CO-Magasinet DANSKERNE VIL TÆTTERE PÅ EU...MÅSKE SIDE 9 OK2014: UDDANNELSE OG FORBEDRING AF REALLØN SIDE 4 NY TÆNKETANK V

CO-Magasinet Nr/År 01/2014 OK2014 SIDE 4 VIGTIGT AT SÆTTE SIT KRYDS SIDE 5 ALLE MAND TIL STEMMEBOKSEN SIDE 6-7 MARKANTE LØNSTIGNINGER I TYSKLAND SIDE 8 DANSKERNE VIL TÆTTERE PÅ EU...MÅSKE SIDE 9 OK2014: UDDANNELSE OG FORBEDRING AF REALLØN SIDE 4 NY TÆNKETANK V GIVE EU-DEBATTEN ET LØFT SIDE 10-11 STEMMEPROCENT ER I HØJ GRAD TR-ANSVAR SIDE 12-13 MAN KOMMER LANGT MED SUND FORNUFT S side 14-15 KAMPAGNER FOR NUL ARBEJDSULYKKER KAN MISFORSTÅS SIDE 16 VIGTIGT AT SÆTTE SIT KRYDS SIDE 5 BRUD PÅ ESU-DIRE direktiv GAV BONUS PÅ FRATRÆDELSE SIDE 17 NY TÆNKETANK VIL GIVE EU-DEBATTEN ET LØFT SIDE 10-11 SAMARBEJDSKURSU ÅRS JUBILÆUM SIDE 18 OFFSHORE-BOOM SKRUER OP FOR UDDANNELSESKRAV SIDE 19 SÅ SÆTTER JEG LIGE HATTEN LIDT HØJERE TERING SIDE 22-23 PLUSLØNKURSER SIDE 24 OK2014 SIDE 4 VIGTIGT AT SÆTTE SIT KRYDS SIDE 5 ALLE MA NKETANK VIL GIVE EU-DEBATTEN ET LØFT SIDE 10-7 MARKANTE LØNSTIGNINGER I TYSKLAND SIDE 8 DANSKERNE VIL TÆTTER 12-13 MAN KOMMER L

OK2014 er i gang Tirsdag den 7. januar blev industriens overenskomstforhandlinger skudt i gang med et pressemøde i Industriens Hus i København. Og dermed er der taget hul på et forløb, der direkte berører omkring 240.000 industriansattes lønog arbejdsvilkår. CO-industris formand Claus Jensen lagde ved pressemødet vægt på, at succeskriteriet for forhandlingerne i udgangspunktet er at få et forlig i hus og at forliget efterfølgende stemmes hjem. Samtidig understregede han, at forhandlingerne denne gang foregår på baggrund af en mere positiv økonomisk udvikling i landet, og det skal afspejles i resultatet. - Jeg ser frem til at forhandle med et lidt andet bagtæppe denne gang end ved forhandlingerne i 2010 og 2012. I dag er der fremgang for industrien, det går godt med eksporten, så det ser ikke længere så sort ud, siger Claus Jensen, der også er formand for Dansk Metal, i artiklen på side 4. Fremgang i realløn Hos arbejdsgiverne i Dansk Industri (DI) er der ikke umiddelbart enighed i tolkningen i forhold til den økonomiske udvikling. Hos DI s administrerende direktør Karsten Dybvad blev der i hvert fald lagt vægt på, at konkurrenceevnen hos virksomhederne fortsat skal forbedres. - De seneste år har vi taget hul på at forbedre konkurrenceevnen. Det skal vi fortsætte med, så vi kan få skabt flere arbejdspladser, og et fornuftigt niveau for reallønnen opnås kun gennem en stærk konkurrencekraft, sagde Karsten Dybvad. Ifølge parternes køreplan sigter de mod at være færdige med forhandlingerne, så det ikke bliver nødvendigt at opsige overenskomsterne, hvilket vil sige inden 7. februar. Vigtigt at stemme Om forliget kommer i hus, og om det bliver inden 7. februar, vil vise sig meget snart. Og hvis forhandlerne får enderne til at mødes, venter der på et tidspunkt en urafstemning blandt medlemmerne i CO-industris forbund. Her er det vigtigt at gå til stemmeurnerne uanset holdningen til indholdet i de nye overenskomster, understreger CO-industris formand. - Uanset om du synes, at den nye over- 01.14. januar side 2 CO Magasinet Vi sætter fokus på: OK2014 Uddannelse og forbedring af realløn er på dagsordenen. SIDE 4 VIGTIGT AT SÆTTE SIT KRYDS En stemme ved en urafstemning er en stemme for den danske model, mener CO-industris formand Claus Jensen. SIDE 5 ALLE MAND TIL STEMMEBOKSENe CO-industris medlemsforbund sætter alle sejl til for at få flere til at stemme ved urafstemningen om overenskomstfornyelsen 2014. MARKANTE LØNSTIGNINGER I TYSKLAND Lønnen stiger omkring tre procent i Tyskland. SIDE 6-7 SIDE 8 DANSKERNE VIL TÆTTERE PÅ EU... Halv delen af danskerne vil gerne have mere EU, men kun hver fjerde ønsker at afskaffe forbeholdene. SIDE 9 NY TÆNKETANK VIL GIVE EU-DEBATTEN ET LØFT CO-industri og DI står bag Tænketanken EUROPA. SIDE 10-11 STEMMEPROCENT ER TR-ANSVAR Det er en væsentlig del af TR-arbejdet at få kollegerne til at stemme ved urafstemningen om de nye overenskomster. SIDE 12-13

