Gruts allé. Gruts allé FORSLAG - MARTS 2006. Gersonsvej. Gersonsvej FØR EFTER DISPOSITIONSFORSLAG TRANEGÅRDSKOLEN

Relaterede dokumenter
FORSLAG - MARTS 2006 DISPOSITIONSFORSLAG TRANEGÅRDSKOLEN

helhedsplan Tranegårdskolen - Disponering - December 2005 Tranegårdskolen Nybygning Musik/drama Indskoling 0-3 klasse GFO gule villa Nybygning

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE KLASSE I 4 SPOR

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER FARSTRUP SKOLE // 2015

3. BJERREGRAV SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Over Fussingvej 7, 8900 Randers

ORDRUP SKOLE SKOLENS RUM EFTER OMBYGNING

12. HORNBÆK SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers

nord for disse fløje fløj ligger tre klassefløje, alle med klasselokalerne orienteret omkring et større fællesrum.

STM MODEL 2A/2C - STM MODEL 2A/2C - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE KLASSE I 3 SPOR

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne DALBY SKOLE. Dalbyvej 97, 6000 Kolding

Indledning. Sven Karlsen skoleinspektør

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015

Skolens ældste del er opført Skolen er siden blevet udvidet og ombygget af flere omgange. Skolen har således i dag til huse i tre særskilte

Optimering af sfo/indskoling

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE KLASSE I 2½ SPOR

Grønhøjskolen er beliggende i Øster Tørslev nordøst for Randers. Skolen har i skoleåret 2012/ elever fordelt på 15 normalklasser og

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SULSTED SKOLE // 2015

Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008

5. FÅRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Skolebakken 5, 8990 Fårup

I 1980 blev opført tilbygning i to etager ved den vestlige gymnastiksal indeholdende to børnehaveklasselokaler.

Katrinedals Skole Dagsorden

Skolen har en gymnastiksal samt en gymnastik/forsamlingssal, der er placeret i en fritliggende bygning mod vest, ved skolens udearealer.

21. VESTER NEBEL SKOLE

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER ELLIDSHØJ SKOLE // 2015

Dagsorden. 1. Vision for Kirkebjerg (ny) Skole. - Identitet. - Et barns rejse på Kirkebjerg skole - én skole for alle. - Tidsplan m.

NORD MODEL 2C - NORD MODEL 2C - DRAGØR NORD SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE KLASSE I 4½ SPOR

Mod vest afgrænses skolen af idrætshal, svømmehal og gymnastiksal. To af skolens specialklasser er placeret i to ældre fritliggende pavilloner.

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SEBBER SKOLE // 2015

4. BLICHERSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes Fysiske rammer Haldvej 6, 8981 Spentrup

13. KORSHØJSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Skolevænget 1, Harridslev 8900 Randers

Tilpasset forslag januar spor i overbygningen

15. LANGÅ SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Gydevej 3, 8870 Langå

NORD MODEL 2D - NORD MODEL 2D - DRAGØR NORD SKOLE - HELHEDSSKOLE KLASSE I 3,5 SPOR KLASSE I 2 SPOR

21. SØNDERMARKSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Skanderborggade 65, 8900 Randers

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015

Sønderhaldskolen, i dag kaldet BC-skolen, består af tre parallelle klassefløje i en etage, der bindes sammen af lave tværbygninger indeholdende

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Skolegade 4, 8900 Randers

Søgaardsskolen Gentofte, januar 2006, skitseforslag under udvikling.

RØDOVRE KOMMUNE. Rødovre Skole Revideret helhedsplan August Udarbejdet af: Bygningsafdelingen og Park- & Naturafdelingen Teknisk Forvaltning

HORNBÆK SKOLE. Skoleudviklingsplan og ny skolestruktur. H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers

DRS MODEL 2C - SYD MODEL 2C - DRAGØR SYD SKOLE - UDSKOLINGSSKOLE KLASSE I 5 SPOR KLASSE I 2 SPOR

11. HOBROVEJENS SKOLE

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

6. GJERLEV-ENSLEV SKOLE

KLARUP SKOLE FLEKSIBELT LÆRINGSMILJØ KLARUP SKOLE. Indføring af. Skitseforslag Marts 2010 ARKI NORD

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER KÆRBYSKOLEN // 2015

VESTBYEN - FRISKOLE OG FÆLLESHUS ILLUSTRATION AF VESTBYEN

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

22. AALYKKESKOLEN. Senest er der gennemført udbygning med ny indskolingsafdeling i 2004.

NORD MODEL 2A - NORD MODEL 2A - DRAGØR NORD SKOLE - HELHEDSSKOLE KLASSE I 2½ SPOR KLASSE I 2 SPOR

AALBORG KOMMUNE SKOLE OG KULTURFORVALTNINGEN

FÅRUP SKOLE. Skoleudviklingsplan og ny skolestruktur. Skolebakken 5, 8990 Fårup

KOMBIBIBLIOTEK OG INDSKOLINGSAFSNIT POP ØST VED HARESKOV SKOLE. Skitseforslag september 2005

