ESKILTUNA FREDERICIA KRISTI- ANSAND LILLESTRÖM LINKÖ- PING LUND NORRKÖPING GÖ- TEBORG STAVANGER TROMSÖ TRONDHEIM UMEÅ UPPSALA JUBILEUMSSKRIFT

ALBORG AARHUS SKILTUNA FREDERI- CIA KRISTIANSAND LIL- LESTRÖM LINKÖPING LUND NORRKÖPING GÖTEBORG STAVANG- ER TROMSÖ TROND- HEIM UMEÅ UPPSALA VASA SÖNDERBORG MAL- MÖ ODENSE AALBORG AARHUS ESKILTUNA FRE- DERICIA KRISTIANSAND LILLESTRÖM LINKÖPING LUND NORRKÖPING GÖTE- BORG STAVANGER TROMSÖ TRONDHEIM UMEÅ UPPSALA VASA SÖNDERBORG MALMÖ ODENSE AALBORG AARHUS JUBILEUMSSKRIFT 2004 2014 ESKILTUNA FREDERICIA KRISTI- ANSAND LILLESTRÖM LINKÖ- PING LUND NORRKÖPING GÖ- TEBORG STAVANGER TROMSÖ TRONDHEIM UMEÅ UPPSALA

PRODUKTION Redaktion: Hannah Wadman och Göran Rosberg Grafisk formgivning: Stina Andersson, Malmö stad Stadsbyggnadskontoret Nordic City Network 2014

Innehållsförteckning Medlemsstäder i Nordic City Network 2015.........................................4 Förord...5 200 året för det moderne Norden.......................................................6 Om netverkets anatomi...7 How to run the world.......................................................................7 Rundabordssamtale med Ove Kai Pedersen i midten.............................8 Nordic City Network nätverk som gör skillnad. Nya former för urban gemenskap.................................................... 12 ÖVERSIKT SEMINARIER OCH KONFERENSER 2004 2014 14 ÖVERSIKT TRYCKTA PUBLIKATIONER...........................14 Kansli........................................................................................... 15 APPENDIX Tankar och teman under tio år........................................................ 16 VITBÖCKER 2009 2014 Universitetet och byen, Malmö 2009................................................. 17 Verksamhetsutveckling och bykvalitet, Bergen 2010........................... 47 Kultur och byutveckling, Aarhus 2010............................................... 63 Politiskt ledarskap och byutveckling, Norrköping 2011......................... 91 Nätverksbyn, Tromsö 2011..............................................................123 Ledarskap och byutveckling, Lilleström 2012.....................................149 Ledarskap och byutveckling, Odense 2012........................................173 Universitet- och kunskapsbyn, Lund 2013...211 Den regionala nätverksbyn, Uppsala 2013........................................232 Arbetsseminarium, Malmö 2013......................................................269 Twin cities, Vasa och Umeå 2014......................................................296 Sharing the nordic model Malmö 2014............................................354

MEDLEMSSTÄDER I NORDIC CITY NETWORK 2015 Tromsø Trondheim Umeå Vaasa Stavanger Kristiansand Lillestrøm Göteborg Uppsala Eskilstuna Norrköping Linköping Aalborg Aarhus Fredericia Odense Sønderborg Lund Malmö

FÖRORD År 2014 är det tio år sedan tanken på Nordic City Network som ett modernt, nordiskt stadsnätverk väcktes för första gången. Bara det faktum att nätverket fortfarande finns och har utvecklats under tio år, är nästan ett tecken i sig på att det var väl tänkt. I denna jubileumsskrift vill vi se tillbaka lite kort på de första tio åren, men samtidigt inte minst visa hur framtidens uppgifter och utmaningar ser ut för de nordiska städerna och samhällena. Ett naturligt sätt att spegla nätverkets arbetsfält under dessa tio år är att återkoppla till dokumentationen av våra konferenser. Vi har valt att kalla dessa Vitböcker och är vårt bidrag till kunskapsdelning om nordisk stadsutveckling. Ett nätverk som Nordic City Network arbetar i grund och botten med att sätta i gång en rad initiativ, med syftet att samla och diskutera kunskap och idéer, och därigenom säkerställa att denna kunskap och dessa idéer även kan spridas till samtliga städer i nätverket. Med andra ord: vi lämnar ifrån oss något och kan ta med oss något annat hem, utan extra kostnad. Under de första tio åren har vi haft en lång rad seminarier och projekt med flera olika teman som är relevanta för nordisk stadsutveckling, och därmed för den urbanisering som äger rum över hela världen. NCN:s aktiviteter under de första tio åren har nämligen genomförts mitt i en period när urbaniseringen, globalt sett, kan sägas vara en av de starkaste utvecklingstendenser vi har. Flytten från land till stad har blivit ett globalt fenomen med enorma följder. OECD har beräknat att cirka 180 000 världsmedborgare varje dag flyttar från landsbygd eller småstäder in till storstäderna. Alla NCN:s medlemsstäder har upplevt en ökning av invånarantalet under de senaste tio åren, och varje stad har upplevt en ekonomisk tillväxt om än med vissa nedgångar på grund av finanskrisen. Å ena sidan har vi miljonstäder som bara blir större och större för varje år. Å andra sidan finns också miljonstäder som har drabbats av naturkatastrofer eller rentav har gått i konkurs. Och aldrig förr har det tvärs över olika specialistområden och geografiska gränser varit så stort fokus på vad städerna betyder för samhällenas utveckling som under de senaste drygt tio åren. NCN är också ett av de bästa exempel vi har på att städernas utveckling inte är någon enskild angelägenhet för teknokrater eller politiker utan för båda, i dialog med såväl varandra som med forskare på universiteten, med städernas företag och med civilsamhället i bred mening. För närvarande pratar vi i NCN om guldzonen det gyllene området mellan tjänstemännen och den politiska ledningen. Men vi vet att det inte räcker med dem i långa loppet. Samhällets övriga aktörer måste vara med i både debatter om och utveckling av framtidens välfärdssamhälle, om Norden även i fortsättningen ska avspegla några av de samhällsideal som många länder och städer i världen kan längta efter. Malmö i december 2014 Christer Larsson Ordförande Nordic City Network

