Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews

Transkript

1 Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews Af Peter Kvistgaard, Ph.D., og John Hird, M.A., Aalborg Universitet Kommunernes Landsforening Erhvervskonference, 24. august 2015

2 Formål og metode Formål: Erfaringsopsamling Skabe et diskussionsgrundlag for drøftelsen af business regions. Mangler evidensbaseret viden om business regions / byregioners faktuelle betydning (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, april 2015). Vi kigger ind i maskinrummet og ser på sporene i nyere dansk planlægnings- og erhvervsudviklingshistorie. Metode: 22 semistrukturerede dybdeinterviews med offentlige og private aktører samt to forskere med speciale i byregioner; virksomhedsledere, borgmestre, kommunaldirektører, erhvervschefer, sekretariatsledere og forskere. Spørgeguide med 10 emner udarbejdet i samarbejde med KL to pilotinterviews samt litteraturstudier. Varighed min.

3 Overordnet tendens - 1 Business regions og byregioner synes om end ret vagt defineret at være nye konstellationer for samarbejde og tillid med formålet at skabe vækst. Der er krav om nytænkning af hele erhvervsfremmetænkningen i Danmark. Og her spiller de nye business regions en væsentlig rolle. De nye konstellationer kæmper om retten til selvstyre for at opnå nødvendig vækst til at finansiere velfærd. Det er en del af en større neo-liberalistisk forståelse og et skridt væk fra statslig indblanding gennem detailstyring. Grundlæggende synes det at handle om magtfordelingen mellem kommuner og stat.

4 Overordnet tendens - 2 For kommunerne er der tale om en politisk-administrativ konstruktion, mens det for virksomhederne indtil videre kan synes som endnu en skåltale. Der er generel stor opbakning til arbejdet med business regions og byregioner. Både fra det politiske system og fra erhvervslivet. Fællesmængden er vækst gennem synlighed og kritisk masse. Hvordan, ja det er endnu ikke klart defineret, men målet er det samme. Hos alle i det kommunale politiske system synes der at være en meget positiv narrativ om fælles mål, sammen er vi stærke og mere synlige (vi fylder mere qua geografi og indbyggertal), vi stoler på hinanden, der er plads til alle uanset størrelse, og der er tillid til hinanden. Den gamle narrativ om, at alle bekæmper hinanden og helst ser nabokommunen have det dårligt, tales helt klart væk. Retorikken er tydelig ift. at dét her virker eller kommer til at virke.

5 Overordnet tendens - 3 Mobilisering: Her handler det om at få sammenhæng i tingene; tænke ting sammen. Fx sammentænke erhvervs- og boligområder. Fx skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked. Fælles sprog: Her handler det om at bane vejen for fælles forståelse og fælles prioriteringer. Og også om at definere, hvad arbejdet egentlig går ud på. Størrelse betyder noget: Handler om at blive synlige på det internationale marked, så nye investeringer, virksomheder og arbejdskraft kan tiltrækkes. International House i Kbh. nævnes af flere som et godt eksempel. Rammebetingelser: Sammenhængende infrastruktur, kvalificeret arbejdsmarked Metode: Triple helix / pentahelix. Flertallet nævner triple helix, mens kun få nævner pentahelix.

6 Overordnet tendens - 4 Det er endnu ret uklart, hvor de nye business regions og byregioner placerer sig eller bliver placeret i forhold til opgavefordeling mellem stat, region og kommune. Men retorikken synes at pege på, at de nye konstellationer har høje ambitioner om at placere sig højt på en national og sågar international dagsorden. Samtidig med placering handler det også om rollefordeling både mellem de enkelte nye konstellationer og internt i konstellationerne. Der er en udpræget retorik om, at der skal være plads til alle; altså at forskellige kommuner (steder) har forskellige styrker, og at disse styrker kan spille forskellige roller i arbejdet med konstellationen. Det betyder noget ift. tidligere tiders smøren ensartet ud over det hele -tankegang. Faktisk kan det betyde, at de enkelte konstellationer må acceptere, at der er forskellige steder: forskellig geografi, historie, identitet med videre. Og ikke mindst at der er forskellige måder at løse samme opgave på afhængig af det pågældende steds administrative kultur.

7 Overordnet tendens - 5 Der synes at være en klar overbevisning om, at man via de nye konstellationer kan pick the winners. Dette modsiges klart af de to forskere, der har deltaget. Der er ingen evidens i forskningen for at kunne forudsige, hvem der bliver vindere, og hvem der bliver tabere. Tiltag, der i dag er gode, men som i morgen viser sig at være helt forkert. Det er man formentlig godt klar over bag ved linjerne, men retorikken og narrativen er klart, at der skal satses stort og internationalt for i hvert fald at være med i spillet om at blive vinder.

8 Konklusion Udviklingen af business regions og byregioner skal ses i et større perspektiv end etablering af nye samarbejdsformer. Det synes grundlæggende at have form af en venlig, men bestemt, armlægnings-konkurrence mellem kommuner og stat om retten til selv at skabe vækst - blandt andet for at fastholde velfærd. Armlægningen synes drevet af et paradigmeskifte ift. et kommunalt ønske om at kunne planlægge for vækst selv. Dette skifte synes udløst af såvel interne danske processer (strukturreform i (2007) og eksternt pres i form af international konkurrencedygtighed og attraktivitet (fx pentahelix-model for attraktivitet). Vækst er den store driver for kommunernes adfærd ift. business regions og byregioner. Denne vækstdriver synes at manifestere sig gennem nye former for tillidsbaseret samarbejde, hvor tidligere tiders konkurrence mellem stor og lille kommune og mellem alt og alle generelt synes at være afløst at velvilje til at løse fælles udfordringer. Planlægning (fysisk og generelt) synes i høj grad at være den kamparena, der er valgt.

9 Tak for opmærksomheden Kontaktdata Peter Kvistgaard, John Hird,