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER TYLSTRUP SKOLE // 2015

NORD MODEL 2B - NORD MODEL 2B - DRAGØR NORD SKOLE - HELHEDSSKOLE KLASSE I 3 SPOR KLASSE I 2 SPOR

2. Kvaliteter / Potentialer Skovgårdsskolens bygninger

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne SDR. VANG SKOLE. Sdr. Vang 32, 6000 Kolding

17. SKANDERUP-HJARUP FORBUNDSSKOLE

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012

23. PARKSKOLEN. Skolen i dag. I forbindelse med tidligere fysisk udviklingsplan fra 2006 er der gennemført

19. VESTER NEBEL SKOLE

NÆSTVED KOMMUNE. Karrebæk Skole. Arkitektfirmaet Gorm Nielsen arkitekt m.a.a Ydunsvej Åbyhøj

ForårsSFO Beskrivelser af de fysiske rammer

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SVENSTRUP SKOLE // 2015

VESTERVANG SKOLE, VIBORG KOMMUNE NYT FAGLOKALEOMRÅDE TIL NATURFAG

FRA SKOLETID TIL FRITID

Modernisering, Skægkærskolen

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER ULSTED SKOLE // 2015

Tirsdalens Skole skoleåret 2015/16 Elever klasse 4 spor. 655 elever, 27 (28) almenklasser, 3 specialklasser.

Spurvelund Børnehus + Udvidelse af Spurvelundskolen Orientering om projekterne 17/

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER HOU SKOLE // 2015

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

SÆRLIG OPMÆRKSOMHED - STØRST BETYDNING FEDT. FEDT Gymnastiksal. helhedsplan! renoveres. God helhedsplan! God helhedsplan!

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Firkløverskolens afdeling i Mørke ligger som tvillingeskole til Mørke Skole.

SCENARIO 2 Overbygning klasse placeres på Munkholmskolen i stedet for på Hornbæk Skole

Lind Skole og ALPI Hallerne

14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE

25. ØSTERVANGSSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Dronningborg Boulevard 33, 8900 Randers

Behovet og det deraf følgende økonomiske estimat basere sig på de følgende overordnede forudsætninger:

DRS MODEL 2A/2B - SYD MODEL 2A/2B - DRAGØR SYD SKOLE - HELHEDSSKOLE KLASSE I 2 SPOR. Skolesammenlægning i Dragør Kommune /

3. BJERREGRAV SKOLE. Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår Over Fussingvej 7, 8900 Randers

FÆLLESSKOLEN MASTERPLAN HOPTRUP MARSTRUP VILSTRUP FÆLLESSKOLEN HOPTRUP MARSTRUP VILSTRUP MASTERPLAN FOR SKOLENS UDVIKLING DECEMBER 2012

7. ELTANG SKOLE OG BØRNEHAVE

Ellemarkskolen Høringssvar til masterplan for opdatering af skolernes bygningsmasse

SØNDERMARKSKOLEN. Forslag til skoleudviklingsplan og ny skolestruktur Skanderborggade 65, 8940 Randers SV

B a k k e g å r d d i s t r i k t. f o r s l a g a p r i l

Skole. Politik for Herning Kommune

Randers Kommune Dato: Skoleafdelingen Sag nr Att. Skolechef Torben Bugge. Vedr.: Tirsdalens Skole, nyt forslag fra AGTIRS

Nyhedsbrev for Birkerød Skole

18. NØRREVANGSSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Glentevej 15, 8900 Randers

NORDSKOVSKOLEN SLAGELSE CENTER. ii1l1 IEEEI I II-IF. L_J1r1iI ILL I I I. Jj_J

Sønderborg Kommune - Idéoplæg Børneunivers i Lysabild - D

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne ØDIS SKOLE. Steppingvej 14, 6580 Vamdrup

NÆSTVED KOMMUNE. Hyllinge Skole. Arkitektfirmaet Gorm Nielsen arkitekt m.a.a Ydunsvej Åbyhøj

Greve Privatskoles. Børnehave.

