HOD's perspektivplan beskriver det overordnede grundlag for organisationen samt de overordnede mål, som HOD på sigt skal arbejde på at opnå.

Relaterede dokumenter
Personalepolitik. December 2018

Revideret personalepolitik

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE

PERSONALE- POLITIK. MARGINS mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET

Cirkulære om. Aftale om strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15

Ligestillingspolitik

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

JAs arbejdsmarkedspolitik

ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN. imellem på tværs, indenfor både forhandling og andre foreningsspørgsmål.

Hovedbestyrelsens forslag til GL s OK18-krav

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Hvordan skal arbejdstiden være på din arbejdsplads? Kredsbestyrelsens pejlemærker. DSR, Kreds Syddanmark

CFUs generelle krav ved aftale- og overenskomstforhandlingerne

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

Ansættelse af chefer ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU)

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007

FORHANDLINGSPROTOKOL VEDRØRENDE FORNYELSE AF AFTALER FOR CHEFER PR. 1. APRIL 2015 INDEN FOR DJØF, IDA OG HK/KOMMUNALS FORHANDLINGSOMRÅDE

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

Personalepolitikken for Århus Universitetshospital

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

Forslag til Lønpolitik Vordingborg Kommune

EVA s personalepolitik

Cirkulære om aftale om. Kompetenceudvikling. Cirkulære af 3. maj 2005 Perst. nr PKAT nr. J.nr

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Jordemoderforeningen søger konsulent

LØNPOLITIK FOR BØRNEHAVEN MERIANVEj Sidst tilrettet 2008

Forord. Det personalepolitiske grundlag er med til at skabe den sammenhængskraft som er nødvendig, for at vi kan agere effektivt sammen.

LUP Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Medarbejderrepræsentantvilkår.

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

Metropols personalepolitik. Metropols personalepolitik

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

Principprogram Allerød Hørsholm Lærerforening

Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013:

OK18. Det forhandler vi om

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Lederstrategi. November Danske Fysioterapeuter

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Lønpolitik

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

Jordemoderforeningen søger konsulent

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter

Bilag 10. Delrapport vedrørende klassificering og oprettelse af stillinger samt anvendelse af personel

OK18. Det forhandler vi om

Arbejdsmiljøstrategi 2016 til 2020

Overordnet personalepolitik

Finansministeriet. Aftale. om kompetenceudvikling DEN OFFENTLIGE GRUPPE

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV

Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune

Aftale om medarbejderindflydelse gennem MIO-udvalg på Vesthimmerlands Gymnasium og HF

Den gode Arbejdsplads. Redskab til arbejdet med personalepolitiske aftaler

Ligestillingsrapport 2017 fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Side 1 OG TAKSTNÆVN. Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal

BILAG 13. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET

M ø d e r e f e r a t. over

Ligestillingsrapport 2003 for Indenrigs- og Sundhedsministeriet - departementet og større institutioner under ministerområdet

Lokal løndannelse for lærere på frie skoler

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: Mail: info@frivillighed.dk

Krav til fornyelse/ændring pr. 1. april 2011 af aftaler m.v. Den 18. november 2010 inden for KTO's forhandlingsområde Jnr

Forhandlingsoplæg ved overenskomst- og aftaleforhandlingerne

Ad. Lønstigninger Medlemmernes tilbagemeldinger viser klart at DP skal stille krav om reallønssikring. Kravet er kort og godt:

Bestemmelse om Forlængelse af militær tjenestemandsansættelse i henhold til kriterieaftaler

Hovedelementerne i. KTO-forliget 2013 på KL s område

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: Mail: info@frivillighed.dk

Decentral arbejdstidsplanlægning

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

Sygdomspolitik. Lønpolitik. Emnekort. 15 personalepolitiske områder

Finansministeriets krav til CFU-forhandlingerne 2011

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne det regionale område

Arbejdsliv OK18. For at du kan have et godt arbejdsliv er der navnlig to forudsætninger, som er vigtige:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

