Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Udarbejdet februar 2014 0
INDLEDNING Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere Kalundborg Kommunes dagtilbud i arbejdet med de pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurderingen. I Kalundborg Kommune er det pædagogiske arbejde og samarbejdet med forældrene tilrettelagt ud fra de fire grundværdier i kommunens egen KLAR-pædagogik; Kvalitet, Læring, Aktiv familie og Ressourcesyn. De pædagogiske læreplaner er omdrejningspunktet for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. For at kvalitetssikre arbejdet med de pædagogiske læreplaner er der udarbejdet en fælles skabelon som tager udgangspunkt i SMTTE modellen. SMTTE modellen er valgt ud fra en vurdering af at det er et værktøj der sætter fokus på de processer, der er vigtige for at dagtilbuddene opnår sine opsatte mål. SMTTE modellen medvirker til at der arbejdes systematisk med de pædagogiske læreplaner i forhold til at beskrive den sammenhæng man befinder sig i, og at forholde sig bevidst til, at fastsætte mål, tegn og tiltag samt efterfølgende dokumentere og evaluere udviklingen af det pædagogiske arbejde der sker i dagtilbuddene for børn i alderen 0 6 år. I forhold til de mål der opstilles i den pædagogiske læreplan skal der tages udgangspunkt i de mål der fremgår af kompetencehjulet, KLAR pædagogikken og resultatet af børnemiljøvurderingen. Dagtilbuddets overordnede profil, (graf over kompetenceprofiler på alle børn i dagtilbuddet) som er udarbejdet via kompetencehjulet er central for arbejdet med den pædagogiske læreplan. Den overordnede profil viser dagtilbuddets styrker og udfordringer i forhold til de 6 læreplanstemaer og danner baggrund for hvilke mål dagtilbuddet udvælger og beskriver i den pædagogiske læreplan. Ligeledes anvendes den overordnede profil som evalueringsværktøj. I guiden beskrives lovgrundlaget for arbejdet med de pædagogiske læreplaner, herefter er der en beskrivelse af hvordan børnemiljøvurderingen gennemføres ud fra et børneperspektiv og efterfølgende integreres i den pædagogiske læreplan. Herefter beskrives de 5 elementer i SMTTE modellen nærmere. 1
INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DAGTILBUDSLOVEN... 3 BØRNEMILJØVURDERING... 4 SMTTE-MODELLEN... 5 SAMMENHÆNG... 6 MÅL... 7 TILTAG... 8 TEGN... 9 EVALUERING... 10 2
DAGTILBUDSLOVEN Pædagogisk læreplan 8 Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Stk. 6. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan, herunder at revidere læreplanen, hvis væsentlige ændringer i dagtilbuddet eller evalueringen efter stk. 2 tilsiger dette. Tilsvarende gælder, hvis kommunalbestyrelsens drøftelser efter 10, stk. 2, tilsiger dette. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter, jf. 8, stk. 3 og 4, samt børnemiljøet, jf. 8, stk. 5, fører til opfyldelse af de opstillede mål inden for de temaer, der er nævnt i 8, stk. 2. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. 3
Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner, jf. 9, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. BØRNEMILJØVURDERING I Kalundborg Kommune er der besluttet følgende fremgangsmåde til at integrere børnemiljøvurderingen i den pædagogiske læreplan ud fra et børneperspektiv. Trin 1 - indsamling af data om børnemiljøet Dagtilbuddet gennemfører en undersøgelse af det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø ved hjælp af spørgeskemaer, interviews, iagttagelser, foto- og videodokumentation eller andet. De 3 forskellige spørgeskemaer (børn under 2 år, 2½ - 4 år og 4-6 år) der ligger på intranettet under børnemiljøvurdering kan fortsat anvendes. Resultater fra kortlægning af LP-modellen kan ligeledes anvendes. Trin 2 Analyse af børnemiljøet Dagtilbuddet gennemgår de indsamlede svar og vælger hvilke problemstillinger der skal arbejdes videre med. Skemaet intern handlingsplan BMV der ligger på intranettet under børnemiljøvurdering kan anvendes. Trin 3 løsningsmuligheder, pædagogiske mål, tiltag og metoder samt evaluering af jeres arbejde med de forskellige problemstillinger i forhold til jeres børnemiljø. Dagtilbuddet finder ud af hvilket læreplanstema den enkelte problemstilling skal høre ind under og beskriver herefter følgende ind i det samme skema som læringsmålene beskrives i.: I rubrikken sammenhæng under børnemiljøvurdering, beskriver I hvilke problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene forud. I rubrikken Mål beskriver I målene for de udvalgte problemstillinger (hvad vil I opnå). I rubrikken Tiltag Beskriver I de metoder/løsninger I har valgt i forhold til de mål I har opstillet. 4
