FASERNE I UDARBEJDELSEN AF

FASERNE I UDARBEJDELSEN AF EN DANSK-HISTORIEOPGAVE (se dog særlig manual) EN SRO ET STUDIERETNINGSPROJEKT (SRP) TRIN FOR TRIN HVERT TRIN HAR EN SIDE I DENNE GUIDE. 1

INDHOLDSFORTEGNELSE FOR DENNE GUIDE FORSIDEN S. 1 INDHOLDSFORTEGNELSEN S. 2 IDEFASEN S. 3 PROBLEMFORMULERINGEN S. 4 ARBEJDSPLANEN S. 5 INFORMATIONSSØGNINGEN S. 6 INDSAMLINGSFASEN S. 7 DISPOSITIONEN S. 8 SKRIVEFASEN S. 9 AT CITERE KORREKT S.10 NOTERNE S.11 LITTERATURLISTEN S.12 REDIGERINGSFASEN S.13 INDLEDNINGEN S.14 KONKLUSIONEN S.15 ABSTRACT S.16 INDHOLDSFORTEGNELSEN S.17 KORREKTUREN S.18 2

IDEFASEN Hvordan starter man? Som oplæg til alle større skriftlige opgaver skal man formulere et problem, enten noget, man undrer sig over, eller en ide, man har, som man vil undersøge nærmere. Start evt. med en hurtigskrivning, hvor du skriver ned i en køre ud fra: Jeg har den ide, at Og jeg vil nu undersøge, om det er rigtigt, at. Eller Jeg spekulerer på, om Og om Og om (Gerne flere spørgsmål under hinanden) Eller du kan bruge registreringsskrivning: Hvad ved jeg om emnet Hvad ved jeg ikke Hvad vil jeg gerne vide mere om Hvad vil jeg gerne vide mere om delen kan danne udgangspunkt for din problemformulering, den udgør måske næsten i sig selv en problemformulering. Det er også en god ide i den indledende fase at bruge nescafe-skrivning: Skriv hele din opgave ned på en enkelt side. I det hele taget er nescafeskrivning god at bruge undervejs som redskab til at holde fast i dine egne ideer. Mind-map er også en god måde at udvikle ideer til rapporter på. 3

PROBLEMFORMULERING HVORDAN LAVER MAN EN PROBLEMFORMULERING? Det kan godt være, at du vil føle at den første fase i arbejdet er frustrerende. Hvornår kommer jeg i gang?, men det er vigtigt, at du giver dig selv god tid til at finde ud af, hvad du vil arbejde med, og hvilke spørgsmål, du vil have svar på. Først opstiller du en problemliste over ting, du ønsker svar på. Listen skal bestå af Hv-spørgsmål: Hvem, hvor, hvad, hvordan, hvorfor osv. Dernæst gennemgår du listen og tænker over om spørgsmålene falder i overordnede grupper på den måde vil du kunne nå frem til 1 eller 2 overordnede spørgsmål med tilhørende underspørgsmål. I dine overvejelser om problemlisten må du tænke over, hvorfor du vil have svar på disse spørgsmål og hvilke spørgsmål, du ikke ønsker at undersøge Husk også, at der skal være både hvordan- spørgsmål ( der lægger op til beskrivelse) og hvorfor-spørgsmål ( der lægger op til forklaringer). På denne måde foretager du en afgrænsning af dit emne og du har nu en forløbig problemformulering. HVORDAN BRUGER MAN EN PROBLEMFORMULERING? Opgaven går nu ud på at besvare problemformuleringen. Men det er vigtigt, at du hele tiden gør op med dig selv, om du kommer nærmere en besvarelse af problemformuleringen, eller om du er ved at arbejde dig ud af et sidespor. Er det sidste tilfældet, er der to muligheder. Enten gælder det om at vende tilbage til hovedsporet, eller også indser man, at man har fat i noget, der er interessant, og så tilpasser man problemformuleringen til det arbejde, der foregår. Ideen med en problemformulering er altså ikke at fastlåse sig selv fra start af, men hele tiden at være bevidst om, hvad det er, man er i gang med. 4

