Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?



Relaterede dokumenter
FILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.

LAV GYSERRFILM. Indklip til baggrundsfilmen Skovvejen, Studie 4

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.

PRODUCER FILM MED IMPROVISATION

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer

LAV FILM OM VENSKABER

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview med drengene

SCIENCE FICTION FILM JERES FORESTILLINGER OM FREMTIDEN

Hvad mener du om Internettets fremtid?

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

Uge 2. Velkommen til anden uge af Booster Basic. I uge 2 vil de fire styrker være: Mod Begejstring Selvkontrol Nysgerrighed

2010 Elevtrivselsundersøgelsen

SCIENCE FICTION FILM JERES FORESTILLINGER OM FREMTIDEN

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse

LAV FILM OM VENSKABER

CIRKEL TIL ELEV START

SPROGUDVIKLENDE UNDERVISNING I FAGENE HVORDAN BYGGER VI BRO TIL FAGSPROGET?

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Vision, værdier og menneskesyn

Filmprojekt 1 Vær opmærksom på dit publikum! En kommentar på en vens væg kan sagtens nå ud til 600 mennesker

Filmfortællinger med lyd

Relationsarbejde på Vejrup skole

TILMELDING PÅ

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Læreplaner. Vores mål :

Bilag 1: Interviewguide:

Thomas Ernst - Skuespiller

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Gør møder til vigtige samtaler og opnå bedre resultater

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

Kombinatorik og smag. Aktivitets-overview. Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Smagskombinationer, Kombinatorik, Algoritmer

Vejen Business College HG

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

2013 Elevtrivselsundersøgelsen

Din tilfredshed med institutionen

LAV FILM OM VENSKABER

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Bilag 3 interview IP3

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

ANIMATIONSFILM LEG MED I BØRNEHAVEN VEJLEDNING TIL PÆDAGOGER I FILM-X ANIMATION APP

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

Interview PH-Lampe(Mikkel, Lukas, Anders)

Læringsmål for filmprojektet Hollywood week

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Nulmanus. Beskrivelse af undervisningsforløb

Digital dannelse gennem filmproduktion

Benchmarkingrapport. Elevtrivselsundersøgelse EUC Nord HG. Udarbejdet af ASPEKT R&D

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Campus Vejle HHX 3. årgang

HVAD ER SELV? Til forældre

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Rodt, / gult, gront / sprog O M

HUSET OVERFOR. Læs hele opgaven igennem, inden du åbner klippeprogrammet.

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Navn Susanne Olesen Lisette Lindblad Maria Mølholm Hansen. Mailadresse

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Usserød Skoles værdiregelsæt

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

introduktion tips og tricks

Redskaber der kan kvalificere

Projekt Grænseløs læring statusrapport jan. 2016

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra

BILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING

Vi vil være bedre Skolepolitik

Linjekatalog 2018/2019

Benchmarkingrapport. EUC Nord HG. Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Vejen Handelsskole HG

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

Hvorfor lærer eleverne meget på Parkskolen?

Transkript:

Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en udstilling ude på Eksperimentariumet der hed Gå til filmen. Hvor Eksperimentariumet faktisk bestilte en udstilling og nogle opgaver oppe i Filmværkstedet og denne udstilling viste sig at være en kæmpe succes. Så spurgte de Filminstituttet om de ville have udstillingen. Så stod den lidt nede i kælderen, men så valgte man at sige at da det var sådan en stor succes og man havde lige åbnet filmhuset så det hele var ret nyt og man viste ikke helt hvordan det skulle indrettes. Men man valgte så at reservere et område til aktiviteter. Men man valgte så at gøre det på en ordentlig måde i stedet for bare at sige at nu overtager vi bare noget nogle andre har haft, så valgte i stedet at søge en masse penge til at lave et sted som var for skoler, altså læring har været med fra starten af og man indgik en samarbejdsaftale med skoletjenesten inden studiet åbnede, det var en del af hele ansøgningsprocessen og hele fundamentet i det, at det skulle være skolebesøg. Så der har været læringstankegange helt fra starten at det var noget med at eksperimentere og lege med mediet og så har der også været en ide om talentudvikling altså fordi der står i filmloven at man skal understøtte talentudvikling der har vi jo filmværkstedet, men filmværkstedet har været meget involveret i udviklingen af Film-X og derfor har det været lidt i den tråd også. I starten var Film-X funderet i Publikums området og derefter blev det så flyttet over i børn og unge fordi der var meget mere synergi med de medarbejder der sad her. Så profilen har ændret sig lidt, i starten var det meget i udstillings tankegange at man skulle shoppe lidt rundt og prøve af og få en smag af skulle jeg lave noget indenfor film agtigt. Men man fandt så ud af når man har en klasse så skal man simpelthen strukturere besøget på en anden måde. Så derfor den der udstilling hvor det hele er åbent der nede var tænkt meget mere åbent i starten med at man skulle gå rundt og være en del af et hold hvor man skulle prøve forskellige aktiviteter og studier i løbet af et besøg. Så det er gået over til at være mere fokuseret på en film og fordyber sig. Interviewer: Og hvornår begynder det så ligesom at tage form som det det er nu? 1

Eggert: det var ret hurtigt. Altså allerede da man begyndte at udbyde skolebesøg. Altså man kan sige, man søgte pengene på den der baggrund om den der tanke om talentudvikling og udstilling og gå rundt osv. Men ret hurtigt begyndte man at køre forløb hvor man var fokuseret på en aktivitet af gangen. Så det var nok også via samarbejdet med skoletjenesten at man fik en anden fokus på undervisningen. Interviewer: Synes i har et særligt kultursted for børn i forhold til hvordan I bruger der her med børnene er i centrum? Eggert: Ja, det er meget på børnenes præmisser, det synes jeg godt andre kunne tænke mere i, at udvikle redskaber som børnene kan håndtere på egen hånd. Nu er det meget teknik og det er børnene klart bedre til end f.eks. lærerne og forældre. Så teknologi fascinere børn og tiltrækker på en eller anden måde, men også det med at være fysisk og sammen om et produkt, det synes jeg også betyder rigtig meget for deres motivation... jamen det fysiske, man kan jo se det med Ekspermentariumet som man kan sige vi minder mere om end vi minder om Thorvaldsens museum. Der er mange andre kulturinstitutioner der har det æstetiske fællesskab med os men hvor man mere bruger en samling. Interviewer: Hvilke tanker har I gjort jer om de fysiske rammer? Eggert: Dels er det jo noget med pladsen. Altså f.eks. med studiet med tårnet, der har været mange skitser ind over men det har noget med demissioner at gøre. Men det handler meget om at fange magien. De grønne studier, det handler jo meget om magi og det har jo en rigtig god effekt at det ligner at man går ud på en bro og det der med hvor kameraet er placeret og sådan noget med at få et totalbillede og et nærbillede. Altså der er også nogle tankegange i at de skal have lov til at afprøve nogle eksemplariske virkemidler, ikke sådan total frit, men meget låst så man kan få en forståelse af hvad der virker. Så kan man sige at bilen har en lidt mere historisk karakter fordi der er sådan man gjorder, eller stadig gør. Og så giver det en rigtig god følelse af kontinuitet at arbejde med sådan en bil, jeg ved ikke om dette er en tankegang eller en observation jeg gør mig. Men helle rummet er meget legene og er et produkt af mange kreative mennesker der har sat sig ned og sagt, vi har et rum hvad skal vi putte i det. Så synes jeg det er vigtig at der er forskellige studier, som giver forskelligartet øvelser. Og det er vigtigt at fastholde det bevægende og fysiske i centrum. 2