Transkript:

Gruts allé Gruts allé FORSLAG - MARTS 2006 Gersonsvej Gersonsvej FØR EFTER DISPOSITIONSFORSLAG TRANEGÅRDSKOLEN

TRANEGÅRDSKOLEN DISPOSITIONSFORSLAG INDHOLD 2 Indhold/Intro 3 Processen 4 Referenceområde l & ll 6 Fokus i disponeringen 8 Disponering - nybygning 10 Disponering - faglokaler 12 Disponering - klasserne 14 Disponering - PUC 16 Snit igennem nybygning og eksisterende bygninger 18 Eksempler på aktivering og udnyttelse af udearealer INTRO VÆRDI På Tranegårdskolen har der igennem hele processen været en rød tråd om, at vi ønsker at bevare klassen som det sociale og fysiske omdrejningspunkt. Klassen er et sted hvor barnet opnår en social ansvarlighed og demokratisk forståelse, og den skaber grobund for venskaber og er med til at give tryghed. Derfor består de 2 referenceområder også af klasseværelser, som er udbygget til noget andet end tidligere og som giver en anden oplevelse for eleverne i form af grupperum og nicher. Differentieret undervisning, forskellige læringsmetoder og fordybelse er vigtige elementer i undervisningen. Derfor skal klasselokalet også være forskelligt på forskellige klassetrin. Gangarealet er inddraget i undervisningsarealet, hvilket muliggør flere aktiviteter samtidig. FÆLLESSKAB Et af Tranegårdskolens store udfordringer er, at skolen ikke har nogle lokaler, hvor eleverne kan samles, bortset fra gymnastiksalen. Derfor er fællesområder et stærkt ønske hos alle, fordi fællesskab er en grundlæggense værdi, som skolen sætter højt. Fællesskab er tryghedsskabende, og trygge børn lærer mere. Derfor ønsker vi mødesteder på skolen, hvor større eller mindre grupper kan mødes i et fællesskab. Disse mødesteder skal ligge centralt, og de skal have mange adgangsveje og være et samlingssted. Samlingsstederne skal endvidere have et fagligt indhold, således at det også er skolens fag, der mødes med eleverne på samlingsstederne, f.eks. sløjd og hjemkundskab. Det er ikke en tom aula, vi ønsker, men steder, hvor der kan synges morgensang og måske opføres uformelt teater. Samlingsstederne skal være steder, hvor børnene kan færdes frit i forsvarlige rammer. FLEXIBLE SAMARBEJDSFORMER Den undervisning, der foregår på Tranegårdskolen nu hviler på metodefrihed. De nye rammer giver nye muligheder som vil udvikle den enkelte medarbejders pædagogiske praksis. Rammerne må ikke sætte grænser. Undervisningen skal være en vekselvirkning mellem faglige forløb og afprøvning af færdigheder, så børnene får lejlighed til at arbejde både i teori og praksis. Den differentierede undervisning skal også tilgodese, at børn har forskellige behov og læringsstile. Vi vil i den ombyggede skole give mulighed for at parallelklasser kan få et samarbejde. Kommende skemalægninger skal give flere muligheder for dette. Ligeledes er det vigtigt for os at Indskoling og GFO skal have fælles anvendelse af visse lokaler. 2

PROCESSEN Første skridt på vejen til en samlet disponering af skolen, var en afklaringsworkshop med medarbejdere og ledelse. Formålet var at skabe en fælles forståelse for behov og rammer for fremtidens Tranegårdskole samt afdække ønsker og krav til rum og arbejdsformer. Afklaringsworkshoppen blev fulgt op af en visionsworkshop baseret på et dispositionsspil, hvor formålet var at definere funktioner, aktiviteter og situationer for de enkelte områder på skolen. Samtidig diskuterede vi placeringen af de forskellige zoner og deres indbyrdes relation. På baggrund af workshoppen udarbejdede vi et tidligt dispositionsforslag for hele skolen, der efterfølgende blev diskuteret i en række realiseringsworkshop med medarbejdere og ledelse. Undervejs i dispositionsprocessen blev der desuden afholdt arrangementer med skolens elever, bl.a. i form af fremtidsworkshops og gruppesamtaler. Også forældrene er inddraget undervejs, f.eks. ved at give deres bud på, hvordan fremtidens samfund og arbejdsmarked ser ud og hvilke krav disse stiller til fremtidens folkeskole. I efteråret 2005 og vinteren 2005-2006 har vi fortsat arbejdet med dispositionen gennem en række åbne tegnestuer, hvor såvel medarbejdere som elever har været inddraget. Derudover er der lavet opsamling på referenceområderne med inddragelse af både medarbejdere og elever. I løbet af denne proces er vi kommet endnu tættere på spørgsmål som arealfordeling, placering, samarbejde, relationer mellem funktioner etc. Tilbage står en proces, der primært handler om indretning og inventar, dvs. en inddragelse af relevante interessenter på et detaljeret niveau, der omhandler enkelte rum og områder. Nyt varierende gangforløb m. adskillelser. Før: Adskilte klasser. Nu: Fleksible rumstørrelser bla. gennem døre mellem klasser. Nye opbevarings møbler i klasser. Nye grupperum med transparente vægge. Ideer og forslag er fastholdt gennem plancher, diagrammer, fysiske modeller, skitser, referater m.m. Alle disse er tilgængelige og har været præsenteret for deltagerne i processen, ligesom de har dannet udgangspunkt for ledelsens og bestyrelsens beslutninger. Nye høje vinduespartier. Nyt gangforløb indbyder til varieret udnyttelse. Ny infovæg i gangrum. Øget åbenhed og fleksibilitet gennem nye glas- og dørpartier. 1. afklaring 2002 Ny teknologi giver nye undervisnings muligheder. Statusfase 3 2003 Værdifase 2. visioner 2004 Skitsefase 3. realisering 2005 Referenceområder 2006 Dispositionsforslag 4. samling 2007 Byggeri

