Sorter af gule spiseløg

Relaterede dokumenter
Sorter af gule spiseløg 2010

Sorter af gule løg i 2014

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Sorter af økologiske spiseløg

Mangantest & Bladgødskning

Intern rapport. Sorter af blomkål D et J o r d b r ug s v id en s kab elig e Fakul tet. Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro

Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader

Gamle danske sorter af hvidkål tidlige, middeltidlige og sene 2010

Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning

Gamle danske sorter af kålroe

Gamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet

Gamle danske sorter af hvidkål

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Intern rapport. Sorter af gulerod Danmarks JordbrugsForskning. Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro

Intern rapport. Sorter af gulerod Gitte K. Bjørn og Jørgen Villebro. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning

Kvalitets konkurrencen 2014/15

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs

Afrapportering af KAF-projekt 2014

Alternative metoder til køling rucola

MikroSupport - chelateret mikronæring

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer

Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme

Økonomi i økologisk æble- og pæredyrkning med eksempler fra forskellige produktionsmetoder, usprøjtet, sprøjtet og regntag.

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a).

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard

Nye regler omkring afstandskrav. Valg af dyser. Styr på sprøjtevæsken

Ved Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen.

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Topdressing af øko-grønsager

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Fosfor det er noget vi mangler

Innovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger.

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Afrapportering af KAF-projekt 2015

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side

Canyon er højestydende i 2009

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

InnovationsKonsortiet Strategier og teknologier til begrænsning af madspild i spisekartofler og grønsager. Anne Darre-Østergaard

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015

Sortsforsøg rapport 2010

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)

Kartoffelafgiftsfonden

Økologisk vinterraps

Bedre udnyttelse af produktionen og mindre spild

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter

To af to mulige til Vuka

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter

Fornuftig økonomi i markiser over øko-æbler

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Økologisk æbleavl - regntag og sprinklersprøjtning. Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev Aarhus Universitet

Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Bedre Økonomi I Økologisk Frugtproduktion

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler

Formler til brug i marken

Kalium til gulerødder

University of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

5T Projektet Together To Twenty Ton in RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS

Uovertruffen kvalitet

Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsvalg til 2018 Spred risikoen Hvilken type sort? højt udbytte god dyrkningsøkonomi Nematode-tolerante rhizoctonia Hvad skal jeg lægge mærke til?

Spild og renhed af sukkerroer i relation til optagningskvalitet og rensning efter lagring 2016

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning

Nordic Field Trial System Version:

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

3. marts Afrapportering Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

Resultater med forskellige bekæmpelsesstrategier i korn

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Forsøg med grøngødning i energipil

Rød cikoriesalat (Radicchio)

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Beretning Projektperiode: Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.

Vækstregulering i vinterhvede 2016?

Årsmøde d jan Vejle Center Hotel. AVLERFORENINGEN AF DANSKE SPISELØG

VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske

Havre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.

Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018.

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift

C. De opnåede resultater

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Transkript:

Sorter af gule spiseløg Resultaterne fra to års afprøvning af 14 sorter af gule løg viste, at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under efterlagring var der flere sorter, som havde en lav tendens til udvikling af grønne spirer. TEKST OG FOTO: JØRN NYGAARD SØRENSEN, AU ÅRSLEV & GITTE KJELDSEN BJØRN, AGROTECH JORNN.SORENSEN@AGRSCI.DK BEDØMMELSE Bedømmelse af løgsorter på den 30. april 2012. I 2010 og 2011 blev der gennemført et demonstrationsprojekt med det formål at sammenligne dyrkningsværdien af nye sorter for at se, om det kan betyde en reduktion i forbruget af pesticider. I sammenligningen blev 14 sorter af gule løg og tre sorter af rødløg dyrket både hos Henrik Petersen i og ved Institut for Fødevarer i. I indgik endvidere fire sorter med og uden sprøjtning mod løgskimmel. I denne artikel omtales alene resultaterne af afprøvningen af de gule løg, med hovedvægt på 2011. Resultaterne fra 2010 er beskrevet i Dansk Løgavl nr. 2-2011. Kulturforholdene i 2011 fremgår af faktaboksen side 9. Sorterne blev opbevaret på kølelager indtil april måned 2012, hvor udbytte og kvalitet blev opgjort. I maj måned blev udviklingen af grønne spirer registreret. I de nedenstående tabeller og figurer er sorterne sorteret efter tidlighed. Tidlighed I 2012 var de tidligste sorter Bugatti, Centro, Hybound, Napoleon og RX07751481, medens de seneste sorter var Hylander, RX07750835 og Santero (tabel 1). Udbytte Det gennemsnitlige udbytte af salgbare løg i og var henholdsvis 58 og 63 tons per hektar (tabel 1 og figur 1 og 2). Sorterne Hylander, Hytech, RX07764947 og Santero lå over dette gennemsnit, medens de laveste udbytter blev opnået i Napoleon og Medaillon. I maj måned 2011 blev løgene i udsat for haglskade, hvilket helt sikkert har kostet udbytte. Resultaterne fra 2010 viste tilsvarende det største udbytte i Hylander og Hytech. I 2011 i, hvor plantetætheden i snit lå på 52 styk per kvadratmeter, var der forholdsvis mange store løg over 60 millimeter i diameter. I var løgstørrelsen mindre, men her var plantetætheden højere, i gennemsnit 61 styk per kvadratmeter. Denne forskel i plantetæthed afspejler sig også i den gennemsnitlige stykvægt, som var 132 og 107 gram i henholdsvis og. De største løg blev produceret af de sene sorter Hylander og Santero. I 2010 var Hylander også blandt de sorter, der havde de største løg. Frasorterede løg Efter opbevaring på kølelager indtil april måned 2012 var løgene fra generelt sunde. Kun meget få løg var rådne eller glassede (tabel 2). I blev løgene frilagt sent på grund af en lang regnvejrsperiode. Dette har formodentlig påvirket holdbarheden, idet der var en del løg, der måtte frasorteres. De væsentligste årsager til frasortering her var råd, manglende skaller og udvikling af grønne spirer (tabel 2). I var der ikke nogen sorter, der udviklede grønne spirer på lager. Størst frasortering blev set i Medaillon og Napoleon efterfulgt af Bugatti og Motion. I 2010 var der ligeledes størst frasortering i Bugatti og Napoleon. 4