I rubrikken konklusion på evalueringen beskriver I hvad den nye børnemiljøvurdering har vist om jeres mål i forhold til problemstillingerne i jeres forrige børnemiljøvurdering. Her beskrives kort hvad I fik med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser det har givet anledning til. Udarbejdelse af børnemiljøvurdering følger udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan, (hvert andet år). men når I løbende skal følge på de mål og tiltag som I har besluttet, at arbejde særligt med, vil det være relevant, at foretage en ny børnemiljøvurdering med fokus på disse problemstillinger, indenfor en kortere periode end hvert andet år. Det er ikke et krav, at der skal udarbejdes mål mm. for psykisk, fysisk og æstetisk børnemiljø under alle 6 læreplanstemaer. Det er de problemstillinger som I finder frem til, (ud fra et børneperspektiv) der vil være afgørende for hvilke mål mm der bliver udarbejdet i forhold til børnemiljøet i jeres pædagogiske læreplan. Det materiale der tidligere er anvendt til børnemiljøvurdering i Kalundborg Kommune kan fortsat benyttes til afdækning af børnemiljøet. Resultater fra kortlægning af LP-modellen kan ligeledes anvendes. SMTTE-MODELLEN SAMMENHÆNG Hvad er vilkårene? TILTAG Hvilke handlinger/aktivitete r skal igangsættes for at nå målet? EVALUERING Nåede I jeres mål? Hvorfor/hvorfor ikke? MÅL Hvad vil I gerne opnå? TEGN Hvordan kan I se, at I er på vej mod målet? 5
SMTTE modellen er anvendelig i det pædagogiske arbejde, fordi den kræver, at man tager udgangspunkt i netop den sammenhæng, man er i og tænker i konkrete tiltag for at nå de opsatte mål. Samtidig sikrer modellen, at man hele tiden reflekterer over sine valg. På den måde kan man sikre kvaliteten i forhold til det tilbud man giver børnene. Endvidere sker der en udvikling fordi man tænker over, hvad man gør, hvorfor man gør det og hvordan man gør det. SAMMENHÆNG Det er væsentligt at forholde sig til den sammenhæng, eller kontekst man befinder sig i lige nu. I kan analysere og beskrive jeres sammenhæng ved at besvare spørgsmål som f.eks. Hvad er vilkårene? Hvad er børnene optaget af? Hvad er problemstillingen? (børnemiljøvurdering)? Processen med at få afklaret vilkårene kan medvirke til, at præcisere målene, så det bliver nemmere at finde ud af hvad det er I gerne vil opnå i forhold til børnenes udvikling og i forhold til problemstillingerne i børnemiljøvurderingen. I praksis betyder det at I må forholde jer til den børnegruppe i står med i øjeblikket og se på hvad børnene er optaget af og hvilken situation I er i. Eksempel 1: I har fundet ud af, at nogle af børnene ikke er helt motorisk alderssvarende. Når I her beskriver sammenhæng skal I bl.a. se på, om alle børnene har de samme motoriske vanskeligheder. Spørg jer selv: Mangler vi noget viden for at hjælpe børnene? Hvad er de optaget af? Kan vi iværksætte aktiviteter, der er motiverende for børnene osv. Eksempel 2: I opdager at børnene gennem noget tid har været meget interesserede i insekter, biller og andet småkravl. Da et af læreplanstemaerne hedder Natur og naturfænomener synes I at det vil være oplagt, at give børnene en målrettet naturoplevelse på legepladsen lige udenfor døren. 6
MÅL Målene skal udvælges fra kompetencejulet og fra de eventuelle problemstillinger, I finder frem til via jeres børnemiljøvurdering. Og/eller en evt. LP kortlægning. Mål er en beskrivelse af den retning I gerne vil at børnene skal udvikle sig hen imod, dvs. hvilke kompetencer I ønsker børnene skal have i fremtiden. Det er vigtigt at målene bliver helt konkrete og realistiske i forhold til børnenes alder og udviklingstrin. Det er vigtigt at målene fremstår klart og tydeligt. Jo mere enkle og tydelige målene er, jo større er sandsynligheden for at I kan opfylde dem. Husk også at målene skal beskrives på en måde, så I senere kan evaluere dem (blev målet nået?). Det er vigtigt at begrænse antallet af mål, så det er realistisk at opnå dem både personalemæssigt og tidsmæssigt. Eksempel fra kompetencehjulet på et mål - Personlige kompetencer 4-5 år At barnet udvikler sin følelsesbevidsthed, så det kan vurdere og kontrollere sine følelser i bestemte situationer og kan sætte ord på følelserne. 7
