FREMTIDENS FRITIDSTILBUD INTRODUKTION BØRN OG UNGE I DAG PROFIL PEJLEMÆRKER



Relaterede dokumenter
Børne- og Ungepolitik

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Udkast til Ungestrategi Bilag

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

gladsaxe.dk Ungestrategi

Klubben på Bakken. Et idegrundlag om et fritidstilbud til klasse på Bakkeskolen Februar Internt arbejdsdokument

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børne- og Ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Vi vil være bedre Skolepolitik

Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Sammenhængende. Børne. politik

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Hornbæk Skole Randers Kommune

Udkast til Ungdomspolitik

Børne- og Ungepolitik

Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Det er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Børnepolitik Version 2

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Børne- og Ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Børne- og Ungepolitik

Børne- og familiepolitikken

Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole

Oplæg til ny klubstrategi og struktur

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Specialsektorens frivillighedspolitik

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

7100 Vejle 7100 Vejle

Børnepolitik Alle børn på Ærø har krav på en sund og tryg opvækst

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

GRUNDLAG. for det fritids- og ungdomspædagogiske arbejde. Grundlaget indeholder konkrete mål, midler og metoder for det fritidsog ungdomspædagogiske

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Indhold. Dagtilbudspolitik

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen.

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles ansvar - fælles indsats

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

En sammenhængende BØRNE- OG UNGEPOLITIK

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

Regnskab 2011 og Budget april 2012

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

LÆRING DER SÆTTER SPOR

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Transkript:

FREMTIDENS FRITIDSTILBUD INTRODUKTION BØRN OG UNGE I DAG PROFIL PEJLEMÆRKER

Alle fritidstilbud i Frederikshavn Kommune har samarbejdet om at udvikle en ny profil. Arbejdet med profilen begyndte i november 2013 og har bl.a. indeholdt studieture til andre kommuner, inspiration fra forskere på børne- og ungeområdet, og procesmøder ml. fritidstilbud og aftenklubber i kommunen. Baggrunden er skolereformen, der har inviteret til at tænke nyt - også på fritidstilbudsområdet. Frederikshavn, juni 2014

Fritidstilbuddene i Frederikshavn Kommune har gennem årtier givet børn og unge en meningsfuld og udviklende fritid i professionelle og trygge rammer. Rammer som har styrket såvel kreative, fysiske som sociale kompetencer i forpligtende fællesskaber med andre jævnaldrende. Fritidstilbuddene har været og er stadig kulturbærer for børn og unge. Vi er stolte af, at generationer af børn og unge i Frederikshavn Kommune har varige og positive minder fra deres tid i klubberne. Vi er nu klar med en ny profil. Profilen bygger på 5 centrale pejlemærker, der skitserer den pædagogiske tænkning i fremtidens fritidstilbud. Profilen retter sig mod alle børn og unge fra 4. klasse til 18 år. Den har et særligt fokus på børn og unge i udsatte positioner. Profilen og pejlemærkerne præsenteres overordnet i denne folder. Vi vil ude i fritidstilbuddene omsætte profilen i forhold til børnenes/de unges konkrete behov og udfordringer. Du ønskes god læselyst, og vi glæder os til at byde dig velkommen i Fremtidens Fritidstilbud! 3

Fritidstilbud i Frederikshavns Kommune I Frederikshavn Kommune er fritidstilbuddene kommunedækkende, frivillige klubtilbud, der kan benyttes af børn fra 4. klasse og op til 18 år. Fritidstilbuddene holder åbent uden for skoletiden, typisk eftermiddag, aften og i weekender. Derudover består området af et antal aftenklubber, der henvender sig til unge fra 7. klasse og op efter. Endelig er der de 4 specialtilbud: Bødkergården, Solsikken, Oasen og Hans Åbelsvej. Specialtilbuddene henvender sig henholdsvis til psykisk og fysisk handicappede børn og unge (10-18 år), børn i ADHD klasser (4. 10. klasse) og børn med særlige behov (4. 10. klasse). Formål med fritidstilbud Dagtilbudsloven 65 beskriver nogle helt specifikke formål med klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud, der skal: Skabe aktiviteter og samarbejdsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati Udvikle børn og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber Rette sit arbejde mod børn og unge med behov for støtte Give kendskab til øvrige aktivitets-, kulturog fritidstilbud Støtte børn og unge i deres fremtidige muligheder på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet Sikre børn og unges indflydelse på indholdet i det enkelte tilbud 4