Ramme, reguleringsordning og periodelængde

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Personalepolitiske værdier

Aftale om særlige vilkår for administrative chefstillinger i Københavns Kommune O.13 49/2013 Side 1

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

Vedtægter for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark 2014

Mangfoldighedspolitik

Side 1. Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal

ligestillingspolitik En rummelig arbejdsplads giver plads til kreativitet og nytænkning En ligeværdig arbejdskultur

Politikker og indsatsområder

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

Livsfasepolitik Region Midtjylland

Transkript:

Perspektivplan

Kapitel 1 Indledning HOD's perspektivplan beskriver det overordnede grundlag for organisationen samt de overordnede mål, som HOD på sigt skal arbejde på at opnå. Perspektivplanen er udarbejdet af hovedbestyrelsen med udgangspunkt i medlemmernes holdninger og interesser. Perspektivplanen udgør på denne måde det overordnede grundlag for hovedbestyrelsens, sekretariatets, tillidsrepræsentanternes og lokalafdelingernes daglige og kommende arbejde. Med udgangspunkt i perspektivplanens overordnede mål udarbejder hovedbestyrelsen politikker på de enkelte områder, som på kortere sigt og mere detaljeret angiver de mål som HOD skal arbejde for at opnå. I tilslutning til politikkerne udarbejdes strategier, hvis formål er at angive retning og mulige veje for at opnå målene. HOD's Perspektivplan er et dynamisk dokument, som løbende bliver debatteret på organisationens møder, kurser og konferencer samt på repræsentantskabsmødet. Hovedbestyrelsen opdaterer perspektivplanen. Hvor der i perspektivplanen er anvendt begreber som forsvaret og officerer dækker dette samtlige medlemmer af HOD og deres arbejdspladser. 2

Kapitel 2.1 Forhandlings- og samarbejdsområdet HOD arbejder målrettet via forhandlings- og samarbejdsområdet på at opnå optimale vilkår for medlemmerne i deres ansættelsesforhold med forsvaret. HOD samarbejder og forhandler med mange interessenter herunder arbejdsgivere og andre faglige organisationer på forskellige niveauer. Dette arbejde foregår primært gennem de formelle og aftale- og samarbejdsfora, hvor forskellige organisationer og interesser er repræsenteret. Forhandlingsområdet Gennem det formelle forhandlings- og aftalesystem bliver de forhold, som vedrører ansættelsesvilkår for HOD's medlemmer forhandlet og aftalt. HOD fremsætter overenskomstkrav via AC (Akademikernes Centralorganisation) til den centrale overenskomst som forhandles af CFU (Centralorganisationernes Fælles Udvalg) med Finansministeriet og omhandler blandt andet de generelle lønstigninger, ferie mv. Den centrale overenskomst giver rammerne for de efterfølgende lokale forhandlinger mellem HOD og forsvaret som arbejdsgiver. HOD har som mål, at medlemmerne bliver omfattet af de bedst opnåelige aftaler for ansættelsesforholdet. HOD prioriterer i den sammenhæng de faste løndele forud for de variable. HOD's mål er at sikre, at der er balance mellem de to løndele, så den faste indtægt ikke har for store udsving samtidig med, at der skal være en klar sammenhæng mellem aktivitetsniveau og honorering. 3