Interviewer: Så det er det er det med at bruge sine krop og sine hænder der er i centrum? Eggert: Ja, især når man skal være flere om en aktivitet. Jeg var faktisk inde og se en udstilling på Nationalmuseeret, det var den der Viking hvor børnene fik udleveret en Ipad og så skulle de løse sådan en skattejagt quiz inde i udstillingerne og det var bare meget tydeligt det der med at den der har Ipaden løber afsted. Nogle få børn havde en disciplin omkring at skifte osv. Men det blev bare det der medie der var i centrum i stedet for aktiviteten. Interviewer: Så aktiviteten er du meget obs. på skal være i centrum i Film-X? Eggert: Ja helt klart. Teknikken skal understøtte det pædagogiske, det skal ikke være omvendt. Interviewer: Hvordan tror du børnene oplever den her formidling i Film-X? Eggert: Jeg tror der et forskel på skolebesøg og weekendbesøg. Det at de har gennemgået en proces hjemme på skolen hvor de har lavet historier og gået lidt ind i deres roller osv. Og så kommer her ind hvor besøget måske er en kulmination på en længere forberedelse der oplever jeg at formidlingen går ind og de virker meget læringsparate. Hvor når de kommer en weekend i en familie, måske udfordre vi dem heller ikke på samme måde, men det har de heller ikke lyst til. Man kan tydeligt mærke de slet ikke er ligeså motiveret for at tage det ind man siger til dem. Jeg synes det kan være meget svært at tale med børnene i weekenderne. Det er som om de slet ikke respektere det man prøver at formidle. Jeg ved ikke om det er fordi de er vant til at deres forældre ikke sætter nogle grænser, men det har jeg i hvert fald selv været lidt chokket over. Det er meget nemmere at fange skoleeleverne. Der er som om de er i en kontekst hvor de har nemmere ved at tage ting ind. Forberedelsen betyder meget for deres indstilling når de kommer her ind og så synes jeg også vores underviser er meget forskellige i deres formidling, nogle blander sig meget og nogle holder sig i baggrunden. Og jeg ved at de underviser der vælger at trække sig tilbage har en meget klar holdning til at det er børnenes film, og man skal give dem input og sparre med dem, men ellers er det meget børnene der skal komme og bede om hjælp. Og ellers så skal børnene eller have lov at lave deres film på egen hånd. Jeg prøver at sige at det er underviserens ansvar at inspirere børnene og hvis et 3

hold ikke fungere særlig godt er det deres ansvar at gå ind og støtte dem og få det til at fungere. Det kan også være lærerens ansvar hvis der er nogle der har decideret skænderier og mobberriger. De der sociale og hierarkiser problemer kan vi ikke gå ind og løse, for de er de har for kort tid til. Vi kan gå ind at påpege rollerne hvor instruktøren bestemmer. Men ellers går jeg rigtig meget op i at man har en åben dialog med børnene, og spørger børnene ind til hvad fok en stemning kunne i godt tænke jer der skal være, hvilken type musik synes i kan understøtte det. Så stille nogle spørgsmål der får børnene til at reflektere over deres produkt. Man skal være tilstede og tilgængelig og udfordre børnene. Nogle grupper har måske også mere brug for at blive udfordret end andre. Men man kan også mærke nogle gange at hvis børnene er i flow skal man ikke gå ind og blande sig. Interviewer: Hvad tror du børnene nævner som det bedste ved deres besøg? Hvad er den største oplevelse for dem? Eggert: Jeg tror det er at optage. Jeg tor det er den del af besøget der optager de fleste. Men det er ikke nødvendigvis ensbetydende at det er alle der har synes det har været det bedste. Jeg tror hvis man skal lave en opdeling er det 70% der vil huske det med at optage filmen som det sjoveste og så er der nogle der synes lydstudiet var sjovest, og så er der nogle få der synes at det med at klippe var sjovest. Aktiviteterne er forskellige og de appellerer til forskellige børn. Jeg ser tit børn der blomstre op når de skal klippe, men jeg ser endnu flere der bliver fraværende når de klipper. Interviewer: Hvorfor tror du det er lige netop optagelsen der fanger de fleste børn? Eggert: Jamen jeg tror det er det fysiske og det legende, det er det der appellerer til de fleste. Man kan ikke være ligeså spontan når man klipper. Der handler det om en tålmodighed og en grundighed så jeg tror også det er en modenhed. Jeg tror hvis man målte blandt ud- og indskolingselever. Så tror jeg det vil være udpræget udskolingselever der synes det var endnu sjovere at klippe. Jeg havde lige et børnehavebesøg i går, her synes de at det sjoveste er at klæde sig ud. Interviewer: Hvad tror børnene lære ved deres besøg? Eggert: Det kommer lidt an på hvordan de er forberedt. Jeg tror flere af dem kan få lidt en aha oplevelse af greenscreen studierne. Men alligevel ved børn så meget om filmproduktion i dag, så 4