leder enskomst er god eller dårlig, så stem ved urafstemningen. Din stemme er nemlig med til at bevise, at den danske model har sin berettigelse og fungerer til gavn for hele det danske arbejdsmarked, siger Claus Jensen i artiklen på side 5. Han håber, at stemmeprocenten ved urafstemningen i år kommer over 50 og peger på, at i eksempelvis Norge er stemmeprocenten ved urafstemning om overenskomsterne i industrien helt oppe på 70. - Herhjemme undlader mange at stemme, hvis de er enige i de resultater, som er opnået for så er opfattelsen, at det ikke er nødvendigt at stemme. Men det er altid vigtigt at vise, at man bakker op om de aftaler, som vi indgår med arbejdsgiverne, fastslår Claus Jensen. Alle sejl sat I CO-industris forbund er der da også fuld gang i kreativiteten for at få stemmeprocenten ved urafstemningen op. Det betyder blandt andet, at mange af de industriansatte i år vil få mulighed for nemt og hurtigt at stemme fra deres smartphone eller tablet. Ligesom tillidsrepræsentanterne i flere forbund vil blive sat i spil, fordi de med en bærbar computer, en tablet eller en smartphone kan gå rundt til kollegerne, få en snak med dem om de nye ting i overenskomsterne og på stedet give dem mulighed for at stemme. I 2012 afgav kun hver tredje stemmeberettigede sin stemme, og det tal skal i vejret, mener COindustris formand. - Det er lige så vigtigt at stemme ved urafstemningen, som det er at stemme ved kommune- og folketingsvalget. Jeg synes faktisk, at det er udtryk for slaphed, hvis man ikke kan overkomme at stemme særligt taget i betragtning, at der dagligt er mennesker på jorden, der dør for at få demokratisk ret til at stemme, siger Claus Jensen i artiklen på side 5. Forside: Tillidsrepræsentant Davis Rosenqvist fra Alfa Laval Copenhagen i Søborg ved København. Foto: Simon Lautrop KOMMER LANGT MED SUND FORNUFT Med en god portion fornuft og ansvarlighed kommer tillidsrepræsentanten langt, mener Arne Sørensen, CO-industris daglige leder, der kan fejre 25 års jubilæum i fagbevægelsen. SIDE 14-15 KAMPAGNER FOR NUL ARBEJDS- ULYKKER KAN MISFORSTÅS Ensidigt fokus på nul ulykker kan føre til underrapportering af arbejdsulykker. SIDE 16 BRUD PÅ ESU-DIREKTIV GAV BONUS PÅ FRATRÆDELSE Ansatte fik solid fratrædelsespakke som kompensation for manglende høring af ESU om lukning af produktionen. SIDE 17 SAMARBEJDSKURSUS HAR JUBILÆUM Nyvalgte tillidsrepræsentanter har stor gavn af industriens Samarbejdskursus. SIDE 18 OFFSHORE-BOOM SKRUER OP FOR UDDANNELSESKRAV Mangel på kvalificeret arbejdskraft i offshore-branchen kan løses. SIDE 19 SÅ SÆTTER JEG LIGE HATTEN LIDT HØJERE Ordblindekursus giver et kæmpe skud selvtillid, viser erfaringer. FAGLIG ORIENTERING PLUSLØNKURSus SIDE 20-21 SIDE 22-23 SIDE 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V. Tlf. 33 63 80 00, Fax 33 63 80 90. www.co-industri.dk, e-mail: co@co-industri.dk Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf. 33 63 80 41, e-mail: lin@co-industri.dk Journalist: Dorthe Kragh (DJ) Tlf. 33 63 80 04, e-mail: dk@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer og afmelding af bladet skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. CO-Magasinet udkommer seks gange årligt i månederne januar, marts, maj, juli, september og november. Oplag 22.000 side 3 Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO 14001 miljøcertificering. ISO 9001 kvalitetscertificering. DS 49001 CSR-certificering (den danske udgave af ISO 26001 for social ansvarlighed). OHSAS 18001 arbejdsmiljøcertificering. ISSN 1395 9344 (papirudgave) ISSN 1902 3936 (elektronisk)

Af Linda Hansen Foto Harry Nielsen Industriens topforhandlere til pressemøde ved starten af overenskomstforhandlingerne. Fra venstre viceadministrerende direktør Kim Graugaard og administrerende direktør Karsten Dybvad begge Dansk Industri samt CO-industris formand Claus Jensen og næstformand Mads Andersen. OK2014: Uddannelse og forbedring af realløn er på dagsordenen Industriens overenskomstforhandlinger gik i gang i begyndelsen af januar 01.14. januar side 4 Fokus på OK2014 CO Magasinet Starten på fornyelsen af industriens overenskomster er gået. Og modsat de to foregående gange så foregår forhandlingerne i lyset af en væsentlig bedre dansk økonomi også hos industriens virksomheder. Det skinnede igennem, da industriens topforhandlere officielt krydsede klinger for første gang på et pressemøde i København i starten af januar. - Jeg ser frem til at forhandle med et lidt andet bagtæppe denne gang end ved forhandlingerne i 2010 og 2012. I dag er der fremgang for industrien, det går godt med eksporten, så det ser ikke længere så sort ud, sagde CO-industris formand Claus Jensen, der også er formand for Dansk Metal. Mødet fandt sted hos arbejdsgiverne i Industriens Hus, og COindustris formand bringer nogle meget konkrete elementer med til forhandlingsbordet: - Dagen i morgen skal være en lille smule bedre end i dag, så vi sigter mod en fremgang i reallønnen. Desuden er tryghed i ansættelsen vigtigt for industriens medarbejdere, og netop uddannelse er i sig selv den bedste jobsikkerhed, vi kan skabe. Så derfor er uddannelse også et element ved forhandlingerne, sagde Claus Jensen. Uddannelse er vigtig Claus Jensen står sammen med Mads Andersen, industrigruppeformand i 3F og næstformand i CO-industri, i spidsen for forhandlingerne for lønmodtagerne, mens administrerende direktør Karsten Dybvad og viceadministrerende direktør Kim Graugaard, begge Dansk Industri, forhandler for arbejdsgiverne. Og mens begge parter kan enes om, at uddannelse er et vigtigt element for industriens ansatte, er der lidt længere mellem dem, når det handler om den økonomiske ramme for forliget. - De seneste år har vi taget hul på at forbedre konkur renceevnen. Det skal vi fortsætte med, så vi kan få skabt flere arbejdspladser, og et fornuftigt niveau for reallønnen opnås kun gennem en stærk konkurrencekraft, sagde Karsten Dybvad. Begge var dog enige om, at andre elementer som eksempelvis vikaransættelser samt at sikre, at industrien fortsat kan tiltrække de dygtigste medarbejdere, bliver emner ved forhandlingsbordet. Parterne sigter mod at være færdige med forhandlingerne, så det ikke bliver nødvendigt at opsige overenskomsterne, hvilket vil sige inden 7. februar.

Af Dorthe Kragh Foto Arkiv Vigtigt at sætte sit kryds En stemme ved en urafstemning er en stemme for den danske model, mener CO-industris formand Claus Jensen - Uanset om du synes, at den nye overenskomst er god eller dårlig, så stem ved urafstemningen. Din stemme er nemlig med til at bevise, at den danske model har sin berettigelse og fungerer til gavn for hele det danske arbejdsmarked. Denne appel kommer fra Claus Jensen, formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal. Han håber, at over halvdelen af de stemmeberettigede vil benytte deres demokratiske ret og stemme ved urafstemningen om den kommende overenskomstfornyelse på industriens område. - Det er meget vigtigt at stemme, fordi det viser den danske models legitimitet. Den danske model har ingen legitimitet, hvis der ikke er interesse for det demokrati, som vi har omkring det danske arbejdsmarked, siger Claus Jensen. Fokus på OK2014 Altid nødvendigt at stemme Han håber, at stemmeprocenten ved urafstemningen i år kommer over 50 procent og peger på, at i eksempelvis Norge er stemmeprocenten ved urafstemning om overenskomsterne i industrien helt oppe på 70 procent. - Herhjemme undlader mange at stemme, hvis de er enige i de resultater, som er opnået for så er opfattelsen, at det ikke er nødvendigt at stemme. Men det er altid vigtigt at vise, at man bakker op om de aftaler, som vi indgår med arbejdsgiverne, fastslår han. Han er opmærksom på, at der kan være flere måder at godkende et forlig på i forbindelse med en overenskomstforhandling. - Men jeg mener, at det er afgørende for demokratiet, at det er medlemmerne, der giver deres mening til kende. Det er lige så vigtigt at stemme ved urafstemningen, som det er at stemme ved kommune- CO-industris formand Claus Jensen. og folketingsvalget. Jeg synes faktisk, at det er udtryk for slaphed, hvis man ikke kan overkomme at stemme særligt taget i betragtning, at der dagligt er mennesker på jorden, der dør for at få demokratisk ret til at stemme, siger Claus Jensen. Han opfordrer derfor både fagforbund og tillidsrepræsentanter til at yde en ekstra indsats for at sikre alle medlemmer adgang til at stemme. - Tillidsrepræsentanterne spiller en væsentlig rolle som systemets repræsentant på arbejdspladsen. Samtidig har de også en stor interesse i at få stemmeprocenten så højt op som muligt, fordi overenskomsterne danner baggrund for de aftaler, som tillidsrepræsentanterne efterfølgende kan forhandle lokalt. Jo større opbakning til overenskomsten, jo større vægt taler tillidsrepræsentanten med, fastslår Claus Jensen. side 5