Samarbejdsområdet Samarbejdsaftalen danner grundlaget for samarbejdet via samarbejdsudvalg, hvor HOD har mulighed for at påvirke forhold vedrørende blandt andet: - Mål, strategi og resultatkontrakt for myndigheden - Kompetenceudvikling - Personalepolitiske forhold - Organisatoriske forhold - Fysiske og psykiske arbejdsmiljøforhold og trivsel - Budget og finanslovsforslag HOD er repræsenteret i samarbejdsudvalg på samtlige niveauer. På hovedsamarbejdsudvalgsniveau (HSU) etableres og aftales de overordnede rammer mellem arbejdsgiver og arbejdstager for hele det personalepolitiske område. Under HSU er der typisk nedsat en række faste- samt ad hoc udvalg, som behandler specifikke områder indenfor det personalepolitiske felt, f. eks. personalepolitik, arbejdsmiljø, ligebehandling etc. HOD vil via arbejdet i samarbejdsudvalg sikre, at der opnås maksimal indflydelse på de personalepolitiske forhold, som blandt andet vedrører officerens funktionsvilkår. Det er HOD s mål, at arbejdsgiver varetager sit ansvar for at opfylde de minimumsbestemte lovkrav på det fysiske og psykiske arbejdsmiljøområde. Herudover har HOD som mål, at arbejdsgiver skaber en attraktiv arbejdsplads, hvor det psykiske og fysiske arbejdsmiljø har høj prioritet i forhold til at skabe den attraktive arbejdsplads. Ligeledes vil HOD gennem samarbejdsudvalgene øve indflydelse på anvendelsen af myndighedens 4

budgetter og økonomiske midler samt deltage i drøftelser af principperne for bevillingernes anvendelse. HOD har som mål, at økonomien på alle niveauer understøtter de personalepolitiske tiltag, og at der via HOD s repræsentanter sikres økonomisk råderum til lokal løndannelse og tiltag på hele arbejdsmiljøområdet. Sammenhæng mellem forhandlings- og samarbejdsområdet HOD har således gennem samarbejdsvirket og aftalesystemet flere muligheder for at påvirke og øve indflydelse på arbejds- og ansættelsesforhold for officererne. I hele overenskomstperioden er der løbende forhandlinger mellem HOD og arbejdsgiver, hvor udmøntningen af indgåede aftaler følges og drøftes. HOD øver på den måde dagligt indflydelse på alle de forhold, som vedrører officerens virke i tjenesten. Det er HOD s mål at officeren får de bedst mulige vilkår for at løse opgaver både som arbejdstager og arbejdsgiver. Dette medvirker til at brande officeren og dermed skabe et image af officeren som lederen og medarbejderen i én og samme person. Det er derfor HOD s mål at arbejde på at fastholde og udvikle officerens profil. En profil som skal medvirke til at holde fokus på officerens særlige ledelseskompetencer og virkefelter overfor arbejdsgiversiden. 5

Kapitel 2.2 Arbejdsmiljø Et godt arbejdsklima sikres gennem indflydelse på egne arbejdsvilkår og på fastlæggelse af retningslinjer for opgaveløsninger og ressourceanvendelse. Et godt arbejdsklima sikres endvidere ved vished om, at arbejdsgiver bestræber sig på at minimere skader, som kan forårsages af fysiske og psykiske påvirkninger. Det er HOD s mål, at arbejdsmiljølovgivningen følges alle steder i forsvaret under alle former for aktiviteter. Det er endvidere HOD s mål, at fokus rettes mod en fortsat forbedring af såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø, herunder særligt stressområdet. 6

Kapitel 3.1 Ansættelsesforhold Ansættelsesformer Tjenesten som officer baserer sig på den almindelige tjenestemandsansættelse inklusive åremålsansættelser. Herudover suppleres med kontraktansættelser, der anvendes for kortere perioder eventuelt som en del af et uddannelsesforløb. Det er HOD s mål, at tjenestemandsansættelsen fortsat er den primært anvendte ansættelsesform for HOD's medlemmer. Beordrings- og/eller ansøgningssystem Tjenestemandsansættelsen medfører jf. Lov om Tjenestemænd en beordringspligt for officeren, der kan medføre forflyttelser og udstationeringer såvel nationalt som internationalt. HOD har som mål, at beordringssystemet i så høj grad som muligt bliver suppleret med et ansøgningssystem, således at anvendelsen af beordringsretten i videst muligt omfang bliver begrænset. Pensionsforhold Tjenestemandsansættelsen medfører, at officeren er omfattet af Lov om tjenestemandspension. Det er HOD mål, at værdien af tjenestemandspensionen fastholdes og udbygges med andre pensionsformer. 7