TEXT HENRIK POULSEN 1824-2014 200 året for det moderne Norden Om end faghistorikere endnu kan strides om detaljerne i forløbet, så er det ubestrideligt, at 2014 er 200 året for en milepæl i den nordiske historie. Ved freden i Kiel ændredes hele Nordeuropa, og det gjaldt også de nordiske lande. Den førte til, at Danmark måtte afstå Norge, som senere fik sin egen forfatning etableret under en meget problematisk svensk-norsk union, der aldrig kom til at virke, og derfor endeligt brød sammen i 1905. Sverige fik Norge som en kompensation for, at landet i 1809 havde mistet Finland til russerne, som finnerne dog senere vristede sig fri af. Hvilke personer eller magtstrukturer, der nu end sikrede det, beholdt Danmark de nordatlantiske besiddelser, som Norge oprindelig havde bragt med ind i unionen med Danmark. Nogle har tilskrevet denne erhvervelse på grund af en snarrådig og vågen dansk forhandler, andre, fordi England ikke ønskede en svensk stormagt, der foruden Norge også skulle have fri adgang til hele Nordatlanten. Derfor blev Nordatlanten så at sige tænkt fri af den nye konstellation, selv om det betød, at Danmark som en del af det tabende hold beholdt de nordatlantiske besiddelser. Det samlede resultat blev imidlertid et opdelt og fragmenteret Norden, der på den ene side en gang for alle mistede sin historiske position som potentiel stormagt; på den anden især efter 1905 også fik skabt en form for ligevægt, der på den lange banede åbnede for den dialog og det samarbejde, der siden fulgte og som måske i det globale konkurrencesamfund netop gør, at de nordiske lande almindeligvis opfatter sig som allierede og ikke som naturlige konkurrenter. Efterfølgende har bl.a. den svenske historiker Lars Nilsson peget på, at den politiske historie i Norden har ført til, at vi reelt bør skelne mellem en dansk/norsk og en svensk/finsk politisk og administrativ tradition. Hvor den første er mere centralistisk detailstyret, er den anden mere decentral i sin tænkning. To traditioner eller linjer, der både kan have demokratiske og planlægningsmæssige følger. Om de så holder stik i dag er måske mere åbent, men det er interessante positioner at skele til også i fremtidens debat om udvikling af den nordiske velfærdsmodel.

Om netværkets anatomi Som netværk er Nordic City Network udsprunget af en global tendens, der er slået igennem i vidt forskellige dele af samfundet. Nyere forskning peger på, at netværk kan bruges som forklaringsmodel på en række fænomener og samfundsforhold. Sociale netværk, militære strategier, tænk blot på Al Quada eller alle netværks arnested; nemlig internettet, hvorfra vi henter uendelige mængder af mere eller mindre pålidelig information. Netværkstilgangen repræsenterer et afgørende skift i moderne forskning fra enkeltfænomener til at fokusere på sammenhænge en tilgang, som jo også i høj grad går igen i arbejdet med byudvikling. Især er vi i NCN fokuseret på, hvordan man kan beskrive og arbejde med sammenhænge mellem det fysiske miljø og de menneskelige interaktioner. Vi ved, at der er sammenhænge, men at få dem udforsket og især konkretiseret, er en anden sag. Uden helt at kende konsekvenserne er moderne byplanlægning også meget optaget af tæthed at vi forsøger at koncentrere og blande funktioner og mennesker i bymiljøerne, men reelt ved vi ikke helt, om det kun har positive effekter eller det også som de gamle sociologer Georg Simmel og Max Weber til dels advarede mod kan føre til isolation, overfladiske relationer, fremmedgjorthed og sociale konflikter En af netværkets fremmeste teoretikere fysikeren Laszlo Barabasi har i sin bog Linked systematisk undersøgt en mængde forskellige netværk og konkluderer, at de har fælles træk; først og fremmest at der er relativt få led, der har virkeligt mange kontakter og tilsvarende rigtig mange, der kun har nogle ganske få. Det er måske vigtigt at holde sig for øje, når vi tror, at tætheden i sig selv fører til åbenhed, synergier og innovation. Om end netværk både har sine knudepunkter og sine relationer er det fortsat netværksorganisationen, der er den mest bæredygtige organisationsform for et antal større byer i mindst fire nordiske lande, der skal arbejde sammen. How to run the world Den indiske forfatter Parag Khannah bekendtgør i sin bog med den løfterige titel How to run the World, at nationalstaten som traditionel magtenhed vil fortsætte sin retræte i det 21 århundrede, mens tre andre aktører vil indtage deres pladser på en globale magts scene; nemlig de globale virksomheder, de store globale NGO-organisationer og byerne. Og byerne er i sagens natur rammen om de to andre og har dermed en dobbeltfunktion. Den vigtigste pointe er naturligvis, at, at de tre parter typisk ikke kæmper mod hinanden om territoriefordelinger som nationalstaterne gjorde i historisk tid, men i langt højere grad har mulighed for at indgå i partnerskaber, som vi kun har set skitsen til i dag. Og partnerskabet som begreb, som organisationsform er for den unge indiske forfatter det helt afgørende, hvis man skal imødekomme fremtidens store udfordringer om at skaffe mad, vand og energi nok til en voksende verdens befolkning. Fortrængningen af nationalstaten afspejler et billede af en ny slags middelalder siger Khannah; kort sagt en epoke med chancer for stor skaberkraft og mange nye tanker, fordi de ikke på forhånd er institutionaliseret i fuldstændig faste magtstrukturer. Byen bliver måske den eneste reelt operationelle geografiske enhed tilbage, der kan styres politisk. Statsområderne bliver for diffuse, indfældet i globale fællesskaber og informationsstrømme, og magtbastioner som EU eller NATO eller lignende formår ikke at respondere hurtigt nok på de problemer og kriser, der opstår. Dermed varsler Khannah også undergangen for det traditionelle statslige diplomati, der på langt sigt ikke længere kan forankre sin legitimitet, fordi staten ikke længere har en aktiv rolle at spille i det internationale samfunds mange alliancer og partnerskaber.