Alle mand til stemm Af Dorthe Kragh Foto Harry Nielsen CO-industris medlemsforbund sætter alle sejl til for at få flere til at stemme ved urafstemni Fokus på OK2014 Stemmeprocenten ved urafstemningen om overenskomstfornyelsen skal højere op. Det er der bred enighed om blandt forbundene i CO-industri. Ved urafstemningen om overenskomsterne i 2012 afgav 31 procent af de stemmeberettigede deres stemme, og det tal skal gerne være højere i 2014. Derfor har forbundene sat en række tiltag i søen, som skal skærpe medlemmernes interesse for at give deres mening til kende med et ja eller nej ved urafstemningen. Det betyder blandt andet, at mange af de industriansatte i år vil få mulighed for nemt og hurtigt at stemme fra deres smartphone eller deres tablet. Ligesom tillidsrepræsentanterne i flere forbund vil blive sat i spil, fordi de med en bærbar computer, en tablet eller en smartphone kan gå rundt til kollegerne, få en snak med dem om de nye ting i overenskomsterne og på stedet give dem mulighed for at stemme. 50 procent Et af de forbund, som i høj grad sætter sin lid til tillidsrepræsentanternes indsats, er Dansk Metal. Her er ambitionen at få stem - meprocenten op over 50 procent. Det sker blandt andet ved, at mellem 1.000 og 1.500 tillidsrepræsentanter får en QR-kode, som de kan bruge til at logge på en afstemningsside med deres smartphone. På den måde kan de logge på afstemningssiden, uanset hvor de møder deres kolleger, og kollegaen kan afgive sin stemme lige på stedet ved hjælp af sit cpr-nummer. Samtidig vil interesserede tillidsrepræsentanter og fagligt ansatte tage ud på de arbejdspladser, hvor dér ikke er tillidsrepræsentanter, for at opfordre medarbejderne der til at stemme, ligesom der vil blive iværksat en telefonkampagne, hvor medlemmer uden tillidsrepræsentanter bliver kontaktet. Og endelig vil Dansk Metal gøre en særlig indsats for at få lærlingene til at stemme. Også i HK/Privat skal elektronisk afstemning give tillidsrepræsentanterne mulighed for at indsamle stemmer direkte på arbejdspladsen. Her kan medlemmerne stemme på næsten alle teknologiske platforme, men det kan også ske på en gammeldags stemmeseddel, hvis de fortrækker det. Tillidsrepræsentanter, som har lyst til at give stemmeprocen- Fra pressemødet ved startskuddet af OK2014 hos DI i København. side 6 CO Magasinet 01.14. januar

eboksene ngen om overenskomstfornyelsen 2014 ten en skalle på deres arbejdsplads, indgår en kontrakt med forbundet, hvor de blandt andet bliver sat ind i mulighederne for at afholde afstemning lokalt. Samtidig sætter HK/Privat fokus på overenskomstfornyelsen via møder på arbejdspladserne. Der udsendes også en overenskomstavis, som ridser de nye forhold op og fortæller, hvad forbundet mener om forliget. Med avisen følger desuden en opfordring til at stemme. Elektronisk er lig bonus At det giver bonus at lade medlemmerne stemme elektronisk, kan Serviceforbundet skrive under på. Ved overenskomstfornyelsen på det offentlige område i 2013 steg stemmeprocenten betydeligt, da medlemmerne fik mulighed for at stemme via deres computer, smartphone eller tablet. Derfor håber forbundet, at succesen i år kan over føres til det private område. Særligt håber man, at de yngre medlemmer i højere grad vil lade deres stemme høre. Samtidig holder forbundet løbende medlemmerne orienteret om, hvordan forhandlingerne skrider frem, ligesom tillidsrepræsentanterne bliver indbudt til møde omkring overenskomstfornyelsen. Også Teknisk Landsforbund har gode erfaringer med at stemme elektronisk. Forbundets medlemmer har generelt let adgang til en computer, og det kan ses på stemmeprocenten. Når overenskomsten bliver sendt til urafstemning, modtager forbundets medlemmer en mail med en opfordring til at stemme samt et link, som de kan Topforhandlerne ved industriens overenskomstforhandlinger sætter sig til forhandlingsbordet i Industriens Hus i København 7. januar. stemme via. Og skulle det smutte for medlemmerne, så får de en mail med endnu en opfordring, når fristen for stemmeafgivelse er ved at udløbe. Stem nu Dansk El-Forbund har tidligere med succes benyttet sig af elektronisk afstemning, men forbundet er nu ved at undersøge, om det kan gøres endnu nemmere for medlemmerne at stemme. Hidtil har alle medlemmer fået et brev med en kode, som kan bruges på sms eller internet, men nu undersøger forbundet, om det er muligt at eliminere koden og i stedet bruge forbundets digitale medlemsservice. Det vil nemlig betyde, at tillidsrepræsentanterne kan give kollegerne mulighed for at stemme direkte ude på arbejdspladserne. Under overenskomstforhandlingerne bliver tillidsrepræsentanterne løbende holdt orienteret om, hvordan det går, og når resultatet er i hus, bliver de inviteret til orienteringsmøde. Og så er der de steder, hvor den gode gammeldags metode bare virker som hos Blik- og Rørarbejderforbundet. Her bliver der stadig indsendt stemmesedler, og stemmeprocenten er typisk høj. Alle medlemmer får et brev fra formanden med en opfordring til at stemme, fordi det handler om deres løn- og arbejdsforhold. Desuden får de en orientering om de nye goder, som er forhandlet hjem i overenskomsten. Samtidig går lokalafdelingerne i gang med en rundringning til medlemmerne, ligesom tillidsrepræsentanterne bliver fodret med ekstra information om resultaterne, og de bliver opfordret til at tage fat i kollegerne og få dem til at stemme. Fra præsentationen af urafstemningsresultatet i Forligsinstitutionen i København i forbindelse med OK2010. side 7