REFERENCEOMRÅDE I OG II Klassen er et sted, hvor barnet opnår en social ansvarlighed og demokratisk forståelse. Klassen skaber grobund for venskaber og er med til at give tryghed. TRANEGÅRDSKOLEN DISPOSITIONSFORSLAG Gruppearbejde med visuel forbindelse til klassen Traditionel undervisning i klassen Det har fra begyndelsen af processen været et gennemgående ønske fra ledelse, medarbejdere, elever og bestyrelse, at klassen skal bevares som det sociale og fysiske omdrejningspunkt. Med dette som udgangspunkt blev det besluttet at iværksætte bygningen af referenceområde I og II med henblik på at afprøve lokaleindretning, inventar lydog lysafskærmning m.m. Evalueringen af referenceområde I er brugt i udarbejdelsen af område II og erfaringerne fra begge referenceområder indgår i planlægningen af den resterende ombygning. Hjemklasselokalerne er fordelt i 3 grupper med forskellig placering på skolen: Indskoling (0. 3. kl.), mellemklassetrin (4. 7. kl.) og udskoling (8. 9. kl.). I planlægningen af undervisningen tager vi udgangspunkt i en accept af, at børn lærer forskelligt. Grupperum og nicher giver mulighed for fordybelse, men også for at differentiere undervisningen og arbejde med forskellige læringsmetoder. Gangarealerne inddrages i stor udstrækning i undervisningsarealet. På sigt fordrer det nye vaner for trafikken på skolen, men det muliggør flere aktiviteter samtidig. Lokalerne er IT sikrede og forsøg med SMART-board til computerbaseret undervisning har affødt et ønske om at udsprede muligheden for at bruge dette undervisningsmiddel. Referenceområde 1, 1. sal Undervisning på tværs af to klasser 4

REFERENCEOMRÅDE l & ll 1. referenceområde evaluering Nyt referenceområde fortsat forsøg med solafskærm afprøvning af it-løsninger solafskærmning klassen lys - transparens / translucens nye akustiske tiltag 2xdobbeltdøre gruppearb (2-4-6 pers) høje tavle / smartboard vinduespartier klassen 2xdobbeltdøre fleksible borde, stole nye siddepladser/nicher i klasserne større visuel kontakt mellem klasser projektor lys - transparens / translucens dobbeltdøre gruppearb nye siddepladser/nicher i klasserne fællesareal flere projekt arbejdspladser klassen tavle / smartboard opslagstavle/udstilling siddenicher modulvægge til opbevaring ændring af åbeningen mellem klasse og gang udvikling af forskellige uformelle projektsiddepladser større fleksibilitet i valg af møbler og dermed indretning med fast og løst inventar. nye siddepladser/nicher i klasserne større åbning mellem gang og klasseværelser Gruppearbejde Evaluering af referenceområde 1 - danner referenceområde 2 Referenceområde II Tranegårdskolen Referenceområde 2, 2. sal 5 Klassen - visuel forbindelse til gangareal og tilstødende klasse

