Indkomstdannelsesteori Tema 7
Udgangspunktet Nationalregnskabet er regnskabsmæssige identiteter; Nu kobles adfærd og adfærds betydning for det økonomiske forløb på; Tankerne om udbudsøkonomi negligeres, Idet interessen koncentreres om Keynesiansk indkomstdannelsesteori
Udgangspunktet, fortsat Effektiv efterspørgsel produktion beskæftigelse Ligevægt: Planlagt efterspørgsel fra husholdninger, virksomheder, det offentlige og udlandet modsvarer produktion (og indkomst) Ingen har tilskyndelse til adfærdsændring
Husholdningernes forbrug Den disponible indkomst kan fordeles på forbrug og opsparing; En stigning i den disponible indkomst kan fordeles som hhv. en stigning i forbrug og en stigning i opsparing; Den del af indkomststigningen, der medgår til øget forbrug kaldes den marginale forbrugskvote, mens den del, der går til opsparing, betegnes den marginale opsparingskvote Den funktionelle sammenhæng mellem forbrugets størrelse og indkomsten betegnes forbrugsfunktionen
Forbrugs- og opsparingsfunktionen forbrugsfunktion C, S Y C opsparingsfunktion S C 0 Y 45 0 Y disp. S 0
Investering, rente og indkomst Markedsrente Investeringsomfang Investeringsomfang Investeringsomfanget er rentefølsomt Alt andet lige (inkl. renten) opfattes investeringen som eksogen Y
Virksomhederne og den makroøkonomiske udbudsfunktion Virksomhederne producerer forbrugs-og investeringsgoder og skaber derved faktorindkomst, jf. BNP = Y; Virksomhederne foretager reale investeringer, hvilket i sig selv skaber efterspørgsel efter produktion; I øvrigt er det forbrugsefterspørgslen, der skaber afsætningsforventninger hos virksomhederne. Den makroøkonomiske udbudsfunktion fremgår af følgende planche.
Den makroøkonomiske udbudsfunktion BNP = Udbud Udbudsfunktionen, BNP = Y 45 o Indkomst, Y
Makroefterspørgsel E effektiv efterspørgsel bestemmer BNP = Y ved skæring med udbudskurven BNP, E Udbudskurve BNP = Y Efterspørgselskurve E(Y) = C(Y) + I Ligevægtsindkomst Y
Den makroøkonomiske produktionsfunktion BNP = f(l) bestemmer beskæftigelsen BNP = f(l) for given indsats af andre produktionsfaktorer BNP = Y Afledt efterspørgsel efter arbejdskraft L BNP(L) L(BNP) L BNP = Y
Indkomst- og beskæftigelsesmodellen E C(Y) C(Y)+I Y = BNP Fuld beskæftigelse Afledt efterspørgsel efter arbejdskraft L L(BNP)
Effekt på indkomst og beskæftigelse af en øget investering E C(Y) + I + I C(Y)+I C(Y) L Y Afledt efterspørgsel efter arbejdskraft Fuld beskæftigelse
Multiplikatoreffekten I vokser med I, men Y er væsentlig større: Investeringerne øges Indkomst blandt ansatte i investeringsgodeproduktion vokser De øger deres forbrug Produktionen af forbrugsgoder vokser Det skaber øgede indkomster Det øger forbruget osv.
Multiplikatoreffekt illustreret med marginal forbrugskvote = 0.8 Periode i I Y C 1 5 5 5 0.8 = 4 2 4 4 0.8 = 3.2 3 3.2 3.2 0.8 = 2.56 4 2.56 2.56 0.8 = 2.05 5 2.05 2.05 0.8 = 1.64 6 Osv. Osv.
