GRAINLEG Bælgsæd i økologisk dyrkningforbedring

Relaterede dokumenter
Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Frøbårne sygdomme- Skadetærskler samt nye muligheder for diagnostik

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Det økonomiske økosædskifte

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Dyrkningsstrategier. rodfiltsvamp i kartofler. Sabine Ravnskov. Aarhus University

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Efterafgrøder/mellemafgrøderpåvirker. skadedyr? Temadag 30. nov Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret Planteproduktion

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter

Danske forskere tester sædskifter

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Dyrk bælgsæd og blandsæd

Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Bent J. Nielsen DJF, Århus Universitet

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

TEMADAG 23. JUNI 2010: EFTERAFGRØDER/MELLEMAFGRØDER- PÅVIRKER DET SYGDOMME OG SKADEDYR?

Sorter af lupin og sygdomme i lupin

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Det økonomiske øko-sædskifte

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp

Status for kartoffelvirus Y i Danmark

Gødskning af vinterspelt og vårsæd

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning

Kassationsprocenter som følge af udsædsbårne svampe i økologisk udsæd af korn og bælgsæd i

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Typer af sortbensyge / blødrådbakterier (Erwinia-komplekset) i Danmark

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Efterafgrøder (økologi)

Fritlevende nematoder Dyrkningsstrategi for at reducere skader. Rapport 2016

De vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu.

Skadetærskler for bygbladplet, stribesyge og spiringsfusariose

Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer

FORSØGSGÅRDENES AREALANVENDELSE 2002

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Roecystenematoder Heterodera schachtii. Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster

Forekomst af fritlevende nematoder

Proteinafgrøder- status og potentiale.

Dyrkning af lupiner og hestebønner

Kassationsprocenter som følge af udsædsbårne svampe i økologisk udsæd af korn og bælgsæd

Går jorden unde HighCrop

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Blomsterblandinger og bestøvende insekter

Projekt KORN PÅ FYN Overgaard. Projekt KORN PÅ FYN

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Grøn Viden. Kløvertræthed. Karen Søegaard, Kaare Møller, Birgit Jensen, Susanne Elmholt og Jens Bonderup Kjeldsen. Markbrug nr.

Vårsæd økologi Styrk troværdigheden Køb økologisk dyrket såsæd NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Ærter som kvælstofsamler i vinterafgrøder

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter

Forsøg og Arealanvendelse 2017

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen,

STORKNOLDET KNOLDBÆGERSVAMP

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge


Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Status på gulrust hvad er

Forenklet jordbearbejdning

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Nye afgrøder fra mark til stald?

Dansk produceret protein Plantekongres Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Kom godt fra start som ny økolog Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark

Vejledning til bekæmpelse af rodgallenematoder og rodsårsnematoder i økologiske gulerødder

Agrinord 17/ Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Økologi Produktprogram

Transkript:

GRAINLEG 20022005 Bælgsæd i økologisk dyrkningforbedring af sygdomsresistens Birgit Jensen og Lars Bødker, DJF Flakkebjerg Bjarne Jørnsgård, KVL Jens Chr. Knudsen, Toft Planteforædling

WP2 Specificitet af bælgplantepatogener Karakterisere specificitet af naturligt forekommende jordbårne patogener på ært, hestebønne og lupin Karakteriser værtplantespektret for og F.oxysporum på ært, hestebønne, lupin, kløver og hvede Evaluere effekten af ærterodrådpatogener på vækst og udbytte af ti forskellige bælgplantearter

Markforsøg 2002 og 2003 Specificitet af jordbårne patogener på ært, hestebønne og lupin Lupintræt areal Ært 5 sorter Hestebønne 5 sorter Lupin 5 sorter Ærtetræt areal Ært 5 sorter Hestebønne 5 sorter Lupin 5 sorter 4 gentagelser behandling 10 planter/gentagelse udtages ved blomstring i ært bedømmelse af symptomer på rod og basis (sygdomsindeks) Isolering af svampe fra rod, basis og stængel Mikroskopi af rødder for forekomst af oosporer

