Ynglefugle i Vadehavet 2005 af Ole Thorup Danmark overvåger sammen med Holland og Tyskland en række ynglende vandfugle i Vadehavet. Ynglefuglene optælles efter et fælles optællingsprogram i de tre lande, hvor alle arter optælles i hele Vadehavet hvert femte år (sidst i 2001). Fugle, der yngler i kolonier, optælles i hele Vadehavet hvert år, og også en række mere fåtallige arter optælles hvert år på de vigtigste ynglepladser. I fire ud af fem år optælles de øvrige arter kun i en række udpegede kontrolområder. I 2005 optaltes fugle i kolonier i hele den danske del af Vadehavet (skarv, klyde, hvidbrystet præstekrave, måger og terner), og nogle fåtallige eller uregelmæssige ynglefugle (pibeand, spidsand, blå kærhøg, almindelig ryle, brushane, stor kobbersneppe, stor regnspove og mosehornugle) optaltes på nogle af deres vigtigste ynglepladser. Herudover optaltes nogle af Vadehavets karakteristiske ynglefugle (øvrige vadefugle, ederfugl og gravand) i 10 danske kontrolområder (Figur 1). Figur 1. Kontrolområder i det danske Vadehav
Optællingerne blev planlagt i et samarbejde mellem Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Ole Thorup, der arbejdede som konsulent for Naturinform. De fleste optællere var fra Dansk Ornitologisk Forening. Der deltog desuden tællere fra Danmarks Miljøundersøgelser, Skov- og Naturstyrelsen (SNS) og Ribe Amt. Optællere i 2005: Per B. Baden (Vilslev Forland), Keld Bakken (Mandø), Kai Bendix (Mandø), Thorkild Brandt (Langli), Kurt B. Christensen (Rømø Sønderland, Stormengene, Rejsby Klæggrav, Gammel Hviding Engsø, Råhede Vade), Michael Clausen (Rømø Nørreland, Rømø Nordveststrand, Lådbjerg Hede), Jeppe Ebdrup, SNS (Husum Enge), Kim Fischer (Fanø), John Frikke, Ribe Amt (Sneum Enge, Tarphage Enge), Jens Peder Hounissen, DMU (Tøndermarskens ydre koge og Margrethe-Kog), Martin Iversen (Rømø Nørreland), Jan Steinbring Jensen, SNS (Haasberg Sø), Michael S. Johansen (Sneum Klæggrav, Marbæksøerne), Johnny Kahlert, DMU (Tøndermarskens ydre koge og Margrethe-Kog), Niels Knudsen (Jedsted Forland, Mandø), Søren Nygaard (Ballum Forland), Susanne O. Petersen (Rømø Sønderland, Stormengene, Rejsby Klæggrav, Gammel Hviding Engsø, Råhede Vade), Lars Maltha Rasmussen (Langli, Mandø, Rømø Nørreland, Rømø Vesterhavsstrand, Stormengene), Carl Schneider (Ballum Forland, Klydesøen Husum Enge), Henning Simonsen (Esbjerg Havn), Jens Thalund (Skallingen), Ole Thorup (Rømø Sønderland, Indvindingen, Mandø Hølade, Ribemarsken, Fanø nord). Betegnelsen Vadehavet benyttes efterfølgende om den danske del af Vadehavet, og betegnelsen Det internationale Vadehav benyttes om hele Vadehavet. Koloniynglende fugle Ynglesæsonen 2005 var den tiende i træk med en god dækning af koloniynglende fugle. Antal ynglepar er angivet i Tabel 1 og 2. Skarv: Som i 2004 etableredes en lille koloni på sydenden af Langli. 26. maj var der 17 reder med æg. Skov- og Naturstyrelsen smurte alle æg med paraffinolie, hvilket der forhindrer æggene i at klække. Arten ynglede første gang på Langli i 2003 med fem par. I 2004 var her 24 par. Tidligere har skarver forgæves forsøgt at yngle på Jordsand.