TEXT HENRIK POULSEN Rundbordsamtale med Ove Kai Pedersen i midten Scenen skal sættes først. Som udgangspunkt betvivler de to gæster hos OKP ikke hans grundlæggende tese, der siden hans bog Konkurrencestaten udkom i 2011 har fået stadig stærkere fodfæste hos politikere og bureaukrater; nemlig, at byernes eksistentielle vilkår er bestemt af den konkurrence, som alle byer er indfældet i. Det interessante er i virkeligheden at gå skridtet videre og fokusere på, hvordan byerne kan respondere på denne krise. Med til grundpræmissen hører også det synspunkt, som OKP gentager et par gange denne eftermiddag: Vi ser forandringslegitimitet som aldrig før. Store forandringer ruller henover samfundene og accepteres uden videre som udtryk for nødvendighedens logik, som ganske få betvivler. I virkeligheden er det vel den betingelsesløse parathed til at se sig selv i og deltage i konkurrencen, der her er tale om. INGEN VINDEROPSKRIFT TIL BYERNE lad mig slå fast med det samme siger OKP. Jeg står ikke med en særlig vinderopskrift for byer og derfor heller ikke med en særlig diagnose, der på forhånd kan udpege taberne. Der knytter sig en række kendetegn til konkurrencesituationen. Først og fremmest ved vi jo ikke, om byernes til tider massive investeringer rent faktisk vil bære frugt. Det er med andre ord højrisikofyldte investeringer med et meget langt sigt og præget af en ganske betydelig uforudsigelighed m.h.t. udbyttet. Man kan naturligvis altid diskutere, om byer ifølge denne tankegang altid vil være tvunget til vækst, eller man kan forestille sig byer, der stiller sig tilfreds med deres position i hierarkiet,. Men det er ifølge OKP et fejlagtigt udgangspunkt: sagen er, at byer ikke kan nøjes med at overleve og udvikle sig alene på baggrund af de midler, der på et givent tidspunkt er i byen. Hvis det var tilfældet ville det ikke være nødvendigt at konkurrere, men vilkåret er, at byer kun kan udvikle sig ved hjælp af det, der også kommer ude fra i form af både hård kapital men også human og social kapital og det er her tiltrækningsmagien og dermed indfældetheden i konkurrencen er på spil. Og på et meget konkret plan er det oplagt, at byer på samme niveau størrelsesmæssigt og i forhold til kompleks infrastruktur i stigende grad konkurrerer med hinanden. Hovedstæder som Paris, Berlin og Amsterdam kan siges at bevæge sig i samme liga. København konkurrerer åbenlyst med f.eks. Stockholm, New York med Singapore og Shanghai f.eks. Alle byer kan ses som tilhørende en bestemt liga, inden for hvilken der konkurreres og benchmarkes. Vinderen rykker ikke op i næste liga, men vinder i det konkrete tilfælde, fordi den har og kan aktivere dens komparative fordele i forhold til konkurrenterne. Og jagten efter den konstante vækst er i følge OKP ikke uforenelig med f.eks. hensynet til miljøet eller idealer om større bæredygtighed sidstnævnte kan netop vise sig at blive et afgørende konkurrenceparameter. Man kan her ovenpå darwin-året næste fristes til at gentage det darwinistiske dogme om, at the survival of the fittest netop ikke betyder, at den stærke overlever, men derimod den mest tilpasningsdygtige; dvs. den by, der er i stand til at manøvrere i planlægningens kaos og omskiftelighed og positionere sig med de komparative fordele, den enten er givet eller kan skaffe sig på den ene eller den anden måde Vi kommer til at tale om hastighed og konstante diskursskift både i strategier og i forhold til, hvordan organisationer internt forandrer sig. OKP understreger hastigheden og dermed også al planlægnings karakter af midlertidighed samtidig med paradokset, at vi først kan forudsige effekten af vores indsatser og investeringer på et langt længere sigt. Aktuelt fører det måske også det med sig, at vi ikke mindst i den offentlige sektor bruger et stigende antal ressourcer på strategisk kommunikation, hvorimod indholdet af det, vi kommunikerer fortsat bliver stadig mere diffust. Reelt er det slut for den gamle traditionelle planlægningsdisciplin, slår OKP fast. Der er behov for en helt anderledes åben og foranderlig planlægningsdiskurs, hvor man skal være i stand til at optage nye elementer, efterhånden som muligheder og behov opstår eller forandres. Vi kan føje til, at hvis man kigger rundt i kredsen af NCNs medlemsbyer er det formentlig en kendsgerning, at langt de fleste byer har ændret deres organisering af planlægningsarbejde

måske endog indtil flere gange i de senere år resultatet er, at nye organisationsformer og nye fagligheder vinder indpas. DET POLITISKE LEDERSKA- BS KOMPAS UDEN NÅL Et ofte nævnt men måske ikke fuldt afklaret spørgsmål, som vi også må ind på denne eftermiddag er foranderlighedens betydning for kravene til det politiske lederskab. Også her synes OKP meget klar i mælet Lige som planlægningen i gammeldags forstand er på vej til at blive helt afviklet er der også behov for en ny form for politisk ledelse En politisk leder, der på den ene side er parat til at forfølge et spor uden at forlade sig på nagelfaste og uimodsagte analyser, som ofte ikke er det papir værd, de er skrevet på, men fordi man tror på, at sporet peger i den rigtige retning. Med andre ord siger OKP: Det skal være en bredskuldret politiker med mod, men samtidig udstyret med evnen til hele tiden at reflektere over behovet for at justere og indoptage nye elementer i kursen. Ledelse handler om at skabe en vid ramme med maksimal frihed og bevægelse inden for rammen, konkluderer OKP. Det interessante er, at der er kommet en fornyet renæssance i meget bogstavlig forstand - i form af ny interesse for stærke historiske ledere og teoretikere som Bismarck, Machiavelli eller måske Churchill eller en Roosevelt men med den helt afgørende nødvendighed føjet på, at det ikke er lederens reduktionsevne og ensidigheden, der er tidens brugbare ledelsesløsning, men derimod evnen til også at reflektere, stille tvivl og afprøve hypoteser. Vi kommer her til at tale om en anden latent modsætning; nemlig at meget store projekter kræver omfattende og detaljeret planlægning og derfor også når de er nået til et vidst punkt bliver ramt af det, som en af deltagerne med reference til den tyske sociolog Ursula Schneider kalder for Management der Ignoranz udtrykt som den træghed alle bureaukratiske systemer på godt og ondt er udstyret med, og som betyder, at der en tidsmæssig grænse for, hvornår forandringer kan blive med at blive indføjet i et projekt. Der opstår en form for resistens over for flere gode ideer, og især må man sige, at store beslutninger, der først er blevet besluttet ud fra et komplekst rationale sjældent tages op igen i hvert fald ikke før år senere. HVAD ER EGENTLIG PRO- BLEMET, OG HVEM DEFINE- RER DET? Med udsigt til både opløsning af herskende planlægnings,- ledelses- og politikkulturer er det oplagt, at der også vil opstå strid om, hvad det egentlig er der er byernes mest presserende udfordringer. Der sker jo det siger OKP, at når mange fagligheder pludselig blander sig i debatten og i planlægningen, så får alle rejste problemer et twist i retning af den faglighed, som den enkelte repræsenterer. Vi skal jo legitimere vores tilstedeværelse, og det efterlader spørgsmålet om, hvad er egentlig den mest relevante vinkel for beslutningstagerne at se problemerne eller den udfordring fra? Er det økonomens vinkel eller sociologens, antropologen, arkitektens eller måske filosoffens? Det rejser jo helt åbent også to spørgsmål, som vi måske denne dag ikke når at få foldet fuldt ud; nemlig hvornår starter en politisk eller ide?, og hvem har egentlig magten undervejs i et forløb fra en ide til et færdigt projekt? Også her må vi holde fast i grundvilkårene, som OKP indledte med; nemlig omskifteligheden og hastigheden Pointen er, at der ikke længere er en faggruppe, der har monopol hverken på at stille diagnosen eller forestå behandlingen. I modsætning til for 10-15 år siden, når man deltog i konferencer om byplanlægning, så var der stort set kun to grupper: arkitekter og politikere måske en enkelt djøf er. I dag er billedet jo langt mere diffust. Det vrimler med alle mulige akademiske discipliner, hvis ambassadører byder ind og definerer både udfordringer og retninger. Som en af NCNs stabile deltagere udtrykte det på et af seminarerne på svensk: Makten er altid kvar. Den er altid til stede i rummet, men det er ikke på forhånd givet, hvem der udøver den. Udøveren kan skifte identitet mange gange i løbet af en proces. Vi taler meget om partnerskaber og Triple Helix konstruktioner mellem forskning, myndigheder og kapital, men det er ikke givet, at de tre hele tiden fordeler beslutningskraften ligeligt mellem sig, og ikke mindst

