Klimagruppen virksomhedsberetning 2005

Relaterede dokumenter
Arbejdsprogram Nordisk klimagruppe

2. Opfyldelse af MHP s mål, aktiviteter og forventet resultat. 3. Gruppens konkrete aktiviteter som skal forelægges EK-M og MR-M

Referat af klimagruppens 8. møde/2005 (København 19. december)

Referat af klimagruppens møde 4. møde 2005 (København 8. juni)

Virksomhedsberetning for klimagruppen under Nordisk Ministerråd i perioden Den 20. januar 2005, rev Økonomi rev

Referat af klimagruppens 1. møde/2007 (Oslo 24. januar)

Referat af klimagruppens 2. møde i 2007 (Reykjavik)

Referat af klimagruppens 2. møde/2006 (Reykjavik 2. juni)

Klimagruppen årsrapport 2006 (revidert mai 2007)

1. Sammenfatning af arbejdsprogrammet MiFi s prioriteringer i 2006

Klimagruppen. Forslag til Arbejdsprogram miljøsektoren

SKEMA til virksomhedsberetninger for miljøsektoren- 1. Sammenfatning af virksomheden med årets vigtigste resultater MiFi aktiviteter i 2005

Beslutningsreferat. Nordisk Ministerråd

Referat af Klimagruppens 1. projektmøde/2007 (Stockholm 18. april)

NORDISK MINISTERRÅD November Godkendt referat fra EK-M møde den 1. November Godkendelse af dagsorden

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004.

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Vejledning til Ansøgningsblanket til projektmidler fra Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram Ramme for projekterne

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Vejledning til Ansøgningsblanket 2017 til projektmidler fra Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram Ramme for projekterne

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

NOTAT 12. december 2008 J.nr / Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

EU s klima- og energipakke

10458/17 jb/jb/ikn 1 DG E LIMITE DA

NORDISK MINISTERRÅD København den 11 marts 2002 Sekretariatet BW/DSK

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Projektets plan for rekruttering af målgruppen

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni oktober 2011

Rammer for klimapolitikken

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

UDKAST TIL UDTALELSE

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram

Lokal Agenda 21-strategi

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

Problemer ved CO 2 -handel og offsetting

Øvrige tilskud til projektet fra Socialstyrelsen

Mandat for Grænsehindringsrådet

De igangværende initiativer

Procesplan for udarbejdelse af cykelpolitik

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni september 2011

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt

MILJØHANDLINGSPROGRAMMET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund

Europa-Huset

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Arbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS)

Strategi for CONCITO

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Vindkraft og CO2-kvoter

Støtte fra kommune i.h.t. 18 i lov om social service. Driftsoverenskomst eller -aftale med kommune/region

Connie Hedegaard var formand for mødet.

Europaudvalget 2011 Rådsmøde miljø Bilag 3 Offentligt

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse

ManagEnergy Workshop Horsens, september Introduktion til Borgmesteraftalen v/nils Daugaard, Energy Consulting Network

Møde i Embedsmandskomitéen for Arbejdsliv. 24. april 2007 i Helsingfors, Finland. Kort referat

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.

Fordi vores klima er et fælles ansvar. BRANCHEFORENINGEN DANSK LUFTFART LUFTFART OG KLIMAUDFORDRINGER

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 10435/09

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Hindsgavl september 2014

EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene

OS2 årshjul Forretningsledelsen

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Udvikling på det internationale træpillemarked. Jonas Dahl FORCE Technology

NOTAT. Den danske delegation i Bonn. Den 17. november 1999

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads København. Elektronisk fremsendelse. Selskabsmeddelelse 27/2007. Silkeborg, den 25.

