F o r s l a g Lokalplan 228 Kommunegrænse for et boligområde ved Henriksholms Alle samt Tillæg 10 til Kommuneplan 2009 Jernbane Henriksholms Alle Henriksholms Alle
Hvad er en lokalplan? Ifølge Lov om planlægning kan Kommunalbestyrelsen beslutte at udarbejde en lokalplan, når en bestemt udvikling ønskes fremmet. Kommunalbestyrelsen har endvidere pligt til at udarbejde en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større byggeeller anlægsarbejder, herunder nedrivning af bebyggelse. Lokalplanen fastlægger bindende bestemmelser for ejere, lejere og brugere af de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen, herunder blandt andet bestemmelser om områdets fremtidige anvendelse samt bebyggelsesregulerende bestemmelser. Kommunens lokalplaner kan ses på www.rudersdal.dk og www.plansystem.dk. En lokalplan skal overholde kommuneplanen, men lokalplanen kan indskrænke de muligheder for anvendelse og bebyggelse, som kommuneplanen giver. Offentlighedsperiode For at sikre kommunens borgere kendskab til og mulighed for indflydelse på planlægningen skal Kommunalbestyrelsen fremlægge et forslag til lokalplan eller kommuneplantillæg i mindst 8 uger. Dette forslag til Lokalplan 228 samt Tillæg 10 til Kommuneplan 2009 er fremlagt fra og med den 10. juli 2012 til og med den 18. september 2012. Har du indvendinger eller ændringsforslag til lokalplanforslaget eller kommuneplantillægget, skal du skrive til Kommunalbestyrelsen inden den 18. september 2012. Kommunalbestyrelsen kan vedtage lokalplanen endeligt, når eventuelle indvendinger eller ændringsforslag har været behandlet. Kort visende lokalplanområdets placering i kommunen 2
Forslag til Lokalplan 228 for et boligområde ved Henriksholms Alle samt Tillæg 10 til Kommuneplan 2009 Redegørelse... 5 Indledning og baggrund... 5 Lokalplanområdets eksisterende forhold... 5 Lokalplanens formål og indhold... 9 Lokalplanen og designmanualen... 18 Lokalplanens forhold til anden planlægning... 19 Tilladelser eller dispensationer i medfør af anden lovgivning... 22 Servitutter... 22 Miljøvurdering... 22 Tillæg 10 til Kommuneplan 2009... 25 Lokalplanens bestemmelser... 27 1 Lokalplanens formål... 27 2 Lokalplanens afgrænsning og zonestatus... 27 3 Områdets anvendelse... 27 4 Matrikulære forhold... 29 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold... 30 6 Tekniske anlæg... 31 7 Bebyggelsens omfang og placering... 32 8 Bebyggelsens ydre fremtræden... 34 9 Bevaringsværdig bebyggelse... 37 10 Landskabet og bevaring af beplantning... 37 11 Vådområder og vandafledning... 38 12 Ubebyggede arealer... 39 13 Grundejerforening... 41 14 Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse... 41 15 Ophævelse af Lokalplan 220... 41 Lokalplanens midlertidige retsvirkninger... 41 Lokalplanens retsvirkninger... 42 Vedtagelsespåtegning... 42 Tegningsbilag 1. Lokalplanområdet, eksisterende forhold, bevaringsværdig bebyggelse, fredskovsforhold, 3-områder 2. Delområder 3. Trafikale forhold, princip for veje og stier, akse, LAR-render, containerplads m.v. 4. Byggefelter princip, vejbyggelinjer 5. Landskabskarakter 6. Bevaringsværdig beplantning, lavninger og visuelle kig 7. Illustrationsplan principper for bebyggelse Lokalplanforslaget er udarbejdet af Rudersdal Kommune i samarbejde med Freja ejendomme, Svendborg Architects, LIW Planning og NIRAS. Foto: Freja ejendomme, NIRAS og Rudersdal Kommune 3
4
Redegørelse Indledning og baggrund Dette hæfte indeholder et forslag til en lokalplan for et boligområde ved Henriksholms Alle i Vedbæk. Kommunalbestyrelsen vedtog den 28. september 2011 Rammelokalplan 220 for Henriksholm. Denne lokalplan, samt det projekt der blev valgt at arbejde videre med i forlængelse den arkitektkonkurrence, Freja gennemførte i 2011, danner grundlag for nærværende Forslag til Lokalplan 228. Formålet med lokalplanen er at styre planlægningen af de overordnede træk, herunder sikring af de landskabelige, kulturelle samt arkæologiske værdier, samt at sikre at der skabes en fælles identitet for de forskellige bygnings- og boligtyper, lokalplanen giver mulighed for at opføre. I tilknytning til Forslag til Lokalplan 228 er der udarbejdet en designmanual, der skal understøtte lokalplanens bestemmelser. Lokalplanområdets eksisterende forhold Lokalplanområdet ligger i den nordøstlige del af Rudersdal Kommune, tæt på Vedbæk Station og Kystbanen. Området har tidligere huset Forsvarskommandoen i Vedbæk. Området ligger, som vist med rød streg på luftfotoet nedenfor, nord og syd for Henriksholms Alle. Området har et areal på ca. 17 ha. 5
Mod syd og sydvest afgrænses området af den fredede Maglemose, et vigtigt naturområde, der fungerer som spredningskorridor for dyr og planter. Maglemosen udgør en stor rekreativ og landskabelig værdi i området. Mod sydvest syd for Henriksholms Alle afgrænses området af dyrkede arealer og Maglemosen, der kiler sig ind mellem villaområdet Henrikshave og lokalplanens område. Udsigt over Maglemosen fra Henriksholm. Nordvest for Henriksholms Alle afgrænses området af et åbent bølget landskab, der er under fredning, og som bestående af dyrkede marker. I dette landskab ligger en markant lavning som ligger væsentligt lavere end lokalplanens område. Udsigt over det bølgede landskab og lavningen vest for lokalplanområdet. Mod nord afgrænses lokalplanområdet af et forholdsvis jævnt, dyrket landbrugsareal, der ligeledes er under fredning. Arealet opleves som et veldefineret landskabsrum mellem lokalplanens område og det nordforliggende markante skovbryn. Nord for Henriksholms Alle danner kystbanen den østlige grænse af lokalplanområdet og skiller det fra parcelhusområdet øst for banen. 6
Udsigt fra lokalplanområdet mod skovbrynet mod nord. Henriksholms Alle er hovedadgangen til området og forbinder området med Gøngehusvej. Vejen har karakter af skovvej på grund af de mange træer, der står helt tæt på vejen. Langs den nordvestlige del af Henriksholms Alle er der i Rammelokalplan 220 udpeget en bevaringsværdig bebyggelsesstruktur. I nærværende Forslag til Lokalplan 228 bygges der videre på denne bebyggelsesstruktur. Henriksholms Alle Landskabet i området Lokalplanens område er præget af tre store enkle landskabstræk: Skovene, lysningerne og de åbne flader. Herudover er terrænet, beplantningssammensætningen og områdernes bebyggelsestyper med til at give identitet til de enkelte områder inden for lokalplanens område. Skovene i området er meget dominerende og består af højstammede og gamle beplantninger, primært bøg. Skovene er, sammen med de omliggende skovområder med til at opdele området visuelt i flere landskabsrum, herunder Henriksholms Alle som har karakter 7
af skovvej. En stor del af skovplantningerne i området er udpeget som fredskov. I områdets sydlige del syd for Henriksholms Alle ligger to markante åbne flader som danner hver sit landskabsrum. Det ene landskabsrum ligger mod vest og omkranses af bøgeskov og bøgetræer samt den eksisterende bebyggelse. Dette landskabsrum har en lavning, der danner en skålformet grønning i midten. Det vestlige skålformede landskabsrum. Den anden åbne flade danner et mindre, men også markant landskabsrum med hovedbygningen til Henriksholm som centralt omdrejningspunkt. Den herskabelige hovedbygning og beplantningens karakter i dette landskabsrum har parkkarakter. Det østlige landskabsrum med den bevaringsværdige Henriksholm i baggrunden. Vekselvirkningen mellem det åbne og det lukkede er med til at give området karakter. Overgangen mellem skoven og de store grønninger opleves markant. De mindre lysninger i skoven er ligeledes medvirkende til at give variation. 8
Lokalplanens formål og indhold Formålet med lokalplanen er at muliggøre opførelsen af en blandet boligbebyggelse og at fastlægge principperne for bebyggelsens omfang, udformning og placering, herunder hvilke bygningstypologier, der kan placeres i området. Det er endvidere formålet at fastlægge principperne for områdets infrastruktur, herunder veje og stier samt parkeringsforhold. Lokalplanen har også til formål at sikre og styrke områdets landskabelige karakter og kvaliteter, herunder udpegning af områder, der med afsæt i områdets særlige kvaliteter, skal friholdes for bebyggelse. Herudover er det lokalplanens formål at udpege bevaringsværdig bebyggelse og muliggøre eventuel nedrivning af øvrig bebyggelse. Endelig skal lokalplanen sikre en bebyggelse med en arkitektur, der er tilpasset de unikke landskabelige kvaliteter. Områdeinddeling og anvendelse Bebyggelsesplanen for området muliggør opførelse af fire forskellige slags hustyper, også kaldet bygningstypologier. Det drejer sig om rækkehuse, gårdhavehuse, villaer og punkthuse. Lokalplanen inddeler arealet i seks områder. I Område A, der ligger nord for Henrikholms Alle kan bebyggelsen opføres som åben/lav, tæt/lav eller etagebebyggelse til boligformål. Inden for område A kan der opføres rækkehuse, villaer og punkthuse. I Område B, der ligger syd for Henrikholms Alle kan bebyggelsen opføres som åben/lav eller tæt/lav bebyggelse til boligformål. Inden for område B kan der opføres rækkehuse, villaer og gårdhavehuse. Bebyggelsesplanen med de fire bygningstypologier. 9