er der undervejs en stor joker i form af et civilsamfund, hvis kræfter kan få indflydelse på mange niveauer og på mange tidspunkter. Civilsamfundet er kamppladsen for dem, som OKP kalder de brændende sjæle, de der har kræfterne og evnen til at engagere sig og som samtidig kan læse slagets gang og ved, hvornår man skal sætte ind med enten et angreb eller et forsvar for at påvirke processen i et projekt. Hele skillelinien mellem system og individ befinder sig ifølge OKP derfor i en form for nybrud, fordi rollefordelingen ikke er klarlagt på forhånd. Vi taler ganske vist meget om rolleafklaring, men det er i en situativ form, der blot understreger, at den er omskiftelig og derfor bruger vi vel også kunne man føje til uforholdsmæssigt mange ressourcer på både at kommunikere og på at brandslukke efter mislykket kommunikation mellem forskellige parter. Der er ingen Berlinmur mellem den officielle og den uofficielle magt skår OKP fast. Der er enighed om, at vi står kun lige på tærsklen til at ane, hvad fremtidens civilsamfundskræfter reelt kan sætte i gang og gennemføre. I mere ekstreme versioner har vi set det med foråret i de arabiske lande, efterfulgt af Ukraine. I det fredeligere EU og Norden aflæses det måske gennem, at der til tider ses en større tilslutning til de mere yderligtgående politiske kræfter til højre eller venstre i feltet. Alt er flydende, som Heraklit sagde, men uden at referere til Verdens brændpunkter som nævnt oven for, skal man være meget opmærksom på, at hvis højrisikoinvesteringer slår helt fejl, kan reaktionerne blive endog meget voldsomme. Når vi bruger begrebet politisk ledelse i vores sammenhæng tænker vi det i den lokale kontekst, men den politiske ledelse udvirkes også som en national og en international ledelse, der i disse år bliver sat under et voldsomt pres, fordi alle fronter konstant er i skred og de civile kræfter også internationalt er stærke opinionsdannere og politikskabere. Det er jo også et uafklaret genstandsfelt, hvordan den samfundsmæssige og politiske dialogs former udvikler sig i lyset af langt flere aktører, langt højere hastighed og omskiftelighed i udviklingsprocesserne. I retorikken prøver vi at skærme os. Vi taler om rollefordelinger, snitflader, fokus, målbarhed, men reelt er vi kastet ud i en konstant dialog og konfliktmulighed. Om end filosoffer som Honneth m.fl. og tidligere Løgstrup har understreget anerkendelsen og tilliden som menneskelige grundidealer peger den aktuelle debat i den politiske Verden i noget andre retninger. Heri ligger en virkelig udfordring. Kamppladsen udvides konstant men sproget til at beskrive, hvad der foregår i kampen, udvikler sig ikke i samme hast. BY OG LAND I OPLØSNING Ligesom begrebet ledelse således bliver udsat for kaos-scenariets alvor bliver begrebet by også udfordret. I NCN-debatterne har vi fokuseret på definitionen af den nutidige regionale by forstået som interaktionen og sammenhængen mellem en drivende by og dens naturlige opland. Ifølge OKP er den yderste konsekvens, at byen som en helt indlysende geografi måske er på vej til at forsvinde. I stedet kan vi blive stillet over for at skulle afgrænse den geografi, der kan skabe de nødvendige værdier og vækst for de mennesker, der nu en gang er i det pågældende område. Allerede i dag er vi vidne til en mobilitet, der hele tiden udvikler sig. Mennesker, bor, arbejder, nyder kultur, henter børn i hver sig geografi og vores grænsedragninger udfordres af nye grænser på tværs af både lokaliteter, regioner og nationer. Det er ikke regionalisering i traditionel forstand som et område, hvor lige store eller lige betydningsfulde parter er afhængige af hinanden. I den aktuelle regionalisering ligger i høj grad erkendelsen af, at en region har sine drivkræfter, som oplandet må forsøge at understøtte og føre energi til. Kun ad den vej kommer der også ressourcer retur. Det understreger måske også en pointe fremsat af en relativt nyligt tiltrådt professor på SDU Andreas Cornett, der netop peger på, at by og udkant kan skabe en dynamik, men at de virkelige problemer ligger i, hvad han kalder udkanternes udkant dvs. de fjerne områder, der bevisligt ligger uden for det bånd, der kan forsyne og få energi fra vækstcentrene. Og deres redning ligger ikke i, at de blot kan få tilført nye funktioner, fordi den regionale bys dynamik er netop ikke baseret på funktionsopdeling mellem et center og dens periferi skabt efter traditionelle planlægning-

sidealer. Den nye dynamik bliver skabt med udgangspunkt i omskiftelige relationer og samspil, og det er dem, man skal kunne blive en del af, hvis man skal undgå isolation of affolkning. Ud fra helt aktuel forskning i forskellige konkurrencestatsmodeller bl.a. en phd. Afhandling af Morten Boje Møller Rasmussen er deltagerne enige om, at konkurrencestaten ikke nødvendigvis kun er én statsmodel, men at forskellige velfærdsmodeller kan konkurrere mod hinanden. komplementere forskellige former for viden i komplekse løsningsmodeller Disse to elementer det komparative og det komplementære i opskriften er i givet fald også ingredienser i en ny byudviklingsmodel om vi kan finde en sådan i det herskende kaos. HAR DEN NORDISKE VEL- FÆRDSMODEL SÆRLIGE FORTRIN? Den nordiske velfærdsmodel har måske nogle særlige fortrin i den globale konkurrence: lavt hierarki, stærk organisationstradition, solidaritetsfølelse med andre ord: der gælder for den, som det også må gælde for den enkelte by: Vi skal finde og dyrke de komparative fordele, hvor vi skiller os ud og har mulighed for at skabe et fortrin. Det er den ene del af opskriften på at klare sig i konkurrencen. Den anden del er komplementariteten, at vi et samfund med høj dynamik, lave hierarkier, dialog mellem offentlig og privat sektor kan komplementere løsningsmodeller. Komplementaritetssynspunktet kan også finde sin støtte i tesen om samfundet som et vidensamfund. Med reference til bl.a. Leif Edwinsson er spørgsmålet, hvad der kommer efter videnssamfundet? Ikke mindre viden, svarede Edwinsson i et foredrag i Lund, men netop evnen til at kompilere og sortere viden og netop