Tabel 1. Antal ynglepar af koloniynglende fugle i Vadehavet 2005. Skarv ** Klyde ** Sorthovedet måge Hættemåge ** Margrethe-Kog/Saltvandssøen 197 1 2 1 Stormmåge ** Tøndermarsken, i øvrigt 13 Ballum Enge 8 Rejsby Klæggrav 4 86 Gammel Hviding Engsø 8 Råhede Vade 7 Sdr. Farup Klæggrav Indvindingen 13 Klæggrave, Kammerslusen Vilslev Forland med Udgrob Sneum Klæggrav 53 1 2.891 1 3 Sædding Strand Esbjerg Havn 1 65 19 Marbæksøerne 574 2 Skallingen 1 Skallingen Vesterhavsstrand 7 Langli 17 34 2 2.331 1.769 631 3.370 2 1.183 3 195 8 Fanø, nord 6 5 11 18 Peter Meyers Sand 6 1 490 63 Keldsand/Trinden 33 4 Mandø Forland 105 89 302 2 365 35 76 1 Mandø Koge 34 35 301 3 Juvre Sand 18 1 1 Juvre Forland 3 1 Rømø Nørreland 14 19 11 38 2 Rømø Vesterhavsstrand 2 23 23 Lådbjerg Hede/Lakolk Sø 92 Rømø Sønderland 29 4 1 2 2005 total 17 517 3 6.086 2.145 668 3.370 3 2 1.183 44 906 146 13 Sildemåge Sølvmåge Svartbag Sandterne * Splitterne Fjordterne Havterne Dværgterne * Sortterne * 2004 total 24 658 3 6.388 1.309 561 3.335 4 3 1.190 40 789 176 18 2003 total 5 476 2 7.996 3.020 491 3.659 5 1 0 60 474 108 18 2002 total 0 499 1 5.495 2.422 479 4.545 3 0 126 63 1.062 243 24 2001 total 0 541 1 13.535 2.037 232 3.935 6 1 714 70 916 247 12 2000 total 0 772 0 9.939 1.498 201? 8 1 781 181 1.091 279 3 1999 total 0 973 0 9.293 2.204 292 3.188 2 7 1.529 128 1.116 254 21 1998 total 0 756 1 11.426 1.666 100 2.557 3 8 1.345 112 1.108 259 0 1997 total 0 752 0 9.795 1.660 77 2.899 1 11 1.355 109 1.181 178 44 1996 total 0 777 1 8.743 1.366 32 2.682 2 12 1.039 215 1.060 219 49 * Art anført på rødliste 2005 (Danmarks Miljøundersøgelser 2005) ** Art anført på gulliste 1997 (Stoltze 1998) som opmærksomhedskrævende eller ansvarsart for ynglebestand
Klyde: I 2005 ynglede der 532 par. Det er tæt på antallet i 2001-2003, mens det er 126 par færre end i 2004. Antallet af ynglepar i Vadehavet er meget afhængigt af yngleforholdene i Saltvandssøen og Margrethe Kog. Prædationen her var meget høj i 2005, og udover de 197 par ved kolonierne var der midt i maj fugle i Margrethe Kog svarende til yderligere 224 par hvis disse alle havde været ynglende, havde det samlede antal ynglefugle i Vadehavet været oppe på det noget højere niveau, der sås i 1996-2000. I det øvrige Vadehav er antal ynglepar gået stabilt tilbage siden den første store tælling i 1991 (Figur 2). Fra 2004 til 2005 faldt antallet fra 399 til 335 par, og det er kun 41% af antallet i 1991 og 47% af antallet i 1997. Den danske bestand var i stigning gennem hele 1900tallet og toppede i starten af 1990erne (Thorup 2005), og det er sikkert også tilfældet i Vadehavet. Fra 2004 til 2005 steg antal ynglepar i Sneum Klæggrav fra 32 til 53, mens en ny klæggrav er under etablering: Gammel Hviding Engsø hvor der ynglede 8 par i 2005. De øvrige kolonier havde næsten alle lidt færre ynglefugle i 2005 end i 2004, størst var tilbagegangen på Langli fra 69 til 34 par. I modsætning til de foregående år var der i 2005 ingen større springhøjvander og kun begrænsede oversvømmelser af de lavtliggende områder. Ynglepar 900 750 600 450 300 150 0 1991 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Figur 2. Antal ynglepar af klyde i Vadehavet udenfor Saltvandssøen og Margrethe kog 1991 og 1996-2005. Hvidbrystet præstekrave: I 2005 blev der optalt 36 par, hvoraf 30 fandtes på Rømø og 3 på Fanø. Det er langt det laveste