Lokalplanen inddeler arealet i seks hovedområder benævnt A-F. I område C der også ligger syd for Henrikholms Alle kan bebyggelsen opføres som tæt/lav bebyggelse til boligformål. Inden for område C kan der opføres rækkehuse og gårdhavehuse. I område D kan der i den eksisterende hovedbygning Henriksholm indrettes boliger, liberalt erhverv, administration, hotel, restaurant, undervisning, offentlige pleje- og botilbud, sundhedsorienterede virksomheder som hospital, motions- og sundhedscenter mv., kultur- og idrætsformål og boliger. Der kan ikke opføres yderligere byggeri i område D. Område E skal henligge som enten åben slette, park, fredsskov eller naturpræget grønt område for hele Henriksholm. Indenfor område E ligger en akse gennem området, der har til formål at binde områderne sammen og skabe et mødested for beboerne. Område F er en del af Henriksholms Alle, som krydser gennem lokalplanarealet. På boligejendommene i området kan der udøves sådanne liberale erhverv, som almindeligvis kan udføres i boligområder under forudsætning af, at erhvervsarealet i den pågældende bolig højst udgør 25 % af det godkendte boligareal, dog maksimalt 100 m 2, eksklusiv kælderrum, at virksomheden drives og forestås af den, der bebor den pågældende ejendom, at virksomheden drives således, at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres (herunder ved skiltning eller lignende), og områdets karakter af boligområde ikke brydes, at virksomheden efter kommunalbestyrelsens skøn ikke medfører ulempe for de omboende, at der i forbindelse med virksomheden ikke indrettes oplag eller udstilling, at virksomheden ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende ejendom. 10
Rækkehusenes udformning Rækkehusene er en tæt-lav bebyggelse, hvor bygningen er placeret i skel og er sammenbygget med nabohuset. Rækkehuset har adgang fra nord og en lille terrasse og have på solsiden ud mod landskabet. Rækkehusene placeres imellem to landskabsrum hvor landskabet skråner eksempelvis mellem skov og slette. Alle husene placeres med en ankomstside mod en intern vej i enklaver af 3 6 stk. Mellem hver enklave skal sikres mellemrum, der skaber kig mod landskabet på den anden side af bebyggelsen. Længden på enklaverne må maksimalt være 46 m. Rækkehusene kan opføres i to etager svarende til en maksimal højde på 8 m, målt fra vejniveau til kip og med en maksimal bredde på 9 meter. Endegavle og skel mellem rækkehusene er defineret af skiver, der skærer sig ind i landskabet. Skiverne sætter en takt i bebyggelsen og lægger sig på tværs af koternes hovedretning. Skiverne og huset imellem skiverne skal opføres med hver deres udtryk. Skiverne skal opføres i tunge materialer som tegl, natursten eller indfarvet beton, mens husene mellem skiverne skal fremstå lyse og åbne. Rækkehusene kan opføres med altan, tagterrasse og indre gårdrum. Rækkehusene set fra adgangsvejen. 11
Gårdhavehusenes udformning Gårdhavehusene er en tæt-lav bebyggelse, hvor bygningen er placeret i skel. Gårdhavehusene er karakteriseret ved at bestå af en præcist defineret have, der ligger på solsiden af bygningen og som er delvist omkranset af en mur mod det omkringliggende landskab. Gårdhavehusene er solitære huse, der ikke er sammenbyggede. Alle husene placeres i mellem to landskabsrum, eksempelvis bøgelund og slette. Husene placeres i det nord-østlige hjørne af byggefeltet, for at sikre en gårdhave med de bedste solforhold. Den maksimalt tilladte højde er 10 m defineret fra vejniveau og husene kan opføres i op til 2 etager. Husene opføres med flade tage eller med énsidig taghældning. Bygningerne skal fremstå som stenhuse i tegl med vindues åbninger som kan udformes efter hul-i-mur princippet. Facaderne kan eventuelt filtses, men må ikke pudses eller fremstå i farverne gul og hvid. Gårdhavehusene kan opføres med tagterrasse på både på 1.sal og 2.sal. Alle husene har et privat udeareal i form af en gårdhave defineret af en mur eller beplantning mod det omkring liggende landskab. Bygningerne kan også opføres med tagterrasser, altaner og atriumgårde. Gårdhavehusene set fra Herregårdshaven. 12
Villaernes udformning Villaerne er en åben-lav bebyggelse, hvor bygningerne er store, lyse, solitære bygninger, der er med til at forstærke karakteren mod alléen. På grund af bygningens placering inde på grunden, er der have rundt om hele bygningen. Villaerne skal placeres mellem to landskabsrum, eksempelvis alléen og sletten. Villaernes hovedfacade skal ligge parallelt med Henriksholms Alle. Villaerne skal opføres som enfamiliehuse. På enkelte af ejendommene er det dog tilladt at opføre dobbelthuse. Villaerne skal placeres inden for principskitsens byggelinjer dvs. med gadefacaden minimum 3 meter og maksimum 10 meter fra parallelvejsskel. Villaernes dybde, det vil sige afstanden fra facadelinjen mod parallelvejen og til den facadelinje, der er tættest på bagskel, må højst være 12 meter. Villaerne skal opføres min. 2,5 m fra naboskel. Villaerne opføres i 1 etage med mulighed for udnyttet tagetage eller 2 etager. Nord for Henriksholms Alle kan villaerne opføres i 1 2 etager med mulighed for udnyttet tagetage og en samlet højde til tagryg på maksimalt 11 meter. Taghældningen skal være maksimum 50 grader. Hvis byggeriet opføres i én etage skal minimumshøjden til tagryg være 7 meter. Villaerne kan eksempelvis fremstå som stenhuse ligesom gårdhavehusene. Vinduerne kan udformes efter hul-i-mur princippet og huset skal opføres i materialer som tegl, skiffer, natursten, indfarvet beton eller pudsede facader og skal i modsætning til gårdshavehusene fremstå i lyse nuancer. Villaerne set fra Parallelvej. 13
Punkthusenes udformning Punkthusene er etagehuse med vandret lejlighedsskel. Punkthusene har adgang til lejlighederne gennem et centralt trappetårn, der betjener de tre punkthuse indenfor boliggruppen. De private opholdsarealer er placeret på altaner, tagterrasser eller som private haver i stueetagen. Husene skal placeres i rummet mellem mark/dalstrøg og højen. To af de tre bygninger kan opføres i tre etager og én af dem i fire etager. Tre etagers bygninger kan opføres med en max højde på 11 m og 4 etagers bygninger kan opføres med en max højde på 14 meter. Trappe-/elevator-tårn kan opføres med en maksimal højde på 16 meter jf. 7.32. Taget må maksimalt have en hældning på 30 grader. De 3 boligblokke skal udføres I samme materialer og farver. Facaderne skal generelt fremstå transparente med store glaspartier. De lukkede dele af facaderne kan beklædes med materialer såsom tegl, skiffer, træ, metal eller glas. Etagehusene set fra nord. 14
Vejbetjening Både de tre boligområder og Henriksholm er vejbetjent fra Henriksholms Alle med blinde boligveje. Ved udformningen af vejsystemet har det været vigtigt at undgå vejadgang til villaerne direkte fra Henriksholms Alle. Derfor er der udlagt areal til en vej parallelt med Henriksholms Alle, hvorfra villaerne vejbetjenes. De øvrige boligområder er vejbetjent fra de blinde boligveje. Både parallelvejene og boligvejene indrettes efter principperne i shared space, der er en måde at udforme veje med meget begrænset trafik. Når man anvender shared space principperne blandes de forskellige trafikarter og trafikafviklingen skal foregå i gensidig respekt. I Henriksholm planlægges parallelveje og boligveje udført uden fortov og cykelsti. Fodgængere, cykelister og billister bevæger sig på det fælles vejareal. På dele af vejforløbet planlægges der etableret mulighed for gæsteparkering, men herudover foregår parkering enten på fælles p-pladser eller på egen grund. Rækkehusene har 2 p-pladser, som, hvis de er overdækkede, skal udgøre en del af bygningernes samlede arkitektur. Der er også mulighed for en ikke-overdækket p- plads på ankomstsiden. Der skal i alt udlægges areal til 2 p-pladser. 15
Gårdhavehusene har 2 p-pladser, som, hvis de er overdækkede, skal udgøre en del af bygningernes samlede arkitektur. Herudover er der mulighed for parkering på ankomstarealet mod nord. Der skal i alt udlægges areal til 2 p-pladser. Villaerne har 2 p-pladser, som, hvis de er overdækkede, skal udgøre en del af bygningernes samlede arkitektur. Der er også mulighed for at parkere en bil uden overdækning i forhaven. Der skal i alt udlægges areal til 2 p-pladser. I forbindelse med punkthusene udlægges p-areal svarende til 1,5 p-plads pr. bolig samt handicapparkeringspladser. Stier Planen for Henriksholm udlægger to overordnede stier gennem området. Den ene sti er den eksisterende dobbeltrettede cykelsti, der løber langs Henriksholms Alle. Den anden løber gennem hovedaksen fra nordvest mod syd. Stien gennem aksen er en gangsti med belysning og fast belægning. De hovedstier der skal betjene boligområderne, ligger på boligvejene, der som nævnt er udformet efter shared space princippet. Herudover etableres en række lokalstier, der skal sikre forbindelse internt i Henriksholm. Endelig kan der etableres trædestier rundt i området, der kun indebærer at græsset klippes. 16