Af Dorthe Kragh Efter års løntilbageholdenhed kan de tyske lønmodtagere nu se frem til markante lønstigninger. En opgørelse fra Tysk Statistik (Destatis) viser, at der ved overenskomstforhandlingerne i 2013 typisk er aftalt lønstigninger på tre procent eller mere. Ansatte i metalindustrien fik en lønstigning på 3,4 procent i 2013, mens hotel- og restaurationsbranchen tegnede sig for de højeste lønstigninger med en stigning på fire procent. Blandt de laveste lønstigninger finder man offentligt ansatte i forbundslandene med 2,65 procent, og de ansatte i finanssektoren med en lønstigning på 2,5 procent. I Danmark er lønomkostningerne på det private arbejdsmarked til sammenligning steget med 1,6 procent fra 3. kvartal 2012 til 3. kvartal 2013, viser de seneste tal fra Dansk Arbejdsgiverforening. Markante lønstigninger i Tyskland Lønnen stiger omkring tre procent i Tyskland Hul på bylden På industriens område kom der i Tyskland for alvor hul på bylden, da IG Metall og metalarbejderne i Bayern i midten af maj indgik en aftale om en ny overenskomst på 18 måneder. Med aftalen får de ansatte i metalindustrien en lønstigning på 3,4 procent pr. 1. juli 2013, mens lønnen stiger yderligere 2,2 procent 1. maj 2014. Aftalen er toneangivende for de øvrige regionale forhandlinger i Tyskland. Det betyder, at IG Metall på metal- og elektronikområdet har indgået en 20 måneder lang aftale for 2,3 millioner lønmodtagere, der svarer til den bayerske aftale. På stålområdet har IG Metall indgået en overenskomstaftale, der giver 98.000 lønmodtagere en lønstigning på tre procent over 15 måneder. I praksis kan lønstigningerne dog godt blive lavere for den enkelte lønmodtager, da virksomhederne gennem såkaldte åbningsklausuler har mulighed for at genforhandle og tilpasse overenskomsten til deres situation, hvis virksomheden er i økonomiske vanskeligheder. Derved kan virksomheden eksempelvis slippe for at betale hele den aftalte lønstigning. Samtidig har de tyske partier CDU, CSU og SPD indgået en koalitionsaftale, der har betydning for arbejdsmarkedet. Blandt andet indfører Tyskland en mindsteløn på 8,50 euro i timen (cirka 63,50 kroner), der vil være fuldt indfaset 1. januar 2017. Der er også opnået enighed om en større regulering af vikararbejde. Et vikarfirma kan maksimalt udleje den samme vikar til det samme firma i en 18 måneders uafbrudt periode, og efter ni måneder skal aflønningen af en vikar kunne sidestilles med aflønningen af en fastansat medarbejder. side 8 CO Magasinet 01.14. januar

Af Dorthe Kragh Foto EU/arkiv Danskerne vil tættere på EU. måske Ny undersøgelse viser, at over halvdelen af danskerne gerne vil have mere EU, men kun hver fjerde ønsker at afskaffe forbeholdene Et stort flertal af danskerne er positivt mark bør afskaffe forsvarsforbeholdet. røster. EU-samarbejdet er kommet styr- stemt over for EU, men samtidig synes - Det er jo ikke nogen hemmelighed, at ket ud af krisen men ikke uden skram- kun hver fjerde, at de fire forbehold skal en stor del af de danske lønmodtagere mer. Mange lande oplever eksempelvis afskaffes. Det viser en ny undersøgelse, er bekymrede for social dumpning og stor arbejdsløshed. Men løsningen er som Megafon har udarbejdet for CO- de konsekvenser, social dumpning har ikke at isolere sig. To tredjedele af vores industri og Dansk Industri (DI) i forbin- for de danske lønninger og den danske eksport og en halv million danske ar- delse med lanceringen af Tænketanken velfærd. Man er simpelthen bange for bejdspladser afhænger af EU-landene, EUROPA. lønpres, for lærepladserne og for pres siger han. Undersøgelsen Danskerne og EU viser, på arbejdsmiljøet. Vi må se i øjnene, at Det bliver derfor en af opgaverne for at 62 procent af danskerne mener, at social dumpning er et spørgsmål, der i Tænketanken EUROPA at give dansker- medlemskabet af EU er godt eller meget høj grad lægger en dæmper på mange ne informationer og fakta, der gør dem godt for Danmark. Og næsten lige så danskeres forhold til EU, siger Claus bedre i stand til at tage stilling til væsent- mange 57 procent mener, at det vil Jensen, formand for CO-industri og for- lige spørgsmål om EU. være godt for Danmark, at samarbejdet bundsformand for Dansk Metal. Og det bliver efterlyst. Undersøgelsen med EU bliver styrket. viser nemlig, at selv om 71 procent af Men selv om opbakningen til EU tilsy- Forstår bekymring danskerne mener, at EU i meget høj neladende er stor, så er et stort flertal af danskerne skeptiske over for at afskaffe Også DI s administrerende direktør Karsten Dybvad forstår bekymringen, men grad, høj grad og nogen grad har betydning for deres hverdag, så oplever lige side 9 de danske forbehold. Kun hver fjerde advarer samtidig mod at lade frygten over halvdelen, at der er for lidt fokus på går ind for at afskaffe retsforbeholdet, afholde Danmark fra et tættere samar- EU-politik i de danske medier. 28 procent ønsker, at Danmark tiltræder bejde med EU. Læs mere om undersøgelsen og tænke- euroen, og 31 procent mener, at Dan- - Vi er ikke tonedøve over for de kritiske tanken på www.di.dk/teu

Af Dorthe Kragh Foto Arkiv Ny tænketank vil EU-debatten et lø CO-industri og Dansk Industri står bag Tænketanken EUROPA, der skal gøre danskerne bed 01.14. januar side 10 CO Magasinet Tænketanken EUROPA blev lanceret af CO-industri og Dansk Industri den 2. december i København. Der skal sættes skub i den danske debat om EU s betydning for danskernes hverdag. Derfor har lønmodtagerne i CO-industri og arbejdsgiverne i Dansk Industri (DI) sammen etableret Tænketanken EUROPA. Tænketanken, der blev lanceret 2. december i København, skal bidrage med debatskabende analyser og anden relevant information i forbindelse med store europapolitiske begivenheder. Tænketanken vil blandt andet være aktiv i forbindelse med en eventuel folkeafstemning om en europæisk patentdomstol og i forbindelse med valget til Europaparlamentet i maj i år. Etableringen af den fælles tænketank er et resultat af et styrket europapolitisk samarbejde mellem CO-industri og DI. - Såvel fagbevægelsen som arbejdsgiveren vil et stærkt EU, fordi det europæiske samarbejde har afgørende indflydelse på dansk vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. Derfor har vores fælles indsats det erklærede mål at styrke den europapolitiske debat og politikudvikling i Danmark, siger Claus Jensen, formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal, ved lanceringen. Samtidig håber de to organisationer, at de med tænketanken kan flytte fokusset i den danske EUdebat. - EU og Danmarks rolle i Europa har kolossal betydning for vores samfund, for dansk vækst og danske job. Det er på høje tid, at vi fokuserer på, hvilket Europa vi vil have, og ikke om vi er for eller imod dansk medlemskab, siger Karsten Dybvad, administrerende direktør i DI. Uafhængig Tænketanken skal arbejde uafhængigt af de to orga- Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) flankeret af CO-indust lanceringen af Tænketanken EUROPA i København. nisationer. En direktør og et sekretariat skal stå for det daglige arbejde med analyser og rapporter om aktuelle EU-spørgsmål, mens tænketankens råd på 11 personer skal stå for den langsigtede strategi. - Når vi siger uafhængig, så mener vi altså uafhængig. Vi er nemlig helt overbeviste om, at saglig og dokumenteret input kan være med til at dreje både den danske europadebat og den danske europapolitik i den rigtige retning. Uafhængigheden betyder selvfølgelig også, at tænketanken måske en dag vil komme med en analyse, som jeg er uenig i. Men sådan må det være. For en tænketank gælder princippet: uden uafhængighed ingen troværdighed. Så enkelt er det, siger Claus Jensen.