antal ynglepar i de 10 sæsoner, der har været dækkende ynglefugletællinger i Vadehavet (Tabel 2). Især på Fanø har bestanden de sidste to år været historisk lav. Fra 1969 til 2001 har der regelmæssigt ynglet mellem 15 og 23 par (Dybbro 1970, 1976), tilbagegangen til bare 3 par i 2005 vurderes at skyldes dels et stort prædationstryk fra ræv, og dels at habitaten ændres og bliver mindre velegnet for hvidbrystet præstekrave (Kim Fischer). Antal ynglepar på Rømø er mindre end halvdelen af, hvad der var for få år siden, men svarer dog til antallet i første halvdel af 1970erne (Dybbro 1976). De seneste 4 år er der observeret flere ræve i yngleområderne end i anden halvdel af 1990erne. Samtidig var vejret køligt og blæsende i april-maj 2005, og begge forhold vurderes at påvirke antallet af ynglefugle negativt. Der var ingen større oversvømmelser i 2005 i forbindelse med springhøjvander. Der sås flere fugle på Rømøs vesterhavsstrande i juli (op til 75), end der tidligere fandtes af ynglende, voksne fugle, men herudover er der ingen oplysninger om ynglesucces. På Fanø fik de tre par tre flyvefærdige unger.
Tabel 2. Antal ynglepar af hvidbrystet præstekrave * i Vadehavet 1996-2005. 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Fanø, nordvest 16 16 11 22 18 16 12 11 3 3 Fanø, sydvest 0 0 0 0 2 1 0 0 0 0 Fanø, Vest- og Østkeldsand 0 0 0 1 0 1 1 1 1 0 Rømø, NVstrand, Nørreland & Juvre Sand 20 15 20 24 30 21 27 23 28 15 Rømø Vesterhavsstrand syd for Lakolk 4 4 4 8 20 9 33 8 15 8 Rømø Sønderland 16 24 27 37 34 38 17 15 16 7 Rømødæmningen 0 0 0 0 0 1 0 0 0 0 Margrethe-Kog 1 1 0 1 1 2 2 1 2 1 Forland, Vidåslusen 0 0 0 0 0 0 0 2 0 2 I alt 57 60 62 93 105 89 92 61 65 36 * Art anført på rødliste 2005 (Danmarks Miljøundersøgelser 2005) Sorthovedet måge: Som i 2004 ynglede tre par i Vadehavet i 2005. To par ynglede i en stormmågekoloni på Langli. Den 9. juni fandtes en rede med tre språede æg. Ved næste besøg den 25. juni var alle fugle dog væk, og ingen af parrene formodes at have haft succes. Et par ynglede i Sneum klæggrav, hvor yngleparret og en yngre fugl sås regelmæssigt i maj. Det vides ikke, og parret har haft succes. Sorthovedet måge er en relativt ny ynglefugl i Vadehavet. De tidligere yngleforsøg fandt sted på de samme to lokaliteter: på Langli i 1998, 2002, 2003 og 2004 og i Sneum klæggrav i 1996, 2001, 2003 og 2004. Hættemåge: Der ynglede 6.086 par hættemåger i Vadehavet i 2005, og det er det næstlaveste antal, der er registreret i perioden med optællinger. Det samlede antal hættemåger er meget afhængig af forholdene på den vigtigste ynglelokalitet Langli, hvor der var næsten 7.000 par mere i topåret 2001 (Figur 3). Der var en mindre stigning i antal ynglepar i fire kolonier fra 2004 til 2005. I Sneum klæggrav, der har haft Vadehavets største koloni de seneste to år, steg antallet fra 2.807 til 2.891 par. I Marbæksøerne nu Vadehavets tredjestørste koloni steg antallet fra 476 til 574 par, mens hver af de to småkolonier på hhv. Lådbjerg Hede og i Rejsby klæggrav havde en stigning på ca. 10 par. Størst tilbagegang sås på Langli fra 2.582 til 2.331 par og på Mandøs forlande fra 297 til 89 par. Ynglepar 10000 8000 6000 4000 2000 0 Hættemåge 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Langli Sneum klæggrav Øvr. Vadehav Figur 3. Antal ynglepar af hættemåge på Langli, i Sneum klæggrav og i det øvrige Vadehav.