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Energitjenesten borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Transkript:

gruppen virksomhedsberetning 2005 1. Sammenfatning af virksomheden med årets vigtigste resultater gruppen har haft stor aktivitet i 2005 med 8 møder og 3 seminarer/workshop (inklusive 1 seminar sammen med Elmarkedsgruppen). gruppen havde også en Side Event om JI-håndbogen i forbindelse med FNs klimamøde COP 11 i Montreal. De væsentligste aktiviteter i 2005 har endvidere været arbejdet for et mere ambitiøst, fremtidigt globalt klimaregime efter 2012, når Kyotoprotokollen udløber (KP106, 111, 112, 116, 117 og 118) forbedring og udbredelse af markedet for CO 2 -kvoter (KP096, 110, 113 og 114) fremmebrugen af Kyoto-mekanismerne (KP102, 103, 116 og 117) En tredjedel af aktiviteten er relateret til nærområderne for at fremme klimakompetencer og brugen af Kyoto-mekanismer, mens en anden tredjedel er knyttet til klimaspørgsmål i forhold til EU eller UNFCCC (klimakonventionen). I 2005 har klimagruppen sat 8 projekter i gang. Disse projekter vil sammen med 3 projekter fra 2004 at blive afrapporteret i 2006 i form af rapporter, faktablade og seminarer 2/3 af afrapporteringerne forventes i første halvår af 2006. Alle 8 projekter relaterer sig til kap 4.3 eller 4.4 i MHP, mens 6 og 7 af projekterne har ophæng i handlingsplaner for hhv. energi og bæredygtig udvikling. Fra klimagruppens arbejdsprogram for 2005 (AP05) er der 2 projekter, der forventes sat i gang i 2006, mens et projekt med opfølgningen af relevante dele af energibeslutningerne og målene vedrørende vedvarende energi fra topmøde i Johannesburg i 2002 og den i 2004 i Bonn afholdte verdenskonference om vedvarende energi (MHP 4.4.6) ikke blev startet op. gruppen er et samarbejdsforum mellem miljø og energi. Gruppen har i 2005 samarbejdet med Elmarkedsgruppen (KP097 og 110) og miljøøkonomigruppen (KP113) om konkrete projekter. gruppen anser seminarer og workshop som vigtige tiltag for at sprede information om gruppens arbejde. gruppens informations virksomhed har blandt andet bestået af præsentationen af klimagruppens aktiviteter i nærområderne ved en side event på FNs klimatopmøde i Montreal og gennem de seminarer/workshop som er blevet anholdt. 2. Opfyldelse af MHP mål, aktivitet og forventet resultat I MHP 2005-2008 indgår klima på tværs af de fire temaer. gruppens aktiviteter er dog primært relateret til kapitel 4.4 Reducering af udslip af klimagasser. Af de 8 projekter der blev sat i gang i 2005 understøtter 5 mål i kap. 4.4 og 3 mål i kap. 4.3 Miljøøkonomi (omkostningseffektivisering af kvotehandel); 6 af projekterne har ophæng i Handlingsplan for det nordiske energisamarbejde 2006-2009, mens 7 støtter mål i Hållbar utveckling 2005-2008 - en ny kurs for Norden (se bilag 1). Følgende punkter blev ikke som planlagt understøttet af projekter initieret i 2005: fortsættelse af arbejdet for et mere ambitiøst, fremtidigt globalt klimaregime efter 2012

