledning er der anvendt en GWP-faktor på 25, som er den faktor, der skal bruges både i forhold til indberetninger til FN og indberetninger til EU. Kilde: Biogasproduktions konsekvenser for drivhusgasudledning i landbruget. Rapport fra DCE, september 2016. Side 4/13
Figur 1 viser fordelingen af biomasser, der tilføres danske husdyrgødningsbaserede anlæg, opgjort i ton vådvægt. Udover gylle tilføres der ca. 3,5 % anden husdyrgødning i form af bl.a. dybstrøelse og fast gødning. Selv om bioafgasning af denne del af husdyrgødningen formentlig medfører en reduktion i udledningen, er denne reduktion ikke indregnet, da der ikke er datagrundlag herfor. Energiafgrøder 2% Anden husdyrgødning 2% Dybstrøelse 1% Organisk industriaffald 15% Andet 4% Gylle 76% Figur 1 Anvendte biomasser i danske husdyrgødningsbaserede biogasanlæg, procentvis fordelt på type baseret på ton vådvægt. Kilde: Indberetning fra anlæggene i 2014/2015. Ud over husdyrgødning tilføres der industriaffald m.m. til de husdyrgødningsbaserede anlæg. Dette affald ville alternativt være blevet forbrændt eller udspredt på markerne uden afgasning. Lagring af affald indtil udspredning ville, som det er tilfældet med husdyrgødning, kunne give anledning til metanudledning. Der er imidlertid ikke data til en beregning heraf, og det er derfor her forudsat, at alternativet til at anvende dette affald til biogasproduktion ikke ville medføre nogen drivhusgasudledning. Anvendelsen til biogasproduktion giver dermed ikke nogen reduktion i drivhusgasudledning for dette affald. For industribiogasanlæg er det ligeledes forudsat, at alternativet til produktion af biogas ikke ville medføre nogen drivhusgasudledning, og at biogasproduktionen derfor ikke giver nogen reduktion. For lossepladsanlæg er det antaget, at hele gasproduktionen ville være blevet udledt i form af metan, hvis gassen ikke var blevet opsamlet, svarende til, at produktion af 1 GJ gas reducerer metanudledningen med 458 kg CO 2 -ækv. Side 5/13
For spildevandsanlæg er det vanskeligt at fastlægge, hvad konsekvensen ville være af ikke at producere gas, idet produktion af biogas i dag indgår som en integreret del af et spildevandsanlæg. Der er derfor ikke fastlagt en reference, hvor der ikke produceres biogas, og som følge heraf heller ikke fastlagt nogen reduktion i metanudledningen ved produktion af biogas på spildevandsanlæg. Tabel 4 - Reduktion i udledning af metan, opgjort som CO 2 -ækv. ved produktion af biogas på forskellige typer af anlæg, 1000 ton CO 2 -ækv./år. År Husdyrgød- Spildevandsanlægasanlægasanlæg Industribio- Lossepladsningsbaserede anlæg Sum 2016 0 0 76 67 143 2017 0 0 71 91 162 2018 0 0 66 101 167 2019 0 0 66 112 178 2020 0 0 66 120 186 2021 0 0 66 127 193 2022 0 0 66 133 199 2023 0 0 66 139 205 2024 0 0 66 146 212 2025 0 0 66 152 218 Metanudledning fra biogasanlæg og fra opgraderingsanlæg Der kan forekomme udslip af metan både fra anlæggene til produktion af biogas og fra anlæggene til opgradering. Udslip fra biogasanlæggene sker typisk fra utætheder i tanke, ved ventiler m.v. Det kan være svært at opdage disse udslip, med mindre der iværksættes en egentlig måling med det formål at detektere udslip. Der har tidligere været gennemført målinger, som viste et gennemsnitligt udslip på 4,2 % af den producerede gas før reparation af lækager og 0,8% efter 5,6. Der blev desuden under Biogas Taskforce iværksat et pilot-projekt med henblik på etablering af et egentligt måleprogram 7. Pilotprojektet målte udledningen fra 6 biogasanlæg. Målingerne viste, at anlæggenes metanudslip lå på mellem 1,1% og 3,3% af gasproduktionen med et gennemsnit på 2,2%. Biogasbranchen vil på baggrund af pilotprojektet etablere et frivilligt 5 Drivhusgasemissioner fra biogasanlæg, rapport udarbejdet af Cowi for Energistyrelsens Biogas Taskforce marts 2015, 6 Metanemission fra danske biogasanlæg, Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg, AgroTech, maj 2015. 