FOKUS I DISPONERINGEN - Alle funktioner har deres eget lokale og bindes sammen af projektområder/fællesrum - Fælles GFO centralt i forhold til skolebygningen Den samlede GFO, giver bedre og flere muligheder for at tilbyde børnene et attraktivt fritidsliv, med masser af aktivitetsmuligheder. Ny fælles GFO Som en del af skolen i tæt sammenhæng med udearealer og i forbindelse med indskolingen Mindre enheder, hvor brugere og medarbejdere kan pleje tryghed, intimitet og forankring. - Fælles indskolingshus for 0.- 3. klasse Vi ønsker at skabe et fælles indskolingsområde for alle eleverne fra 0.-3. klasse,hvilket vil give en bedre helhed i deres hverdag og samtidig styrke de sociale relationer. DISPOSITIONSFORSLAG TRANEGÅRDSKOLEN - Nyt fælles mødested På Tranegårdskolen prioriteres et forpligtende fællesskab højt. I dette fællesskab føler vi ansvar og drager omsorg for hinanden. Derfor skal der på skolen også være mødesteder, hvor fællesskabet kan trives og udvikles. - PUC en centralt placeret Det Pædagogiske Udviklingscenter er en livsnerve i skolen og spiller en central rolle i skolens pædagogiske udvikling. - Kvaliteter i udearealer Der skabes legeområder til de forskellige alderstrin, ligesom der etableres spændende udeområder omkring GFO. - Nyt servicecenter Skolens nye servicecenter medfører at administrationen både for skolen og GFO nu samles under et tag. Samtidig vil også den tekniske serviceleder have plads i servicecentret. - Ny fælles garderobe for indskoling/gfo Ved indgangen til skole/gfo har vi prioriteret et stort garderobeområde, hvor børnene har lockers til deres tøj og sko. Dette område deles med indskoling, og hjælper med at friholde GFO en for sko og tøj, der i dagligdagen kan tage meget plads. - Nye faglokaler centralt placeret Eleverne på Tranegårdskolen skal arbejde på et højt fagligt niveau. Børnene skal tilegne sig færdigheder, viden og forståelse i de enkelte fag. Dette sker i klasselokalerne og i nyindrettede og nybyggede faglokaler, der giver de optimale vilkår for arbejdet. De nye fysiske rammer vil understøtte det pædagogiske arbejde og give mulighed for at gennemføre og afprøve nye pædagogiske metoder og arbejdsgange. Hensigten er at opnå størst mulig bygningsmæssig fleksibilitet. Målet er at udvide og samle skolen. Mellemtrin/ udskoling 4.-9. klasse + skolevejleder Tæt på fagcenter Klassen som den fysiske og sociale basisenhed. Fleksibel indretning af klasselokalerne. Gersonsvej Sundhed /psykologi Musik 6

Nyt fælles mødested Åbent og fleksibelt samlingsrum Ny fælles garderobe for indskoling og GFO Gruts allé Fælles indskoling 0.- 3. klasse Der etableres en egentlig indskolingsafdeling, der i stueplan har direkte udgang til udearealer. Indskolingen ligger i tilknytning til den nye garderobebygning. Nyt servicecenter med medarbejderfaciliteter administration, samt teknisk personale Sløjd Specialcenter Hjemkundskab Administrationen er placeret nær indgang, dernæst mødefaciliteter og arbejds- og kopistationer og et hyggeligt og funktionelt medarbejderrum med plads til alle. Billedkunst / håndarbejde Nye kreative værksteder centralt placeret som en samlet identitet Fysik / Kemi Natur / Teknik Nyt fagtorv etableres med udendørs arbejdsgård PUC Skolens mødested og hjerte Bibliotek, it og AV i et fælles Pædagogisk Udviklingscenter, PUC. I hjemkundskab etableres egne faciliteter til brug for både skole og fritid. 7

GFO Placering: Nybygning og Den gule villa Den samlede GFO, giver bedre og flere muligheder for at tilbyde børnene et attraktivt fritidsliv, med masser af aktivitetsmuligheder. Det giver en større personalegruppe, der kan tilbyde flere aktiviteter og vil være styrket i forhold til fleksibilitet og muligheder. GFO en er en fleksibel størrelse, der kan rumme plads til mangfoldig udfoldelse. Store og små rum, huler og vindfang. Vi vil stadig have fokus på at pleje intimitet, tryghed og forankring! Vi vil gerne kendes på at være små i det store. DISPOSITIONSFORSLAG TRANEGÅRDSKOLEN GFO en vil tilbyde en bred vifte af aktiviteter, der bredt kan understøtte barnets sociale, fysiske, kreative, musiske, intellektuelle samt motoriske udvikling. Pædagogikken skal til en hver tid være det skabende udgangspunkt for de fysiske rammer derfor må fleksible rum være en af nøglerne til en visionær og fremtidssikret GFO og skole. GFO er et sted, hvor venskaber har optimale betingelser for udfoldelse. I vores nye GFO kan man møde børn på tværs af spor. Gode venskaber og positive relationer er vigtige brikker i barnets udvikling og selvforståelse - og vigtige for en succesfuld skole og GFO gang. I overgangen fra børnehave til skole har vi fokus rettet mod en endnu mere tryg start. Derfor giver vi plads til at have et fysisk rum, hvor de nye børn kan have en tryg base. Stueplan 1.sal GFO ens centrale placering på skolen betyder, at vi får flere muligheder. GFO vil gøre brug af skolens øvrige områder: PUC, musik, indskoling med mere. Tillige vil dele af GFO området (bl. a. cafe / køkkenområde) være disponible for skolen. Disse områder kan f.eks bruges som gode rammer for projektarbejde i de store klasser. GFO en er med sit naboskab til indskolingshuset, en del af den samlede indskoling. GFO en markerer sig ved sin kreative tilgang til børns lærings miljø. 8