TEXT SVEN-E LINDBERG Nordic City Network nätverk som gör skillnad. Nya former för urban gemenskap Vilken roll spelar utformningen av våra städer för demokratin och samhällsbygget? Det är en fråga som har diskuterats livligt i Nordic City Network de senaste åren. Vår slutsats är att den rumsliga organisationen av staden spelar en vital roll för att skapa attraktiva, demokratiska och innovativa städer och att vi som stadsplanerare kan göra skillnad genom att bli ännu bättre på att i planeringen utgå från människors behov och önskemål, säger Christer Larsson, stadsbyggnadsdirektör i Malmö och ordförande i Nordic City Network. Nordic City Network bildades 2004 av den danske arkitekten och stadsplaneraren Per Riisom och är i dag ett starkt och aktivt nätverk för arkitekter och stadsplanerare med medlemmar från ett 20-tal större nordiska städer. Man kan säga att vi använde de första fyra-fem åren åt att försöka sätta ord på det vi såg hända inom stadsplaneringen som en följd av globaliseringen, urbaniseringen och omställningen från industrisamhälle till kunskapssamhälle och att vi de senaste åren sett en hel del av det vi talat om bli verklighet, säger Christer Larsson, som i likhet med Per Riisom varit med ända sedan starten för Nordic City Network. VIKTIG ROLL Nätverket spelar idag en viktig roll, inte bara för att skapa diskussion kring stadsplaneringsfrågor, utan också för att formulera nya teser för stadsutveckling, menar Per Riisom. Våra grundteser om att kultur, attraktivitet och innovation är nyckelfaktorer för utvecklingen av väl fungerande städer gäller fortfarande. Men vi har under de drygt tio år som har gått sedan vi startade Nordic City Network fört in många fler aspekter på stadsutveckling och samtidigt bidragit till att skapa engagemang för stadsutvecklingsfrågor inte bara hos arkitekter och stadsplanerare, utan även hos politiker och allmänhet. Genom att sätta ord på de fenomen vi ser i vår vardag som stadsplanerare gör vi det möjligt att diskutera frågorna på allvar. Därmed kan vi också få upp frågorna på den politiska dagordningen så att nödvändiga beslut kan fattas. MÖJLIGHET ATT HÖJA BLICKEN Just möjligheten att kunna höja blicken från den egna verksamheten och den egna staden har visat sig vara viktig för medlemmarna i nätverket, menar Christer Larsson. Alla vi som arbetar med stadsplanering har väldigt tydligt kunnat se hur förutsättningarna och behoven har förändrats de senaste åren. Men det är först i utbytet av erfarenheter med andra som de stora linjerna och de bakomliggande faktorerna blir tydliga. Inom ramen för Nordic City Network har vi i ett tryggt och nästan familjärt sammanhang kunnat dela med oss av egna erfarenheter och ta del av andras, samtidigt som vi har kunnat utveckla och omforma de grundläggande teserna för stadsutveckling. Det har bidragit till en fördjupad insikt som vi har kunnat ta med oss hem till vår egen vardag och verklighet. SAMLADE EXEMPEL Ett projekt som gjorde starkt intryck på många var sammanställningen av 450 olika stadsbyggandsprojekt för ett par år sedan. Varje stad i nätverket fick i uppdrag att lyfta fram 25 egna stadsutvecklingsprojekt.

Resultatet blev slående, säger Per Riisom. Genom att göra en sammanställning på det här sättet kunde man tydligt se de övergripande rörelserna och idéerna och att de påfallande ofta var samma krafter som var i rörelse i många städer. Just nu pågår en motsvarande sammanställning av 450 nya urbana gemenskaper som har uppstått av egen kraft i medlemsstäderna. Resultatet ska redovisas på konferensen The City We Want i slutet av augusti i Århus. Förr handlade stadsutveckling i hög grad om att man planerade uppifrån och ner och lät var sak ha sin plats i staden, säger Christer Larsson. I dag är perspektivet på väg att bli det omvända, mycket av utvecklingen drivs nerifrån och upp och det ställer oss som stadsplanerare inför nya utmaningar, där vi måste vara mer lyhörda och öppna. HÖGT PRIS FÖR FRAM- GÅNGEN I dag handlar stadsutveckling snarare om att skapa goda förutsättningar för urbana gemenskaper som uppstår ur medborgarnas behov och önskemål än att bygga städer där allt serveras fixt och färdigt. Men ett akut problem är att de stora städerna håller på att kvävas av sin egen framgång, säger Per Riisom. Priserna på mark och bostäder håller på att bli så höga att vanliga medborgare inte har råd att bo i städerna. Därmed riskerar vi att få ett modernt klassamhälle som på allvar kan hota den framgångsrika nordiska stadsmodellen. En prioriterad uppgift för stadsplanerarna är därför, menar Christer Larsson och Per Riisom, att slå vakt om det offentliga rummet. Vi måste se till att de offentliga rummen i staden förblir publika. Om de privatiseras så innebär det en dödsstöt mot den nordiska modellen för stadsbyggnad. En viktig nyckel för att vi ska lyckas planera städer som bjuder in till kreativitet och egna initiativ är att vi lär oss förstå vad som attraherar människor till städerna och vad som gör att de vill stanna kvar. UTREDER NY ARKITEKTUR- POLITIK Christer Larsson, som just nu utreder en ny politik för arkitektur, form och design på uppdrag av den svenska regeringen, ser en tydlig koppling mellan erfarenheterna från Nordic City Network till de resonemang som han just nu för med en rad olika aktörer i samband med utredningsuppdraget. Vi pratar mycket om utbildning, inte bara så som den bedrivs i skolan, utan också om hur vi tränas att bli goda medborgare och hur vi görs medvetna om vilka demokratiska rättigheter vi har och hur vi ytterst agerar för att vårda demokratin. Frågan vi måste ställa oss är vilken roll utformningen av städerna spelar i denna process och hur vi som stadsplanerare kan underlätta demokratiska processer genom att exempelvis binda samman olika delar av staden och bygga för social hållbarhet. Stadsplanering är ju ett skarpt verktyg för att skapa demokratiska, attraktiva och innovativa städer och det ska vi använda oss av.