Hvorfor en ny profil? Fritidstilbuddene har altid ændret sig i takt med tidens krav og løst opgaverne med de store børn og unge i og udenfor fritidstilbuddene. I disse år er der brug for endnu mere nytænkning og samarbejde på tværs ikke mindst på grund af den vedtagne folkeskolereform. Folkeskolereformen lægger op til at kommunalbestyrelsen skal beslutte mål, indhold, struktur og økonomi for de nye fritidstilbud i forlængelse af den længere skoledag. Udgangspunktet er at børn og unge skal styrkes til det 21. århundredes kompetencer, hvor det fx handler om at kunne samarbejde, at kunne skabe ny viden sammen og løse problemer til nytte for samfundet. Fritidstilbuddene har på denne baggrund givet sig selv et grundigt eftersyn, hvor der er stillet spørgsmål ved helt centrale områder i kerneydelsen. Hvad er fritidstilbuddenes fremtidige kerneydelse? Hvordan udmøntes den? Hvilke aktiviteter kræves der både udadrettede og indadrettede? Fritidstilbuddene er nu klar til at realisere en ny profil. Profilen sætter en særlig gruppe børn og unge i centrum, der i dag lever i udsatte positioner. Det betyder ikke, at børn og unge i trivsel, ikke er velkomne i fritidstilbud. Tværtimod er der brug for en bred børne- og ungegruppe, som kan spejle sig i hinanden og indgå fællesskaber med hinanden. En profil skal: Være tydelig og kommunikér bar Være rettet mod forskellige virkeligheder, der kræver forskellige virkemidler Henvende sig til børn og unge i dag Udstikke pejlemærker for arbejdet med børn og unge Være handlingsanvisende i praksis Invitere samarbejdsflader og netværk i og udenfor lokalområdet Styrke børn og unges fritidsmuligheder og uddannelse Være dokumentér bar Sætte fokus på kvaliteten af aktiviteter og samvær i fritidstilbud 5

BØRN OG UNGE I DAG Hvem henvender fritidstilbuddene sig til? Fritidstilbuddene er for ALLE børn og unge i kommunen fra 4. klasse og op. Den nye profil har et særligt fokus på børn og unge i udsatte positioner og dermed den forebyggende indsats. Børn og unge i udsatte positioner skal kunne spejle sig i ressourcestærke jævnaldrende og professionelle voksne. 6

Hvem er børn og unge i udsatte positioner? Det kan være børn og unge, der er: Udsat for belastning i nærmiljøet Foreningsløse Sårbare Isolerede Ensomme Kammeratløse Indelukkede Overvægtige Skilsmisseramte Fagligt svage Socialt udsatte Marginaliserede Diagnosticerede Droppet ud af skole Skoletrætte I misbrug Aggressive/destruktive Kriseramt (sygdom eller dødsfald i familien) Omsorgssvigtede/forsømte Mishandlede Apatiske Frygtsomme Traumatiserede

PROFIL Børn og unge skal være robuste Børn og unge skal være livsduelige Vi skal arbejde forebyggende og være nysgerrige på børn og unges potentialer Vi skal bygge bro ind og ud af klubben Vi skal matche børn og unges liv i dag 8

