Vurdering af tunge løft 1. Emne og baggrund Formålet med denne instruks er at understøtte Arbejdstilsynets muligheder for ensartede vurderinger og reaktioner overfor tunge løft. Baggrunden for instruksen er, at det ved trepartsforhandlingerne i 2010 blev aftalt at justere modellen til vurdering af løft, så den er i overensstemmelse med den nyeste forskning. Den justerede model implementeres i Arbejdstilsynet ultimo september 2010. Lovgrundlaget for Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse overfor tunge løft er Arbejdsmiljøloven samt bekendtgørelsen om manuel håndtering af 16. december 1992. Det faglige grundlag for vurdering af den helbredsmæssige risiko ved udførelse af manuel håndtering kan findes i At-vejledning D. 3.1 løft, træk og skub. 2. Instruks Denne instruks angiver de forhold, der som minimum skal indgå i vurderingen af sundhedsrisikoen ved tunge løft. Derudover angiver instruksen retningslinjer for, hvordan vurderingen udføres. Løft af byrder under ca. 3 kg vurderes normalt ikke som tunge løft. Hvis hovedproblemet ved løftearbejdet er planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, stor samlet daglig løftemængde, bæring af byrder, forflytning og løft af personer eller levende dyr, flere personer der løfter sammen, arbejdsstillinger/arbejdsbevægelser, EGA eller EBA ulykkesrisiko andre forhold, der kan føre til muskel- og skeletbesvær henvises også til retningslinjerne for vurdering af disse forhold, se www.at.dk.
Når det ved tilsynsbesøg konstateres, at der udføres løft af tunge byrder, skal følgende flowdiagram følges:
Brug af flowdiagrammet: Trin 1. Indledende vurdering af løftearbejdet Der indhentes oplysninger om byrdernes vægt og rækkeafstanden til byrden (vedr. vægt og rækkeafstand se At-vejledning D.3.1). På baggrund af byrdens vægt og rækkeafstanden placeres løftet i rødt, gult eller grønt område i skema 1. Skema 1 Rødt område: Er løftet i rødt område er der sundhedsrisiko og der vil der normalt skulle afgives påbud. Gult område: Løftene skal vurderes nærmere dvs. gå til trin 2. Grønt område: Intet at bemærke vedr. løftearbejdet i forhold til tunge løft. En byrde løftes sjældent tæt ved kroppen, undtagen hvis der fx bruges bæreseler. For vurdering af løft tæt ved kroppen se At-vejledning D.3.1 Løft, træk og skub. Trin 2. Her inddrages de primært forværrende faktorer samt løftefrekvens og varighed i vurderingen af løftearbejdet. De primært forværrende faktorer er: foroverbøjning af ryggen, vrid eller asymmetrisk belastning af ryggen, løftede arme Hvis der ikke er mindst en af de primært forværrende faktorer tilstede i gult område, vil der normalt ikke være grundlag for at give påbud om tunge løft.
Hvis mindst en af de primært forværrende faktorer er til stede, skal løftefrekvens og varighed også inddrages i vurderingen. Løftefrekvens er antal løft pr. minut eller pr. time pr. medarbejder. Lav løftefrekvens ligger i et interval fra ca. 2 op til 12 løft pr. time. Dette svarer til, at der er mindst 5 minutter mellem løftene. Moderat løftefrekvens ligger i et interval fra ca.12 op til 120 løft pr. time. Dette svarer til, at der løftes mindst 1 gang hvert 5 minut og færre end 2 gange pr. minut eller. Høj løftefrekvens er mindst 120 løft pr. time. Dette svarer til at der løftes mindst 2 gange pr. minut. Varigheden af løftearbejdet er den tid, en ansat er beskæftiget med en eller flere arbejdsfunktioner, der indeholder løft. Det kan fx være tømning af varer fra paller, placering af varer på reoler, pakning af biler mv. Kort varighed svarer til, at løftearbejdet varer ca. 2,5 4 timer pr. uge. Det kan fx være ½ time om dagen eller 2 dage a 2 timer om ugen. Moderat varighed svarer til, at løftearbejdet varer ca. 4 7,5 timer pr. uge. Det kan fx være 1 1,5 time pr. dag eller en hel dag om ugen. Lang varighed svarer til, at løftearbejdet varer mere end 7,5 timer pr uge. Løftefrekvens og varigheds betydning for sundhedsrisikoen Nedenfor beskrives sundhedsrisikoen ved de forskellige kombinationer af løftefrekvens og varighed: Ved følgende kombination: Lav løftefrekvens og kort varighed Vil der normalt ikke være noget problem i det gule område i skema 1. Moderat løftefrekvens og kort varighed Lav løftefrekvens og moderat varighed Vil der normalt være tale om sundhedsrisiko i den øverste 1/3 af det gule område i skema 1, og der kan gives påbud efter en konkret vurdering. Høj løftefrekvens og kort varighed Moderat løftefrekvens og moderat varighed Lav løftefrekvens og lang varighed (forekommer sjældent) Vil der normalt være tale om sundhedsrisiko i den øverste 1/2 af det gule område, og der kan gives påbud efter en konkret vurdering. Høj løftefrekvens og moderat varighed Moderat frekvens og lang varighed
Vil der normalt være tale om sundhedsrisiko i den øverste 2/3 af det gule område, og der kan gives påbud efter en konkret vurdering. Ved følgende kombination: Høj frekvens og høj varighed Vil der normalt være tale om sundhedsrisiko i hele det gule område, og der kan gives påbud efter en konkret vurdering. Der skal foretages en konkret vurdering af sundhedsrisikoen inden der gives påbud. I vurderingen skal indgå vægten af byrden, rækkeafstanden, hvor belastende de primært forværrende faktorer er samt løftefrekvens og varighed af løftearbejdet. Vurderingen kan føre til, at: der vurderes at være en sundhedsrisiko ved løftearbejdet, og der gives påbud eller der vurderes ikke at være en sundhedsrisiko ved løftearbejdet i forhold til tunge løft og vurderingen efter denne model afsluttes. Indsamling af data: På tilsynsbesøg skal den tilsynsførende sikre sig, at man får indhentet følgende oplysninger: TRIN 1 TRIN 2 Vægt og rækkeafstand for enkeltbyrderne Oplysningerne under trin 1 samt oplysninger om: Foroverbøjning, vrid/asymmetri, løftede arme Løftefrekvens Varighed af løftearbejdet pr. dag/uge Formulering af påbud: Hvis det vurderes, at der er tale om løft der indebærer en sundhedsrisiko, skal der afgives påbud om dette. Påbuddet kan efterfølges af rådgivningspåbud efter de sædvanlige procedurer. Påbuddet skrives i Bilag kvalitetssikret - x20k eller i ergonomiskabelonen Kvalitetssikret ergonomi - xk050 Hvis ergonomiskabelonen vælges, skal forholdene om løftefrekvens og varighed beskrives i det store fritekstfelt andre forhold. Påbud afgives med de sædvanlige hjemler herunder 3 i bekendtgørelsen om manuel håndtering. Hvis påbuddet efterfølges af et rådgivningspåbud hjemles dette i 9 stk. 1 i bekendtgørelsen om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere, dog skal et rådgivningspåbud afgivet i forbindelse med løft af børn hjemles i 11. Ikrafttræden: 1. oktober 2010 Vedligeholdelse VG har ansvaret for ajourføring og vedligeholdelse af instruksen