4000 Langli - stormmåge og sølvmåge Ynglepar 3000 2000 1000 0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2001 2002 2003 2004 2005 Stormmåge Sølvmåge Figur 4. Antal ynglepar af stormmåge og sølvmåge på Langli. År 2000 mangler, da arterne ikke dækkedes dette år. Stormmåge: Parrene på Langli udgør mere end fire-femtedele af Vadehavets ynglefugle. Efter at antallet faldt markant fra 2003 til 2004, steg det fra 1.111 til 1.769 par fra 2004 til 2005 (Figur 4). Mandø er stormmågens næstvigtigste yngleområde. Også her steg antallet: fra 155 par i 2004 til 336 par i 2005. Sildemåge: Hovedparten af Vadehavets ynglefugle findes på Langli, mens arten også yngler i mindre antal på Mandø. På Langli steg antallet af ynglefugle fra 526 par i 2004 til 631 par i 2005 (Figur 4). Arten fortsætter således sin støtte stigning på øen, som har fundet sted hvert år siden sildemåge startede med at yngle i 1990 (undtagen i år 2000). På Mandø har antallet stort set været stabilt de seneste fire ynglesæsoner (Figur 5). Sølvmåge: Langli huser mere end 80% af Vadehavets ynglepar. På en tælling den 27. maj optaltes 7.611 ynglefugle svarende til 5.328 par. Det er næsten en fordobling i forhold til 2004. Den 9. juni optaltes 3.370 par, og dette tal vurderes bedre at afspejle årets ynglebestand, da de regelmæssige rastefugletællinger på øen ikke antyder, at der var et meget større antal tilstede på øen i 2005 end i 2004. Det store tal den 27. maj kan ikke forklares. På Mandø steg antallet også fra 637 til 666 par. Ynglepar 700 600 500 400 300 200 100 0 Sildemåge 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Langli Mandø Figur 5. Antal ynglepar af sildemåge på Langli og Mandø.
Svartbag: Mandø er den eneste faste yngleplads i Vadehavet. Her ynglede som i 2004 3 par. Svartbag har en begrænset udbredelse i Det internationale Vadehav, men er dog under etablering flere steder i både det tyske og hollandske vadehav. Sandterne: Vurderet ud fra det tilstedeværende antal fugle i slutningen af maj og starten af juni ynglede der to par på Langli i 2005, og det var det eneste sted i Danmark, hvor der fandtes ynglefugle i år. Den 27. maj var det ene par ankommet, og der sås en varslende fugl. Den 9. juni var der to par, og der sås en fugl ruge. Ved næste besøg den 25. juni havde alle fugle forladt øen. Selvom der således ikke fandtes ynglefugle med succes i Danmark i 2005, optrådte der mindst to forskellige ungefamilier i sensommeren mellem den 23. juli og 14. august i Vadehavet. Familierne med hhv. 1 og 2 unger sås især på Fanø, og de må enten komme fra en ukendt ynglelokalitet i Danmark, eller fra den nærmeste ynglekoloni i Tyskland, der befinder sig i Elbmundingen ca. 150 km syd for Fanø. Splitterne: Langli er det eneste ynglested for splitterne i Vadehavet. Her etableredes en koloni i 1992 i tilknytning til Kogleakssøen, og der ynglede op til 1.529 par i årene frem til 2002. Som i 2004 etableredes i 2005 relativt sent i maj nogle småkolonier i lav strandeng i Nordmarsken. Indenfor den fastlagte optællingsperiode optaltes som maksimum 1.183 par den 9. juni, men efter optællingsperioden fandtes 420 nye reder den 25. juni. Koloniens ynglesucces kendes ikke. Fjordterne: Der ynglede 44 par i 2005. Det er 4 par mere end i 2004, hvor det laveste tal fra perioden med dækkende optællinger blev registreret. På Mandø ynglede 35 par på forlandet, mens der i Saltvandssøen og de nærtliggende klæggrave ynglede 2 par. Fuglenes ynglesucces kendes ikke. Tidligere ynglede op til ca. 100 par i Tøndermarsken og 70-100 par på Mandøs nordøstlige forland. Havterne: Kolonierne flytter meget rundt i Vadehavet fra år til år. Der optaltes 906 par i 2005 mod 789 i 2004. I perioden 1996-2002 ynglede der fast lidt over 1.000 par. Som i 2004 var klart den største koloni på Peter Meyers Sand med 490 par. På Langli var