DISPONERING - NYBYGNING MØDESTEDET MUSIK Placering: Nybygning Det nye musiklokale er placeret i nybygningen mellem skolen og GFO. Placeringen af lokalet her i nybygningen sikrer en optimal lydisolering, så aktiviteterne kan udføres uden at de er til gene for andre. Musiklokalet er placeret således, at det kan åbnes op ud til samlingsstedet, så lokalet kan fungere i samspil med større samlinger for elever og forældre. Desuden kan musik bruges af GFOen, når lokalet ikke er optaget af andre brugere. På Tranegårdskolen prioriteres et forpligtende fællesskab højt. I dette fællesskab føler vi ansvar og drager omsorg for hinanden. Derfor skal der på skolen også være mødesteder, hvor fællesskabet kan trives og udvikles. Det er i fællesskabet fagligheden og den sociale læring forenes. GARDEROBE FOR GFO OG INDSKOLING Ved indgangen til skole/gfo har vi prioriteret et stort garderobeområde, hvor børnene har lockers til deres tøj og sko. Dette område deles med indskoling, og hjælper med at friholde GFO en for sko og tøj, som i dagligdagen kan tage meget plads. Vi ser umiddelbart dette område som et afleveringsområde om morgenen, og et sted for skoletasker, jakker og sko om eftermiddagen. Her går man ud, når man siger tak for i dag i GFO en. 9 Fællesskabet er tryghedsskabende og trygge børn lærer mere. Derfor er der et mødested på skolen, hvor større eller mindre grupper kan mødes i et fællesskab. Mødestedet ligger centralt, har mange adgangsveje og det er et samlingssted. Samlingsstedet skal også have et fagligt indhold, således at man i undervisningen kan bruge mødestedet til projektarbejde. Vi taler ikke om en tom aula, men et sted, hvor der kan synges morgensang, opføres uformelt teater eller blot tages en hyggesnak. Det skal også være et sted, hvor børnene, store og små, kan færdes frit i forsvarlige rammer.

DISPONERING - FAGLOKALER TRANEGÅRDSKOLEN DISPOSITIONSFORSLAG NYE FAGLOKALER NATUR-TEKNIK/FYSIK-KEMI Placering: Nybygning Eleverne på Tranegårdskolen skal arbejde på et højt fagligt niveau. Børnene skal tilegne sig færdigheder, viden og forståelse i de enkelte fag. Dette sker i klasselokalerne og i nyindrettede og nybyggede faglokaler, der giver de optimale vilkår for arbejdet. Børnene skal kunne søge, bruge og formidle viden og faglokalerne skal understøtte disse mål. De nye rammer skal kunne forene undervisning,læring og fællesskab. På Tranegårdskolen har vi et nuanceret syn på læring, fordi vi erkender, at hvert barn har sin egen læingsstil. Derfor er faglokalerne indrettet med størst mulig flexibilitet og fremtidssikring, så de giver mulighed for en høj grad af differentiering i undervisningen samtidig med at de fysiske rammer giver mulighed for at arbejde tværfagligt. Faglokalerne er indrettet med eller forberedt til de nyeste tekniske hjælpemidler, som f.eks Smart-board, som der allerede er gennemført forsøg med i det ene referenceområde. Det er et mål at alle børn gennem undervisningen kommer i berøring med det, de er gode til. Indretningen af faglokaler understøtter skolebestyrelsen prioritering af gennemførelse af et faglærerprincip. Natur-Teknik Der etableres et nyt naturfagligt center, som rummer fagene natur/teknik og fysik/ kemi. I tilknytning til disse lokaler overdækkes en del at den nuværende skolegård til arbejdszoner til disse fag. Det betyder et stort lysindfald, så forsøgsarbejder kan gennemføres under optimale vilkår. Rummene tilgodeser mulighederne for brug af forskellige læringsstile, idet de rummer potentialer udover det klassiske faglokale. Intentionen er at man i undervisningssituationen kan inddrage den tilstødende overdækkede arbejdszone som forsøgscenter, samt bruge dele af PUCen ved siden af. 10 Fysik-kemi

BILLEDKUNST & HÅNDARBEJDE Placering: Bygning 1, tagetagen Billedkunst og håndarbejde er fag, der indtager en særlig plads på skoleskemaet. De er et åndehul i hverdagen, og i undervisningstimerne kombineres god faglig vejledning med hyggelige, kreative og inspirerende omgivelser. Billedkunst og håndarbejde har eleverne på mellemklassetrinnene, men rigtig mange elever vælger også de to fag som valgfri fag i 8. 9. klasse, netop på grund af det kreative element. Lokalerne ligger i nærheden af hinanden, fordi de i deres væsen er beslægtede, og fordi de i dagligdagen kan profitere af hinandens tiltag og supplere hinanden i de undervisningsmæssige tilbud. Der etableres udstillingsmuligheder i forbindelse med lokalerne, så andre elever og besøgende på skolen kan forundres over frembringelserne. HJEMKUNDSKAB Placering: Bygning 2, kælder Hjemkundskabslokalet er nyt på Tranegårdskolen. Eleverne arbejder i lokalet i mindre hold (6. klasse samt valgfri undervisning i 8. -9. klasse. Lokalet kan bruges som en del af de sociale aktiviteter på skolen på alle klassetrin. Hjemkundskab er et unikt fag, som skaber anderledes relationer mellem eleverne. 11