ÖVERSIKT SEMINARIER OCH KONFERENSER Dialog om et NCN, Københavns Lufthavn, 2003 Etablering af NCN, Tuborgs Domicil, Hellerup, 2004 Nye byprojekter, Gøteborg 2004 Europæisk bykonference, med DB, NCC Domicil, Hellerup, 2005 Bymidteplanlægning, Jyveskyla, 2005 Den innovative by, rejse til Barcelona, 2006 Om byudvikling, Umeå, 2006 Om urbane ressourcer, Trondheim, 2007 Om byudvikling, København, Vesterbro, 2007 Om byomdannelse, Aalborg, 2008 Om universiteter og byer, forberedelse, Malmø, 2009 Om universiteter og byer, Malmø, 2009 Om kultur og bydvikling, Aarhus, 2010 Om erhvervsudvikling og byudvikling, Bergen, 2010 Om netværksbyen, Tromsø, 2011 Om politisk lederskab og byudvikling, Norrkøping, 2011 Om STRAKKS projekter, Aalborg, 2012 Om Lillestrøm, 2012 Om politisk lederskab, Odense Charter 2012 Odense 2012 Om universitets og Kundskabsbyen, Lund, 2013 Om den regionale netværksby, Uppsala, 2013, Om byernes hovedudfordringer, forberedelseskonference, Malmø, 2013, ÖVERSIKT TRYCKTA PRODUKTIONER Kunskapsstaden Malmö Det 4:e stadsrummet värdebaserad stadsutveckling, 2009 Det 4:e stadsrummet i teori och praktik, 2013 450 exempel på nordisk stadsutveckling, 2014 Nordic Cities in Transition, 2014 The Line Atlas, 2014

NCN KANSLI Nordic City Network består av 19 medlemsstäder. Kansliet är placerat i Malmö och består av Christer Larsson, Per Riisom, Hannah Wadman och Göran Rosberg. Christer Larsson Chairman Urban Planning Director, Malmö City christer.larsson@malmo.se +46 40 34 22 98 Per Riisom Director riisomcity@gmail.com +45 26 79 82 92 Hannah Wadman Head of Secretary Kanslichef Nordic City Network hannah.wadman@malmo.se +46 40 34 23 81 Göran Rosberg Head of Communication goran.rosberg@malmo.se +46 40 34 36 79 Kontaktpersoner till Nordic City Networks 19 medlemsstäder hittar du på. www.nordiccitynetwork.com

APPENDIX Tankar och teman under tio år VITBÖCKER 2009 2014

UNIVERSITETET & BYEN HVIDBOG FRA NCN SEMINAR JUNI 2009 NORDIC CITY NETWORK

NORDIC CITY NETWORK Chairman for Nordic City Network: Christer Larsson Urban Planning Director Malmö City Tel +46 40 34 22 98 E-mail: christer.larsson@malmo.se Nordic City Network Secretariat: Per Riisom, Gehl Architects Tel. +45 26 79 82 92 E-mail: per@gehlarchitects.dk Louise Kielgast, Gehl Architects Tel: +45 40 84 11 97 E-mail: louisek@gehlarchitects.dk GEHL ARCHITECTS ApS Gl. Kongevej 1, 4. tv. DK-1610 Copenhagen V CVR-nr.: 25 30 95 29 Tel.: + 45 32 950 951 Fax: +45 32 950 958 mail@gehlarchitects.dk www.gehlarchitects.dk P 02 NORDIC CITY NETWORK HVIDBOG UNIVERSITETET & BYEN

INDHOLDSFORTEGNELSE..... 5 Samspil og udveksling - et grundlag for vidensbyen.. 7 Malmø................... 12 Århus.................... 14 Tromsø................... 16 Bergen................... 18................. 20 Trondheim.................. 22 Aalborg................... 24 Odense................... 26....... 28 HVIDBOG UNIVERSITETET & BYEN NORDIC CITY NETWORK P 03

P 04 NORDIC CITY NETWORK HVIDBOG UNIVERSITETET & BYEN

UNIVERSITETET & BYEN - ET SKRIDT MOD VIDENSBYEN Universiteter kan ikke længere fungere som små adskilte øer, men må på for- den omkringliggende by. På samme vis må byerne åbne sig mod universiteterne både byplanlæggere og universitetsfolk. stadig er i en begyndelsesfase. Det sidste for en god dialog, og at der er stor forsøgsvillighed blandt alle parter. universitetet har mange ansigter, som man kan sammentænke universitetet og lektorer og studerende. Sidstnævnte blev vi mindet om, at der blandt skal planlægges for studieinviterende funktoner i byen. Gennem inddragelse af de forskellige Erfaringerne fra nogle medlemsbyer viste, at det handler om at etablere strategiske vidensbyer. Universiteterne er bare ét I udviklingen af vidensbyen må vi tænke viden og læring bredt. Hvordan kan byen Et svar på det sidste spørgsmål kræver eksempelvis erhvervslivet. Hvad hvordan kan byen og universitetet på universitetet og byen bare ét, men væsentligt, skridt mod vidensbyen. HVIDBOG UNIVERSITETET & BYEN NORDIC CITY NETWORK P 05

BILLEDER P 06 NORDIC CITY NETWORK HVIDBOG UNIVERSITETET & BYEN

SAMSPEL OCH VÄXELVERKAN - EN GRUNDVAL FÖR KUNSKAPSSTADEN? Bo Larsson ingår. HVIDBOG UNIVERSITETET & BYEN NORDIC CITY NETWORK P 07

betydelse. torg. Stadsrummens betydelse som P 08 NORDIC CITY NETWORK HVIDBOG UNIVERSITETET & BYEN

platser eller stråk i staden. Samspelet I nyare universitetsområden saknas i kulturarv. HVIDBOG UNIVERSITETET & BYEN NORDIC CITY NETWORK P 09

varierar med universitetsbyggnadernas. De har med nyare byggnader. I många fall har universitetets byggnader en direkt kontakt sådana områden uppstår frågan om P 010 NORDIC CITY NETWORK HVIDBOG UNIVERSITETET & BYEN

ena sidan betonas deras kvaliteter som sidan betonas behovet av kontakt med Stadsstyret inom evenemang av olika slag, inom arkitekturens betydelse. HVIDBOG UNIVERSITETET & BYEN NORDIC CITY NETWORK P 011

MALMØ Væsentlige udfordringer/anbefalinger: Start med visioner, der er nyttige for bredden og som kan skabe fælles ejerskab. Udfordring: hvordan sikrer man samtidig politisk lederskab? Vigtigt at binde Universitetsholmen sammen med resten af byen som del af et ringsystem og ikke bare sidste stop. Studerende skal sætte deres præg på byen generelt og ikke ét kvarter alene. Skab partnerskabsforum mellem by og næringsliv med uddannelelsesinstitutioner som bindeled. Udvikling af byrumshierarki der skal være plads til både stille og dynamiske rum. Spred ikke indsatser for meget tænk i sociale motorer. Gør brug af ildsjæle og tillad midlertidigt brug. Lette inddragelse af studerende med kontaktperson i kommunen. Kulturplanlægning må gå hånd i hånd med byplanlægning. Vigtigt med kommunikationsstrategi, eks. formidling af planintentioner gennem events. Arbejde med konkurrenceparametre, jf. eks. HafenCity i Hamborg. P 012 NORDIC CITY NETWORK HVIDBOG UNIVERSITETET & BYEN