der 195 par mod 123 par i 2004. På Rømø ynglede kun 65 par, mens der for fem år siden ynglede mere end 300. Der var ingen større oversvømmelser af ynglekolonierne i 2005. Koresand dækkes ikke ved optællingerne, og her kan et mindre antal par yngle uopdaget. Dværgterne: I 2005 ynglede 146 par, mens der fandtes 176 par i 2004. I 1998-2002 ynglede i størrelsesordenen 250 par. Den store tilbagegang de senere år har især fundet sted på Rømø, hvor der så sent som 2001 var 162 par (Figur 6). I de ti sæsoner med dækkende optællinger har der været en meget fleksibel udnyttelse af de forskellige ynglelokaliteter. Som noget nyt er fra der 2004 etableret nogle små ynglelokaliteter på Mandø og Langli. Som i 2004 fandtes den største koloni på Peter Meyers Sand, med 63 par i 2005. På Esbjerg Havn fandtes en koloni med 19 par. Der blev ikke registreret oversvømmelse i større omfang af ynglekolonierne i 2005. På stranden på Rømø er der opsat indhegninger omkring tidligere placeringer af kolonier af dværgterner, for at begrænse færdsel af mennesker og biler her. I 2005 var hovedparten af artens kolonier dog placeret andre steder end i disse indhegninger. Dette har sikkert haft indflydelse på det lave antal ynglepar på Rømø.
Sortterne: I 2005 ynglede der mindst 13 par i Tøndermarsken: 1 par i Gammel Frederikskog og mindst 12 par i Haasberg Sø. Antallet af ynglepar svinger en del, og der yngler tilsvarende et svingende antal par på den tyske side af Vidåen. Ynglepar 300 250 200 150 100 50 0 Dværgterne 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 i alt Fanø Rømø Figur 6. Antal ynglepar af dværgterne på Fanø (inkl. Peter Meyers Sand og Keldsand/Trinden), Rømø og i hele Vadehavet. Ynglefugle i kontrolområder I 10 kontrolområder i Vadehavet (Figur 1) optælles alle ynglende vandfugle årligt siden 1995, også de, der ikke yngler i kolonier (Tabel 3). Kontrolområderne udgør ca. 3% af Vadehavets landareal og huser mellem 4 og 11% af yngleparrene af de vidt udbredte vadefugle (strandskade 10%, stor præstekrave 6%, vibe 4%, rødben 11%). Gravand: 53 optalte fugle i 2005 er det laveste tal fra optællingsperioden. Det optalte antal fugle varierer en del fra år til år, men der er ikke noget mønster i form af frem- eller tilbagegang. Ederfugl: Hovedparten af de ederfugle, der yngler i kontrolområder, findes på Langli. Her optaltes 88 hanner i 2005, mens der var 130 i 2004. Fuglenes ynglesucces på Langli kendes ikke. Strandskade: Yngleparrene på Langli udgør mere end halvdelen af det samlede antal i kontrolområderne. Den store bestand yngler spredt i klitter og på strandenge og kræver særligt gode optællingsforhold, for at blive dækket. Det er derfor ikke hvert år, at der er tal fra Langli. I 2005 optaltes strandskaderne grundigt den 27. maj, hvor der var fugle svarende til 182 par. I 2004 optaltes 207 par. I 1997-1999 var der dækkende tællinger, og her optaltes hhv. 210, 197 og 237 par, mens der i 2002 kun optaltes 139 par. Vægtes alle lokaliteter lige ved at give hver lokalitet et indekstal (Figur 7) er antallet i kontrolområderne steget i perioden 1995-1997, mens det herefter var stabilt frem til 2001. Siden 2001 er antallet faldet og fra 2004 til 2005 faldt antallet i 7 af de 9 kontrolområder, hvor arten yngler. Kun på Råhede Vade og i Husum Enge steg antallet lidt. På den vigtigste lokalitet ud over Langli, Rømø Nørreland, faldt antallet fra 81 til 75 ynglende individer. Stor præstekrave: 24 ynglefugle i de ti kontrolområder er næsten samme antal som i 2004 og en lille smule færre end i 2003. Antallet var stabilt 1999-2003, mens der før 1999 ynglede væsentligt flere fugle i kontrolområderne (Tabel 4). Grønningen på Fanø er det eneste kontrolområde med en stor bestand, og her er antallet gået meget tilbage. Der var 37 ynglende store præstekraver i 1995 og 48 i 1997, men kun 10 i 2005.