Bevaring af bebyggelse Hovedparten af den eksisterende bebyggelse i området har været anvendt af Forsvarskommandoen. Syd for Henriksholms Alle ligger Henriksholm, der er udpeget som bevaringsværdig. Bygningen er opført i 1911 efter at den tidligere bygning på stedet nedbrændte. Bygningen er opført i historicisme og er ved SAVE registreringen i 1992 blevet tildelt bevaringsværdi 3 og har dermed høj bevaringsværdi. Henriksholm er områdets mest markante bygning og er udpeget som bevaringsværdig. Villaerne har facade mod Henriksholms Alle, hvilket er med til at understrege alléens karakter som boligvej. Enkeltvis er villaerne ikke vurderet med en høj bevaringsværdi, og kan derfor erstattes af ny bebyggelse, så længe den nye bebyggelse opføres på en måde, som bevarer den eksisterende bebyggelsesstruktur langs Henriksholms Alle. I den nordvestlige del af lokalplanområdet ligger et bunkersanlæg, der fortæller historien om militærets brug af området. Bunkeren udgør et markant landskabselement og er med sin højde en vigtigt udsigtspunkt i området. Lokalplanen fastlægger ikke bestemmelser om den fremtidige anvendelse af bunkeren. Landskabet og bevaring af beplantning Landskabet omkring Henriksholm rummer meget store kvaliteter, der er beskrevet i Landskabskatalog for Henriksholm i Vedbæk fra 2011. Et centralt element i lokalplanen er udpegningen af syv landskabstyper. De syv landskabstyper er: Herregårdshaven, der ligger i landskabsrummet syd for Henriksholm. Herregårdshaven skal fremstå med solitære, bredkronede træer, der omkranser en velplejet prydplæne. Sletten, der ligger i landskabsrummet i den sydvestlige del af lokalplanområdet. Sletten skal fremstå som et græsklædt åbent rum. Forhøjningen, der ligger nord for Henriksholms Alle og bl.a. omkranser bunkersanlægget. Forhøjningen skal fremstå med grupper af mindre og større træer og lave buske. 17
Bøgehegnet, der ligger i den syd-vestlige del af lokalplanområdet. Bøgehegnet skal beplantes og plejes, så karakteren af bøgehegn med solitære træer på flade af græs skabes. Græsningsskoven, der ligger i den syd-østlige del af lokalplanområdet. Græsningsskoven skal beplantes og plejes, så karakteren af græsningsskov med solitære træer på en bund af klippet græs skabes. Henriksholms Alle skal beplantes og plejes, så karakteren af Allé med højstammede bøgetræer skabes. Skoven, der ligger i den centrale del af lokalplanområdet. Skoven er udlagt som fredsskov og skal bevares samt friholdes for bebyggelse. Udover fredsskoven, er der udpeget et skovareal langs den østlige del af Henriksholms Alle, samt en række solitære træer indenfor området, som skal bevares. Endvidere er udpeget flere mindre skovarealer samt en række trægrupper, der kan bevares. Vådområder og vandafledning I området er der langs boligvejene udlagt areal til LAR (Lokal Afledning af Regnvand) render, der skal kunne afvande området ved ekstremregns hændelser. LAR renderne leder vandet fra boligområderne til lavningen, der ligger i Sletten. Lokalplanen og designmanualen Sideløbende med udarbejdelsen af lokalplanen er der udarbejdet en designmanual, der indeholder retningslinjer for og eksempler på hvordan landsskabet bevares, hvordan bebyggelsen kan udformes og hvordan veje, stier og byudstyr skal designes. 18
Designmanualen er en fælles aftale mellem kommunen, ejeren, bygherren og beboerne om, hvordan Henriksholm planlægges at se ud, når området er færdigudbygget. Designmanualen indeholder mere detaljerede anvisninger end lokalplanen. Lokalplanens forhold til anden planlægning Fingerplan 2007 Området ligger, som resten af kommunen, i Fingerplanens udpegning af "det ydre storbyområde (Byfingre)". Dette område er i den overordnede planlægning karakteriseret som et bymæssigt område med høje tætheder. Derudover ligger området indenfor det stationsnære område omkring Vedbæk Station. Kommuneplan 2009 Forslaget til lokalplanen er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2009, vedtaget den 24. juni 2009 i Rudersdal Kommunalbestyrelse, idet lokalplanen forudsætter at: Det maksimale etageantal i rammeområde VeB.17 Nord for Henriksholms Alle det vestlige område øges fra 3 til 4, Anvendelsesbestemmelserne i Ve.B18 syd for Henriksholms Alle suppleres med muligheden for åben lav bebyggelse, og Områdegrænsen justeres mellem rammeområde VeB.17 Nord for Henriksholms Alle det vestlige område og VeE3 nord for Henriksholms Alle det østlige område. Derfor ledsages lokalplanforslaget af et forslag til Tillæg 10 til Kommuneplan 2009, hvor ovennævnte ændringer indgår. Området er pt. omfattet af rammebestemmelse for tre områder, men med Forslag til Tillæg 10 til Kommuneplan reguleres dette til, at lokalplanområdet fremover vil være omfattet af to rammeområder: VeB.17 Nord for Henriksholms Alle det vestlige område, der udlægger området boligformål: Tæt lav-, etage- og åben lav boliger. Liberale erhverv, kulturformål, institutioner samt fællesfaciliteter herunder café og restaurant. Ve.B18 syd for Henriksholms Alle, der udlægger området til boligformål: Tæt lav boliger. I eksisterende hovedbygning med umiddelbare omgivelser endvidere restaurant med udendørs servering, kursus, wellness- og sundhedsformål, fællesfaciliteter, kontor og liberale erhverv uden gene for områdets boliger og uden udendørs oplag. Forslag til Tillæg 10 til Kommuneplan 2009 supplerer anvendelsesmulighederne med åben lav boliger. Zonestatus Hele lokalplanområdet overgik ved vedtagelsen af Lokalplan 220 til byzone. Området forbliver i byzone. 19
Andre lokalplaner Lokalplanområdet er omfattet af lokalplan 220, som aflyses for lokalplanens område forbindelse med denne lokalplans endelige vedtagelse. Naturbeskyttelsesloven I lokalplanområdet findes en sø, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Hele lokalplanområdet er omfattet af skovbyggelinjer på 300 m fra skoven, jfr. naturbeskyttelseslovens 17. Byggelinjerne vil i forbindelse med lokalplanens endelige vedtagelse blive søgt ophævet/reduceret for at muliggøre ny bebyggelse i området. Indtil en reduktion/ophævelse er sket, kan kommunalbestyrelsen dispensere fra skovbyggelinjerne. Uanset lokalplanens bestemmelser må der ikke foretages ændringer af eksisterende lovlige forhold, før der er opnået tilladelse dertil: Vedrørende placering af bygninger, skure, campingvogne og lignende på arealer inden skovbyggelinjen, jfr. lov om naturbeskyttelse. Vedrørende ændringer af den naturlige tilstand af søer og vådområder omfattet af lov om naturbeskyttelse. Fredningsforhold Lokalplanområdet er ikke omfattet af fredninger, hverken i henhold til, bygningsfredningslovgivningen eller i henhold til naturbeskyttelsesloven. De tilstødende arealer syd, nord og vest for lokalplanområdet er enten omfattet af Maglemosefredningen eller er under fredning via Vedbæk-Smidstrupfredningen. Bevaring af bebyggelse Lokalplanen indeholder bestemmelser, der sikrer at, den eksisterende oprindelige hovedbygning "Henriksholm" fra 1911 ikke må nedrives. Fredskovsforhold I området er der arealer hvor på der er noteret fredskovpligt. Skovbyggelinjen i forhold til fredskovsarealet søges reduceret i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen. Kystplanlægning Lokalplanområdet er beliggende indenfor den 3 km brede kystnærhedszone men bag eksisterende bebyggelse, hvorfor det vurderes at planen ikke vil have visuel påvirkning af kysten. Trafikplanlægning Lokalplanområdet gennemskæres af Henriksholms Alle som i kommuneplan 2009 er klassificeret som trafikvej. Langs den sydlige side af Henriksholms Alle er etableret en cykel- og gangsti som i Kommuneplan 2009 er klassificeret som separat sti. 20
Vejbyggelinjer I Kommuneplan 2009 fastlægges en generel vejbyggelinie langs trafikveje på 5 m. For at sikre at Henriksholms Alles skovvejskarakter udlægger lokalplanen en vejbyggelinje på 10 m. fra vejskel. Parkering Kommuneplanen fastlægger, at der til tæt-lav boliger skal udlægges 1,5 p-plads pr bolig. Til åben-lav boliger skal anlægges mindst 2 p-pladser. Ved nybyggeri skal udlægges areal til placering af carport/garage. For erhverv, kontor, institutioner m.v. skal der som minimum udlægges 1 parkeringsplads pr. 50 m 2 etageareal med mindre området er stationsnært eller andet bestemmes i rammerne for områdets lokalplanlægning. Til institutioner skal der som udgangspunkt mindst udlægges 1 p- plads pr. 5 børn. Vandforsyningsplan Lokalplanområdet ligger i Forsyningen Allerød Rudersdal A/S vandforsyningsområde. Spildevandsplan Lokalplanområdet ligger inden for et kloakopland, der er med i den kommunale spildevandsplan. Varmeforsyning Området ligger i de af varmeforsyningsplanen omfattede områder til kollektiv varmeforsyning. Klima- og energipolitik I overensstemmelse med kommunens klima- og energipolitik fastsættes der bestemmelser for bl.a. anvendelse af alternative energiformer som f.eks. opsætning af solceller, jordvarme etc.. Derudover stilles der krav til at nybyggeri skal opføres som lavenergibebyggelse, således at ny bebyggelse skal opfylde den energiklasse med det laveste energiforbrug, der er fastsat i gældende bygningsreglement på tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse. Klimaændringer Med henblik på at imødegå virkninger af stigende vandstande, fastsættes en laveste sokkelkote på mindst 1,5 meter DVR90. Støjforhold Området er ikke påvirket af jernbanestøj eller rystelser fra jernbaner (Kystbanen). Vådområder, lavbundsarealer og søer I området er udpeget to områder til lavbundsarealer. På lavbundsarealer skal byggeri og anlæg så vidt muligt undgås. Eventuelt nødvendigt byggeri og anlæg skal udformes, så det ikke forhindrer, 21