Adfærdskodeks Tjenestemandsansættelsen medfører, at den enkelte officer er omfattet af et adfærdskodeks, dvs. et vandelskriterium, også kaldet dekorum, der forstås som moralsk og sømmelig adfærd. I tilfælde af at officeren handler uden for dette adfærdskodeks i såvel tjenesten som i fritiden, kan arbejdsgiveren iværksætte en arbejdsretlig reaktion. HOD har som mål at sikre, at officerer som kommer i konflikt med dette adfærdskodeks ikke straffes unødigt hårdt sammenlignet med øvrige offentligt ansatte samt borgere i det omliggende samfund. Sundhed og trivsel Arbejdsgiver stiller på en række områder krav til officerernes fysiske formåen. HOD s mål er, at arbejdsgiver i arbejdstiden modsvarer disse krav gennem tilbud om idræt, anvendelse af idrætsfaciliteter, målrettet træning. Herudover er det HOD s mål, at officeren for at opfylde de krav, der er til fysisk formåen, får mulighed for at anvende arbejdsgiverbetalte lægeog behandlingstilbud. 8

Kapitel 3.2 Løn og ydelser Løn HOD vil arbejde for, at officerens løn er attraktiv, fastholdende og honorerer de kompetencer, kvalifikationer og erfaringer, som er opnået gennem uddannelse og tjenesteforløb. HOD s mål er, at den enkelte officer har mulighed for lønudvikling gennem hele tjenesteforløbet uanset karriereforløb. Heraf følger, at der skal være mulighed for lønudvikling på trods af fastholdelse af samme funktionsniveau. HOD ser derfor ikke kun lønnen som afhængig af grad, funktion og uddannelsesniveau, men også af funktion og anvendte kompetencer ved karriere på samme niveau. Ydelser HOD anskuer ydelsesområdet som to bestanddele, nemlig 1) arbejdstidsbestemte ydelser og 2) ydelser til dækning af udgifter i relation til tjenestens udførelse samt ved forflyttelser. Det er et mål for HOD, at al tjeneste uden for den aftalte normale arbejdstidsnorm skal afspejles i den samlede løn, så der kompenseres for den ekstra arbejdstid og de ulemper, der følger heraf og at niveauet for kompensation afspejler officerens lønniveau. HOD har som mål, at omkostninger, som bliver pålagt officeren i forbindelse med gennemførelse af tjenesten, herunder forflyttelser ansøgte som uansøgte, skal dækkes i fuldt omfang. 9

Kapitel 3.3 Karriereplanlægning og udvikling HOD arbejder for, at officerskorpset omfattes af en af arbejdsgiveren fastlagt, fortløbende og bestandigt rullende strategi for udvikling og uddannelse gennem hele tjenesteforløbet, som sikrer at officerskorpset samlet fastholdes på et akademisk niveau. En strategi, der omhandler forskellige karrierebegreber og veje, og som kan operationaliseres til og genfindes i den enkelte officers karriereplan. Karriereudvikling Tjenesten som yngre officer frem til og med første videreuddannelsestrin bør være tilpasset de enkelte værn, men med en ensartet struktur. Det giver den enkelte officer og forsvaret et godt grundlag for valg af fremtidige muligheder og karriere som erfaren leder. I det videre tjenesteforløb skal officeren tilbydes en varierende tjeneste med henblik på at udvikle individuelle kompetencer mod chefniveau eller en specialistfunktion på lederniveau. Det er HOD s mål, at tjenesten som yngre officer giver grundlag og forudsætning for at træffe kvalificerede valg i forhold til fremtidig karriereforløb. Det er ligeledes HOD s mål, at der kan være tale om specialistfunktioner på såvel leder- som chefniveau. Kompetenceudvikling Reelle karrieremuligheder gennem kompetenceudvikling på akademisk niveau og meritering af erhvervet viden inden for særlige fagområder skal være mulig, således at officeren vil være arbejdsgiverens naturlige valg til besættelse af flest mulige chefstillinger samt ledelses- og sagsbehandlerfunktioner i forsvaret. 10