Malmø er et eksempel på en industriby, der har undergået en markant udvikling de seneste 10 år. Fra at være på afgrundens bl.a. resulteret i etableringen af Malmø Høgskola, som blev åbnet i 1998. Malmø vidensbydel i Malmø, Universitetsholmen, udvikling og nye image. Der er også på Universitetsholmen. Prioriteringen af Malmø som kundskabsby er gået hånd i byudvikling, hvor udvikling af aktører og værdianalyser af 8 byrum mellem aktører, styrkelsen af den urbane kvalitet i området og som en del heraf Stadsrum. Der er med andre ord et behov for kundskabsspredning. Ud over virksomheder, IT og teknik-virksomheder man bedst Universitetholmens urbane som kundskabsstad. Resultatet af analyser af Universitetsholmens HVIDBOG UNIVERSITETET & BYEN NORDIC CITY NETWORK P 013

ÅRHUS Væsentlige udfordringer/anbefalinger: Overveje hvad det helt konkret betyder at bevæge sig fra campus til spaghettiby. Inddragelse af forskellige interessenter på universitetet der kan være interesseforskelle mellem eks. rektor og dekaner. Universitet med flere campus kan alle steder prioriteres? Intern konkurrence mellem dele af universitetet og andre universiteter i byen ikke nødvendigvis lokalt tilhørsforhold. Hvordan kan dele af universitetet flettes bedre sammen med virksomheder, som det eks. sker med Arkitektskolen, der ligger i et område med de store tegnestuer i byen? Hvordan tænke identitet i udviklingen af nye campus-områder? Bliver Kathrineberg naturligt en del af Århus Universitet? P 014 NORDIC CITY NETWORK HVIDBOG UNIVERSITETET & BYEN

Århus er en veletableret universitetsby, men ønsker ikke bare at være en studieby men en uddannelsesby. Byen har i Uddannelsesstrategien er en vision for Århus 2030 og er integreret med byens udviklingen i indbyggertal hænger sammen og hvor Århus Kommune påtager sig sikres gennem et udviklingssekretariat, udviklingen. Århus Universitet er oprindelig anlagt vokset er universitetet nu omkranset af byen. Det ønsker man at styrke ved at udvikle rammerne og byen sammen. spredt i byen. Strategien er dels at få Sygehus. Derudover planlægges en ny industriområde. I erkendelsen af at integreret netværk er en af de væsentligste forskning og erhverv. Strategien indeholder en række indsatsområder, bl.a. at styrke ideen etablering af familieboliger, styrke dialogmøder hvert halve år med HVIDBOG UNIVERSITETET & BYEN NORDIC CITY NETWORK P 015

TROMSØ Væsentlige udfordringer/anbefalinger: Målgruppeafklaring: hvem er den primære målgruppe og hvor langt vil de rejse for at besøge museet? Må også ses i et tidsperspektiv hvordan vil Tromsø se ud om 20 år, og hvordan vil museet passe ind i denne udvikling? I hvilken grad skal museet være et værktøj i byudviklingen? Hvilken rolle skal museet have? Lokal, national, international. Skal fokus være på forskning eller skal det bruges til andre begivenheder? Museets væsentlige aktører hvem er de? Og hvilken agenda har de? En afklaring af disse spørgsmål sætter væsentlige rammer for den videre planlægning og er væsentlige at få afgjort. P 016 NORDIC CITY NETWORK HVIDBOG UNIVERSITETET & BYEN

diskuteres lige nu konkret i forbindelse med udviklingen af et polarmuseum med forskningsafdeling. Formålet med museet er at styrke kundskab om nordområderne, og naturvidenskabelig og kulturhistorisk forskning. under udvikling. En sidste mulighed er forskellige daglige brugere. En nærmere og det skaber usikkerhed om, i hvilken retning planlægningen skal gå. Skal museet skabe bindeled mellem de to ved at være katalysator for udviklingen af det gamle industriområde. kundskab mere generelt er udviklingen af det bringer mange forskellige aktører kundskabsby. Man ønsker, at museet skal være et HVIDBOG UNIVERSITETET & BYEN NORDIC CITY NETWORK P 017

BERGEN Væsentlige udfordringer/anbefalinger: I gennemføringsprosessen er det vigtigste at have en klar opfattelse af ens eget mål for fremtiden, som må gennmføres gennem en tydelig og stabil organisation med bemanningsmæssig stabilitet, god kompetence og tilstrækkelige økonomiske ressourcer. Partnerskap mellem høgskoler og universitet vil kunne sikre bedre økonomisk ressourcetilgang og flere personer at fordele oppgavene på. For universitet og høgskoler er de langsigtede mål vigtigere end kortsigtede resultater. At få etableret et strategisk samarbejdsforum ud over det kontaktudvalg med rektor og studerende, som i dag findes, herunder at skabe tæt samspil med næringslivet og byen frem for tilfældige indsatser. At styrke og udvikle UiB som internationalt forskningscenter samtidig med at man styrker Bergen som en attraktiv studieby, hvor universitetet bidrager til byens rum og liv. At forsimple kommunikationen til universitetet, eks. ved at etablere en 1 dørs tilgang. P 018 NORDIC CITY NETWORK HVIDBOG UNIVERSITETET & BYEN

byer mod at skabe en kundskabsregion, og her spiller universitetet en væsentlig rolle. Universitetet i Bergen ligger midt i byen, og lokalisering er ikke et væsentligt spørgsmål her. Derimod diskuterer man, universitetet på mange måder er usynligt i dag. for forholdet mellem universitetet og 1. Gensidig forståelse for de forskellige målsætninger 2.Forståelse for universitetets behov 3.Satse på langsigtede en strategigruppe bestående af UiB, regionens udvikling som kundskabsregion, styrkelse af universitetsmuseet og fremme UiB som et byuniversitet i form mødesteder. Interessen for handlingsplanen har været stor i forbindelse med en høring ligesom det har været et ønske at høre Bergen. for studenterboligbyggeri mellem boligbyggelag og repræsentanter for studerende. HVIDBOG UNIVERSITETET & BYEN NORDIC CITY NETWORK P 019