(KP119, MHP4.4.1) - målet indgår løbende i klimagruppens strategiske diskussioner og det forventes at der vil starte et projekt på området i 1. halvår 2006. initiativer der fremmer øget anvendelse af vedvarende energi, herunder opfølgning af topmødet i Johannesburg 2002 og Verdenskonferencen om VE i 2004 (KP111, MHP4.4.6) klimagruppens aktiviteter på området blev ikke startet op. igangsættelse af aktiviteter der fremmer øget forståelse og indsats i relation til sårbarhed, effekter og tilpasning til klimaændringer ikke mindst med hensyn til Arktis, herunder opfølgning af ACIA-arbejdet (KP112, MHP4.4.8) klimagruppen arbejder fortsat på at gangsætte et projekt på området. Det er gruppens opfattelse, at klimaopgaven omkring arktisk dækkes gennem Styringsgruppe for utarbeidelse av en nordisk strategi for miljøgifter og klima i Arktisk, jf. AP06. De huller der er i forhold til kap. 4.4 i MHP forventes dækket af de initiativer som er indeholdt i AP06, dog undtaget vedvarende energi (4.4.6) og fremme af bioenergi (4.4.7). I NMRS skema for MHP har udfyldt projekter indenfor de områder som ligger indenfor klimagruppens mandat, dvs. punkterne i kap. 1.4, 2.4 og 3.7 ikke er udfyldt. I skemaet er angivet planlagte og igangværende projekter de sidst med fed. 4.3. Miljøøkonomi: At skabe en økonomisk udvikling og værdiforøgelse som bygger på bæredygtig produktions- og forbrugsmønstre, hvor miljøbelastning er frakoblet økonomisk vækst. 4.3.3. Sikring af omkostningseffektivitet ved at kombinere forskellige virkemidler (økonomiske, lovgivningsmæssige og andre former for reguleringer) inden for f.eks. luftforurening, klima og vandmiljø og ved anvendelse af kvotehandel, afgifter, administrative reguleringer o. lign. Kvotepris for CO2 (KP110) Emissionshandel (KP113) Kvotetildeling til nye aktører (KP114) ETS udenfor EU Udredning om forudsætninger og muligheder for udvidelse af ETS til aktører udenfor EU (KP123) planlagt til 2006 Linkdirektivet og projektmekanismerne (KP124) planlagt til 2006 BU/MØ / 4.4. Reducering af udslip af klimagasser: De nordiske lande arbejder for at opfylde konventionens overordnede og langsigtede mål om at opnå en stabilisering af koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som kan forhindre farlig menneskeskabt indvirkning på klimasystemet. 4.4.1. Arbejde for et mere ambitiøst, fremtidigt globalt klimaregime efter 2012. Fra nordisk side vil man stræbe efter en bred proces, hvor flest mulige lande er med. 4.4.2. Arbejde for at Testing Ground-samarbejdet resulterer i en vellykket implementering af Testing Ground Agreement (TGA) og en miljømæssig og økonomisk effektiv udvikling og anvendelse af Testing Ground Facility (TGF) samt at opbygge kompetence og kapacitet på klimaområdet i Østersøregionen med særligt fokus på Rusland. 4.4.3. Arbejde for at ligge i front med hensyn til reduktion af udledningen af drivhusgasserne inklusive de industrielle, samt at grundlaget for en reduktion styrkes. Efter Kyoto Publikation med syntese af arbejdet i 2004 (KP106) 2012 (KP 119) planlagt til 2006 CO2-kvoter på transport. Undersøgelse af metoder til at inddrage transportsektoren i et system med omsættelige CO2-kvoter (KP122) planlagt til 2006 2012 II (KP120) planlagt til 2006 JI-håndbog (KP102) JI-baseline (KP103) Implementering af TGA i nordvest Rusland (KP115) 2050 - Forudsætninger og konsekvenser af en 15-30 % reduktion af klimagasser i 2020 og en 60-80 % reduktion i 2050 (KP121) planlagt til 2006 CO2 optag i vegetation (KP117) Lagring af CO2 (KP118)