Tabel 3. Ynglefugle i kontrolområder 2005. Antal ynglende individer (ederfugle: hanner) af vidt udbredte ynglefugle. -: manglende eller utilstrækkelige data. Gravand Kontrolområde areal Skallingen 185 ha 5 0 10 0 10 16 Langli 80 ha 23 88 260 4 12 3 Tarphage Enge 91 ha 0 0 0 0 19 23 Grønningen, Fanø 92 ha 0 0 18 10 22 17 Jedsted Forland 133 ha 4 0 5 0 3 28 Råhede Vade 74 ha 5 2 16 4 0 25 Husum Enge 220 ha 0 0 12 0 39 15 Ballum Forland 74 ha 4 0 8 1 6 15 Rømø Nørreland 245 ha 7 2 75 3 19 35 Stormengene 32 ha 5 0 4 2 3 15 I alt 2005 53 92 408 24 133 192 I alt 2004 83 136 453 25 175 204 I alt 2003 110 88-29 137 212 I alt 2002 89 96 421 28 158 215 I alt 2001 70 206-32 185 266 I alt 2000 60 159-30 234 364 I alt 1999 71 109 598 31 233 306 I alt 1998 122 99 476 53-287 I alt 1997 83 146-67 - - I alt 1996 55 63 393 38 190 216 I alt 1995 79 110 352 49-182 Ederfugl Strandskade Stor Præstekrave Vibe Rødben 150 125 Indeks 100 75 50 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Strandskade Figur 7. Bestandsudvikling for strandskade i kontrolområderne i Vadehavet. Gennemsnitligt indeks pr. år for optalte områder. Indeks beregnes for hvert kontrolområde, og indeks 100 er middeltallet mellem bestanden i 1996 og 1997.
175 150 Indeks 125 100 75 50 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Vibe Rødben Figur 8. Bestandsudvikling for vibe og rødben i kontrolområderne i Vadehavet. Gennemsnitligt indeks pr. år for optalte områder. Indeks beregnes for hvert kontrolområde, og indeks 100 er middeltallet mellem bestanden i 1996 og 1997. Vibe: Der optaltes 133 viber i kontrolområderne i 2005, og det er det laveste antal, der er registreret i optællingsperioden (Tabel 3). Det gennemsnitlige indeks for de 10 kontrolområder er også lavt i 2005 efter at det i 2004 var det højeste, der er registreret (Figur 8). De største tilbagegange fra 2004 til 2005 fandt sted på Langli (fra 27 til 12 fugle) og på Jedsted Forland (fra 22 til 3 fugle). Rødben: 192 ynglefugle optalt i de ti kontrolområder er det færreste antal fugle siden 1995 (Tabel 3). Fra 2004 til 2005 var der større tilbagegange på Skallingen, Ballum Forland og Rømø Nørreland. Det gennemsnitlige indeks for kontrolområderne faldt lidt fra 2004 til 2005, og det har svinget lidt op og ned omkring indeks 100 i hele optællingsperioden 1995-2005 (Figur 8). Fåtalligt ynglende arter Udover de koloniynglende arter og de vidt udbredte arter er der nogle fåtalligt ynglende arter der er omfattet af optællingsprogrammet. Nogle af disse dækkes ved specialoptællinger, mens andre kun dækkes tilfældigt. Pibeand: Mulige ynglepar ses næsten hvert år i Tøndermarsken og mange år på Rømø Sønderland. Arten dækkes tilfældigt, og der er mange år mellem ynglebeviser. I 2005 sås der et par i Margrethe Kog. Spidsand: Arten dækkes kun i forbindelse med optælling af andre arter. Observationer af par eller hanner på eller ved kortgræssede enge efter den 5. maj vurderes at være ynglepar. I 2005 sås 2 par på Langli, 2 par på Rømø Sønderland og 4 par i Saltvandssøen/Margrethe Kog. Toppet skallesluger: Der var ingen systematisk eftersøgning af ynglende toppet skallesluger. Eneste observation var af 1 par på Rømø Nørreland. Blå kærhøg: Hverken på Rømø eller ved Ho Bugt, som er artens tidligere ynglepladser, fandtes ynglende blå kærhøg. Blå kærhøg ynglede sidst i Vadehavet i 1998, hvor der var 2 par ved Ho Bugt.