at et lavbundsareal i fremtiden kan etableres som vådområde eller eng. Drikkevandsinteresser Lokalplanens område er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser. Geologisk interesseområde Hele området syd for Henriksholms Alle er udpeget som geologisk interesseområde. I dette område må ikke foretages markante visuelle ændringer som slører landskabet, herunder skovrejsning, terrænændringer, jorddeponering, dræning, dominerende byggeri eller manglende naturpleje. Tilladelser eller dispensationer i medfør af anden lovgivning Der er ikke fredede fortidsminder i rammelokalplanens område. Men der er registreret arkæologiske fund i området omkring Maglemosen. I den østlige del af Maglemosen er der rester af bopladser fra stenalderen. I skovområderne nordvest og syd for området er der mange bevarede gravhøje. Hørsholm Egns Museum har tidligere foretaget en arkivarisk kontrol og en besigtigelse af området og på det grundlag vurderet, at der er arealer, hvor der kan være arkæologiske interesser. Ved efterfølgende prøvegravninger er der opdaget nye arkæologiske fund. Der bør forud for kommende anlægsarbejder foretages nærmere arkæologiske undersøgelser på disse områder. I tilfælde af der i forbindelse med jord- og anlægsarbejder findes jordfaste fortidsminder, er disse omfattet af museumslovens 27, og arbejdet skal stoppes og museet tilkaldes. Servitutter Servitutter som er uforenelige med lokalplanen fortrænges af lokalplanen ved dens vedtagelse af Kommunalbestyrelsen. Miljøvurdering I forbindelse med at Forslag til Kommuneplan 2009 samt Masterplanen for Forsvarskommandoen i Vedbæk var fremlagt i offentlig høring i foråret 2009, blev planlægningen for Forsvarskommandoens tidligere arealer i Vedbæk (nu benævnt Henriksholm) miljøvurderet på baggrund af de foreslåede rammebestemmelser for byudviklingsområdet samt Masterplanen. Som konklusion på miljøvurderingen blev der anbefalet et overvågningsprogram for at sikre, at der i den fortsatte planlægning for området bliver fulgt op på eventuelle problemer på følgende punkter: Den uundgåelige visuelle påvirkning af de landskabelige værdier 22
Evt. påvirkning af grundvandet Evt. påvirkning af de fredede og beskyttede områder nord og syd for rammeområdet Status for de grønne kiler i området og forbindelser til øvrige grønne kile og områder Støj, reduceret trafiksikkerhed, barriereeffekt og oplevet utryghed samt andre gener fra trafikken Konsekvenser for dyre- og plantelivet af den øgede færdsel i området Evt. påvirkning af områdets geologi I forbindelse med planlægningsarbejdet for området, er der ud over Rammelokalplan 220 og nærværende Forslag til Lokalplan 228, udarbejdet dels et landskabskatalog og en designmanual, hvori de ovenstående anbefalinger om overvågningsprogram er iagttaget. Der er således sikret, at den uundgåelige visuelle påvirkning af landskabet er minimeret ved udpegning af såvel grønne kiler og enkeltstående træer, der skal bevares. Derudover er der rejst fredningssag på arealet nord for lokalplanområdet. I denne forbindelse er der ved byggefelters placering og bevaring af trægrupper sikret, at uheldig påvirkning er undgået. Inden for lokalplanområdet er der udover fredskovsarealet sikret store ubebyggede grønne områder, enten som slette eller som bevoksning i form af træer eller buskadser. Lokalplanforslaget giver mulighed for, at der i detailprojekteringen af trafiksystemet kan opnås trafiksikre løsninger. Forholdene for dyrelivet forbedres væsentligt, idet det eksisterende 2 meter høje trådhegn omkring området fjernes, hvilket giver en bedre sammenhæng til de omkringliggende fredede (/under fredning) landzonearealer. Som det fremgår af screeningsskemaet vurderes det ikke, at grundvand og geologi påvirkes væsentligt af planen. På baggrund af screeningen samt ovenstående redegørelse vurderes det, at planen ikke medfører, at der skal udarbejdes en miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 316 af 5. maj 2004). Klagevejledning Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, skal klage indgives til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV, eller til nmkn@nmkn.dk. I henhold til lovens 58, stk. 1, pkt. 4, kan kun retlige spørgsmål påklages. Det vil sige, at du for eksempel kan klage over denne afgørelse, hvis du mener, at kommunen ikke har haft ret til at træf- 23
fe afgørelsen. Du kan derimod ikke klage over, at kommunen efter din opfattelse burde have truffet en anden afgørelse. Klagen skal være indgivet skriftligt inden 4 uger fra afgørelsens modtagelse, jf. lovens 60, stk. 1. Rettidig klage har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. lovens 60, stk. 3. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at der indbetales et gebyr, jf. lov om Natur- og Miljøklagenævnet 18. Gebyret er fastsat til 500 kr. for privatpersoner og 3000 kr. for alle andre klagere herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og miljøklagenævnet hjemmeside www.nmkn.dk. Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsens modtagelse, jf. planlovens 62. 24
Tillæg 10 til Kommuneplan 2009 Kommunalbestyrelsen vedtog den 20. juni 2012 følgende forslag til bestemmelse for lokalplanlægningen for rammeområde Ve.B17 Nord for Henriksholms Alle det vestlige område samt for rammeområde Ve.B18 syd for Henriksholms Alle, til erstatning for bestemmelser vedtaget den 24. juni 2009. Ve.B17 Ve.E3 Ve.B18 Gældende bestemmelser for rammeområde Ve.B17. Rammenummer Ve.B17 Rammenavn Nord for Henriksholms Alle - det vestlige område. Områdets anvendelse Tæt lav-, etage- og åben lav boliger. Liberale erhverv, kulturformål, institutioner samt fællesfaciliteter herunder café og restaurant. Fremtidig zonestatus Byzone Eksisterende zonestatus Byzone Bebyggelsens omfang og udformning Etageboliger opføres med max.tre etager, tæt lav og parcelhuse opføres med max. to etager. Maksimal bebyggelsesprocent 16 for området Opholds- og friarealer Grunde til tæt lav skal være min. 400 m2. Maksimalt antal etager 3 Notater Området er stationsnært. Minimum grundstørrelse i m 2 1000 Generel anvendelse Boligområde Bestemmelserne for Ve.B17 nord for Henriksholms Alle det vestlige område ændres, idet etageantallet under "Bebyggelsens omfang og udformning" og "Maksimalt antal etager" er øget fra 3 til 4: Rammenummer Rammenavn Områdets anvendelse Ve.B17 Nord for Henriksholms Alle - det vestlige område. Tæt lav-, etage- og åben lav boliger. Liberale erhverv, kulturformål, institutioner samt fællesfaciliteter herunder café og restaurant. Fremtidig zonestatus Byzone Eksisterende zonestatus Byzone Bebyggelsens omfang og udformning Etageboliger opføres med max. fire etager, tæt lav og parcelhuse opføres med max. to etager. Maksimal bebyggelsesprocent 16 for området Opholds- og friarealer En del af grundarealet kan indgå i det fælles friareal Maksimalt antal etager 4 Notater Området er stationsnært. Minimum grundstørrelse i m 2 1000 Generel anvendelse Boligområde 25
Gældende bestemmelser for Ve.B18. Rammenummer Rammenavn Områdets anvendelse Fremtidig zonestatus Eksisterende zonestatus Maksimal bebyggelsesprocent Opholds- og friarealer Maksimalt antal etager 2 Notater Området er stationsnært. Minimum grundstørrelse i m 2 400 Generel anvendelse Boligområde Ve.B18 Syd for Henriksholms Alle. Tæt lav boliger. I eks. hovedbygning med umiddelbare omgivelser endvidere restaurant med udendørs servering, kursus, wellness- og sundhedsformål, fællesfaciliteter, kontor og liberale erhverv uden gene for områdets boliger og uden udendørs oplag. Byzone Byzone 14 for området Arealer vist med grøn signatur i afsnit under "Områder" om Vedbæk skal henligge som åbne grønne kiler med overdrevspræg og må ikke bebygges. Bestemmelserne for rammeområde Ve.B18 syd for Henriksholms Alle ændres, idet der under "Områdets anvendelse" er tilføjet muligheden for "åben lav boliger", til: Rammenummer Rammenavn Områdets anvendelse Fremtidig zonestatus Eksisterende zonestatus Maksimal bebyggelsesprocent Opholds- og friarealer Ve.B18 Syd for Henriksholms Alle. Tæt lav boliger og åben lav boliger. I eks. hovedbygning med umiddelbare omgivelser endvidere restaurant med udendørs servering, kursus, wellness- og sundhedsformål, fællesfaciliteter, kontor og liberale erhverv uden gene for områdets boliger og uden udendørs oplag. Byzone Byzone 14 for området Maksimalt antal etager 2 Notater Området er stationsnært. Minimum grundstørrelse i m 2 400 Generel anvendelse Boligområde Arealer vist med grøn signatur i afsnit under "Områder" om Vedbæk skal henligge som åbne grønne kiler med overdrevspræg og må ikke bebygges. Kommunalbestyrelsen vedtog yderligere, at afgrænsningen mellem rammeområderne Ve.B17 nord for Henriksholms Alle det vestlige område og Ve.E3 nord for Henriksholms Alle det østlige område justeres til en placering som vist med grøn streg på nedenstående kort. Ve.B17 Ve.E3 26