HOD har således som mål, at officerens tjenesteforløb bliver kendetegnet ved at være en fortløbende kompetenceudvikling gennem uddannelse og varieret tjeneste. Karriereplanlægning Det er HOD s opfattelse, at arbejdsgiver er forpligtet til at inddrage den enkelte officer i planlægningen af karriereforløbet. Samtidig skal officeren tage ansvar i dette forløb for at opnå et tilfredsstillende karriereforløb. Det er HOD s mål, at dette sker ved anvendelse af et personeludviklings- og bedømmelsessystem i sammenhæng med et kombineret ansøgnings- og beordringssystem, hvorigennem det planlagte karriereforløb tilrettelægges og gennemføres i enighed mellem officer og arbejdsgiver. Karriereplanen skal sikre, at der er den ønskede balance mellem arbejdsliv og privatliv. 11

Kapitel 3.4 Udlandstjeneste Officeren har gennem tjenesteforløbet mulighed for at gøre tjeneste i udlandet ved internationale stabe, hovedkvarterer m.v. Udlandstjenesten er kendetegnet ved at strække sig over en længere periode - typisk flere år og giver i mange tilfælde officeren mulighed for at tage sin familie med til udlandet. Udlandstjenesten giver særlige muligheder, men også særlige udfordringer for officeren og familien. For at tjenesten opfattes som attraktiv kræver det en individuel planlægning og en pakke af ydelser som muliggør, at officeren og familien kan opretholde et helt familieliv, hvad enten familien rejser med eller bliver hjemme. Udstationeringsperiodens længde HOD s mål er, at længden af udstationering planlægges sådan, at det tilgodeser officerens karriereudvikling og familiens behov såsom: - Børns gennemførelse af skole og uddannelsesforløb. - Ægtefælles jobmuligheder. Honorering For HOD er det et mål, at officerens og familiens omkostninger ved udstationeringen, f.eks. til flytning, boligudgifter, ægtefælles pension, skole etc., kompenseres fuldt ud. Familie Det er HOD s mål, at forsvaret forud for udstationeringen skal give familien mulighed for at forberede sig på deres nye tilværelse for eksempel vedrørende sproglige og kulturelle forhold. 12

Forsvaret skal skabe mulighed for at medbragte børn kan gennemføre et skole- eller uddannelsesforløb på udstationeringsstedet, som er internationalt anerkendt og akkrediteret i Danmark. Forsvaret skal yde støtte og vejledning i forbindelse med hjemflytningen af officeren og familien. I de tilfælde, hvor familien ikke medtages, skal medarbejderen gives økonomisk mulighed for at familien kan opretholde forbindelse med den udstationerede i form af besøgsrejser mv. 13

Kapitel 3.5 Internationale operationer En naturlig del af officerens tjenesteforløb omfatter udsendelse i internationale operationer. Deltagelse i international tjeneste, katastrofer, kriser og krig stiller særlige krav til den enkelte officers indsats og til arbejdsgiverens ansvar for officeren. Disse krav skal afspejles i officerens tjenesteforløb. Støtte og vejledning under udsendelsen Tjeneste i internationale operationer er kendetegnet ved at strække sig over en kortere periode, hvor der ikke er mulighed for at tage familien med. Tjenesten giver derfor udfordringer, som kræver særlige ydelser og en individuel planlægning for at tjenesten skal blive attraktiv. Det er HOD s opfattelse, at det er arbejdsgiverens ansvar at støtte og vejlede medarbejderen og hjemmeboende pårørende både før, under og efter udsendelsen. Udsendelseshyppighed og længde Udsendelsesperiodernes hyppighed og længde skal tilpasses således, at officeren kan skabe balance mellem familie- og arbejdsliv. Udsendelsesperiodernes hyppighed og længde skal ligeledes kunne sikre et attraktivt karriereforløb, kendetegnet ved et struktureret uddannelsesforløb kombineret med et afvekslende tjenesteforløb. Honorering Internationale operationer er kendetegnet ved at stille høje krav til officeren og de pårørende. Honoreringen skal afspejle disse krav samt kompensere for officerens fravær fra familie og pårørende. 14