jeg ved ikke om hvor meget nyt det giver i forhold til havde det gjorder for 5 år siden. Jeg tror det at klippe kan give dem noget og selve oplægget kan give dem rigtig meget hvis det er en god dialog, så de kan sidde og reflektere så det ikke bliver sådan ja nej spørgsmål og paratviden. Så jeg tror at oplægget kan give dem rigtig meget, hvis det er en god underviser der inspirere dem. Men det er ikke en garanti. Og så tror jeg at det med nogle gange at blive sluppet løs i nogle rammer hvor man kan vise nogle nye sidder af sig selv, kan give dem noget socialt og hvis læreren er vågen kan de måske se nogle nye sidder af deres elever. Så måske kan de opdage nye sidder af sig selv. Ambitionen er at de får en mere kritisk forståelse for medier, det er grunden til at vi har Film-X og så for nogle ganske få kan det være en vækkelse for at dykke nærmere ind i det at lave film. Men da det er et kort besøg er det en utopi at tro at det sker særlig tit. Men det med at have en ide om hvad det er for nogle virkemidler der bliver brugt og at man kan manipulere i klipningen. Der er også en masse æstetiske og kunstnerisk arbejde i det og også det der med det kreative, og finde på en historie sammen med andre synes jeg også er rigtig vigtig, og kunne lytte til hinanden. Det er ikke altid at det sker men det er de potentialer der ligger i det synes jeg. Interviewer: Hvilken erfaringer har i med at det er børnene der er i fokus? Eggert: Jo mere børnene selv kan styre processen jo mere selvhjulpne de kan være, jo mere får de ud af besøget. Jeg synes stadig det er enormt vigtigt at de har de her refleksioner og der bliver stillet nogle gode og kvalificerende spørgsmål undervejs til deres film sådan så der bliver fokus på hvis der er noget som de kunne stramme op. Jeg synes helt klart det har den styrke at de tager ejerskab og alle sammen kan deltage, uafhængig af ens forkundskaber. Og hvis man har de forkundskaber kan man ende ud med et produkt der er mere eller minder kvalificeret. Interviewer: Men er det produktet eller processen de fokusere mest på tror du? Eggert: Begge dele. Jeg synes vi har en udfordring med klippeprocessen da det er svært at sidde så mange om en skræm. Jeg tror hvis man splittede besøget op så der var en lang pause mellem at de optager og klipper at de måske vil være mere tændte på klipningen. Det handler også om flowet og hele forgår en køre hvor de måske godt kunne bruge nogle pauser. Det er en ret koncentreret proces. Men det er det svageste led lige nu, 7 børn ved en computer der skal klippe en film, det fungere bare ikke, det skal på en eller anden måde laves om. Der fungere rammerne ikke så godt. 5

Computerskærmen er ikke så stor og der er kun en mus, måske forsvinder egeskabet lidt i den del af processen. Interviewer: Hvad tror de børnene har valgt at tegne? Eggert: Jeg tror de har tegnet studierne men jeg er spændt på at se om jeg har ret i det. 6