Bedømmelser Ved et åbent-hus arrangement i april måned 2012 blev løgene bedømt af deltagerne. RX07750835 var den mest mørke sort, medens RX07764947 var blandt de mest lyse sorter (tabel 3). Karaktererne for skalkvalitet og fasthed var i gennemsnit én enhed lavere i løgene fra end fra. Sundheden af plantetoppen blev bedømt i marken. Der var forskel på sorternes tendens til at få gule bladspidser (tabel 4). I 2011 havde Napoleon flest gule spidser, medens Hytech og Medaillon havde færrest. Udvikling af gule bladspidser er formodentlig et udslag af stress, hvor nogle sorter er mere følsomme end andre. Registrering for løgskimmel den 15. august viste, at Hypark, Napoleon og RX07764947 var mindst modstandsdygtig, medens Bugatti, Hybound, Hylander, Santero og RX07750835 var mest modstandsdygtig. Spiring Efter sortering og klargøring af løgene blev udviklingen af grønne spirer fulgt. I løgene fra udvikledes der grønne spirer på løgene allerede i løbet af den første uge efter udtagning fra kølelager. Efter to uger ved 18-20 grader var halvdelen af løgene spirede. Den sort, der spirede mindst, var Motion (tabel 4). I løgene fra var der efter to ugers efterlagring i gennemsnit spiret 10 procent. En måned efter udtagning fra kølelager var der i gennemsnit 38 procent spirede løg. Laveste tendens til udvikling af grønne spirer sås i Hytech, Motion og RX07764947. Motion og RX07764947 indgik ikke i afprøvningen i 2010, hvor det var Hybound, Hylander, Summit og Vision, der kunne ligge længst før spireudvikling. Konklusioner I sammenligningen af de gule sorter var ét af formålene at undersøge, om forbruget af pesticider kunne reduceres. Resultaterne viste, at såfremt løgene høstes under gode vejrforhold, opnås en god holdbarhed, idet der ved udtagning i marts/april måned, kun var en meget lille mængde, der blev frasorteret på grund af sygdom. Der var kun mindre forskel mellem sorterne. I 2010-afprøvningen var det salgbare udbytte efter opbevaring højest i sorterne Centro, Hylander, Hypark, Hytech og RX07750835. I 2011-afprøvningen blev det største udbytte opnået i Hylander, Hytech, RX07764947 og Santero. Ved efterlagring af sorterne var der stor forskel på, hvor hurtigt løgene begyndte at spire. Ved at vælge sorter med lav tendens til spiring er det således muligt at udelade sprøjtning med spirehæmmende middel. GULE SPIDSER Gule spidser i løg den 28. juli i. TIDLIGHED Forskelle i tidlighed i forsøget i den 24. august 2011. 5

Sorter af gule løg i 2011 Medaillon, Motion og Napoleon Centro og Santero Bugatti Hybound, Hylander, Hypark, Hytech og Summit RX07750835, RX07751481 og RX07764947 Leverandør Dæhnfeldt / Syngenta Nickerson-Zwaan Olssons Frö / Advanta SeedCom / Bejo Seminis Figur 1. Produktion af brugbare løg og frasorterede løg samt afpuds (løse skaller, jord og sten) og lagersvind., 2011. Figur 2. Produktion af brugbare løg og frasorterede løg samt afpuds (løse skaller, jord og sten) og lagersvind., 2011. 6