Tabel 4. Optalt ynglebestand af almindelig ryle * (par) og brushane * (ynglehunner) 1996-2005 i fire områder, hvor arterne specialoptælles. Almindelig ryle * 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Grønningen, Fanø 7 6 6 4 5 6 0 1 0 0 Rømø Nørreland 8 3 10 12 12 8 8 6 7 7 Rømø Sønderland 9 12 11 5 6 4 8 7 5 5 Råhede Vade 1 0 0 0 0 0 0 0 0 1 I alt 25 21 27 21 23 18 16 14 12 13 Brushane * 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Grønningen, Fanø 0 0 0 0 0 0 1 0 0 0 Rømø Nørreland - - 2 2 2 3 4 4 2 1 Rømø Sønderland 0 3 2 0 0 0 0 0 0 0 Råhede Vade 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 I alt - - 4 2 2 3 5 4 2 1 * Art anført på rødliste 2005 (Danmarks Miljøundersøgelser 2005) Almindelig ryle: Arten specialoptælles på de fire bedste lokaliteter: Rømø Nørreland, Rømø Sønderland, Fanø Grønningen og Råhede Vade (Tabel 4). Det optalte antal ynglepar er et minimumstal, og det vurderes at bestanden er 50-100% større end resultatet af optællingen. For andet år i træk fandtes almindelig ryle ynglende på de nordligste enge i Gl. Mandø kog. I 2005 ynglede 2 par, mens der var 1 par i 2004. Rylens ynglesucces i Vadehavet kendes ikke. Brushane: Yngleurolige hunner optælles specielt på Rømø Nørreland. Rømø Sønderland og Råhede Vade gennemgås også, men her yngler brushanen ikke længere (Tabel 4). Uden for områderne med specialoptælling dækkes Mandø ved mere tilfældige optællinger. Her fandtes 1 ynglehun i Gl. Mandø kog, mens der sås 2 stationære dansende hanner efter de nordlige trækgæster var forsvundet. Dobbeltbekkasin: Arten yngler udbredt i ferske og brakke sumpområder på Fanø og Rømø, langs Vidåen i Tøndermarsken samt på ferske enge i Varde Ådal. Dobbeltbekkasinen optælles ikke systematisk, men registreres i forbindelse med kortlægninger af andre arter. I 2005 fandtes 1 par i Ny Frederikskog og 2 par i Margrethe kog, mens der fandtes flere spillende fugle på Rømø Sønderland. Den samlede antal ynglefugle i Vadehavet kendes ikke. Sidste dækkende optælling af Fanø var i 1991 med godt 200 par, og i 1996 fandtes 30-50 par ved Varde Å. Rømø er aldrig blevet dækket.