Lokalplanens bestemmelser Lokalplan 228 for et boligområde ved Henriksholms Alle. I henhold til Lov om planlægning, jf. Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 med senere ændringer, fastlægges følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 1 Lokalplanens formål 1.1 Det er lokalplanens formål: at sikre, at der kan opføres en blandet boligbebyggelse til helårsbeboelse med henblik på at opnå et samlet boligområde af høj arkitektonisk kvalitet at fastlægge principperne for bebyggelsens udformning og placering, herunder hvilke bygningstypologier der kan opføres, med henblik på at opnå et harmonisk og sammenhængende boligområde at fastlægge principperne for områdets infrastruktur, herunder veje og stier samt parkeringsforhold, med henblik på at etablere en sikker trafikbetjening at sikre og styrke områdets landskabelige karakter og kvaliteter, herunder udpegning af områder der med afsæt i områdets særlige landskabelige kvaliteter skal friholdes for bebyggelse at udpege bevaringsværdig bebyggelse og bebyggelsesstruktur, samt at muliggøre eventuel nedrivning af øvrig bebyggelse 2 Lokalplanens afgrænsning og zonestatus 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter del af matr.nr.: 1eo, 1eq, 3e, 3h, 3o, 3p alle Vedbæk by, Vedbæk og del af matr.nr. 7000z, Vedbæk by, Vedbæk, samt alle parceller, der efter den 9. februar 2012 udstykkes fra de nævnte ejendomme. 2.2 Området deles i områderne A-F, som vist på kortbilag 2. 2.3 Området forbliver i byzone. 3 Områdets anvendelse 3.1 Inden for område A som vist på kortbilag 2, skal bebyggelsen opføres som åben-lav, tæt-lav eller etagebebyggelse til helårsbeboelse. 27
3.2 Inden for område B som vist på kortbilag 2, skal bebyggelsen opføres som åben/lav eller tæt/lav bebyggelse til helårsbeboelse. 3.3 Inden for område C som vist på kortbilag 2, skal bebyggelsen opføres som åben/lav og tæt/lav bebyggelse til helårsbeboelse. 3.4 Inden for område A3 og B3, som vist på kortbilag 2, kan der endvidere opføres dobbelthuse. 3.5 Inden for område D som vist på kortbilag 2, kan der alene i den eksisterende hovedbygning Henriksholm indrettes liberalt erhverv, administration, hotel, restaurant, undervisning, offentlige pleje- og botilbud, sundhedsorienterede virksomheder, som hospital, motions- og sundhedscenter mv., kultur- og idrætsformål og boliger til helårsbeboelse. 3.6 Område E som vist på kortbilag 2, skal henligge som enten åben slette, park, fredsskov eller uplejet grønt område for hele Henriksholm. Igennem område E kan etableres en rekreativ akse, hvor i der kan etableres fælles opholds- og aktivitets arealer. 1 Den eksisterende underjordiske bunker i område E kan anvendes til depotrum for områdets boliger, lagerfunktioner, udstillinger, oplevelsesattraktioner eller andet, som er foreneligt med områdets anvendelse. 3.7 Område F som vist på kortbilag 2, skal anvendes til offentlig vej. 3.8 Inden for område A1, B1 og C1 skal bebyggelsen opføres som rækkehuse. 3.9 Inden for område B2 og C2 skal bebyggelsen opføres som gårdhavehuse. Indenfor den østligt beliggende del af område B2 kan der dog tillige opføres rækkehuse. 3.10 Inden for område A3 og B3 skal bebyggelsen opføres som villaer. 3.11 Inden for område A4 skal bebyggelsen opføres som etagebebyggelse. 3.12 Inden for området skal udlægges areal til containerplads, herunder opstilling af containere til papir og flasker, som vist på kortbilag 3. 3.13 Småbygninger til brug for drift af områdets friarealer kan placeres i tilknytning til containerpladsen, som vist på kortbilag 3. 1 I designmanualen er der nærmere angivet hvilke faciliteter og aktiviteter, der kan placeres i de arealer, der knytter sig til aksen. 28
4 Matrikulære forhold 4.1 Udstykning inden for lokalplanområdet må kun ske i overensstemmelse med en samlet udstykningsplan, der er i overensstemmelse med den retningsgivende illustrationsplan, kortbilag 2. Udstykningsplanen viser, hvordan området kan udstykkes i storparceller. I forbindelse med udbygningen af området, skal yderligere udstykning ske efter nedenstående retningslinjer. Rækkehusene område A1, B1 og C1 4.2 Den enkelte ejendom må ikke udstykkes med et areal der er mindre end 400 m 2, hvoraf maksimalt 175 m 2 kan indgå i fællesarealet. 4.3 Inden for de enkelte bolig grupper må grunde højest udstykkes med en bredde på 9 m. 4.4 Inden for hver boliggruppe, som fremgår af kortbilag 4, kan udstykkes 3-6 grunde. 4.5 Hver boliggruppe må maksimalt have en samlet bredde på 46 m. Gårdhavehusene område B2 og C2 4.6 Den enkelte ejendom må ikke udstykkes med et samlet areal, der er mindre end 1.000 m 2, hvoraf mellem 500 m 2 og 700 m 2 kan indgå i fællesarealet. Hertil skal tillægges et adgangsareal, som skal udlægges i en bredde af 5 meter og en længde af maksimalt 50 m som vist på tegningsbilag 4B. De enkelte ejendomme kan udstykkes med varierede former som vist på tegningsbilag 4B. Villaerne område A3 og B3 4.7 Villagrundene skal udstykkes med en minimums grundstørrelse på 1.000 m 2, hvoraf maksimalt 300 m 2 kan indgå i fællesarealet. Grunde hvor der kan tillades opført dobbelthuse, skal dog udstykkes med en minimums størrelse på 2.000 m 2, hvoraf maksimalt 1.100 m 2 kan indgå i fællesarealet som vist på kortbilag 4. 4.8 Ved udstykning af grunde med dobbelthuse skal det tilstræbes at de to grunde får en nogenlunde ens størrelse. Punkthuse område A4 4.9 Området kan udstykkes i op til fem grunde, således at hver grund indeholder et byggefelt, som vist på kortbilag 4. Henriksholm område D 4.10 Område D kan udstykkes i overensstemmelse med principperne i 4.1. De ubebyggede arealer område E 4.11 Arealerne inden for område E kan udstykkes som beskrevet i 4.1. 29
Vejareal område F 4.12 Område F kan ikke udstykkes yderligere. 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 5.1 Der udlægges areal til følgende veje: Vejene A-A, B-B, C-C, D2-D2, D3-D3, E2-E2 og F2-F2, som vist på kortbilag 3. Alle de nævnte veje udlægges i en samlet bredde af 10,0 m, hvoraf minimum 5 m er kørebane, 1,5 m er græsrabat, 1 m er LAR-rende 2 og 2,5 m er græsrabat/ græsarmeret parkeringsareal med mulighed for parkering af op til tre biler pr. P-enhed. 3 5.2 Der udlægges endvidere areal til følgende veje: D1-D1, E1-E1 og F1-F1, som vist på kortbilag 3. De nævnte veje udlægges i en samlet bredde af 7,7 m, hvoraf 6 m er kørebane og mindst 1,7 m er græsrabat mod Henriksholms Alle. 5.3 Den eksisterende cykelsti langs Henriksholms Alle fastholdes. Henriksholms Allé fastholdes i sin nuværende placering og form. 5.4 Der kan som et trafiksikkerhedsmæssig tiltag anlægges en helle på det på kortbilag 3 markerede sted på Henriksholms Alle, hvor den nord-sydgående hovedsti krydser vejen. 5.5 Der udpeges vejtilslutninger til nye veje på de steder, der er vist med signatur på kortbilag 3. Ved projektering af tilslutningerne skal der tages særligt hensyn til trafiksikkerheden, idet der krydses en dobbeltrettet cykelsti. 5.6 Der udlægges areal til følgende offentligt tilgængelige stier: a-a og b-b, der udgør aksen gennem området, samt c-c, d-d, e-e og f-f, som vist på kortbilag 3. Alle stier udlægges i en samlet bredde af 2,5 m. Herudover kan der etableres trædestier i princippet som vist på kortbilag 3. 5.7 I forbindelse med vejene nævnt i 5.1 udlægges areal til vendepladser på de med signatur på kortbilag 3 viste steder. Vendepladser udlægges med en diameter på mellem 7 og 14 m. 5.8 Der skal udlægges 1 parkeringsplads pr. 50 m 2 etageareal til erhverv, kontor, institutioner m.v. 5.9 Der skal udlægges 1 p-plads pr. 5 børn i forbindelse med institutioner. 5.10 Generelt for alle delområder gælder, at overdækkede parkeringsarealer skal integreres som en del af den samlede arkitektur på den pågældende ejendom. 2 Vedrørende LAR, se redegørelsen side 18. 3 Der udlægges ikke separat fortov eller sti langs vejen, idet vejen udlægges efter principperne i shared space. Om shared space se redegørelsen side 15. 30