7 Pilotprojekt til et frivilligt måleprogram for metanudledning fra biogas- og opgraderingsanlæg, rapport udarbejdet af DGC for Energistyrelsens Biogas Taskforce, juni 2016. Side 6/13
program for biogasanlæg, hvor deltagerne systematisk nedbringer og måler deres udslip. Der er i 2016 gennemført stramninger i standardvilkårene for miljøgodkendelse af nye biogasanlæg 8. Der er bl.a. indført krav om, at reaktortanke og rørføringer skal være gastætte, og at der skal foreligge driftsinstruktioner, for kontrol og vedligeholdelse af reaktortanke og rørføring, sådan at de til enhver tid er gastætte. Ovenstående forventes at føre til reduktion i udledningerne. Der kan eventuelt suppleres med yderligere regler på området, hvis de ønskede resultater udebliver. På baggrund heraf antages det, at det gennemsnitlige udslip fra danske biogasanlæg i 2015 var på 2,2%, og at udslippet nedbringes gradvist til 1,8% i 2020 og 1,0% i 2030. Disse udslip indregnes kun for de husdyrgødningsbaserede anlæg og industribiogasanlæggene, idet det for lossepladsanlæggene og spildevandsanlæggene antages, at eventuelle biogasudslip fra anlæggene under alle omstændigheder ville være blevet udledt til atmosfæren, også hvis der ikke var blevet produceret biogas. Udslip af metan fra opgraderingsanlæg blev i pilotprojektet målt på 2 anlæg. Der blev målt udslip på hhv. 2,7% af produktionen på et vandscrubberanlæg og 0,04% på et aminanlæg. DGC oplyser, at de har målt udslip på 1,3% fra vandscrubberanlæg, der p.t. er det mest almindelige opgraderingsanlæg i Danmark. På baggrund heraf antages det, at udslippet fra danske opgraderingsanlæg i 2015 var på 1,4%. Der er en stor usikkerhed på denne værdi, da den er baseret på få målinger. Fremadrettet antages det, at udslippene vil falde, bl.a. som følge af, at aminanlæg forventes at blive mere udbredt. Det antages, at udslippene nedbringes gradvist til 1,1% i 2020 og 0,5% i 2030. Tabel 5 viser udviklingen i metanudslip fra biogasproduktion og -opgradering, opgjort i PJ metan og som CO 2 -ækvivalent og under forudsætning af, at udslippene reduceres som ovenfor anført. Desuden vises den samlede udslipsprocent, når udslip fra opgraderingsanlæg indregnes med den andel biogas, der opgraderes. 8 Kapitel 16 i Bekendtgørelse 519 af 27. maj 2016 om standardvilkår for miljøgodkendelse af listevirksomhed Side 7/13
Tabel 5 - Udslip af metan fra lækager, opgjort i PJ metan og som CO 2 -ækv., ved produktion og opgradering af biogas. Lækager ved Lækager ved Lækager i alt, Lækager i alt, År produktion af opgradering Lækager i 1000 ton CO 2 - procent af produceret biogas, PJ af biogas, PJ alt, PJ ækv. biogas 2016 0,17 0,04 0,21 99 2,3% 2017 0,22 0,07 0,29 134 2,4% 2018 0,24 0,07 0,31 143 2,4% 2019 0,25 0,08 0,33 151 2,3% 2020 0,26 0,09 0,35 159 2,2% 2021 0,26 0,08 0,34 158 2,1% 2022 0,26 0,08 0,34 156 2,0% 2023 0,26 0,08 0,33 154 1,9% 2024 0,26 0,07 0,33 150 1,8% 2025 0,25 0,07 0,32 146 1,7% Samlet reduktion i drivhusgasudledning ved produktion og opgradering af biogas Tabel 6 viser den samlede nettoreduktion i drivhusgasudledningen ved produktion og opgradering af biogas, baseret på tallene i tabel 3-5. Det ses, at langt størstedelen af reduktionen skyldes substitution af fossile brændsler (94% i 2025). Reduktionen i metanudledning fra landbrug og lossepladser bidrager med 19% 9 (i 2025) og udledningen fra lækager bidrager med 13% (i 2025). Tabellen viser desuden den gennemsnitlige reduktion pr. produceret enhed biogas. Reduktionen ligger på ca. 60 kg CO 2 -ækv. pr. GJ biogas. 