DISPONERING - KLASSERNE MELLEMTRIN 4.-7. klasse. Placering hovedbygningen 1. og 2.sal DISPOSITIONSFORSLAG TRANEGÅRDSKOLEN I sommeren 2005 blev det første referenceområde bygget på 1. etage i skolens hovedbygning. Mange ønsker fra medarbejderne, der skulle arbejde i lokalerne blev indarbejdet i udførelsen, og kommentarer og evaluering efter ibrugtagningen blev grundlaget for 2. referenceområde på 2. etage i hovedbygningen. Lokalerne på disse to etager har været udset til mellemklassetrinnene og er indrettet med hensyntagen til specielt denne aldersgruppes lyst til at gruppere sig, men også i særlig grad for at skabe mulighed for holdarbejde i de mange fag, der er repræsenteret på disse klassetrin. Derfor fremstår områderne med mange nicher og varierede arbejdsmuligheder. Der er skabt lokaler med nye vinkler, men de arkitektoniske udfoldelser har været delvis begrænset af uflytbare vægge. Der evalueres stadig på inventaret og solafskærmningen. Erfaringerne herfra vil blive brugt i ombygningen af resten af skolen. 2. sal 1. sal 12

UDSKOLING 8.-9. klasse. Placering hovedbygningen, stueplan Placeringen af lokalerne til udskolingen (8. 9. klasserne) er her vist i hovedbygningens stueetage. Forslaget rummer en mulighed for en ombytning med billedkunst/håndarbejde i tagetagen. Lokalerne til de ældste elever skal tilgodese deres behov for at demonstrere deres voksende selvstændighed samtidig med at de skal have en vis grad af indflydelse på udformningen af lokalerne. Eleverne skal have let adgang til PUC, som vil spille en stor rolle i løsningen af deres arbejdsopgaver. Der skal være mulighed for fordybelse og arbejde i grupper. Lokalerne og deres indbyrdes sammenhæng er præget af, at der på disse klassetrin arbejdes meget målrettet fagligt, og af at behovet for at kunne arbejde på tværs af klasserne ikke er så udpræget her som på indskolings- og mellemklassetrinnene. stuen INDSKOLING 0.-3. klasse.placering bygning 4 stuen og 1.sal Vi ønsker at skabe et fælles indskolingsområde for alle eleverne fra 0.-3. klasse, hvilket vil give en bedre helhed i deres hverdag og samtidig styrke de sociale relationer. Der er ikke tanken, at GFO og indskoling skal dele lokaler. Miljøskiftet mellem skole- og GFO-tid bibeholdes. Hver klasse får deres eget selvstændige klasselokale/hjemområde. Det er dog hensigten, at begge parter har fri adgang til hinandens områder, således at eleverne får de mest optimale fysiske rammer at udfolde sig i hele dagen, hvilket vil skabe større rummelighed og give en bedre udnyttelse af facilitererne af andre brugere 1. sal stuen 13

DISPONERING - PUC PUC Placering: Bygning 2, kælder og 1. sal TRANEGÅRDSKOLEN DISPOSITIONSFORSLAG Det Pædagogiske Udviklingscenter er en livsnerve i skolen og spiller en central rolle i skolens pædagogiske udvikling. PUC er en samling af skolens biblioteks-, IT- og Av enheder, og den skal med sine funktioner og muligheder understøtte vores accept af, at mennesker lærer på forskellig måde. PUC har en central fysisk placering på skolen. PUC skaber fremdrift i IT udviklingen på skolen. PUC giver brugerne (både medarbejdere og elever) mulighed for fordybelse PUC tilbyder brugerne muligheder for spil, hygge, leg og socialt fællesskab. PUC medvirker til at udvikle og støtte medarbejderteam. Der er let adgang til PUC fra alle dele af skolen. PUC er placeret i nærhed til det nye fagcenter, der har forbindelse til PUC via det overdækkede gårdareal. Specialcenteret har direkte adgang fra PUC med henblik på muligheden for at indrage PUCs faciliteter i undervisningen. Medarbejderne i PUC har faglig indsigt og er visionære, koordinerende og imødekommende. Vi lægger vægt på, at medarbejderne i PUC skal kunne give inspiration og være på forkant med skoleverdenens udvikling, samt være behjælpelig med at finde materiale og i den forbindelse også kunne inddrage folkebibliotekerne. 14