give ft re i stand til at diskutere EU sken op, siger Helle Thorning-Schmidt. Den private, filantropiske Industriens Fond samt Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond og desuden individuelle medlemskaber fra en række fagforbund under CO-industri har tilsammen rejst en startkapital på 12 millioner kroner for Tænketanken EUROPA. ris formand Claus Jensen og Dansk Industris administrerende direktør Karsten Dybvad ved Tænketanken EUROPA Ved, hvad det gælder Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der deltog i lanceringen af tænketanken, er glad for, at de to parter har oprettet tænketanken. - Med den nye tænketank tager DI og CO-industri et fælles ansvar for en debat, som er vigtig både for jeres medlemmer og for hele Danmark. Som repræsentanter for virksomheder og lønmodtagere ved I nok bedre end de fleste, hvad EU betyder for arbejdspladser og erhvervsliv, siger hun. Hun peger på, at den nye tænketank kan komme til at spille en væsentlig rolle, når danskerne skal stemme om patentdomstolen til foråret. - Jeg tror, at det bliver en udfordring at forklare, at det her tekniske spørgsmål har stor betydning for mange danskere også ude på arbejdspladserne. Det er virksomhederne og fagbevægelsen, der bedst kan sætte ord på, hvad det betyder, at man nemt og billigt kan forsvare en god ide, som kan blive omsat til virksomhed og arbejdspladser. Det er en klar rolle for den nye tænketank, som jeg håber, vil tage hand - Mission: Baseret på et stærkt fagligt fundament vil tænketanken kvalificere og nuancere den danske europapolitiske debat Fagområde: Arbejdsmarkedspolitik EU s indre marked EU s håndtering af den økonomiske krise Danskernes holdning til EU Danske EU-forbehold Demokrati Europæisk vækst, konkurrenceevne og arbejdspladser Diverse aktuelle sager Læs mere om Tænketanken EUROPA på www.di.dk/teu side 11

Af Dorthe Kragh Foto Simon Lautrop Stemmeprocenten er tillidsrepræsentanten Det er en væsentlig del af tillidsrepræsentantens arbejde at få kollegerne til at stemme ved om de nye overenskomster, mener tillidsrepræsentant David Rosenqvist 01.14. januar side 12 CO Magasinet Det er ikke David Rosenqvists skyld, hvis stemmeprocenten ved urafstemningen om overenskomstfornyelsen i begyndelsen af 2014 bliver lav. Han har nemlig allerede nu afsat dage og aftener til at tale om resultatet med både sine egne kolleger på Alfa Laval Copenhagen i Søborg og kolleger rundt på arbejdspladser i hovedstadsområdet, som ikke har en tillidsrepræsentant. - Jeg ser det i høj grad som en af tillidsrepræsentantens opgaver at fortælle kollegerne, hvad der er godt og skidt i de nye overenskomster, lidt ligesom når finansloven bliver udlagt i overskrifter, fordi de fleste ikke kan overskue hele teksten. Det er også Alfa Laval Copenhagen Alfa Laval Copenhagen i Søborg er Alfa Laval-koncernens globale hovedsæde for blandt andet udvikling og produktion af dekantercentrifuger og ferskvand generatorer. Der er i alt cirka 500 ansatte i Søborg. 200 personer er tilknyttet produktionen. Årsomsætningen for Alfa Laval Copenhagen er på cirka 1,5 milliarder kroner. Alfa Laval har seks selskaber i Danmark med over 1.600 ansatte i alt. På verdensplan har virksomheden cirka 16.000 ansatte. tillidsrepræsentantens opgave at minde kollegerne om, at de skal huske at stemme uanset om de vil sige ja eller nej til den nye overenskomst, siger David Rosenqvist. Han er medlem af Dansk Metal og fællestillidsrepræsentant for 140 kolleger på Alfa Laval Copenhagen. Når overenskomstresultatet kommer til urafstemning, vil han sammen med seks kolleger bruge en aften på at ringe rundt til kolleger uden tillidsrepræsentant i hovedstadsområdet for at minde dem om, at de skal huske at stemme og eventuelt give dem fornyelserne i punktform. - Vi mødes et sted og ringer rundt, og så skal vi have lidt god mad og vin bagefter. Så vi gør det til en hyggeaften, fortæller han. Stemmeprocent på 100 Ud over det skal han bruge en dag eller to sammen med en faglig sekretær fra afdelingen på at køre rundt til mindre virksomheder i hovedstadsområdet uden tillidsrepræsentant for at tale med medarbejderne om de

Navn: David Rosenqvist Alder: 38 år Arbejdsplads: Alfa Laval Copenhagen i Søborg Bopæl: Køge Uddannelse: Kleinsmed Fagforbund: Dansk Metal Tillidshverv: Fællestillidsrepræsentant for cirka 140 kolleger. Medlem af bestyrelsen for Industri-Byg Metal Hovedstaden. Medlem af A/S-bestyrelsen i Alfa Laval Familie: Gift og har tre drenge Fritidsinteresser: Deltager i Dansk Metals udvidede tillidsrepræsentantuddannelse Spydspids plus at være sammen med familien E-mail: david.rosenqvist@alfalaval.com i høj grad s ansvar urafstemningen nye overenskomster og få dem til at stemme. - Det ser jeg frem til. Jeg tror, at der er en god signalværdi i, at det er sådan en som mig, der har sin dagligdag på en arbejdsplads, der kommer ud og snakker overenskomster, siger han. Og endelig skal han sammen med to øvrige tillidsrepræsentanter for Dansk Metal rundt på sin egen arbejdsplads med en smartphone, som kollegerne nemt og hurtigt kan stemme på. - Jeg skal nok sørge for, at stemmeprocenten hos os bliver på 100 procent. Sidste gang fik vi en kode med posten, som skulle tastes ind på en computer. Dengang var der da nogle, som brugte den undskyldning for ikke at stemme, at de enten ikke havde modtaget brevet, eller også havde de glemt det derhjemme, og så er det ret svært at sikre sig, at de stemmer. I år får de lov at stemme, uanset hvad de siger, griner han. Vigtigt at præge udviklingen Overenskomsterne samt løn- og arbejdsforhold bliver jævnligt debatteret hos medarbejderne på Alfa Laval, og når en ny overenskomst er på plads, så bliver der hængt materiale op, hvor kollegerne kan se hovedresultaterne i overskriftsform. Samtidig bruger David Rosenqvist bestyrelsen i den faglige klub til at hjælpe med at sprede budskabet. Han mener, at det er vigtigt at sikre en høj stemmeprocent, fordi det er et klart signal om, at medlemmerne bakker op om overenskomsterne og den danske model. - For mig er det essentielt, at vi kan være med til at præge vores arbejdsliv, og for mig vil det ikke være så spændende at være tillidsvalgt, hvis jeg ikke kunne være med til at præge udviklingen af vores overenskomster. Jeg vil da være ked af, hvis lovgivningen på arbejdsmarkedet blev overladt til et hvilket som helst flertal på Borgen. Vi har jo skiftende regeringer, og nogle af dem kan godt have andre dagsordner om løn- og ansættelsesforhold end os. Nogle partier vil måske endda være villige til at sælge ud af vores rettigheder for at få opsat grænsebomme. Det er jeg ikke interesseret i, og det tror jeg heller ikke, at arbejdsgiverne i DI er, siger han. side 13