E Ligevægt Deflationært gab E 1 Deflationært gab Y=BNP Arbejdsløshed Fuld beskæftigelse L L(Y)
Lukning af deflationært gab E Ligevægt E 2 E 1 Deflationært gab Y=BNP Arbejdsløshed Fuld beskæftigelse L L(Y)
Inflationært gab E 1 Ligevægt 1 Inflationært gab, overefterspørgsel Fuld beskæftigelse Kapacitetspres Y=BNP L L(Y)
Lukning af inflationært gab E 1 E 2 Ligevægt 1 Inflationært gab, overefterspørgsel Ligevægt 2 Fuld beskæftigelse Kapacitetspres Y=BNP L L(Y)
Udvidelse af modellen med elementer af en offentlig sektor og udland Skattefunktion T(Y) Eksportfunktion Ex o exogen eksport Importfunktion Im(Y) Forbrugsfunktionen C(Y-T) = C(Y-T(Y)) Der bortses fra transfereringer (Tr), RULTU og EITU Efterspørgslen er nu bestemt ved E = C + I + G + Ex - Im
De tre funktioner Skattefunktionen T Eksportfunktionen Ex T(Y) Ex 0 Y T Y Im Importfunktionen Y Y Y Im(Y) Im
Et par vigtige sammenhænge Y = BNP = E = C + I + G + Ex Im = E(Y) Skæring mellem E(Y) og 45 o -linjen bestemmer ligevægtsnationalindkomst (S pr. - I pr. ) + (S off. I off. ) = Ex Im S off. I off. = T G Bestemmer ligevægtsnationalindkomst og betalingsbalancesaldo Med makroøkonomisk produktionsfunktion bestemmes ligevægtsindkomst, produktion (BNP), bet.balancesaldo og beskæftigelse
Til erindring BNP = C pr. + C off. + I pr. + I off. + Ex Im BFI = RULTU + EITU + C pr. + C off. + S pr. + S off. RULTU = EITU = 0 BNP = BFI (samme priser) C pr. + C off. + I pr. + I off. + Ex Im = C pr. + C off. + S pr. + S off. (S pr. I pr. ) + (S off. I off. ) = Ex Im = BB løbende G = C off. + I off. T C off. = S off. T C off. -I off. = S off. I off. T (C off. + I off. ) = S off. I off. T G = S off. I off.
Supplerende forklaring 1 S(Y) S(Y)-I S(Y)-I+T(Y)-G = S samfund -I samfund T(Y) T(Y)-G =S off. -I off.
Supplerende forklaring 2 Im(Y) Ex Ex - Im(Y)
Bestemmelse af ligevægtsindkomst, beskæftigelse, produktion og bet.bal.saldo E (S-I)+(T-G) Ex-Im Fuld beskæftigelse L L(BNP)
Bestemmelse af ligevægtsindkomst, beskæftigelse, produktion og bet.bal.saldo E* investering øget E (S-I)+(T-G) [(S-I)+(T-G)]* investering øget Overskud på BB reduceret Ex-Im Fuld beskæftigelse L L(BNP)
Mulige indkomstforøgende forhold Forklaringsfaktorer Vækst i de private investeringer Eksportstigning Importreduktion Vækst i offentligt forbrug Øget forbrug Større indkomstoverførsler Mulige årsager: Lavere rente Mere optimistiske forventninger Forbedrede afskrivningregler Vækst i udlandets indkomster Forbedret konkurrenceevne Forbedret konkurrenceevne Forbrugsreduktion Ekspansiv finanspolitik Lavere rente Ekspansiv finanspolitik Fordelingshensyn Finanspolitisk ekspansion
Den automatiske finansreaktion Konjunkturtilbagegang Konjunkturopsving Skatterne reduceres Overførslerne vokser Skatterne øges Overførslerne reduceres Offentlig saldo forringes Offentlig saldo forbedres Aktiviteten øges smlg. med, hvad den ellers ville have været Aktiviteten falder smlg. med, hvad den ellers ville have været
Fordele og ulemper ved automatisk stabilisering Fordele Automatisk, hurtig, informationsuafhængig; Underskud i lavvækstperioder tenderer at modsvare overskud under højvækst: ligevægt over konjunkturforløbet Ulemper Slår ikke til ved ekstraordinært lange konjunkturtilbageslag, Kræver diskretionær tilpasning ved ændring af de ydre forhold (fx strukturledigheden) Troværdighed bygger på, at der ikke bruges af overskud ved ufinansierede lempelser i højkonjunkturen, hvilket er politisk vanskeligt
Fordele og ulemper ved diskretionær finanspolitik Fordele Politisk frihed til at bestemme hvornår ( timing ) og hvordan ( dosering ) Ulemper Aktive lempelser i nedgangskonjunkturen skal modsvares af aktive stramninger i højkonjunkturen, hvis den offentlige gæld ikke skal vokse; Informationskrævende, hvis der skal realiseres optimal timing og optimal dosering
BNP-vækst ekskl.effekt af samlet finanspol.og faktisk vækst 8 6 4 procent 2 0-2 -4 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 Faktisk vækst Beregnet vækst uden finanspolitik