Tabel 5. Antal ynglepar af stor kobbersneppe * 1996-2005 på lokaliteter i Vadehavet, hvor der udføres specialoptællinger af arten. 1996 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Vilslev Enge 10 15 0 0 0 0 0 0 0 Jedsted Forland/klæggrave, Kammerslusen 8 1 1 0 1 0 0 0 0 Ribemarsken syd for Ribe Å 3 8 4 4 6 2 2 0 2 Mandø 22 30 29 45 90??? 65 Husum Enge, kontrolområde 9 7 6 4 3 0 1 0 1 Ballum Forland 1 0 0 0 1 0 0 0 0 Rømø Nørreland, kontrolområde 4 6 4 9 6 3 4 6 3 Rømø Sønderland 27 12 7 10 23 7 7 2 0 Saltvandssøen/Margrethe-Kog 30 19 35 30 42 44 39 64 44 Tøndermarsken, ydre koge 65 57 65 55 83 90 93 83 75 Tøndermarsken, indre koge 3 0 0 1 0 0 0 0 0 I alt excl. Mandø 160 125 122 113 165 146 146 155 125 I alt incl. Mandø 182 155 151 158 255 - - - 190 * Art anført på rødliste 2005 (Danmarks Miljøundersøgelser 2005) Stor kobbersneppe: Arten optælles hvert år på en række af de vigtigste lokaliteter (Tabel 5). Som noget ekstra optaltes antallet af ynglende stor kobbersneppe på Mandø i 2005, og her ynglede 65 par (Niels Knudsen). Det er stadig et meget stort antal ynglefugle, men dog noget under det rekordstore antal på 90 par, der optaltes i 2001. Fra midt i 1980erne til midt i 1990erne gik det samlede antal par meget tilbage i Vadehavet. Siden midten af 1990erne er nedgangen fortsat på mange af artens ynglelokaliteter (Tabel 5), men i Tøndermarsken artens vigtigste yngleområde er antallet af ynglepar steget siden 2000 i forbindelse med en forbedring af fugtighedsforholdene i nogle af engområderne. Fra 2004 til 2005 faldt antallet dog med i alt 28 par. Et meget tørt forår betød, at yngleforholdene for arten ikke var særligt gode. Ved de to seneste dækkende optællinger af hele Vadehavet var der 252 par i 1996 og 312 par i 2001. Mellem de to tællinger var det primært på Mandø og i Tøndermarsken at antallet steg, mens stor kobbersneppe gik tilbage eller forsvandt helt som ynglefugl i mange af de øvrige marskområder. Således er antal ynglepar reduceret voldsomt de senere år på tre lokaliteter alle beliggende i EF-fuglebeskyttelsesområder der tidligere var vigtige yngleområder for stor kobbersneppe. På Vilslev Enge forsvandt alle 15 par fra 1998 til 1999 (Tabel 5) efter en uddybning af Kongeåen og udskiftning af en højvandsklap, og på Ballum Enge faldt tallet fra 42 par i 1996 til 11 par i 2001. På Rømø Sønderland fandtes ikke ét ynglepar i 2005, mens der i 2001 endnu var 23 par. Stor regnspove: Kontrolområdet på Rømø Nørreland er det eneste med ynglende stor regnspove. Her ynglede 3 par, mens der var 4 par i 2003 og 2004. På Fanø optaltes 9 par på 4 lokaliteter: 4 på nordspidsen af Fanø, 2 på Halen og 3 på den sydlige del af øen. I de samme områder ynglede 7 par i 2002, 9 par i 2003 og 11-12 par i 2004. Mosehornugle: Der fandtes ikke ynglende mosehornugler i 2005. Arten eftersøges ikke systematisk, og dækningen er derfor tilfældig. Referencer Danmarks Miljøundersøgelser 2005: Den danske Rødliste. http://redlist.dmu.dk
Dybbro, T. 1970: Hvidbrystet Præstekrave (Charadrius alexandrinus) som ynglefugl i Danmark. Dansk Ornithologisk Forenings Tidsskrift 64: 205-222. Dybbro, T. 1976: De danske ynglefugles udbredelse. Dansk Ornithologisk Forening. Stoltze, M. 1998: Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark. Danmarks Miljøundersøgelser/Skov- og Naturstyrelsen. Thorup, O. 2005: Breeding Avocets in Denmark. Wader Study Group Bull. 107: 72-74.