Arne Sørensens karriere: Født: 21. juni 1957 i Middelfart 1972: Arbejdsdreng MH Stålmøbler, Middelfart 1973-78: Arbejdsdreng/arbejdsmand Domino Køkkener, Fredericia 1976: Valgt som sikkerhedsrepræsentant 1978-89: Arbejdsmand Durotan Rør, Fredericia 1978: Valgt til sikkerhedsrepræsentant 1979: Valgt til tillidsrepræsentant 1980-89: Stiftede faglig klub og valgt som klubformand 1981: Valgt som fællestillidsrepræsentant 1987: Valgt som næstformand SiD Fredericia 1989: Valgt som formand SiD Fredericia 1992: Valgt som hovedbestyrelsesmedlem SiD 1992: Valgt som formand for Industri-landsudvalget i SiD 1995: Valgt som forretningsfører i SiD 1995-2001: Ansvarlig for uddannelsesområdet i SiD s Industrigruppe 1995-2005: Medlem af CO-industris Centralledelse og en række udvalg under CO-industri 2001-2005: Ansvarlig for fagretlig behandling af sager i SiD s industrigruppe 2005: Daglig leder af CO-industri 2012: Dommersuppleant i Arbejdsretten 01.14. januar side 14 CO Magasinet CO-industris daglige leder Arne Sørensen kan fejre 25-års jubilæum i fagbevægelsen.

Af Dorthe Kragh Foto Simon Lautrop Man kommer langt med sund fornuft Med en god portion fornuft og ansvarlighed kommer tillidsrepræsentanten langt, mener Arne Sørensen, CO-Industris daglige leder, der kan fejre 25 års jubilæum i fagbevægelsen Fornuft og ansvarlighed er nøgleordene, når man spørger Arne Sørensen, hvad der kendetegner den gode tillidsrepræsentant. Og de to ord har også i høj grad præget hans egen færd gennem den danske fagbevægelse fra han i 1979 blev valgt som tillidsrepræsentant for SiD erne (nu 3F) på Durotan Rør i Fredericia, over det faglige arbejde i SiD/3F til i dag, hvor han som daglig leder af COindustri kan fejre 25 års jubilæum i fagbevægelsen. Dengang som nu gælder det om at finde den rette balance mellem virksomhedens behov for at tjene penge, og medarbejdernes ret til ordentlige løn- og arbejdsvilkår. - Det handler om, at man som tillidsrepræsentant skal arbejde proaktivt. En god tillidsrepræsentant tager ansvar for de problemer, virksomheden står i, og byder ind med løsninger. Selvfølgelig skal man ikke sælge ud af sine goder, men der er mange måder at forsvare dem på. Hvis man bare står i et hjørne og skriger på højere løn, så skaber man ingen fremskridt. Ledelsen og medarbejderne har jo en fælles interesse i at sælge kagen. Derfor bør de også have et fælles mål om at gøre kagen større. Det er sund fornuft, mener Arne Sørensen. Vital del af den danske model Heldigvis er hans oplevelse, at mange tillidsrepræsentanter er gode til at tage ansvar for at udnytte de værktøjer, overenskomsterne rummer for at skabe de bedste forhold for deres arbejdsplads og deres kolleger. - Jeg ser mange virksomheder, hvor tillidsrepræsentanterne aktivt præger udviklingen, og det skal de hyldes for. Det er en vital del af den danske model. Mit indtryk er også, at de fleste arbejdsgivere gerne vil have aktive tillidsrepræsentanter, fordi det gør det lettere at få det hele til at fungere. Der kan naturligvis være et modsætningsforhold, når kagen skal deles. Så må man tage kampen. Sådan er det bare. Men jeg tror, at hvis tillidsrepræsentanten har søgt indflydelse og arbejdet konstruktivt med udviklingen af virksomheden, så er det nemmere at sætte sig ned og tale om det. For mig hænger det sammen i en helhed, siger han. Uddannelse nødvendig Han erkender, at det ikke altid er nemt som tillidsrepræsentant at matche ledelsens kompetencer. Derfor er det nødvendigt, at tillidsrepræsentanten tager ansvar for sin egen formåen og uddanner sig gennem fagforbundenes tillidsrepræsentantuddannelser. - Jeg var selv famlende, da jeg blev valgt til virksomhedens bestyrelse. Det er noget helt andet at sidde i bestyrelsen end at producere rør på fabrikken. Derfor tog jeg kurser i bestyrelsesarbejdet, ellers kunne jeg ikke løse den opgave, som jeg var blevet valgt til af mine kolleger. Man kommer langt med sund fornuft, men det gør det ikke alene. Nogle gange er man nødt til at sætte sig ned og læse om det, man beskæftiger sig med, mener han. Uddannelse står i det hele taget langt fremme på dagsordenen hos Arne Søren sen. Selv ville han gerne have været tømrer, men blev ufaglært specialarbejder, fordi der ikke var penge til at tage en uddannelse. I dag er de økonomiske muligheder forbedret, og derfor ærgrer det ham, at frafaldet på ungdomsuddannelserne er så højt. - Jeg har altid syntes, at uddannelse er vigtig. Jeg har følt på egen krop, at dér var der noget, der kunne hentes, og gennem aftenskole, FIU og AMU har jeg fået den opkvalificering, som jeg havde brug for. Men den var ikke gået i dag. De unge er nødt til at forholde sig til, at den tid er forbi, hvor man kan tage et ufaglært job og så få sin uddannelse på anden vis. Derfor skal vi i fagbevægelsen hele tiden have fokus på mere uddannelse til vores medlemmer og til de unge, fastslår han. Arne Sørensens 25 år jubilæum var den 1. januar 2014. Dagen markeres den 28. maj. side 15