Rækkehusene område A1, B1 og C1 5.11 Parkering inden for området skal foregå på egen grund. 5.12 Der skal etableres 2 p-pladser pr. bolig på den enkelte ejendom, hvoraf den ene skal etableres som en del af bygningens arkitektur på den pågældende ejendom. Gårdhavehusene område B2 og C2 5.13 Vejadgangen til den enkelte ejendom skal ske som vist på illustrationsplanen. 5.14 Adgangsarealet skal ligge nord eller øst for bygningen som vist på illustrationsplanen. 5.15 Parkering inden for området skal foregå på egen grund. 5.16 Der skal etableres 2 p-pladser pr. bolig på den enkelte ejendom, hvoraf den ene skal etableres som en del af bygningens arkitektur på den pågældende ejendom. Villaerne område A3 og B3 5.17 Vejadgangen til de enkelte parceller skal ske fra parallelvej. 5.18 Parkering inden for området skal foregå på egen grund. 5.19 Der skal etableres 2 p-pladser pr. bolig på den enkelte ejendom, hvoraf den ene skal etableres som en del af bygningens arkitektur på den pågældende ejendom. Punkthusene område A4 5.20 Der skal udlægges 1,5 p-plads pr. bolig i forbindelse med adgangsvejen, i princippet som vist på kortbilag 3. 6 Tekniske anlæg 6.1 El-transformerstationer, måle- og trykregulatorer for fremføring af gas til kvarterets forsyning og pumpestationer med et areal over 10 m 2 og en højde over 1,80 m skal ved placering og udformning tilpasses områdets karakter og godkendes af kommunalbestyrelsen. 6.2 Fritstående antennemaster, vindmøller og lignende må ikke opstilles. Parabolantenner på bygninger må ikke kunne ses fra landskabet. 6.3 Udstyr til mobiltelefoni kan etableres som en integreret del af elevatortårnene på punkthusene. 6.4 Al bebyggelse i området skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning, eller områdets decentrale forsyning. 4 4 Tilslutningen til kollektiv varmeforsyning er ikke til hinder for, at der i bebyggelsen etableres alternative energiløsninger. 31
6.5 Ny bebyggelse indenfor området skal udføres som lavenergibebyggelse. 5 7 Bebyggelsens omfang og placering 7.1 Bebyggelsen skal placeres inden for de på kortbilag 4 med signatur viste byggefelter. 7.2 Inden for område A kan der maksimalt opføres og indrettes i alt 8.766 m 2, inden for område B, C og D kan der maksimalt opføres og indrettes i alt 15.802 m 2. I etagearealet medregnes ikke altaner og atriumgårde. 6 7.3 Ved maksimal udnyttelse af byggemulighederne for villaer og rækkehuse nord for Henrikholms Alle, kan den samlede maksimale byggemulighed medføre, at de med krydsskravering markerede bygninger i byggefelt A4 må udelades. 7.4 Langs Henriksholms Alle udlægges en vejbyggelinje på 10 m fra vejskel, som vist på kortbilag 4. Inden for denne vejbyggelinje må ikke opføres ny bebyggelse. 7.5 Nyt byggeri i alle delområder skal opføres med en sokkelkote på mindst 1,5 meter DVR90. Rækkehusene område A1, B1 og C1 7.6 Etagearealet for det enkelte rækkehus må ikke overstige 210 m 2. 7.7 Rækkehusene skal ligge inden for de på kortbilag 4 viste byggefelter. 7.8 Bebyggelsens husdybde fra facaden på ankomstsiden til facaden på terrassesiden må maksimalt være 14 m. 7.9 Mellem de enkelte boliggrupper skal etableres kileformede kig ud over det omkringliggende landskab, i princippet som vist med signatur på kortbilag 4. Kilerne skal have en bredde på mindst 3 m på det smalleste sted. 7.10 Bebyggelsen inden for området må ikke opføres i mere end 2 etager. 7.11 Rækkehusene skal placeres med ankomstsiden mod ankomstvejen. 7.12 Højden til tagryg må højest være 8,0 m målt fra vejens niveauplan. 5 Ved lavenergibebyggelse forstås bebyggelse, der opfylder den energiklasse med det laveste energiforbrug, fastsat i gældende bygningsreglement på tidspunkt for ansøgning om byggetilladelse. 6 Vedr. beregning af etageareal i øvrigt henvises til Bygningsreglement 10, Bilag B.1.1.3. 32
7.13 Såfremt det kan dokumenteres, at der ikke vil ske oversvømmelse ved ekstrem regn, kan der etableres kælder. Gårdhavehuse område B2 og C2 7.14 Etagearealet for det enkelte gårdhavehus må ikke overstige 250 m 2 og det bebyggede areal må højest optage 40 % af byggefeltet. 7.15 Gårdhavehusenes samlede højde målt fra et af kommunalbestyrelsen godkendt vejniveau, må ikke overstige 10 m. 7.16 Bebyggelsen inden for området må ikke opføres i mere end 2 etager med mulighed for kælder. 7.17 Bebyggelsens facader mod nord og øst skal opføres i byggefeltets nordlige og østlige afgrænsning. 7.18 Bebyggelsen skal fremstå med flade tage eller med ensidig taghældning. Villaerne område A3 og B3 7.19 Etagearealet for den enkelte villa må for grunde med et nettoareal under 900 m 2 ikke overstige 250 m 2 og for grunde med et nettoareal over 900 m 2 ikke overstige 350 m 2. 7.20 På grunde med et nettoareal over 900 m 2, vist med signatur på kortbilag 4,kan der opføres dobbelthuse. 7.21 Villaerne skal placeres med den primære facade mellem byggelinjen 3 m fra skel og byggelinjen 10 m fra skel til parallelvej, som vist på kortbilag 4. Villaernes dybde, det vil sige afstanden fra facadelinjen eksklusiv eventuelle tilbygninger i form af garager og lignende mod parallelvejen og til den facadelinje, der er tættest på bagskel, må højst være 12 meter, som vist på kortbilag 4. Kravet om byggelinje mod parallelvej og primær facade mod Henriksholms Alle gælder ikke den på kortbilag 4 med stjerne markerede bygning, jf. kortbilag 4 og 7. 7.22 Villaerne skal opføres min. 2,5 m fra naboskel. 7.23 Bebyggelsen kan opføres i 1 etage med mulighed for udnyttet tagetage eller 2 etager. Nord for Henriksholms Alle kan villaerne opføres i op til to etager med mulighed for udnyttet tagetage. Den samlede højde må ikke overstige 11 m. Opføres bebyggelsen i 1 etage, skal taget udføres med høj rejsning. Der vil kunne etableres kælder under alle villaer. 7.24 Højde til tagryg skal minimum være 7 m. 7.25 Garage skal opføres som en integreret del af arkitekturen. 7.26 Taghældningen skal være maksimum 50 grader. 33
Punkthuse område A4 7.27 Inden for hvert byggefelt i område A4 vist med signatur på kortbilag 4, kan der opføres 2 bygninger i maksimum 3 etager og én bygning i maksimum 4 etager. De 3 bygninger skal sammenbygges i et trappe/elevatortårn. 7.28 Hver af de fem byggefelter inden for område A4 skal have en samlet diameter på maksimum 40. 7.29 Hver enkelt af de tre bygninger inden for byggefeltet skal kunne indskrives i et rektangel på 16 x 10 m. 7.30 Inden for hvert enkelt byggefelt kan der maksimalt opføres 1200 m 2 etageareal. 7.31 Den samlede højde for punkthuse i 3 etager må ikke overstige 11 m. Den samlede højde for punkthuse i 4 etager må ikke overstige 14 m. Højden måles fra byggeriets niveauplan. Trappe- og elevatortårne må dog opføres i en samlet højde på 16 m målt fra niveauplan. 7.32 De 3 og 4 etagers bygninger må ikke opføres højere end kote 30,0 DVR og trappetårnene må ikke opføres højere end kote 32,0 DVR. 7 7.33 Taghældningen må maksimalt være 30 grader. 7.34 På bygninger i 3 etager kan der etableres tagterrasser. 7.35 I tilknytning til boliger i stueetagen kan der etableres haver. 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1 Anvendelse af zink eller kobber til tagflader, inddækning, tagrender og nedløbsrør, skal godkendes af Kommunalbestyrelsen, så risikoen for forurening i forbindelse med afledning og nedsivning af regnvand lokalt minimeres. 8.2 På tagflader, hvor det skønnes hensigtsmæssigt, og hvor det ikke strider mod andre bestemmelser, kan der med henblik på tilbageholdelse af regnvand anvendes grønne, bæredygtige tage som f.eks. mos-/sedumtage. Rækkehusene område A1, B1 og C1 8.3 De mure, der adskiller de enkelte bygninger, skal opføres i tunge materialer som tegl, natursten eller indfarvet beton i mørke grålige og brune nuancer. 8.4 Alle bygninger inden for den enkelte boliggruppe skal opføres i samme materialer og farver, så den enkelte boliggruppe udgør en arkitektonisk helhed. 7 Otte-tallet har taghøjde i kote 29,82 DVR, medens trappetårnene har en højde på 32,02 DVR. 34
8.5 Der må ikke etableres vinduer i de mure som er beskrevet i 8.3. 8.6 Facaderne på bygningerne mellem de i 8.3 nævnte mure, skal udføres i hvide, lysegule, lysebrune eller lysegrå materialer. 8.7 Anden etage dvs. facader og tage samt eventuelle flunker, kan udføres i samme materialer og skal fremstå lyse. Materialerne kan være let plade materiale, skiffer, metal, glas, fliser eller tegl, dog ikke glaserede tegl. 8.8 Ovenlys må ikke være synlige fra det omkringliggende landskab. 8.9 I område B1 og C1 må ikke etableres vinduer i kælderfacaden mod landskabet. 8.10 Som det fremgår af kortbilag 4 skal bygningerne sammenbygges i skel. 8.11 På såvel adgangssiden som på siden mod landskabet skal højden af den mur, der udgør adskillelsen, være minimum 1 m i hele grundens dybde. 8.12 Mellem de enkelte mure nævnt i 8.3, kan der anlægges henholdsvis have og terrasse, som vist på tegningsbilag 4A, model A og B. 8.13 Den primære terrasse/have kan, af hensyn til solorienteringen, anlægges mod adgangssiden. 8.14 Haven nævnt i 8.13 skal have en skarp kant mod landskabet med en højde på minimum 15 cm og maksimum 80 cm. 8.15 Lamper, skilte, markiser, antenner, solafskærmning, solceller, solfangere og anden facadeaptering skal udgøre en integreret del af bygningen. Gårdhavehuse område B2 og C2 8.16 Bygningerne skal fremstå tunge og i naturfarver. Bygningerne skal opføres i tegl og må ikke fremstå pudsede eller i farverne gul og hvid. 8.17 Tagflader på ny bebyggelse skal udføres i skiffer, let plademateriale, tagpap, tegl eller lignende, dog ikke glaserede tegl. 8.18 Vinduesarealet i bygningernes nordvendte facader må maksimalt andrage 30 % af de nordvendte facaders samlede areal. 8.19 Vinduesarealet i bygningernes sydvendte facader må maksimalt andrage 80 % af de sydvendte facaders samlede areal. 8.20 Døre og vinduer udføres uden sprosser. 35