4.4.4. Der vil blive arbejdet for en fortsat opstramning af reguleringen af udslip af industrielle drivhusgasser. 4.4.5. Der vil blive fokuseret på reducering af udslip i forhold til transport og affald. Industrielle drivhusgasser (KP116) CO2-kvoter på transport. Undersøgelse af metoder til at inddrage transportsektoren i ETS (KP122) planlagt til 2006 4.4.6. De nordiske lande vil arbejde for en øget anvendelse af vedvarende energi, herunder opfølgning af Johannesburgtopmødet i 2002 vedrørende vedvarende energi. 4.4.7. Et nordisk initiativ for bl.a. at fremme udnyttelsen af bioenergi i Norden og nærområderne. 4.4.8. Øget forståelse og indsats i forhold til vurderingen af sårbarhed, effekter og tilpasning i forbindelse med klimaændringer. Problemstillingen omfatter effekter af klimaændringer på både terrestriske og marine økosystemer samt socioøkonomiske og andre samfundsmæssige konsekvenser af klimaændringer. Vedvarende energi: seminar om forudsætninger for det store omfang af VE i Norden og hvordan Norden kommer videre (KP111) gruppen har 7-11-05 besluttet at opgive projekt og overlade det til energisiden i NMR 2 grader klimaændringer: sårbarhed, effekter og tilpasning (KP112) planlagt til 2006 Sårbarhed og tilpasning af energisystemet i Norden Udredning om det nordiske energisystem i et ændret klima (KP125) planlagt til 2006 / MJS / MJS / NFK 3. Gruppens konkrete indspil til EK-M og MR-M møder gruppen har haft indspil til EK-E og MR-M i 2005 gennem godkendelse av arbejdsprogram og præsentation af gruppens arbejde. Det har ikke været præsenteret nogen færdige projekter. Det skyldes enten, at de relevante projekter ikke er færdiggjort, eller at der har været politisk uenighed om anvendeligheden af resultaterne af et projekt fra 2004 om et fremtidigt globalt klimaregime efter 2012 (KP106). EK-E har haft en temadiskussion om klima med deltagelse fra klimagruppen, og formanden har til EK-E fremsendt et forslag til nyt mandat for klimagruppen for 2006. 4. Gruppens konkrete indspil til internationale forhandlinger gruppen har ikke haft konkrete indspil til internationale forhandlinger i 2005, men har løbende diskuteret de nordiske positioner i forhold til BASREG, EU og UNFCCC. gruppen havde en side event på åbningsdagen af FNs klimamøde COP 11 i Montreal, november 2005, hvor klimagruppens arbejde med af Kyoto-mekanismerne i nærområderne blev præsenteret sammen med Regional handbook on procedures for JI-projects in the Baltic Sea region (KP102). Under KP117 har der været en workshop for de fagfolk, der arbejder internationalt med Kyoto-protokollens artikler 3.3 og 3.4 (LULUCF: land-use), som opfølgning på et uformelt møde på New Zealand og før klimamødet i Montreal. 5. Informationsvirksomhed - Informationsverksamhet gruppens informations indsats har i 2005 været: Fællesseminar med Elmarkedsgruppen om kvotehandel (15.03.05 Stockholm) (KP097) Side event på FNs klimatopmøde COP 11 (28.11.05 Montreal) (KP102+103) TemaNord 2005:570 Update on the Latest Developments in the EU Emission Trading Scheme (KP097) I 2006 forventes 8-10 rapporter, 4-6 faktablade og 2-3 seminarer, se bilag 1.