PEJLEMÆRKER Robusthed Livsduelighed Robuste børn og unge kan klare livets udfordringer også når livet indimellem er svært. Livsduelige børn og unge besidder en handledygtighed indenfor hverdagslivets forskelige arenaer. Robusthed kan trænes. Man kan lære at mestre nye, svære og truende situationer. De møder verden nysgerrigt og engageret. Robuste børn og unge har evnen til at træffe gode beslutninger og forebygge stress og konflikter. De formår at vælge og fravælge blandt samfundets mange tilbud. Forebyggelse Forebyggelse handler om at give børn og unge et fritidsliv med mening og bærende relationer til jævnaldrende og voksne. Et sådant fritidsliv vil forebygge alt fra kriminalitet og misbrug til usunde madvaner og ensomhed. Den brede forebyggelse handler om at være nysgerrig på børn og unges potentialer. Det kan være anlæg, evner eller kompetencer, der kan udvikle sig til noget bestemt. Bygge broer Alle unge ønsker det gode fritidsliv med venner, kæreste, spændende aktiviteter og bærende relationer. Det forpligter klubberne til at være brobygger ind og ud af klubben. Der skal konstrueres metoder, arbejdsgange, procedurer og en pædagogisk praksis som sikrer forbindelse til omverdenen og derved skaber sammenhæng og helhed. Matche børne- og ungeliv Børne- og ungeliv er under konstant forandring og udvikling. Gamle arbejdsformer og traditioner må suppleres eller erstattes af innovative indsatser og tiltag, der matcher børne- og ungeliv i dag. Børn og unge skal være aktive, deltagende og medbestemmende i de nye indsatser og tiltag. 9

ROBUSTHED Passende mængder af bøvl og ballade Nogle siger, at man skal udsættes for passende mængder af bøvl og ballade for at blive robust. Samtidig fremhæves det, at robusthed kan trænes i et trygt fællesskab, hvor der er ro, omsorg og beskyttelse. Der skal være en balance mellem ens niveau af robusthed og de udfordringer man møder. For at blive robust skal børn og unge trænes i at: Begå sig i forhold til andre mennesker Klare opgaver som er svære Kunne fastholde et mål, der skal nås Klare fristelser, som de ikke har godt af FØLEHJERNE Utryghed Mobning Skæld ud Skænderier Konflikter Kan føre til sårbarhed, medicin, alkohol og stoffer DÅRLIG LIVSKVALITET TÆNKEHJERNE Tryghed Trivsel Ro Flow Superlearning Kan føre til robusthed, succes og selvværd GOD LIVSKVALITET For at kunne blive robust skal man træne, så vi ikke styres af følehjernen, der holder øje med alt der er ubehageligt og farligt/ukendt. En trænet tænkehjerne kan kontrollere følehjernen, der ofte fungerer som en alarmcentral. Dermed bliver den ikke aktiveret uden grund og dermed bliver man gradvist mere robust. Kilde: Læge Poul Lundgaard Bak, Aarhus Universitet 10

Men for at kunne klare livet er det lige så vigtigt, at børn udvikler evner, der bredt set favner hverdagslivets kompleksitet, personligt, socialt og kulturelt set. - Ny Nordisk Skole

LIVSDUELIG Livsduelighed handler om: At have lyst og evne til at tage ansvaret for sit eget liv At være en personlig stærk og handledygtig medborger At der er en sammenhæng mellem arbejds- og familie- og fritidsliv At kunne gøre sig klar til fremtidens samfund At tro på det, man er god til, og tro på sit eget værd - uden man er god til alt Alt dette og mere endnu forventes af børn og unge i det moderne samfundsliv. Det er en udviklingsopgave, som børn hverken kan eller skal stå alene med. Aspekter ved livsduelighed Selvtillid Selvværd Engagement Nysgerrighed Omverdensinteresse Kreativitet Risikoberedskab Vilje til at sige til og fra Initiativ Viljestyrke Mod Respekt Venlighed Robusthed Åbenhed Pædagogiske rum I fritidstilbud tilrettelægges pædagogiske rum af signifikante voksne, der kan skabe et inspirerende rum. Signifikante voksne, er voksne der formår at agere på en positiv og anerkendende måde at give relevant med- og modspil i deres liv og forsøger at guide børnene/de unge i forhold til at få svar på de mange spørgsmål. Det skal være et rum, hvor børn og unge tør give sig i kast med livets små og store hverdagsudfordringer. I dette rum kan børn og unge møde hinanden og lære hinandens forskelligheder og være sammen om noget fælles og betydningsfuldt. 12