99 Heraf bidrager landbrug med 13% og lossepladser med 6%. Side 8/13
Tabel 6 - Samlet netto-reduktion i drivhusgasudledninger samt reduktion pr. produceret enhed biogas. År Brændselssubstitutiobrug Reduktion fra land- Nettoreduktion i Reduktion pr. produceret etc. Lækager alt enhed biogas 1000 ton CO 2 -ækv./år Kg CO 2 - ækv./gj 2016 525 143-99 570 61,7 2017 685 162-134 713 59,2 2018 752 167-143 776 58,8 2019 824 178-151 851 58,8 2020 877 186-159 905 58,8 2021 918 193-158 953 59,1 2022 960 199-156 1003 59,5 2023 1001 205-154 1053 60,0 2024 1042 212-150 1103 60,4 2025 1084 218-146 1155 60,8 De viste nettoreduktioner svarer til 1-2% af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser i 2014. Reduktionen fordelt på anlægstyper i 2025 fremgår af figur 2. Det ses, at langt den overvejende del af reduktionen i drivhusgasudledninger (87%) forventes at komme fra husdyrgødningsbaserede anlæg. 6% 1%6% Renseanlæg Industribiogasanlæg Lossepladsgasanlæg 87% Figur 2 Reduktion i udledning af drivhusgas i 2025, procentvis fordelt på anlægstyper. Husdyrgødningsbaserede anlæg Fremtidig udvikling Husdyrgødningsbaserede anlæg leverer i dag ca. 80% af biogasproduktionen, og udvidelsen i biogasproduktion fra 2016 og frem kommer stort set udelukkende fra husdyrgødningsbaserede anlæg. Dette skyldes, at der ikke forventes en stigning i mængden af spildevand, der gør det nødvendigt at etablere nye rådnetanke, og at Side 9/13
det forventes, at industrielt organisk affald fortsat vil blive afgasset i husdyrgødningsbaserede anlæg. Hvis der ses på de husdyrgødningsbaserede anlæg alene, er nettoreduktionen i drivhusgasudledning pr. produceret enhed biogas i dag på ca. 54 kg CO 2 -ækv./gj med den nuværende teknologi, når både fossil substitution, reduktion i landbrug og lækager regnes med. Nettoreduktionen forventes at stige til 58 kg CO 2 -ækv./gj i 2025 som følge af reduktioner i lækager. Der er imidlertid flere muligheder for at øge reduktionen herudover, først og fremmest ved køling af gylle i stalden og ved kortere opholdstid af gyllen i stalden. Der er ikke i forbindelse med dette notat gennemført en detaljeret beregning af fordelene ved køling og ved kortere opholdstid, og det er ikke undersøgt, i hvor stor en andel af de danske stalde, det er muligt at foretage disse ændringer. Som et groft overslag kan man regne med, at køling eller kortere opholdstid vil øge reduktionen i udledning med ca. 10 kg CO 2 -ækv./gj. Herudover vil en større andel af gylle i biogasanlæggene give en større drivhusgasreduktion. Det skyldes, at den positive effekt på landbrugets udledninger hermed kommer til at veje forholdsmæssigt tungere end den negative effekt ved lækager. En større gylleandel vil kunne øge drivhusgasreduktionen med 2 kg CO 2 -ækv./gj eller mere. Kvoteomfattet og ikke-kvoteomfattet reduktion i udledning af drivhusgasser Danmark får en forpligtelse overfor EU til at reducere udledningen af drivhusgasser uden for kvoteordningen med en