SERVICECENTER Placering: Bygning 2, 1. sal Skolens nye servicecenter medfører, at administrationen både for skolen og GFO nu samles under ét tag. Dette kædes sammen med et længe næret ønske om at få skolens administration placeret centralt i et såkaldt serviceområde. Samtidig vil også den tekniske serviceleder have plads i servicecentret. Hensigten og ideen bag sammenlægningen er at gøre de administrative funktioner mere synlige på skolen, til gavn for både forældre, elever og medarbejdere. Servicecentret er placeret midt i skolen i forlængelse af medarbejderfaciliteterne, således at der fra alle dele af skolen er let adgang til servicepersonalet. Hensigten og ideen bag sammenlægningen er at gøre de administrative funktioner mere synlige på skolen, til gavn for både forældre, elever og medarbejdere. Servicecentret er placeret midt i skolen i forlængelse af medarbejderfaciliteterne, således at der fra alle dele af skolen er let adgang til servicepersonalet. Samlingen af aktiviteterne vil betyde en effektivisering af arbejdet og vil medføre en mere helhedsorienteret sagsbehandling. Desuden etableres der her mødelokaler til brug for både personale og administration, samt fælles tekniske faciliteter. SPECIALCENTER Placering: Bygning 2, stuen På Tranegårdskolen har vi valgt at opretholde et centralt udgangspunkt for specialundervisningen. En del af specialundervisningen forgår naturligvis i klasserne eller i tilknytning til klasserne, men specialcentret indrettes i et lokale med mulighed for at 5 7 grupper af elever og lærere kan arbejde samtidig. Dette giver mulighed for den fornødne ro og fordybelse som efter vor mening er afgørende for at denne gruppe elever får et optimalt udbytte. Specialcentret er et attraktivt sted, hvor eleverne gerne kommer og som er en fuldstændig integreret og accepteret institution på skolen. 15

SNIT IGENNEM NYBYGNING OG EKSISTERENDE BYGNINGER Servicecenter Specialcenter IT DISPOSITIONSFORSLAG TRANEGÅRDSKOLEN Hjemkundskab PUC Snit Øst - Vest Længdesnit fra syd igennem nye faglokaler, PUC og servicecenter samt ny garderobebygning. Mødestedet GFO 16 Hovedbygningen Natur&Teknik

Fysik/kemi Snit Nord- Syd Tværsnit fra øst igennem PUC og den nye GFObygning Den Gule villa Modelbillede fra nordvest Servicecenter PUC Garderobe Indskoling 17

EKSEMPLER PÅ AKTIVERING OG UDNYTTELSE AF UDEAREALER Alle udearealer er fællesrum af høj kvalitet, der indeholder decentrale zoner til indskoling/ GFO, samt et særligt område til mellemtrin/udskoling. DISPOSITIONSFORSLAG TRANEGÅRDSKOLEN GFObygningen set fra vest med overdækninger imod udeområderne. Udearealerne skal understøtte børns fysiske udvikling og tilskynde dem til motorisk udfoldelse. Afstand til undervisningslokalerne vil være en fordel. Der forestår endnu en grundig drøftelse af udformningen af skolens udearealer. Det står dog fast, at der skabes legeområder opdelt til de forskellige alderstrin, ligesom der etableres spændende udeområder omkring GFO. Det skyggefulde område på skolens nordside inddrages i en vis udstrækning til depotområde og cykelparkering, således at legeområderne spreder sig på de mere solfyldte arealer. Der etableres flere adgangsveje til skolen, således at presset specialt omkring skolens begyndelsestidspunkt fordeles på flere områder. Udendørsområderne skal understøtte udviklingen af elevernes sociale kompetencer og de skal udstråle tryghed, specielt for de mindste elever. Legeområder indrettes med henblik på at tilgodese de enkelte alderstrins behov. Gynger som en del af naturlegeredskaberne Varierede former for legeredskaber Gersonsvej 18 Til idræt at disponeres over idrætsfaciliteter ude og inde i multihallen på Gersonsvej fra kl. 8-16 og i så vid udstrækning som muligt over idrætshallerne på Øregård Gymnasium. Til idræt at disponeres over idrætsfaciliteter ude og inde i multihallen på Gersonsvej fra kl. 8-16 og i så vid udstrækning som muligt over idrætshallerne på Øregård Gymnasium.

Naturlegeredskaber med blødt underlag Klatrevægge Gruts Allé Ankomst Udskoling Ankomst Mellemtrin Ankomst Personale Ankomst Indskoling Ankomst GFO Klatrestativ udformet som forhindringsbane Faciliteter til div. boldspil som en del af udearealerne Plads til aktiviteter på asfalt 19

S/H logo med adresse - til web og screen. Orange RGB-værdi: 255, 102, 0 S/H logo med adresse - til print. Orange CMYK-værdi: 0%, 70,2%, 83,92%, 0% S/H logo med adresse RGB logo - til web og screen. Orange RGB-værdi: 255, 102, 0 CMYK logo - til print. Orange CMYK-værdi: 0%, 70,2%, 83,92%, 0% S/H logo TRANEGÅRDSKOLEN