FOREBYGGELSE Forebyggelsens 3 niveauer 1. Forebyggelse er aktiviteter, der sættes i værk som investering i alle børn og unge (den primære forebyggelse) 2. Forebyggelse er aktiviteter, der rettes mod grupper, hvorved kendte risikofaktorer forhindres i at udvikle sig (den sekundære forebyggelse). 3. Forebyggelse er aktiviteter, der har til hensigt at forhindre tilbagefald (den tertiære forebyggelse). Vi er nysgerrige på potentiale Det lovmæssige grundlag for fritidstilbuddenes eksistensberettigelse er den forebyggende indsats. Den brede forebyggelse er omdrejnings-punktet for et fritidsliv, der giver børn og unge afgørende kompeten-cer til brug for at kunne få et trygt ungdomsliv og en fremtid som gode samfundsborgere med et fornuftigt syn på verden omkring sig. Forebyggelse er en god investering! Kilde: Helle Troelsen, Ungdomsringen Vi tror på, at alle børn og unge har værdifulde ressourcer og potentiale Alle har en indre verdensmester og har noget særligt de er gode til! Vær nysgerrig og kreativ sammen med barnet/den unge! Eksperimentér og følg den barnlige/ungdommelige lyst og begejstring! Lyt til barnet/den unge og mød det der, hvor dét er! Vær nærværende og tilstede i kontakten! 13

BYGGE BROER Vi skal konstruere metoder, arbejdsgange, procedurer og en pædagogisk praksis som sikrer, at vi forbinder klubben med omverdenen og derved skaber sammenhæng og helhed. Hvorfor bygge broer? Vi skal bygge broer til: Barnets/den unges historie følges og bruges som pædagogisk redskab Skolen og SFO Fleksible rammer om den enkelte Fagprofessionelle arbejder med en fælles plan og retning Projektorienteret samarbejde. Overgange fra skole/sfo til klub overlevering Fritidsguide Foreningslivet Introducere børn og unge til nye områder Præsentation af sportsgrene Guide vedr. opstart Foreningerne ind i klubben Skabe forudsætninger for en god og tryg start på noget nyt Lokalmiljøet Skabe forudsætninger for trivsel fastholdelse i ex skole, uddannelse, læreplads osv. Relation, netværk og fællesskaber Oplevelse af sammenhæng og helhed Guide til fritidsjob Være synlig ift. naboer Samarbejde med erhvervslivet Uddannelse Motivere til at tage en ungdomsuddannelse Fastholdelse i ungdomsuddannelse. Erhverv og erhvervsskoler Tværfaglige samarbejdsparter SSP forebyggelse Familien i Centrum Jobkonsulenter Dagtilbud Tidlig indsats Samarbejde i forhold til familier 14

MATCHE BØRNE- OG UNGELIV I DAG Opgaven i dag Samfundet ændrer sig hurtigere end det enkelte menneske kan rumme. Vi vil dog forsøge at følge med tiden og de samfundsmæssige tendenser, så vores tilbud svarer til børn og unges virkeligheder og udfordringer i samme. Vi skal derfor matche børne- og ungeliv i dag ved at: Kunne ændre kurs Være fleksible Kende lokalområders behov og særlige kendetegn Være digitale Være projektorienterede Turde gå nye veje Holde os ajour med ny viden om børne- og ungeliv i dag Indsatser igangsættes Vi vil igangsætte mange indsatser for og med børn og unge. Indsatserne vil have et særligt fokus på børn og unge i udsatte positioner. Indsatserne vil bygge på nytænkning og metodeudvikling. Vi vil udbrede indsatser, der har vist sig at have effekt, og som er orienteret mod forskningsresultater, der er stærkt knyttet til praksis. Børn og unge skal være aktive, deltagende og medbestemmende i de nye indsatser. 15

Center for Dag- og Fritidstilbud Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tlf.: 98 45 50 00 www.frederikshavn.dk