Oospore Aphanomyces euteiches

Markforsøg med udsåning af ært på lupintræt jord og på ærtetræt jord Ærtesorter Santana Jackpot Algarve Baccara Pinochio Isolerede svampe 2002 4 4 3 2 1 Sygdomsindeks på rødder (0100) Lupintræt jord 2003 0 1 1 2 0 F. oxysporum Ærtetræt jord 2002 94 a 87 a 97 a 93 a 95 a 2003 100 a 99 a 100 a 100 a 100 a F. oxysporum F.solani

Markforsøg med udsåning af lupin på lupintræ jord og ærtetræt jord Lupin Sorter Prima LAE1 LAE16 LAE22 Rose Borwetta Isolerede svampe 2002 80 a 46 b 38 bc 44 bc 28 c Sygdomsindeks på rødder Lupintræt jord 2003 97 a 84 ab 73 b 74 b 78 b F. oxysporum F. solani F. culmorum Ærtetræt jord 2002 4 1 1 2 3 2003 4 a 6 a 6 a 1 a 11 a F. solani F. culmorum

Markforsøg med udsåning af hestebønner på lupintræt jord og på ærtetræt jord Hestebønnesorter Scirocco Marcel Quattro A603 Columbo Avon 7123 Isolerede svampe 2002 58 a 42 ab 42 ab 40 ab 27 b Sygdoms indeks på rødder Lupintræt jord 2003 25 a 11 b 20 ab 13 b 14 b F. oxysporum F. solani F. culmorum Ærtetræt jord 2002 8 6 4 6 6 2003 55 a 46 a 50 a 31 b 41 ab F. oxysporum F.solani

Sygdomsindeks (SI) på rødder af bælgplanter dyrket på henholdsvis lupintræt og ærtetræt areal (markforsøg 2003) Planteart Hvidkløver Rødkløver Alsikekløver Lupintræt areal SI rødder (0100) 2 9 2 Isolerede svampe F. culmorum, Ærtetræt areal SI rødder (0100) 9 9 6 Isolerede svampe, F. oxysporum F. culmorum Vikke 19 66 F. oxysporum Lucerne 5 13, F. oxysporum Kællingetand 0 0 Sneglebælg 6 29

Effekt af Fusarium spp. på topvægt og sygdomsindeks i ært. Inokulering af sårede rødder i væksthustest Rel. top weight 120 100 80 60 40 20 0 F. oxyporum F. solani F. avenaceu F. culmorum Ært 0 20 40 60 80 100 Disease index (Knudsen et al., 1997)

Effekt af Fusarium spp. på topvægt og sygdomsindeks Inokulering af sårede rødder i væksthustest Rel. top weight 140 120 100 80 60 40 20 0 Hestebønne F. oxysporum F. solani F. culmorum 0 20 40 60 80 100 Disease index (Knudsen et al., 1997)

Smittetrykket af Aphanomyces rodråd afhænger af opformering/ redukton af patogenets oosporer Oospores Antheridia and oogonia Primær inokulum Er patogenets overlevelsesstrukturer Dannes i rødder af modtagelige planter Oosporer kan også detekteres fra planter uden topsymptomer Oosporer kan overleve 20 år i jorden Vegetative growth Sporangia and Primary zoospores Secondary cysts Secondary zoospores Oospore Aphanomyces euteiches Primary cysts Aphanomyces eutiches livscyklus (Mod. efter Karlsen, 1987)

Kan andre bælgplanter end ært angribes eller opformere Apahnomyces? Mikroskopiundersøgelse af oosporeforekomst i rødder af bælgplanter dyrket på ærtetræt areal Art Ært Hestebønne Lupin Hvidkløver Rødkløver Alsikekløver Vikke Lucerne Kællingetand Sneglebælg Sygdomsindeks Gns. 100 1) 45 6 9 9 6 66 13 0 29 Oosporer i rødder 2) ++++ 1) Ærterødderne havde typiske rodråd symptomer 2) Oosporer Aphanomyces lignende, men patogenet er ikke isoleret fra rødderne (+) (+)

Undersøgelse af rodsygdomme i bælgplanter ved samdyrkning Sædskifte forud for samdyrkning af demonstrationsforsøg med hvede og bælgplanter (Økologisk Landsforening 2003) 1995: Bygært med kløvergræsudlæg, høstet til helsæd 1996: Kløvergræs 1997: Kløvergræs 1998: Vinterhvede 1999: Bygært med kløvergræsudlæg, høstet til helsæd (mørkfarvning af rødder konstateret) 2000: Kløvergræs 2001: Vårbyg 2002: Vårhvede 2003: Samdyrkning hvede og bælgplanter