KRISTIANSAND Væsentlige udfordringer/anbefalinger: Markedsføring af Kristiansand som studenterby og attraktiv by at bo og arbejde i. Etablering og lokalisering af studenterboliger. Knap 30 % av institutterne på Agder har ubesatte stillinger som følge av rekrutteringsproblemer. Integrere udviklingen af Kristiansand med en mere generel byudvikling, herunder at sikre arealer for udvidelse af campus. Knytte universitetet og byen bedre sammen, både i forhold til funktioner og arealer. At mindske indtrykket af stor afstand mellem centrum og Gimlemolen, eks. med attraktive forbindelser mellem bydelene. Etablering af et strategisk udviklingsforum. P 020 NORDIC CITY NETWORK HVIDBOG UNIVERSITETET & BYEN

at styrke byen som universitetsby. Det har skabt et behov for en øget bevidsthed om, hvad der kræves som værtskommune. og ønsker som kommer fra UiA, andre planer og strategier, som kommunen har vedtaget. færdig. Det ligger I Gimlemoen uden for busforbindelser, men ikke gode gå- og i Agder og Studentsamskipnaden i Agder HVIDBOG UNIVERSITETET & BYEN NORDIC CITY NETWORK P 021

TRONDHEIM Væsentlige udfordringer/anbefalinger: Hvordan skabe fælles mål og interesser blandt de mange forskellige aktører? Hvordan kan man bedst aktivere de relevante aktører, så der etableres et mere permanent og strategisk samarbejde? Hvilken forståelse af campusbegrebet skal være styrende for den fysiske udvikling af byens uddannelsesinstitutioner? Hvordan skabes der bedst sammenhæng mellem byens områder for herigennem at opnå den ønskede synergi, der er grundlaget for fremtidens kundskabsby? Er det muligt at prioritere offentlige mødesteder frem for arealer til private virksomheder? Hvem tager ansvar for udviklingen af det 4. stadsrum i byudviklingsprocessen? P 022 NORDIC CITY NETWORK HVIDBOG UNIVERSITETET & BYEN

som kundskabsby. Byen har i dag 2 fokus på at værne om og udvikle denne at bo, leve, forske og studere i. Trondheim er i dag et eksempel på et veletableret de 3 aktører ønskes styrket i form af et toplederforum med ordfører og rådmand fra kommune og fylkeskommune, rektor og Trondheim er for nylig blevet regionale udvikling. En væsentlig anbefaling og erhvervslivet. Der er med andre ord brug for et stærkt partnerskab mellem de tre aktører. Trondheim byens og regionens vækst, velfærd og Andre væsentlige strategiske indsatser Et andet overordnet indsatsområde er den af byen, og spørgsmålet er hvilke dele af tænkes sammen med en generel udvikling HVIDBOG UNIVERSITETET & BYEN NORDIC CITY NETWORK P 023

AALBORG Væsentlige udfordringer/anbefalinger: Udbygning af forstadens campusmiljø til en bæredygtig bydel med bymæssige kvaliteter, servicetilbud og et alsidigt boligudbud. Udvikling af eksperimentelle miljøer, der både omfatter forskere og studerende, borgere og virksomheder for at skabe et innovativt udviklings- og erhvervsmiljø. Udbygning af kreative uddannelsestilbud i tilknytning til byens kulturinstitutioner og øvrige oplevelsesmiljøer, så der kan opstå en synergi mellem miljøerne. Placer større virksomheder, sygehus og forskerparker i campus med henblik på at skabe stor nærhed mellem forskning, virksomheder og regionale serviceenheder. Gennem samarbejde sikre samordning af investeringer, strategier og plan med henblik på størst mulig synergi imellem de forskellige miljøer: kultur, virksomheder, forskning og uddannelse. Sørg for at udvikle projektorganiserede pædagogiske modeller, der omfatter et nært samarbejde mellem uddannelse og det omgivende samfund. P 024 NORDIC CITY NETWORK HVIDBOG UNIVERSITETET & BYEN

udvikling af Aalborg som regionshovedstad studerende. I dag suppleres denne udbygningsstrategi med en kobling af De to strategier supplerer hinanden på væsentlige fronter. Et fællestræk er, at der sker en nedbrydning af de formelle af byliv, læring og forskning. Kommune at intensivere byudviklingen, vidensvirksomheder og forskerparker. Som et svar på tabet af industripladser er oplevelsesøkonomi blevet en metafor på de nye udfordringer. Sammen ønsker universitet og byen at lægge større vægt at de skal berige byens rum og de kulturelle typer kulturbærende virksomheder og med kobling af uddannelse, kultur og forretningsskabelse på havnefronten. åbner Musikkens Hus som skal huse musikuddannelser. De nyeste planer er, at AAU vil samle dets nye kunstakademi og de veletablerede medieuddannelser HVIDBOG UNIVERSITETET & BYEN NORDIC CITY NETWORK P 025

ODENSE Væsentlige udfordringer/anbefalinger: Universitetet er ikke særligt synligt i hverdagsbybilledet i bymidten. Studerende oplever ikke, at de er synlige i forhold til virksomheder. Begrænsede erhvervsmuligheder for højtuddannede på Fyn. Hvordan styrkes de mange muligheder, der ligger i internationalisering? Udnyttelse af de nye muligheder, der ligger for byen og universitetet i det nye universitetshospital og ny forsker- og videnpark på området omkring universitetet? Mere konkret samarbejde mellem kommunen og universitetet mhp. at udnytte hinanden viden og koordinere indsats i forhold til at fremme Odense som studie- og arbejdsby? Hvordan kan lokale vidensprodukter indgå i byens rum? Etablering af mere formelt samarbejde mellem kommune og byens samlede uddannelsesinstitutioner, eks. i form af studenterråd. P 026 NORDIC CITY NETWORK HVIDBOG UNIVERSITETET & BYEN

intensiveres i de kommende år. Odense styrke Odense som en by, hvor læring, Universitet, Forskerparken og Odense Universitetshospital. Syddansk Universitet er spredt på 6 del af universitetet. Siden har byen vokset stadig ligger som en grøn oase i byen. I de kommende år er der planer om der bygges et nyt universitetshospital på syd for Syddansk Universitet. Endelig skal 100.000 m2., og der skal udvikles et restaurant, kontorerhverv mv. Området bymæssigt landskab. Der er en række udfordringer forbundet med denne omdannelse, hvor det land- området skal integreres bedre i resten mellem by og universitet. Strategien om Odense som vidensby herunder Udviklingsforum Odense bestående af repræsentanter fra en lang oplevelsesindustri, uddannelse- og en bosætningsstrategi, som bl.a. skal sikre, at færdiguddannede bliver i byen. Det universitet og erhvervsliv skal styrkes i de kommende år. HVIDBOG UNIVERSITETET & BYEN NORDIC CITY NETWORK P 027

FREMTIDENS SAMARBEJDE Denne hvidbog har beskrevet, hvordan forskellige byer i vores netværk er i gang netværk skal opretholde, vedligeholde og udvikle det engagement, vi har startet * repræsentanter fra universiteterne. De kunne optræde fungere som medredaktører på vidensbank. etablere et undernetværk for nere, hvor en af vores medlemsbyer kunne stå i spidsen for et sådan netværk. Det ville give udvekslingsforum, hvor de netværk.? deltagese i ét seminar. P 028 NORDIC CITY NETWORK HVIDBOG UNIVERSITETET & BYEN