6. Samarbejde med andre grupper og sektorer gruppen er et samarbejdsfora mellem miljø og energi. gruppen samarbejder med Elmarkedsgruppen indenfor det nordiske energisamarbejde omkring handel med CO2-kvoter og konsekvenser for elmarkedet (KP110 og KP097). Der er et fællesprojekt med miljø- og økonomigruppen om kvotehandel og andre virkemidler for begrænsning af klimagasser (KP113). gruppen prøver at få et samarbejde om med MJS om CO 2 -optag (sinks) som virkemiddel til at begrænse virkningerne af drivhusgasser (KP117). gruppen har et samarbejde med BASREC:s ad hoc group on Climate Change. 7. Projektkatalog gruppen har i 2005 arbejdet med 14 projekter 11 projekter har skullet sættes i gang, mens 3 projekter fra 2004 har været under afslutning. Af de 11 nye projekter er de 10 fra AP05, mens et projekt stammer fra AP04. 7 af de nye projekter været i udbud, 2 er startet efter netværksmodellen, mens 2 endnu er under forberedelse. Et projekt om vedvarende energi (KP111) har klimagruppen måttet opgive at køre, da det blev væsentligt forsinket, fordi det land, der var udpeget som lead-contry ikke var i stand til at stille med en formand. gruppen har forstået på EK-Energi, at klimaprojekt 111 i arbejdsprogrammet for 2005 " Vedvarende energi: Opfølgning af Johannesburg mødet i 2002 og Bonn 2004". I bilag 1 er de 14 projekter listet med budget, forbrug i 2005 og 2006 og tidsplan for rapporter, faktablade, seminarer mv. For at forbedre projektstyringen er der gennemført en projektregistrering, hvor aktive projekter i 2005 er blevet nummeret fra 101 og op. Projekterne fra AP05 er nummereret fra 110 til 119. Afsluttede eller limbo projekter bliver nummeret fra 99 og ned, efterhånden som de bliver identificeret. Der er indført et projektstatusskema, der løbende opdateres 8. Gruppens sammensætning gruppen består af medlemmer fra henholdsvis energi- og miljøsiden i hvert af de nordiske lande. Den nordiske klimagruppe er ved person sammenfald tæt knyttet til den regionale klimagruppe BASREC s ad hoc group on climate change. Formandsposten skiftende i 2005 fra Olle Björk, Sverige (2002-2004) til Lars Georg Jensen, Danmark. Fra marts 2005 har Bent Andersen, Danmarks Miljøundersøgelser, været projektleder for klimagruppen. I 2005 har klimagruppen holdt 8 møder og haft følgende medlemmer: Lars Georg Jensen, 8, Energistyrelsen, Danmark (formand)/ Anette Norling, 2 (til juli) Jens Dandanell Pedersen, 2, Miljøstyrelsen Seppo Oikarinen, 5, Handels- og Industriministeriet, Finland Magnus Cederlöf, 4, Miljøministeriet, Finland/ Hanne Siikavirta, 1 (fra december) Óttar F. Gíslason, Miljødepartementet, Island Jon Dahl Engebretsen, 8, Olje- og Energidepartementet, Norge/ Dag Trygve Enden, 4 (fra maj) Håvard Toresen, 5, Miljøverndepartementet, Norge/ Stig Schjølset, 1 (til juli )/ Peer Stiansen, 1 (fra august) Olle Björk, 7, Näringsdepartementet, Sverige/ Cecilia Kellberg, 1 Anna Forsgren, 5, Naturvårdsverket, Sverige

9. Økonomisk redegørelse Skema 1: Oversigt over midler i 2005 fordelt på bevillingsmyndighed Bevillingsmyndighed DKK Bemærkninger 1. NMR miljø 900.000 2. NMR energi 900.000 3. Strategisk pulje 0 Der har ikke været søgt om midler 4. Andre puljer f.eks. BU, Arktis m.m. 0 Der har ikke været søgt om midler 5. Overførte frie midler fra forrige år 1.737.458 6. Sum (midler til rådighed 2005) 3.537.458 Skema 2: Oversigt over aktiviteter/projekter fordelt på midler i 2005 (t DKK) 1. Aktiviteter/projekter 2. Midler til rådighed i 2005 3. Kontraktbundne midler 2005 + endnu ikke udbetalte kontraktbundne midler fra 2004 4. Ikke kontraktbundne midler pr 31.12.2005 5. Bemærkninger Norden EU/ Int. % % Projektledelse 2005 414 414 0 100 Diverse 33 30 8 50 50 Information 2005 0 0 195 40 40 20 102 JI-håndbog 340 340 0 100 110 Kvotepris for CO2 200 120 80 40 40 20 111 *Vedvarende energi 200 0 0 112 2 grader i Norden 500 0 500 80 20 113 Emissionshandel 150 150 0 30 50 20 114 Kvotetildeling, nye aktører 250 225 25 30 30 40 115 Implementering af TGA 500 497 3 100 116 Industrielle drivhusgasser 200 160 40 30 70 117 Fremme optag af CO2 200 20 180 50 50 118 Lagring af CO2 250 200 50 80 20 119 2012 300 0 300 20 80 Sum 3537 2156 1381 44 27 29 Nærområdet % Af de ikke kontraktbundne midler pr. 31.12.05 er 195 t DKK afsat til informationsvirksomhed på projekterne (trykning, seminar mv.). På de tre søjler i det nordiske samarbejde Norden, Nærområderne og EU/EES samt øvrigt internationalt samarbejde, kan klimagruppens arbejde i 2005 fordeles således: 2005 i % 2004 i % 2003 i % Norden 44 45 45 Nærområderne 29 25 35 Europa, Internationalt 27 30 20 Skema 3. Oversigt over sekretariatsmidler 2005 Anvendelse af midler DKK Bemærkninger Løn 394.890 Inkl. OH Rejser 18.786 Administration 0 Øvrige 0 Total 413.676