8.21 Der kan etableres tagterrasser i 2. beboelseslag. 8.22 Eventuelle ovenlysvinduer må ikke kunne ses fra det omkringliggende landskab. 8.23 Lamper, skilte, markiser, antenner, solafskærmning, solceller, solfangere og anden facadeaptering skal udgøre en integreret del af bygningen. Villaerne område A3 og B3 8.24 Villaerne skal opføres i materialer som tegl, skiffer, natursten, indfarvet beton, filtsede eller pudsede facader og skal fremstå i hvide, lysegule, lysebrune eller lysegrå nuancer. 8.25 Tagflader på ny bebyggelse skal udføres i skiffer, tegl, tagpap, let plademateriale eller lignende. 8.26 Døre og vinduer skal udføres i træ eller metal. 8.27 Ved etablering af tagterrasser skal værn udføres som en fortsættelse af facaden eventuelt i glas. 8.28 Lamper, skilte, markiser, antenner, solafskærmning, solceller, solfangere og anden facadeaptering skal udgøre en integreret del af bygningen. Punkthusene område A4 8.29 Alle punkthusene indenfor hele område A4 skal udføres i samme materialer og farver, så de kommer til at udgøre en arkitektonisk helhed. 8.30 Facaderne skal generelt fremstå transparente med store glaspartier. De lukkede dele af facaderne kan beklædes med materialer såsom tegl, skiffer, træ, metal eller glas. Bebyggelsen skal fremstå i grå, mørkerøde, brune eller gule nuancer. 8.31 Solafskærmning skal udføres i metal, træ eller i samme materiale og farve som facaden i øvrigt. 8.32 Tage skal udformes med terrassebelægning, sedum, let plademateriale eller tagpap. 8.33 Det skal gennem placeringen af vinduerne sikres, at der ikke opstår indbliksgener. 8.34 Der kan etableres tagterrasser ovenpå de 3-etagers bygninger, men de skal afskærmes, så indbliksgener til naboen undgås. 8.35 Altanernes værn udføres i glas, alternativt i samme detaljering/farve/materiale som facaden. 8.36 Trappe-/elevatortårn skal fremstå transparent og kan eksempelvis etableres som en vinterhave. Min. 70 % af den frie facades areal skal udføres i glas. 36
8.37 Lamper, skilte, markiser, antenner, solafskærmning, solceller, solfangere og anden facadeaptering skal udgøre en integreret del af bygningen. 9 Bevaringsværdig bebyggelse 9.1 Den på kortbilag 1 med rød farve markerede hovedbygning til Henriksholm udpeges som bevaringsværdig bebyggelse og må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden kommunalbestyrelsens tilladelse. 10 Landskabet og bevaring af beplantning 10.1 Landskabet opdeles i følgende syv typer: Forhøjningen Skoven Bøgehegnet Græsningsskoven Sletten Herregårdshaven Alléen, som det fremgår af kortbilag 5. 10.2 Den på kortbilag 5 viste skov skal bevares og friholdes for bebyggelse. 10.3 De på kortbilag 5 med signatur viste landskabstyper: Herregårdshave, Slette og den centrale del af Forhøjningen i område E skal friholdes for bebyggelse og skal beplantes og plejes, så karakteren af hhv. Herregårdshave med solitære bredkronede træer omkransende en velplejet prydplæne, Slette med et græsklædt åbent rum og Forhøjning med grupper af mindre og større træer og lave buske opretholdes i overensstemmelse med designmanualen for området. 10.4 Den på kortbilag 5 med signatur viste landskabstype Bøgehegn i område B, skal beplantes og plejes, så karakteren af bøgehegn med solitære træer på flade af græs skabes, i overensstemmelse med designmanualen for området. 10.5 Den på kortbilag 5 med signatur viste landskabstype Græsningsskov i område C, skal beplantes og plejes, så karakteren græsningsskov med solitære træer på en bund af klippet græs skabes, i overensstemmelse med designmanualen for området. 10.6 Den på kortbilag 5 med signatur viste landskabstype Alléen i område F, skal beplantes og plejes, så karakteren af allé med højstammede bøgetræer skabes i overensstemmelse med designmanualen for området. 37
10.7 Skovplantning og solitære træer markeret med signatur på kortbilag 6 skal bevares og må ikke fjernes uden kommunalbestyrelsens tilladelse. 10.8 Den på kortbilag 6 markerede beplantning, som under benævnelsen beplantning der kan bevares, kan fjernes, såfremt den er til hinder for ny bebyggelse eller lign. På al beplantning kan foretages almindelig træpleje, såsom beskæring af døde og døende grene. 10.9 Der må ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse foretages terrænreguleringer eller etableres befæstelse inden for et areal svarende til projektionen af de på kortbilag 6 bevaringsværdige træers kronekant. Ved fældning/fjernelse af et eller flere af disse bevaringsværdige træer eller bevoksninger, f.eks. på grund af sygdom, skal der foretages genplantning efter nærmere aftale. 10.10 Ved byggeri eller andet større anlægsarbejde skal særligt udpegede bevaringsværdige træer og anden bevoksning skærmes effektivt af langs et areal, der svarer til projektionen af træets eller bevoksningens krone for at undgå skader på træerne, bevoksningen og deres rødder. 10.11 De på kortbilag 6 viste kig skal i princippet holdes åbne for bebyggelse og beplantning, så der opnås visuel sammenhæng mellem lokalplanens område og det omgivende landskab. 10.12 I lokalplanens afgrænsning mod Maglemosen i syd kan ske en udtynding i den eksisterende bevoksning. Dette kan ske under forudsætning af, at der i princippet som vist på kortbilag 6, bevares et antal af de eksisterende fuldkronede træer, som sikrer en grøn overgang mellem de to områder, uden at danne et massivt grønt beplantningsbælte. 11 Vådområder og vandafledning 11.1 I det omfang jordbundsforholdene tillader det, skal regnvand nedsives på egen grund. 11.2 I delområderne B og C kan der anlægges grøfter til afvanding af regnvand (LAR render). Grøfterne skal placeres i princippet som vist på kortbilag 6. Grøfterne anlægges med en skråningshældning svarende til 1 på 2 og beplantes med græs, så de får et landskabeligt udtryk. Grøfter kan, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, afvande mod Maglemosen efter en af Rudersdal Kommunalbestyrelse godkendt udledningstilladelse, hvor krav til rensning samt konsekvenser for vegetation, fauna og øvrige forhold er belyst. Grøfter og afvanding skal etableres i overensstemmelse med Designmanualen for Henriksholm. 11.3 De på kortbilag 6 viste lavninger kan anvendes til ikke permanente opsamlingsbassiner for regnvand og må ikke bebygges eller indrettes på en måde, som hindrer evt. tilbage- 38
førsel af området til vådområde. Områderne skal etableres med et landskabeligt udtryk. 11.4 I forbindelse med den endelige udstykning af området, skal det dokumenteres, at regn ved ekstremregns hændelser ikke vil skabe risiko for oversvømmelse af bebyggelse. 12 Ubebyggede arealer 12.1 Der må ikke oprettes oplagsplads af nogen art på ejendommene, jvf. dog 3.13. 12.2 På en ejendoms ubebyggede arealer, herunder arealer som er indrettet til parkering og lignende, må der ikke ske opbevaring af både, campingvogne, eller uindregistrerede køretøjer. 12.3 Belægninger, belysninger og udendørs møblering på fællesarealer skal være i overensstemmelse med Designmanual for Henriksholm, der angiver retningslinjer for udformning af belægninger, belysning og udendørs møblering for hele området. 12.4 Der kan foretages terrænreguleringer på op til 1 m. Reguleringer herudover skal godkendes af Rudersdal Kommunalbestyrelse. 12.5 Søer og vandhuller må ikke ændres eller opfyldes uden kommunalbestyrelsens tilladelse. 8 Rækkehusene område A1, B1 og C1 12.6 Belægninger på terrasser skal være fastbelægning i lyse sten, fliser, lyst træ, lyse småsten eller lignende. 12.7 Trapper fra terrasser eller haver mod fællesarealer skal fremstå lyse og være udført i fast materiale så som beton, natursten tegl, fliser eller lignende. 12.8 Hegning mod vej og fælles fællesarealer skal udføres i lyst stenmateriale, afstemt i forhold til trappen eller som levende hegn i form af bøgehæk. Alternativt kan hegning udføres i samme materiale som muren nævnt i 8.3. I så fald skal hegningen trækkes minimum 30 cm. tilbage fra muren nævnt i 8.3. Gårdhavehusene område B2 og C2 12.9 Den del af det ubebyggede areal på den enkelte matrikel, som ikke anvendes til parkeringsareal, skal anlægges og anvendes som opholdsareal. 12.10 Der skal i minimum 25 % af byggefeltets samlede omkreds hegnes med mur i samme materiale og farve som bygningen på den tilhørende matrikel. 8 Søer over 100 m 2 og vådområder er desuden omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. 39