ARBEJDSPLAN Hvordan laver man en arbejdsplan? Lav en skematisk opstilling af: Hvor mange dage har jeg? Hvor mange møder har jeg med min vejleder? Hvad skal jeg have forberedt inden mødet med min vejleder? Hvor lang tid har jeg hver gang? Hvad skal jeg have færdigt, hvornår? Hvilket materiale mangler jeg at få fat i? Hvilket materiale kan jeg umiddelbart gå i gang med? Husk altid at skrive forfatter, titel, sidehenvisning og udgivelsesår på din litteraturliste, så du ikke skal bruge kostbar tid til sidst på at finde oplysningerne. Revider din plan, så du hele tiden har en plan, der gør, at du har en færdig opgave den sidste dag. 5

INFORMATIONSSØGNING GENERELT OM SØGNING PÅ INTERNETTET: Skal man have et hurtigt overblik, så er www.google.dk og et link fra Wikipedia en god start. På Wikipedia kan der dog mangle kildehenvisninger til et opslag. Man kan søge på en udenlandsk forfatter eller et værk ved at søge f.eks på engelsk www.wikipedia.co.uk, eller tysk www.wikipedia.de. Etc.. En søgeteknik kan bestå i at fokusere sine spørgsmål: F. eks.: Når 2 ord eller flere ord, der hænger sammen i et samlet udtryk f.eks et navn sættes i citationstegn ( gåseøjne ), så får man ved en søgning kun de tekster, hvor de 2 ord står sammen: Hvis man søger Martin Andersen Nexø, så får man alle de sider, hvor Martin, hvor Andersen og hvor Nexø står. Det er ganske mange. Hvis man søger Martin Andersen Nexø + Pelle Erobreren, kommer man ned på ret få steder som man så kan gå rigtigt ned i, fordi det hele pludselig er til at gabe over. SØGNING PÅ BIBLIOTEKER Bibliotek.dk Fremragende værktøj til søgning af bøger, tidsskriftsartikler, avisartikler og meget mere. Bibliotek.dk søger i samtlige biblioteker i Danmark, også universitetsbibliotekerne. Det betyder, at man har adgang til at søge alt materiale i Danmark. Materialet bestilles hjem til ens lokale folkebibliotek, hvor man kan hente og låne det. Bibliotek.dk kan bruges, når man vil søge bredt, f.eks. på emne, men også når man vil søge helt konkret på forfatter, sprog, udgivelsesår, etc. Man kan kombinere sin søgning ved, f.eks at kombinere forfatter med emne. Så bliver søgningen mere præcis. INFOMEDIA Hvis man skal søge avisartikler, er infomedia et fantastisk værktøj. Man har adgang til Infomedia gennem www.emu.dk, hvor man klikker på SkoDa og derefter på Infomedia. Man skal bruge et brugernavn og et password. Dem finder man på opslagstavlen på gangen ved kontoret.. På Infomedia har man adgang til alle avisartikler i Danmark og man kan søge på ord, forfatter, udvælge aviser, perioder og meget andet. Gennem www.emu.dk kan man få fat i Faktalink, som er lidt længere og grundigere artikler, der findes ud fra emne. Tast www.emu.dk, klik så SkoDa og derefter Faktalink. Brugernavn og password er som dem, man bruger til infomedia. HUSK: Det er vigtigt og et krav, at du angiver den internetadresse, du bruger og den dato, du har har fundet oplysningen. Det er værd at vide, om det er en elev fra 8.klasse i Struer, der har skrevet noget om Martin Andersen Nexø, eller om det er en universitetsprofessor. 6