Bilag 1 gruppen 2005 31. januar 2006 Bud get 2005 tddk Forbrug Handlingsplaner Mål Produkter Opfølgning /målgruppe 2005 2006 Miljø Ener gi HU Internt Eksternt NMR AP 2004 Arbejdsprogram 2005 96 * El-marked og kvoter 0 4.3.3 Seminar mar 05 Opfølges af KP110 102 JI-håndbog 340 340 4.4.2 x 4.4.4 Fremme Kyoto-mekanismer håndbog feb 06 COP 11 nov 05 Nærområderne - KP115 103 JL-baseline 0 4.4.2 x 4.4.4 bilag til 102 feb 06 Nærområderne - KP115 106 Beyond Kyoto 0 4.4.1 x 4.4.2 minirapport mar 06 forhandlingerne Projektledelse 2005 414 414 0 Information 2005 + diverse 33 30 203 110 Kvotepris for CO2 200 120 80 4.3.3 x 4.4.5 Bedre regler for kvotemarked rapport jan 06 Seminar feb 06 Konklusioner Allokeringsplaner 2008-12 111 *Vedvarende energi 200 0 0 4.4.6 x Reducere drivhusgasser (GHG) Overført til EK-E 112 2 grader i Norden 500 0 500 4.5.8 Argumenter for klimamål rapport nov 06 faktablad Konklusioner forhandlingerne 113 Emissionshandel 150 150 0 4.3.3 x 4.4.5 Forstå kvotemarked rapport feb 06 Konklusioner EU 114 Kvotetildeling, nye aktører 250 225 25 4.3.3 x 4.4.5 Bedre regler for kvotemarked rapport dec 05 Seminar feb 06 Konklusioner EU/Allokeringsplaner 2008-12 115 Implementering af TGA 500 497 3 4.4.2 x 4.4.4 Fremme Kyoto-mekanismer evaluering jul 06 faktablad jul 06 Orientering Nærområderne 116 Industrielle drivhusgasser 200 160 40 4.4.4 4.4.6 Reducere drivhusgasser (GHG) rapport jul 06 faktablad jul 06 Konklusioner EU 117 Fremme optag af CO2 200 20 180 4.4.3 4.4.7 Undersøge sinks for GHG seminar nov 05 faktablad jul 06 Konklusioner forhandlingerne 118 Lagring af CO2 250 200 50 4.4.3 Undersøge sinks for GHG rapport apr 06 faktablad apr 06 Konklusioner forhandlingerne 119 2012 300 0 300 4.4.1 x 4.4.2 Støtte klimaforhandlerne rapport nov 06 faktablad Konklusioner forhandlingerne I alt 2005 3.537 2.156 1.381 10 6 7 <- Antal projekter fra AP2005 der understøtter mål i handlingsplan xx fed angiver kontraktbeløbet for projektet 110 referer til det nye klimaprojekt-nummersystem *betyder at projektet er afsluttet/opgivet angivet med skråskrift Projekt med fed var aktivt i 2005, mens normal angiver at projektet fortsat diskuteres i klimagruppen Bevilling 05 EK-M -900 EK-E -900 BU 0 - Ubrugt fra 2004 1.737 - I alt 3.537