Af Dorthe Kragh Kampagner 01.14. januar side 16 CO Magasinet for nul arbejdsulykker kan misforstås Ensidigt fokus på nul ulykker kan føre til underrapportering af arbejdsulykker Nul arbejdsulykker står som et attraktivt mål for mange virksomheder, men nu advarer seks sikkerhedsforskere fra flere europæiske lande mod at rette et ensidigt fokus på det store runde nul. For hvis en nul-vision om ulykker bliver opfattet som et konkret mål, så risikerer arbejdspladsen, at ledere og medarbejdere tilbageholder oplysninger om arbejdsulykker og nærved-ulykker af frygt for at være den, der ødelægger den flotte målsætning. Dermed går vigtig viden om forebyggelse tabt. Det advarer en af de seks forskere, seniorforsker Pete Kines fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. - Mange virksomheder har et mål om, at de ikke vil have arbejdsulykker. Men det er ikke nødvendigvis det samme, som at de har en nul-vision om ulykker. For desværre bliver en nul-vision om ulykker ofte misforstået som et mål nul-ulykker frem for en proces for at forebygge alle ulykker, siger Pete Kines. Han peger på, at hvis arbejdsmiljøarbejdet i dagligdagen ene og alene er fokuseret på nul arbejdsulykker frem for processen med at forebygge alle arbejdsulykker, så risikerer arbejdspladsen at gå glip af vigtig viden, som kan forhindre nye ulykker. Fra kampagnen Av for en snubler, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd lavede i 2010 for at forebygge faldulykker. - En nul-vision om ulykker handler om, at arbejdspladsens ledere og medarbejdere har en gensidig forpligtelse til at arbejde for, at alle ulykker kan forebygges. Forebyggelse sker ved indsatser på alle organisatoriske niveauer og dele af et projekt. Læring sker også ved undersøgelse, opfølgning og handlinger i forhold til ulykker og nærved-hændelser. Hvis dagligdagen blandt ledere og medarbejdere er præget af, at arbejdspladsen ikke må have ulykker, så kan det være, at der ikke bliver indrapporteret ulykker og nærved-ulykker, siger han. Få alle med på vision Derfor er formidlingsopgaven den største hurdle, når arbejdspladsen tager fat på at nå en nul-vision om arbejdsulykker. - Det er meget vigtigt, at ledere og medarbejderne forstår, hvad visionen betyder, og at de tager tankegangen til sig. Fra topledelse til de menige medarbejdere skal alle være forpligtet til at udleve visionen, som gerne må have det sigte, at alt, hvad man laver, skal være med forebyggelse for øje. I dag bliver mange ledere vurderet på antallet af ulykker og sygefravær i deres ansvarsområde. I stedet burde de vurderes på, hvor aktive de er i at forebygge ulykker, fastslår Pete Kines. PAS PÅ DINE KOLLEGER

Af Dorthe Kragh Foto Arkiv Brud på ESU-direktiv gav bonus på fratrædelsesordningen Ansatte fik solid fratrædelsespakke som kompensation for manglende høring af ESU om lukning af produktionen Et klokkeklart brud på ESU-direktivet har givet de ansatte hos Fortitech i Gadstrup ved Roskilde en solid fratrædelsespakke. Fortitech er en del af en hollandsk koncern, og medarbejderne får pakken som kompensation for, at koncernens europæiske samarbejdsudvalg (ESU) ikke blev orienteret og hørt om, at produktionen i Danmark skulle flyttes til Polen. Faktisk afviser koncernen i første omgang, at de danske medarbejdere overhovedet har ret til en plads i ESU et, da Fortitech i november 2012 bliver solgt til den hollandske koncern Royal DSM. - Koncernens HR-chef mener, at vi ikke skal inviteres, da vi er i indfasning, og så længe vi ikke kender vores rolle, så er det ikke rimeligt, at vi deltager, siger Sven Bjerre Christiansen, tillidsrepræsentant for 3F erne på virksomheden. Den holdning deler hverken han eller CO-industri, og efter pres fra CO-industri får han en invitation til det førstkommende ESU-møde. I mellemtiden har han erfaret, at de nye ejere vil lukke produktionen i Danmark, og da han kommer til ESU-mødet, bliver han af koncernens HR-chef bedt om at tie stille med sin viden. Og lukningen bliver ikke nævnt på mødet. Få kan gøre stor forskel Den 15. august 2013 bliver beslutningen offentliggjort, og forhandlingerne om afskedigelser i større omfang går i gang. Virksomhedens udspil til fratrædelsesordninger er beskeden. Det ændrer sig imidlertid, da CO-industri indkalder koncernledelsen i Schweiz til et møde om brud på ESUdirektivet, da ESU hverken er blevet informeret eller hørt om produktionslukningen i Danmark. Ledelsen erkender, at reglerne ikke er blevet fulgt, og som kompensation får den danske økonomidirektør en pose penge med 2,5 millioner kroner med hjem til de 44 fyrede medarbejdere. Desuden får koncernen en ny procedure for høringer i ESU. - Sagen viser, at selv om man kun er 84 ansatte på en lille fabrik i Danmark i en koncern med 23.000 ansatte, så kan man godt flytte noget, hvis man har mod på det, siger Peter Faber, områdeleder på samarbejdsområdet i CO-industri. I Gadstrup glæder Sven Bjerre Christiansen sig over, at kollegerne har fået en god fratrædelsespakke med blandt andet fastholdelsesbonus, fratrædelsesgodtgørelse og uddannelse samt ekstra betaling ved overarbejde og tilkaldevikar. - Og så kan jeg mærke på kollegerne i ESU, at de har fået blod på tanden, efter at de har fundet ud af, hvad de faktisk kan bruge ESU et til, siger han. Tillidsrepræsentant Sven Bjerre Christiansen er glad for den hjælp, han fik fra CO-industri, da ESU et ikke blev hørt om lukning af produktionen hos Fortitech i Gadstrup ved Roskilde. side 17

Af Dorthe Kragh Foto Harry Nielsen Samarbejdskursus har fem års jubilæum Nyvalgte tillidsrepræsentanter har stor gavn af industriens Samarbejdskursus Samarbejdskonsulent i CO-industri Erik Mosegaard. Gennem fem år har nyvalgte tillidsrepræsentanter i industrien haft mulighed for at tage på kursus i samarbejdets svære kunst. Og gennem alle årene har tilfredsheden med kurset været høj, viser kursisternes evalueringer af kurset. De godt 1.300 nyvalgte tillidsrepræsentanter, der indtil nu har været gennem kurset, siger blandt andet, at kurset er inspirerende, og at de er taget hjem med et stort udbytte. Samtidig er mange også glade for, at kurserne er tværfaglige, så de møder tillidsrepræsentanter fra andre brancher end deres egen. Opmærksomme TR Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter adskiller sig fra forbundenes grundkurser for tillidsrepræsentanter ved at have fokus på at gøre de nyvalgte tillidsrepræsentanter mere kvalificerede til at samarbejde med ledelsen i både det daglige arbejde og i samarbejdsudvalget. - Vi oplever, at mange nyvalgte tillidsrepræsentanter får en aha-oplevelse om, hvordan de tilgår problemer på arbejdspladsen. De opdager fordelene ved at samarbejde i stedet for at kræve. Det oplever vi i TekSam blandt andet ved, at kurset giver os flere opgaver, fordi tillidsrepræsentanterne bliver opmærksomme på samarbejdet og det psykiske arbejdsmiljø, siger samarbejdskonsulent Erik Mosegaard, der i CO-industri er tovholder for kurset. På kurserne, der er arrangeret af CO-industri og Dansk Industri gennem samarbejdsorganet Tek- Sam, går kursisterne blandt andet i dybden med Samarbejdsaftalen og sætter fokus på medarbejdernes trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. Derudover stifter de bekendtskab med produktions-, forretnings- og regnskabsforståelse. Alle nyvalgte tillidsrepræsentanter i industrien bliver i et brev inviteret til at deltage i samarbejdskurset. Invitationen gælder indtil 18 måneder efter valget. Kurset varer to gange to dage og arbejdsgiveren betaler løn og kørselsgodtgørelse. Hvis du har spørgsmål om kurset, er du velkommen til at kontakte samarbejdskonsulent Erik Mosegaard på enten em@co-industri.dk eller 3363 8026. 01.14. januar side 18 CO Magasinet Samarbejdskurser for tillidsrepræsentanter i foråret 2014 Scandic Hotel, Kolding 22. - 23. januar og 24. - 25. februar Metalskolen Jørlunde, Slangerup 27. - 28. januar og 26. - 27. februar Langsøhus, Silkeborg 10. - 11. marts og 23. - 24. april Scandic Hotel, Aalborg 17. - 18. marts og 9. - 10. april Smålandshavet, Karrebæksminde 31. marts - 1. april og 28. - 29. april Laugesens Have, Videbæk 7. - 8. maj og 2. - 3. juni