INDSAMLINGSFASEN: HVORDAN FINDER MAN MATERIALET? Indsamlingen af materialet skal i gang så hurtigt som muligt og senest straks efter, at den foreløbige problemformulering er skrevet. Man skelner i nogle fag ( tal med din vejleder) gerne mellem primært materiale og sekundært materiale. Hvis opgaven lyder: En sammenligning af Pelle Erobreren som bog og som film er det primære materiale Martin Andersen Nexøs bog og Bille Augusts film. Det er der sædvanligvis ikke de store problemer med at få fremskaffet. Det sekundære materiale er de bøger, artikler og andet, man er nødt til at fremskaffe for at have en hjælp til at bearbejde det primære materiale. I dette tilfælde ville det være relevant at søge oplysninger om Pelle Erobreren og om Bille Augusts filmatisering af bogen. Måske skal man have fat i en kort og klar indføring i filmanalyse.. Spørg læreren, brug biblioteket og bibliotekaren. HVORDAN FOREGÅR DET VIDERE ARBEJDE? Når du læser dit stof igennem, er det vigtigt, at du tager noter undervejs. Skriv vigtige stikord ned, når du støder på noget, der er vigtigt for din problemstilling. Du kan evt. oprette en mappe på pc en eller bruge et stykke papir for hvert emne. Husk at skrive kilde ved dine notater: Forfatter, titel, side, forlag, årstal. 7

DISPOSITION HVORDAN LAVER MAN EN DISPOSITION? Når du begynder at overveje, hvordan de forskellige afsnit i opgaven skal placeres i forhold til hinanden, vil du opdage, at du allerede har lavet en stor del af arbejdet. Det gjorde du nemlig, da du lavede din problemformulering. Af din opdeling i primært og sekundært materiale fremgår det også, hvilke områder, der er de overordnede og hvilke, der er de underordnede. En måde at lave en disposition på er: Tag et A4 ark og del det i 4 felter på den korte led: 1) FORORD Begrundelse for valg af opgave 2)INDLEDNING Begrundet afgrænsning af emne og arbejdsgang: Først vil jeg.så 3)ANALYSE 4)ANALYSE 5)SAMMENLIGNING 6)KONKLUSION 7)LITTERATURLISTE vil jeg Undersøgelse af de kilder, du har fundet. Her viser du, at du kan bruge dine faglige værktøjer Som ovenfor. Ofte har man to kilder at undersøge. Man undersøger dem så hver for sig Forskelle/ligheder Teori/ramme/ Gennemgang/analyse og fortolkning perspektiv Teori/ramme Gennemgang/analyse og fortolkning Perspektiv Her skrives de brugte kilder 8

SKRIVEFASEN: Hvis du er en meget struktureret skriver og har planlagt din opgave detaljeret i organiseringsfasen, vil du sikkert kunne skrive dig frem gennem opgaven efter din plan. Men gem indledningen til sidst. Og hvis du går i stå i et afsnit, så giv dig selv lov til at lade det ligge. Spring til det næste afsnit og skriv videre derfra. Hurtig og koncentreret skrivning i skrivefasen giver det bedste resultat. Du kan altid vende tilbage til problemerne bagefter og finde ud af, hvorfor du fik vanskeligheder netop der. Hvis du er den type skriver, der er bedst til at skrive dig frem til struktur og overblik, så skal du altid begynde at skrive der, hvor du har mest overskud. Det er i orden at springe rundt i opgaven. Brug meget papir, hvis du skriver i hånden. Skift side til hvert nyt afsnit, du går i gang med. Det gør det lettere at eksperimentere med strukturen senere. For alle slags skrivere: Hvis du går helt i stå undervejs i skrivningen, er der flere forskellige muligheder for at komme i gang igen. Du kan skrive hurtigskrivning, hvor du på 10 min. Skriver alt det stof ned, som roder rundt i hovedet på dig. Derefter kan du sætte streger under nøgleordene i det, du har skrevet. De vil skabe overblik over det stof, du sidder med og gøre det lettere at komme videre. Den bedste hjælp vil du som regel få ved at bruge din lærer. Du får mulighed for at tale dig frem til erkendelse af de problemer, der standser skrivningen og til en løsning af dem. 9