TILTAG I kan I hente inspiration i kompetencehjulet, når I skal vælge tiltag. Tiltag er de helt konkrete metoder/målrettede aktiviteter der skal planlægges, igangsættes og udføres for at målene kan nås. Det er aktiviteter med hele eller dele af børnegruppen og det kan være inddragelse af forældre eller kvalificering af personalet. Herunder deling af viden. For at finde ud af hvilke helt konkrete tiltag/aktiviteter der skal sættes i gang, vil det være en god idé at starte med at stille sig selv nogle spørgsmål. F.eks. hvad vil vi konkret starte med at gøre for at komme i gang, hvordan kan vi sikre at det bliver til noget (f.eks. hvem gør hvad og hvornår). Eksempel 1: Tiltag er de konkrete aktiviteter der sættes i værk. Det kan f.eks. være et motorikprogram, som kan hjælpe børnene til at blive motorisk alderssvarende. For at kunne tilrettelægge dette program er der måske behov for, at I opkvalificeres. Denne opkvalificering er også et tiltag. Husk at sætte tidspunkt, varighed, sted og personer på tiltaget vær realistisk. Eksempel 2: I indkøber eller finder det udstyr som I skal bruge f.eks. lupper, bestemmelsesduge, bøger mm. I finder forskellige smådyr sammen med børnene f.eks. ved at løfte sten på legepladsen. I studerer dyrene sammen med en lup og finder ud af, hvad det er for nogle ved hjælp af bestemmelsesdug og bøger. 8
TEGN De spørgsmål der stilles når I udarbejder en kompetenceprofil er tegn på læring. Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune udarbejder mål ud fra kompetencehjulet og anvender dermed kompetencehjulets tegn på læring. I skal derfor ikke skrive tegn på læring ind i den pædagogiske læreplan, her henviser standardteksten til kompetencehjulet. Tegn på læring er de tegn I gerne vil se hos børnene for at vide at de er på vej i den rigtige retning mod målet. Den måde tegnene skal dokumenteres på er afhængig af hvilke tegn der er tale om og hvad det er I ønsker at sætte fokus på. Nogle tegn egner sig bedst til at blive dokumenteret som observationer, andre som fotos, video, statistik mm. Det er derfor vigtigt at I vurderer, hvilken form, der egner sig bedst til de tegn I ønsker at se. Eksempel fra kompetencehjulet på - Tegn på læring: Barnet kan udsætte/gemme nogle sindsstemninger til senere og fremkalde dem senere f.eks. når mor henter barnet i børnehaven eller barnets yndlingsvoksen viser sig. (P2-13 i spørgsmålsguide). Barnet kan nu begynde selv at vurderer og kontrollere hvilke følelser det synes passende at vise i bestemte situationer. jf. kompetencehjulet (P2-13 i spørgsmålsguide). 9
EVALUERING Evalueringsspørgsmål De spørgsmål der stilles i kompetencehjulet, når I udarbejder kompetenceprofiler er Evalueringsspørgsmål. Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune udarbejder mål ud fra kompetencehjulet og anvender dermed kompetencehjulets spørgsmål. I skal derfor ikke skrive evalueringsspørgsmålene ind i den pædagogiske læreplan, her henviser standardteksten til kompetencehjulet. Evalueringsspørgsmål, er spørgsmål I stiller jer selv for at vide om målet er nået. Eksempel fra kompetencehjulet på - evalueringsspørgsmål: Kan børnene udsætte/gemme nogle sindsstemninger til senere og fremkalde dem senere f.eks. når mor henter dem i børnehaven eller når deres yndlingsvoksen viser sig. (P2-13 i spørgsmålsguide)? Kan børnene nu begynde selv at vurderer og kontrollere hvilke følelser det synes passende at vise i bestemte situationer. jf. kompetencehjulet (P2-13 i spørgsmålsguide)? 10
Dokumentation og evaluering I Kalundborg Kommune evaluerer og dokumenterer alle dagtilbud via grafer fra kompetencehjulet. I skal derfor ikke udfylde rubrikken, sådan vil vi dokumentere og evaluere i den pædagogiske læreplan. Her henviser standardteksten til kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er lavet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Eksempel på et dagtilbuds samlede profil: Konklusion på evalueringen Med evaluering menes der at I tænker over og beskriver den udvikling eller den proces, der er eller har været i gang. Evaluering er noget der dels foregår afslutningsvist, men også løbende, fordi netop det at vurdere og gøre status kan være en inspirationskilde til de næste skridt. En løbende evalueringsproces åbner mulighed for påvirkning af de andre elementer i modellen: mål, tiltag, tegn og sammenhæng. Dette er helt centralt i SMTTE modellen fordi evalueringsprocessen dermed bliver udviklende. SMTTE modellen kan derfor både bruges som et udviklings-, evaluerings- og kvalitetssikringsredskab. 11
Når I evaluerer, vil det være hensigtsmæssigt bl.a. at fokusere på følgende Hvad er der sket (her benyttes den indsamlede dokumentation) Hvor tæt er I kommet på at opfylde målet? (en vurdering på f.eks. et personalemøde) Hvordan kan I tage næste skridt, eller kan det gøres bedre fremover? Husk også under evalueringen, at vurdere om tiltagene/metoderne skal justeres, om målene fortsat er realistiske, om tegnene I har fundet, tydeligt nok viser om I er på rette vej osv. 12