bestemt procentdel i 2030. Kun den del af biogassen, der ikke anvendes til opfyldelse af produktionsenhedernes kvoteforpligtelser, kan anvendes til reduktioner udenfor kvoteordningen, og i det følgende ses der derfor på, hvor stor en andel af reduktionen i drivhusgasudledninger, der forventes at finde sted henholdsvis indenfor og udenfor kvotesektoren 10. Danmark har desuden overfor EU forpligtet sig til at nå op på en VE-andel i energiforbruget på 30% i 2020. I forhold til denne forpligtelse tæller al biogas, som er produceret i Danmark, med, uanset om biogassen er anvendt i eller udenfor kvotesektoren. Alle produktionsenheder, som udfører en kvoteomfattet aktivitet, er omfattet af EU s kvoteordning. Aktiviteterne er fx fremstilling af cement, glas eller teglsten over en bestemt tærskelniveau samt forbrænding af brændsel med en indfyret termisk ef- 10 I forbindelse med den faktiske opgørelse af, hvilke emissioner, der ligger indenfor og udenfor kvotesektoren, kan der være en risiko for dobbelttælling af biogassen. Det skal sikres, at der foretages en konsistent opgørelse, men dette forhold er ikke undersøgt yderligere i dette notat. Side 10/13
fekt over 20 MW. Kvoteordningen omfatter produktionsenhedernes udledning af CO 2 fra fossile brændsler, mens udledning af metan ikke er omfattet 11. Tabel 7 viser den kvoteomfattede reduktion af drivhusgasudledningerne ved anvendelse af biogas. Fordelingen af, hvilken udledning, der er kvoteomfattet og ikkekvoteomfattet, kendes ikke eksakt, og der er derfor gjort følgende antagelser: Biogas til elproduktion. For biogas, der modtager støtte efter biogasstøtteordningen til elproduktion, udgør den kvoteomfattede del i 2015 0,62 PJ 12, svarende til 13% af det samlede biogasforbrug til elproduktion. Det antages, at den kvoteomfattede del også fremover vil udgøre 13%. Biogas, der opgraderes til naturgasnet. For biogas, der opgraderes og tilføres til naturgasnettet, udsteder Energinet.dk bionaturgascertifikater, som kvotevirksomhederne kan købe og anvende til opfyldelse af deres kvoteforpligtelse. Kvotevirksomheder, som bruger naturgas, men ikke køber certifikater, bruger pr. definition 100% fossil naturgas, og det betyder, at den mængde opgraderet biogas, der ikke er købt certifikater for, pr. automatik regnes som ikkekvoteomfattet. I 2015 blev der indløst certifikater af kvotevirksomheder for 0,12 PJ bionaturgas 5, svarende til 11% af det samlede biogasforbrug til opgradering. Det antages, at den kvoteomfattede del også fremover vil udgøre 11%. Det skal understreges, at denne forudsætning er behæftet med meget stor usikkerhed, og der er derfor gennemført en følsomhedsberegning med en større kvoteomfattet andel, jf. nedenfor. Biogas til procesformål i virksomheder. Støtteordningen for biogas, der anvendes til procesformål, er først blevet sat i kraft pr. 1. juli 2016, og der foreligger derfor endnu ingen statistik over, hvor stor en del af denne biogas, der bruges af kvoteomfattede virksomheder. Det antages derfor, at fordelingen mellem kvoteomfattet og ikke-kvoteomfattet forbrug vil følge fordelingen for virksomhedernes naturgasforbrug. I Energistyrelsens Basisfremskrivning 2015 13 er den kvoteomfattede andel af naturgasforbruget til fremstilling på 61% for hele perioden 2016 til 2025, og denne procentsats anvendes derfor som estimat for den kvoteomfattede andel af biogasforbruget. Også denne forudsætning er behæftet med stor usikkerhed. Biogas til transport. For biogas, der