12.11 Muren nævnt i 12.10 skal udføres i en højde af maksimalt 1,8m mod øst, syd og vest. 12.12 Muren nævnt i 12.10 skal i adgangsarealets skel mod nord og øst opføres i en højde på mellem 1,6 og 1,8 m og opføres i hele byggefeltets længde. Muren kan alternativt erstattes af et levende hegn i form af en bøgehæk. 12.13 På de dele af ejendommens afgrænsning mod det omkringliggende landskab, hvor der ikke er opført høje mure eller bygning, kan der opføres lave mure, med en maksimal højde på 0,5 m. 12.14 Postkasse/husnummer og affaldscontainer skal udføres som en helhed og placeres i det nordlige hjørne mod skel til vej. 12.15 Hæk på egen grund skal placeres med stamme min. 0,5 m fra skel, men må ikke placeres omkring adgangsarealet. 12.16 Belægninger på parkeringsarealer og terrasser skal være udført af små sten, grus, fliser, beton. Villaerne område A3 og B3 12.17 Højest 60 % af arealet mellem husfacaden og parallelvej må være befæstet. Befæstningen skal udføres i mørk belægning som matcher arkitektur og efterlever krav til LAR. 12.18 Der må ikke etableres hegn, mur eller bebyggelse i arealet mellem byggefeltet og parallelvej. 12.19 Postkasse skal placeres ved skel til vej. Affaldscontainer og lignende skal placeres inden for byggefeltet og afskærmes af samme materiale og farve som huset. 12.20 Der må kun hegnes med bøgehæk eller mur i samme farve og materiale som selve huset mellem de enkelte grunde. Højden på hegnet må maksimalt være 1,8 m. 12.21 I skellet mellem de enkelte grunde og friarealet må etableres et levende hegn med en maksimal højde på 1,8 m. Foran dette levende hegn skal etableres en visuel barriere i en bredde af minimum 4 m i form af beplantning såsom buksbom, bøgehæk, rhododendron eller lignende på fællesareal i en højde af maksimum 1,8 m, som angivet i designmanualen for Henriksholm og som vist på kortbilag 5. Punkthusene område A4 12.22 P-arealerne i område A4 skal nedgraves mellem 0,5 m og 1,5 m under det omkringliggende landskab, så der sikres udsyn over landskabet. P-arealerne skal afskærmes af beplantning i overensstemmelse med principperne i designmanualen for Henriksholm. 12.23 Omkring terrasserne i stuetagen kan kun etableres levende hegn i form af bøgehæk til afskærmning af terrassen. 40
13 Grundejerforening 13.1 Der skal oprettes en fælles grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere af ejendomme inden for lokalplanens delområder. Efterhånden som området udvikles kan der etableres grundejerforeninger for de enkelte delområder, som underafdelinger til den fælles grundejerforening for hele området. Grundejerforeningerne skal stå for drift og pleje af områdets fællesarealer dvs. Herregårdshaven, Sletten, Forhøjningen, Bøgehegnet, Græsningsskoven, veje, aksen og skoven m.v. Grundejerforeningen skal oprettes, når Rudersdal Kommunalbestyrelse kræver det. 14 Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse 14.1 Forudsætning for ibrugtagning af de enkelte boliger er, at der er sikret vejadgang, p-pladser samt tilslutning til varmeforsyning, afvanding, kloak samt anden teknisk infrastruktur, der er nødvendig for boligens anvendelse. 14.2 Senest ved ibrugtagning af de sidste boliger i et delområde, skal samtlige p-arealer, friarealer, veje, samt anden teknisk infrastruktur reguleret i denne lokalplan, såsom varmeforsyning, faskiner, afvanding, fordampningsbassiner, affaldsstationer m.v. der knytter sig til det pågældende delområde (storparcel) jf. 3,5,6,10,11,12 være anlagt og etableret. 15 Ophævelse af Lokalplan 220 15.1 Rammelokalplan 220 for et område ved Henriksholms Alle den tidligere forsvarskommando i Vedbæk, vedtaget af Rudersdal Kommune, den 28. september 2011 ophæves for så vidt angår lokalplanområdet, i forbindelse med den endelige vedtagelse af nærværende lokalplan. Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Indtil forslaget er endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Der gælder efter lov om planlægning, 17, stk. 1, et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg, der er indeholdt i planen. Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan der eventuelt efter planlovens 17, stk. 2 opnås tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort, dog højst et år efter offentliggørelsen af forslaget. 41
Lokalplanens retsvirkninger Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen, må ejendomme, der er omfattet af planen ifølge 18 i Lov om planlægning kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv pligt til at udføre de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. En bestemmelse i en lokalplan, hvis indhold er fastlagt i aftale med en statslig eller regional myndighed, kan dog kun fraviges ved en dispensation med den pågældende myndigheds godkendelse. Videregående afvigelser fra lokalplanens bestemmelser kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen, jfr. 18 i Lov om planlægning. Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og lov om planlægning. Vedtagelsespåtegning Rudersdal Kommunalbestyrelse vedtog den 20. juni 2012 forslag til Lokalplan 228 for et boligområde ved Henriksholms Alle til offentliggørelse. Erik Fabrin / Iben Koch Borgmester Direktør 42
Lokalplansafgrænsning Sø - paragraf 3 område Fredskov Bevaringsværdi bebyggelse Eksisterende bebyggelse 3u 3t 3s 1ed 42 3d 3o 1a 3h 3e 1eo 1eq 1el 7000aa 1cy 1b 1cx 1cv 1cu 1by 1ct 1bt 1cs 1cr 1cq 1bv 1cp 1bx 1co 1bu 1br 1cn 1en 1am 1av 36 1ep 7000z 1ap 1ak 1ai 1dk 1dl 1dm Lokalplan 228 Eksisterende forhold Kortbilag 1 Mål 1:2000 Pfk 21 Maj 2012 3p 3m 4o 4b 4p 4b 4bz 4bs
3u 3t 3s 1ed 4p 4b 42 3d 3o 1a 3h 3e 1eo 1eq 1el 7000aa 1cy 1b 1cx 1cv 1cu 1by 1ct 1bt 1cs 1cr 1cq 1bv 1cp 1bx 1co 1bu 1br 1cn 1en 1am 1av 36 1ep 7000z 1ap 1ak 1ai 1dk 1dl 1dm 3p 4o Lokalplansafgrænsning Delområde 1eo Matrikelskel og nummer Område A Område B Område C Område D Område E Område F X1 Rækkehuse X2 Gårdhavehuse X3 Villaer X4 Punkthuse 3m 4b 4bz 4bs B2 B1 B1 B3 A4 A1 E E A3 B2 F A4 B1 E C2 C1 N D C2 E Lokalplan 228 Lokalplanens afgrænsning og områdeinddeling Kortbilag 2 Mål 1:2000 18 april 2012
A-A a-a P SK Lokalplan afgrænsning Henriksholms Allé Parallelvej Boligveje Ind- og udkørsel via Henriksholm allé Gang- og cykelstier Trampestier Veje og stier udenfor området Akse LAR rende Vejudlæg Stiudlæg Vendeplads Containerplads P-plads Trafik helle Maskinskur D2 D1 f e D2 A e D3 A P D1 D3 a B E1 P C A B E1 E2 c P B a P SK b a b C E2 f F2 d d b F2 c F2 Lokalplan 228 Trafikale forhold - princip Mål 1:2000 F1 F1 F1 Kortbilag 3 21 maj 2012 N
P Områdeafgrænsning Kig der skal frihldes for bebyggelse Byggefelt Byggefelt (Option - kan udgå) Dobbelthus Vejbyggelinje Eksisterende bebyggelse P-pladser Akse Træde stier Hus uden krav om facade mod vej. P P P P P P Lokalplan 228 Byggefelter - princip Mål 1:2000 P Kortbilag 4 21 maj 2012
I II III IV V VI VII Lokalplansafgrænsning Herregårdshaven Sletten Forhøjningen Bøgehegnet Græsningsskoven Skoven Alleen Aksen Høj Beplantningsbælte IV III II VII VI V I Lokalplan 228 Landskabskarakter Mål 1:2000 Kortbilag 5 18 april 2012 N
Lokalplansafgrænsning Evt. lavning til ikke permanent vandspejl Visuelle forbindelser/kig Solitære træer som skal bevares Solitære træer som kan bevares Beplantning hvis skovkarakter skal bevares Træer i hegn rækker eller grupper som kan bevares Fredskov Beplantningsbælte, som kan udtyndes Lokalplan 228 Bevaringsværdig beplantning, lavninger og visuelle kig Mål 1:2000 Kortbilag 6 18 april 2012 N
Privat stikvej Privat stikvej Privat stikvej Privat stikvej 724 m2 Privat stikvej 733 m2 18.04.12 HELHEDSPLAN HENRIKSHOLM 1:1000 UDARBEJDET AF SVENDBORG ARCHITECTS OG LIWPLANNING Privat stikvej Vendeplads 718 m2 Vendeplads Grussti 700 m2 Byggelinje: 3m Dobbeltrettet cykelsti vendeplads 770 m2 Forhaver Privat stikvej Privat stikvej Indkørsel fødevej Vendeplads Vendeplads Indkørsel Areal udlagt til GF Internt område Dobbeltrettet cykelsti Grønne kiler mellem rækkehuseklynger Bevaring af hestekastanjer hvor muligt Vendeplads Befæstet sti for fodgængere og cyklister Indkørsel Vendeplads Privat stikvej Areal udlagt til GF internt område Forhaver LYSNINGSSKOV Privat stikvej Indkørsel Vendeplads Offentlig trædesti fra Maglemosen kobler sig på Henriksholmaksen Grussti FREDSKOV Eksisterende lysning i fredskov suppleres med fitnessredskaber i naturlige materialer Helle Indkørsel fødevej Befæstet sti for fodgængere og cyklister Eksisterende udposninger på vejen i fredskoven udlægges til bordtennis og skovtennis Indkørsel Eksisterende grønt hegn Parkering - græsarmering Befæstet sti for fodgængere og cyklister Areal vest for aksen udlægges til aktivitetsområde Areal for langsom nedsivning af regnvand tørbassin - oversvømmes ved ekstrem nedbør GF EKSTERNT AREAL Parkering punkthus Græsarmering Parkering punkthus Græsarmering Punkthus med offentligt program i stueetagen Areal udlægges til punkthus udeareal Areal udlagt til GF Internt område Befæstet sti for fodgængere og cyklister Indkørsel fødevej SLETTEN Byggelinje: 3m Indkørsel fødevej Indkørsel Beplantningsbælte Vildtremise Parkering punkthus Græsarmering Udkigspost - toppen af bunkeren Parkering punkthus Græsarmering Beplantningsbælte Vendeplads Vildtremise Delvis rydning i beplantning for udsigt Grønne kiler mellem rækkehuseklynger Bevaring af hestekastanjer hvor muligt Indkørsel fødevej Parkering punkthus Græsarmering Aksen kobler sig på det offentlige stisystem ved overdrevet og vådområderne nordvest for Henriksholm 20 m bredt bælte udlægges til drev FREDSKOV Privat stikvej Privat stikvej Vendeplads med græsarmering Areal for langsom nedsivning af regnvand tørbassin - oversvømmes ved ekstrem nedbør Delvis rydning i beplantning for udsigt GF EKSTERNT AREAL HERREGÅRDSHAVEN Henriksholm hovedhus Eksisterende parkeringsplads Dobbeltrettet cykelsti Dobbeltrettet cykelsti Mål 1:2000 PFK/21 maj 2012 Lokalplan 228 Kortbilag 7 Illustrationsplan - principper for bebyggelse Forhaver Overfladisk afledning af regnvand langs fødevej Privat stikvej Indkørsel fødevej Institution