Sygdomsindeks og forekomst af Aphanomyces lignende oosporer i bælgplanterødder fra samdyrkningsforsøg på et areal, hvor der i 1999 blev observeret mørkfarvede ærterødder. Planteart Ært 1) Sort Pinochio Javlo Sygdomsindex(0100) 100 100 Oosporer i rødder 2) +++ +++ Svampe isoleret fra rødder med symptomer Lupin Rose 37 F. oxysporum, Bordako 28 Sonet 26 Hestebønne Scirroco 34 Vikke Carole 92 (+) F. culmorum, Linse Royale 43 (+) F. oxysporum, F.culmorum Hvidkløver 10 (+) F. oxysporum, 1) Ærterødderne havde typiske rodråd symptomer 2) Oosporer Aphanomyces lignende, men patogenet er ikke isoleret fra rødderne

Oosporer i bælgplanterødder fra ærtetrætte arealer ÆRT VIKKE

Oosporer i bælgplanterødder fra ærtetræt areal SNEGLEBÆLG HVIDKLØVER

Art Ært Lupin Vikke Linse Værtsplanteregister for Aphanomyces euteiches Område Hestebønne Lucerne Hvidkløver Rødkløver Sødkløver Havebønne Danmark () ()() () Sverige Frankrig () () Austral. NZ USA Canada = Aphanomyces rodråd konstateret under markforhold = Detektion af Aphanomyces lignende oosporer i rødder fra marken

Monokultur af ært/byg helsæd opformerer ærtespecifikke patogene svampe til et niveau, der kan influerer på efterfølgende dyrkning af ærter i renkultur. Ærter i blanding har sandsynligvis lavere rodrådangreb År Mark nr Antal helsædsafgrøder/periode Sygdomsindex (0100) Jordtest Ærterodråd (ja/nej) Markobservationer Sygdomsindek s (0100) Ærterodrå d (ja/nej) 1992 2 4/4 år 99 Ja 17 Nej 1 5/5 år 4 Nej 5 Nej 4 6/6 år 87 Ja 29 Nej 3 11/11 år 100 Ja 60 Nej 1993 5 4/5 år 13 Nej 29 Nej 3 5/5 år 100 Ja 56 Ja 4 5/7 år 67 Nej 63 Nej 2 6/8 år 49 Nej 12 Nej 1 8/8 år 100 Ja 18 Nej

Foreløbige konklusioner Specificitet af bælgplantepatogener Ærter dyrket på lupintræt jord havde ingen symptomer på rodsygdomme Lupiner dyrket på ærtetræt jord havde ingen symtomer på rodsygdomme Hestebønne på såvel ærtetræt som lupintræt jord havde svage til middel rodsymptomer, men plantevæksten var tilsyneladende ikke påvirket På ærtetræt jord havde vikke og sneglebælg betydelige rodsymptomer, mens hvidkløver, rødkløver, alsikekløver,lucerne og kællingetand havde meget svage til ingen symptomer. Alle syv arter havde ingen til meget svage symtomer ved dyrkning på lupintræt jord F.avenaceum blev hyppigst isoleret fra ærtetræt areal. F.oxysporum og F.solani blev hyppigst isoleret fra lupintræt areal. Patogenecitet af Fusarium spp. skal testes i væksthusforsøg Aphanomyceslignende oosporer blev detekteret i rødder af ært, vikke, sneglebælg og hvidkløver fra ærtetræt jord. Ved samdyrkning af ært og hvede angribes ærter også af Aphanomycesrodråd

Behov for yderligere forskningsindsats i relation til specificitet af bælgplantepatogener Undersøge smittetryk af jordbårne patogener i forskellige bælgplanterige økologiske sædskifter (indikator for jordens frugtbarhed) Isolering og patogenecitetstest af Aphanomyces fra bælgplanter for at fastslå om f.eks vikke, sneglebælg, hvidkløver eller andre bælgplantearter angribes af rodrådpatogenet og bidrager til vedligeholdelse og/eller opformering af patogenet Undersøge hvordan angreb og smittetryk af rodråd påvirkes ved samdyrkning af f.eks ært og korn