anvendes til transport er den kvoteomfattede andel 0%, idet transport (bortset fra luftfart) ikke indgår i kvotesystemet. Biogas til varme. Støtteordningen for biogas, der anvendes til varmeformål, er først blevet sat i kraft pr. 1. juli 2016, og der foreligger derfor endnu ingen statistik over, hvor stor en del af denne biogas, der bruges af kvoteomfattede virksomheder. Ud over forbrug i kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede virksom- 11 Der er fra 2013 en række andre drivhusgasser, som er omfattet af kvoteordningen (lattergas, industrigasser mv.). Der er dog ingen danske kvoteomfattede virksomheder, som udleder disse gasser. 12 Baseret på oplysninger fra kvoteregisteret og oplysninger fra Energinet.dk. 13 Kilde: Danmarks Energi- og klimafremskrivning 2015. Side 11/13
heder (der typisk vil have et stort energiforbrug til proces og et mindre energiforbrug til varme), dækker støtteordningen forbrug på fjernvarmeværker og forbrug til individuel rumopvarmning. Forbrug på fjernvarmeværker og til individuel rumopvarmning vil typisk ikke være kvoteomfattet. Samlet set skønnes det, at den kvoteomfattede andel af forbruget til varmeformål vil være meget lille, og den er her skønsmæssigt ansat til 5%. Tabel 7 - Kvoteomfattet reduktion i udledning af CO 2 ved brug af biogas, 1000 ton CO 2 /år År Elproduktioderinport Opgra- Trans- Proces Varme Sum Antaget kvoteomfattet 13% 11% 61% 0% 5% andel 2016 41 19 8 0 1 69 2017 42 33 14 0 1 91 2018 44 38 16 0 1 99 2019 46 43 19 0 2 110 2020 46 48 21 0 2 117 2021 48 50 23 0 2 123 2022 50 52 24 0 2 128 2023 52 54 26 0 2 134 2024 54 56 28 0 2 140 2025 56 58 30 0 2 146 Den kvoteomfattede andel af reduktionen i drivhusgasudledninger er beregnet til ca.13% gennem hele perioden 2016-25, mens de resterende 87% finder sted uden for kvoteområdet. Anvendelse af bionaturgascertifikater og usikkerhed på omfanget heraf For biogas, der opgraderes og tilføres til naturgasnettet, udsteder 14 Energinet.dk bionaturgascertifikater. Certifikaterne er anerkendt under kvoteordningen. Det betyder, at kvoteomfattede virksomheder kan anvende bionaturgascertifikater som modregning til CO 2 - emission i deres kvoteregnskab. Som nævnt blev ca. 11% af den opgraderede biogas i 2015 anvendt til opfyldelse af kvotevirksomhedernes forpligtelser. Efterspørgslen efter bionaturgascertifikater på længere sigt afhænger blandt andet af, hvor mange virksomheder der vil kunne anvende certifikater til deres kvoteregnskab. P.t. kan certifikaterne ikke bruges af udenlandske kvotevirksomheder, men 14 Under forudsætning af, at producenten af biogas har fået oprettet en certifikatkonto hos Energinet.dk. Side 12/13
certifikatordningen er udarbejdet så den kan kombineres med og blive konvertibel med en international ordning på længere sigt. En international ordning er også på tegnebrættet i EU, som muligvis vil inkludere etablering af et europæisk bionaturgasmarked i det nye VE-direktiv. Det kan dermed ikke udelukkes, at efterspørgslen efter danske bionaturgascertifikater vil stige væsentligt fremover. Der er derfor opstillet et regneeksempel for 2025, hvor det antages, at 100% af den opgraderede biogas anvendes af kvotevirksomheder eller sælges til udlandet. Med denne forudsætning i kombination med fordelingen af biogas på de anvendelser, der fremgår af tabel 1, bliver fordelingen på kvote- og ikke-kvoteomfattede drivhusgasreduktioner på henholdsvis 55% kvoteomfattet og 45% ikke-kvoteomfattet i 2025. Side 13/13