Familie og pårørende I relation til officeren ses familie og pårørende at indtage en vigtig rolle. En rolle som er medvirkende til at officeren kan løse sine opgaver før, under og efter deltagelsen i internationale operationer. Familie og pårørendes trivsel er dermed afgørende for at officeren effektivt kan gennemføre udsendelsen. Forsvaret har derfor en særlig pligt til via målrettede initiativer at ruste og støtte familie og pårørende før, under og efter udsendelsen - under alle forhold. Veteranområde Det er HOD s mål, at alle veteraner anerkendes for deres indsats, og at erhvervede kompetencer i forbindelse med deres deltagelse i internationale operationer efterfølgende anvendes i forbindelse med karriereudviklingen. Det er også HOD s mål, at veteraner, der pådrager sig mén under udsendelsen, bliver anvist de bedst mulige vilkår for at restituere sig og genoptage tjenesten i forsvaret eller alternativt uden for forsvaret. 15

Kapitel 4 Medlemmernes faglige organisation Generelt HOD s vigtigste aktiv er officerernes medlemskab og engagement, og derfor er den lokale forankring af stor vigtighed, ikke bare for det enkelte medlem, men også for organisationen som helhed. På denne baggrund har HOD struktureret organisationen sådan, at der lokalt bliver valgt tillidsrepræsentanter, som danner HOD s lokalafdelinger. Disse varetager og tegner HOD s lokale indsats. Gennem lokalafdelingens formand har det enkelte medlem indflydelse blandt andet på repræsentantskabets valg af hovedbestyrelse, idet lokalafdelingsformanden indgår i repræsentantskabet, som vælger hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen er på den måde ansvarlig over for repræsentantskabet, og udøver dette ansvar gennem jævnlige møder, hvor aktuelle spørgsmål drøftes med udgangspunkt i hovedbestyrelsesmedlemmernes erfaringsgrundlag og perspektivplanens retningsanvisninger. Den praktiske udførelse af hovedbestyrelsens anvisninger og beslutninger varetages blandt andet af formand og sekretariatet gennem forhandling og drøftelse med arbejdsgiveren og andre faglige organisationer. HOD udøver den aftale- og forhandlingsret, der er givet ved lov om statens tjenestemænd og dertil knyttede aftaler og ved hovedaftale for ikketjenestemandsansatte medlemmer. HOD s organisation på alle niveauer skal til enhver tid matche den samarbejds- og forhandlingsstruktur, der vælges af arbejdsgiver. 16

HOD s mål er at varetage medlemmernes interesser i spørgsmål relateret til tjenesten i overensstemmelse med gældende love og indgåede aftaler. Herudover er det HOD s mål, at alle niveauer i organisationen i samarbejds- og forhandlingssituationer arbejder målrettet efter opnåelse af perspektivplanens målsætninger. Forståelsesgrundlag Nærhed, dialog og vidensdeling skal være bærende elementer mellem organisationens forskellige niveauer. Det skal dels sikre at man lokalt kan være en væsentlig medspiller i udviklingen af de lokale forhold dels at man centralt er bevidst om medlemmernes konkrete behov og ønsker. HOD vil være med til aktivt at forbedre rammerne for tjenestens udførelse og vilkår i spændingsfeltet mellem at være arbejdsgiver og arbejdstager. Dette medfører, at de lokale tillidsrepræsentanter varetager medlemmernes individuelle forhold, mens officeren som leder/chef varetager institutionens/forsvarets interesser. HOD opfatter tillidsrepræsentanten som en katalysator for samarbejde, hvor vægten lægges på, at spørgsmål om rettigheder og pligter bedst løses gennem dialog på det lokale niveau. For bedst muligt at synliggøre officerernes mål og holdninger, arbejdes der i HOD ud fra en samlet og særskilt kommunikationspolitik, idet medieverdenen til stadighed ændres. 17