AT CITERE KORREKT HVORDAN CITERER MAN KORREKT? Generelt: Brug aldrig en bog uden at angive, at du citerer. Skriv bogens titel i en fodnote, eller skriv Det følgende er baseret på.. Brug altid dit eget sprog, når du skriver. Pas på, at du ikke tager afsmitning fra den bog, du lige har læst. Dvs. pas på, at du ikke bruger bogens ord og ordsammenstillinger. En god regel er, altid at lægge den bog væk, man lige har læst og så prøve at formulere det, man har læst med egne ord. Er der en enkelt sætning som du synes, det er vigtigt at få med i den form som bogens forfatter har givet den, så husk at markere, at du citerer. Der er 2 ting, du skal huske, når du citerer: 1. Marker det citerede med. 2. Mellem citationstegnene skriver du nøjagtigt det, der står i den bog, du vil citere fra. Du må ikke lave om på ordene, deres bøjning, deres stavning. Du må ikke tilføje ord, og hvis du udelader ord, skal det markeres med ( ), der hvor du har udeladt noget. 3. og..husk lige, at du skal bruge dine citater ved at forholde dig til dem/eller til at begrunde, hvad du siger. 10

NOTER HVORDAN LAVER MAN NOTER? En note er en forklaring til det, du skriver. Normalt vil det være en henvisning til din kilde. Du skal i noterne angive, hvor du har citater og oplysninger fra. Du kan også have brug for at lave noter, hvor du ønsker at give supplerende oplysninger eller uddybende kommentarer, som falder lidt udenfor sammenhængen, men som alligevel skal med, hvis du vil sikre dig, at læseren forstår problemstillingen. Denne type noter skal dog kun bruges sjældent. Skriv normalt sammenhængende, således at teksten kan læses uden at læseren behøver at kikke i noterne. En note kan enten skrives i en parentes, direkte efter det, man vil lave noten til. Eller også laver man et nummer ved det, der skal have en note og selve noten placerer man så 1. nederst på siden, efter hvert afsnit eller 2. efter hvert afsnit i opgaven eller 3. bagerst i opgaven, lige før litteraturlisten. 11

LITTERATURLISTE HVORDAN LAVER MAN EN LITTERATURLISTE? Litteraturlisten skal indeholde alle de til opgaven anvendte værker, artikler og internetadresser. Husk altid at skrive: Forfatter, titel, forlag og årstal, et eksempel: Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren, Gyldendal, 1965. Internetadresser skal derudover forsynes med dato. I nogle fag (spørg din vejleder) letter det overblikket, hvis du opdeler listen i primær- og sekundærlitteratur og anbringer bøgerne i alfabetisk rækkefølge efter forfatterens efternavn. 12

REDIGERINGSFASEN Når du er færdig med at skrive tekstkroppen, skal du skrive rammerne. Dit personlige forord, hvis du synes, der skal være et Din indledning og konklusion Kildeangivelser/litteraturliste noter indholdsfortegnelse med sidetal forside med titel og navn I redigeringsfasen skal du ud over alt det sædvanlige tjekke: din dokumentation: Kildehenvisninger, citater og noter. Er det alt sammen i orden? Opbygningen: Er den logisk? Kapiteloverskrifterne. Er de klare og passer de til indholdsfortegnelsens overskrifter? Evt. billedstof og tabeller. Er alle oplysninger med? Din indholdsfortegnelse. Er den klar og hjælper den læseren til at få et overblik? HVORDAN SKAL OPGAVEN SE UD? Lav margin Lav tydelige afsnit Lav overskrifter til de enkelte afsnit Lav god linieafstand ( standard er 1½) 13

INDLEDNING Vent med indledningen Indledningen er en meget taktisk tekstdel. Den skal planlægges, så den fører læseren ind i emnet og tekstens forløb. Den skal både orientere læseren og gøre Ham/hende interesseret. Derfor hører indledningen ikke hjemme i skrivefasen. Indledningen skal først skrives bagefter sammen med slutningen. Det er nemlig først, når du kender din færdige tekst, at du kan skrive de to afsnit: Indledning og konklusion skal gøre 2 ting: 1. Gribe effektivt fat i læseren 2. referere til ideen i teksten Den traditionelle indledning til en fagtekst opregner forhistorien, præsenterer emne og problemstillinger og rejser dermed de spørgsmål, der skal arbejdes med i selve opgaven. Her giver du en begrundelse for, hvorfor du har valgt lige dette emne, en begrundelse, der skal være mere faglig end det virker SÅ spændende. I indledningen gør du rede for, hvordan du vil gribe opgaven an for at få svar på din problemstilling. Ultrakort og lidt plat kan man sige, at indledningen skal være læserens brugsanvisning som man har i hånden for at kunne forstå opgaven bedst muligt. Konklusionen hertil bliver logisk nok en opsummering af det, man har fundet ud af i opgaven: Resultatet. Den vender altså tilbage til indledningen med svar på dens spørgsmål og præsentation af problemformulering. 14