Af Dorthe Kragh Foto Danske Maritime Branchen forventer, at beskæftigelsen i offshore-industrien stiger til 50.000 personer frem mod 2020. Offshore-boom skruer op for uddannelseskrav Mangel på kvalificeret arbejdskraft i offshore-branchen kan løses med tillæg til eksisterende uddannelser Beskæftigelsen i offshore-branchen er kraftigt stigende, men væksten er truet af mangel på velkvalificeret arbejdskraft. Løsningen er dog ikke helt nye uddannelser, men justering af allerede eksisterende uddannelser samt efteruddannelse af faglærte og søfarende, så de matcher branchens særlig behov. Det viser en kortlægning, som er lavet af Vækstteamet for Det Blå Danmark. I 2012 var 27.000 personer ansat i den del af offshore-branchen, hvor man beskæftiger sig med olie, gas og havvind på land og til vands. Det tal forventer branchen vil være vokset til 50.000 personer i 2020. Men branchen er udfordret af et lille udbud af kvalificeret arbejdskraft og stor international konkurrence om medarbejderne. - Vi er i en situation, hvor vi har ledige job og ledig arbejdskraft, men de to parter matcher ikke nødvendigvis hinanden. Samtidig har vi et vækstpotentiale, som risikerer at gå uden om Danmark på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det er en giftig cocktail og et paradoks, som vi må gøre noget ved, siger Sune Rahn, kontorchef i Styrelsen for Videregående Uddannelser og teamleder for det hold, som har set på kompetencebehovet i offshore-branchen i forbindelse med arbejdet med en vækstplan for Det Blå Danmark. Han præsenterede nogle af de i alt 21 initiativer om kompetenceudvikling, som indgår i vækstplanen på konferencen Det Blå Danmark fra vækstplan til virkelighed i november på Christiansborg. Konferencen var arrangeret af Danmarks Rederiforening, Danske Martime og CO-industri. Byg oven på kompetencerne Kortlægningen af kompetencebehovet i offshore-branchen viser, at der ikke er behov for at skabe helt nye uddannelser. I stedet kan klassiske uddannelser inden for el og metal samt ingeniørfaget suppleres med specialiseret uddannelse som for eksempel boreteknologi og håndtering af særligt udstyr. Ligesom en række faglærte og søfarende kan opkvalificeres til branchen via efteruddannelse. Branchen efterspørger desuden en række basale kompetencer som engelsk, sikkerhedsforståelse og evnen til at arbejde selvstændigt. Og endelig ser teamet store muligheder i at opkvalificere ledige til job i offshore-branchen. - Vi skal undgå kannibalisme. Det nytter ikke, at man bare rekrutterer blandt underleverandørerne. Derfor skal vi have de ledige i spil. De har måske ikke erfaring fra sektoren, men de har en generel erfaring, som der kan bygges videre på, fastslår Sune Rahn. side 19

Af Dorthe Kragh Foto Simon Lautrop Så sætter jeg lige hatten lidt højere Ordblindekursus giver et kæmpe skud selvtillid, men den rigtige rollemodel er afgørende for, at mange kolleger får del i succesen. Det viser tillidsrepræsentant Arne Larsens erfaringer 01.14. januar side 20 CO Magasinet Finn Madsen kunne ellers alle trick i bogen. Han vidste, hvordan han ved at spidse ører kunne lytte sig til, hvad kollegerne havde læst i avisen, så han kunne være med i diskussionen. Og han vidste, hvordan han med spørgsmålet Er alt som det plejer? kunne få kollegerne til at fortælle, hvordan arbejdet skulle udføres, og om der var ændringer i rutinerne. Alligevel blev han gennemskuet af sin tillidsrepræsentant. For selv om Finn Madsen er god til tal og har været kasserer i den faglige klub i 35 år, så havde Arne Larsen, tillidsrepræsentant for 350 portører og rampepersonale hos Novia i Københavns Lufthavn, lagt mærke til, at han ikke var så begejstret for det der med bogstaver. - Derfor spurgte jeg Finn, om ikke det var noget for ham at komme på et kursus for ordblinde. Det afviste han straks. Nej, nej, han havde ikke noget problem. Men da jeg holdt fast, indrømmede han til sidst, at han måske godt kunne bruge lidt hjælp, fortæller Arne Larsen. Tag de ressourcestærke først Finn Madsen var den første kollega, som Arne Larsen præsenterede for ideen om dansk for ordblinde, og det var langt fra tilfældigt. - Det handler om at finde de ressourcestærke først. For det er lige som at træde på dem, når du kommer der og siger, hør du kan jo ikke læse. Derfor skal man finde de rigtige folk med en stærk psyke, fortæller Arne Larsen. Og selv om Finn Madsens liv har været præget af, at han er ordblind, så er han ikke en, der kryber langs panelerne. Måske har han ikke ordene i sin magt på papiret, men han er bestemt ikke bleg for at sige sin mening. Derfor var han en oplagt kandidat for Arne Larsens projekt om at hjælpe kollegerne til at blive Finn Madsen, der arbejder hos Novia i Københavns Lufthavn, var på ordblindekursus via 3F Kastrup. Og han er pavestolt af alt det, han har opnået via kurset. bedre til at læse og skrive. Men han kender udmærket det at føle sig dum. - Husk på, at vi gennem hele livet har hørt, at vi ikke kan bruges til noget. Men vi er jo ikke dumme. Prøv at tænke på, hvad vi skal rumme her omme, siger Finn Madsen og peger på sit baghoved. Som mange andre ordblinde, der prøver at skjule sit handicap, har han lagret alle de oplysninger, som læsere har på papir, i sin hukommelse. Det er i dag tre år siden, at Finn Madsen og tre andre kolleger som de første tog hul på dansk for ordblinde hos 3F Kastrup som selvvalgt uddannelse. Og Finn har med sin begejstring for undervisningen til fulde udfyldt sin rolle som foregangsmand. 35 kolleger ud af 350 har indtil videre meldt sig på kurset, og flere kommer til.