KONKLUSION Først skal du fortælle din læser, hvad du vil fortælle, derefter skal du fortælle det, og så skal du fortælle, hvad du har fortalt. Du kan som konklusion lave en sammenfatning af det, du har skrevet, hvor du kort gentager de væsentligste resultater, du er nået frem til i opgaven. Det giver læseren en sidste mulighed for at få gentaget og opsummeret det væsentlige Vær opmærksom på, at indledning og konklusion skal kunne læses i sammenhæng, dvs. give mening, selv hvis resten af teksten fjernes, fordi konklusionen skal kunne fungere som et svar på indledningens problemstilling/ spørgsmål. Lad være at kommentere arbejdsprocessen i konklusionen og skriv ikke tomme afslutningsord, som jeg har lavet en interessant opgave som jeg har fået meget ud af. Det skal opgaven nok vise selv for læseren/bedømmeren uden tom udenomssnak. Konklusionen skal være faglig og rette sig konkret mod det indhold, der er arbejdet med undervejs. 15

ABSTRACT (resume) Et abstract/resume er en kort sammenfatning af hele opgaven, skrevet på engelsk, deraf navnet abstract. Formålet er at give læseren et hurtigt overblik over opgavens indhold. Fylder 10-15 linier Indeholder en beskrivelse af opgavens: -formål/problemstilling -anvendte metoder -resultater og konklusioner Indeholder IKKE citater eller kildehenvisninger Skrives i et enkelt afsnit Laves efter, at opgaven er skrevet Placeres lige før indholdsfortegnelsen HUMANISTISKE FAG: What the study set out to do What themes you identified in the literature How you integrated these themes to reach your conclusions What conclusions did you draw NATURVIDENSKABELIGE FAG: What the study set out to do What methods you adapted What results were achieved What conclusions could be drawn What recommendations your research leads you to make. 16

INDHOLDSFORTEGNELSE HVORDAN LAVER MAN EN INDHOLDSFORTEGNELSE? Dispositionen er et arbejdsredskab, så du kan få styr på opgaven. Indholdsfortegnelsen er en vejledningn for den der skal læse opgaven. Men ellers skulle der helst være overensstemmelse mellem de 2 ting. En indholdsfortegnelse, der svarer til den disposition, der står tidligere i denne manual kunne være: Forord.2 Abstract 3 Indholdsfortegnelse.4 Indledning 5 Analyse af xx 6 Analyse af yy. 8 Sammenligning.10 Konklusion 12 Litteraturliste. 13 Kontroller at siderne er paginerede ( dvs. der er skrevet sidenumre på alle sider) og at side 1 er friholdt til en forside/et titelblad. Foruden en illustration er det praktisk, at der på denne side også står: Titel på opgaven Navne og klasse på forfatteren: dig, der har skrevet opgaven Uddannelsessted Årstal 17

KORREKTUR HVORDAN LÆSER MAN KORREKTUR? Det er svært at fatte, at opgaven ikke er færdig, når den er skrevet. Men det betyder meget for læserens opfattelse af opgaven, om den har fået en sidste afpudsning. Tjek, at der ikke er gentagelser i de forskellige afsnit i opgaven og at afsnittene hænger sammen. Læs hele opgaven igennem og slå ord op i stavekontrollen på PC en, Retskrivningsordbogen eller Nudansk Ordbog, hvis du er i tvivl onm stavemåden. Kontroller at citater er korrekt citeret og med korrekt stavemåde (gammeldags stavemåde skal bruges i citatet, hvis det er sådan der staves i teksten ). Husk også at kommaerne og andre tegn skal være sat, så de ikke forstyrrer læsningen, men netop støtter læseren. Marker i margin, hvis der er en passage, der er uklart formuleret og du ikke selv kan finde en bedre formulering. Giv derefter opgaven videre til en anden, så der er flere med til at få de sidste rettelser på plads. 18

19