Tabel 1. Tidlighed, plantebestand, stykvægt og salgbart udbytte efter opbevaring. og, 2011. Sort Topfald 1 Planteantal Stykvægt Udbytte salgbare Planteantal Stykvægt Udbytte salgbare procent stk./m 2 g/stk. t/ha stk./m 2 g/stk. t/ha RX07751481 90 57 122 55 67 96 63 Napoleon 90 55 113 48 58 91 50 Bugatti 85 53 130 53 66 102 65 Hybound 80 55 126 62 65 100 64 Centro 80 56 124 57 61 109 64 Summit 75 48 133 58 62 100 60 RX07764947 55 52 133 62 67 102 67 Motion 55 44 151 48 60 117 68 Hypark 55 53 136 66 55 110 58 Medaillon 50 42 145 47 55 102 53 Hytech 50 54 132 64 63 109 68 RX07750835 50 55 130 57 63 104 63 Santero 40 44 151 63 55 130 69 Hylander 28 56 129 67 56 122 67 LSD 3-4 10 6 3 18 12 1) Topfald blev registreret den 23. august i. 2) Gennemsnit af alle størrelser løg. 3) Mindste statistisk sikre forskel. Tabel 2. Hovedårsager til frasortering. og, 2011. Sort Syge Glassede Manglende Spirede Syge Glassede Manglende skal skal procent 1 procent procent procent procent procent procent RX07751481 7 1 2 9 1 0 0 Napoleon 9 4 6 5 1 0 2 Bugatti 9 3 2 7 1 0 1 Hybound 2 1 4 1 0 0 0 Centro 5 2 3 6 0 0 1 Summit 3 1 3 1 0 0 0 RX07764947 3 2 3 2 1 0 1 Motion 19 3 1 0 2 1 0 Hypark 4 1 2 1 1 1 0 Medaillon 12 3 3 3 4 1 0 Hytech 4 2 1 1 1 0 0 RX07750835 8 2 1 6 1 1 0 Santero 2 0 2 1 1 0 1 Hylander 2 1 1 1 0 0 1 LSD 2 3 1 ns 3 2 ns ns 1) Procent beregnet på basis af antal. 2) Mindste statistisk sikre forskel (ns: ingen statistisk sikker forskel). 7

Tabel 3. Bedømmelse af løg efter opbevaring udført i april 2012 af deltagere i et åbent-hus arrangement. Bedømmelserne er foretaget efter en skala fra 1 til 9. og, 2011 Sort Skalfarve Skalkvalitet Fasthed Helhedsindtryk Skalfarve Skalkvalitet Fasthed Helhedsindtryk 9=mørkest 9=bedst 9=fast 9=bedst 9=mørkest 9=bedst 9=fast 9=bedst RX07751481 6 5 6 6 6 6 7 6 Napoleon 6 5 6 6 6 4 6 4 Bugatti 7 5 6 6 7 6 7 6 Hybound 5 3 6 5 6 7 7 7 Centro 7 6 6 6 6 6 7 6 Summit 6 6 7 6 6 6 7 6 RX07764947 5 5 7 7 5 6 7 7 Motion 7 7 7 7 7 7 8 8 Hypark 5 6 7 7 6 6 7 6 Medaillon 8 7 7 7 6 7 6 8 Hytech 6 6 6 6 6 8 8 8 RX07750835 9 6 5 6 8 5 6 5 Santero 6 4 7 6 5 7 8 8 Hylander 4 5 7 7 6 7 8 6 LSD 1 1 1 ns ns 1 1 1 1 1) Mindste statistisk sikre forskel (ns: ingen statistisk sikker forskel). Tabel 4. Bedømmelse af bladkvalitet før høst (skala 1-9) og udvikling af grønne spirer efter udtagning fra lager. og, 2011. Gule bladspidser 1, 9=fri Løgskimmel 2 9=fri Spiring 3, procent Sort RX07751481 5 6 7 47 37 Napoleon 4 5 4 43 87 Bugatti 5 6 8 67 27 Hybound 5 7 8 27 50 Centro 5 5 6 43 43 Summit 5 6 7 27 30 RX07764947 6 6 5 27 13 Motion 4 6 7 3 20 Hypark 5 6 5 23 37 Medaillon 6 7 6 40 43 Hytech 6 7 6 40 17 RX07750835 5 5 8 33 63 Santero 5 6 8 30 27 Hylander 4 6 8 37 33 LSD 4 ns 1 3 - - 1) Bedømmelse foretaget den 8. august 2011 i og 10. august 2011 i. 2) Bedømmelse foretaget 15. august 2011 3) Spiring ved stuetemperatur i løg fra 2 uger efter udtagning fra kølelager i april 2012 og i løg fra 4 uger efter udtagning. 4) Mindste statistisk sikre forskel (ns: ingen statistisk sikker forskel). 8

Kulturforhold Kulturforhold i sammenligningen af forskellige sorter af gule løg i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Sorterne blev afprøvet to forskellige steder. Planterne blev gentagne gange sprøjtet med Dithane, Amistar, Acrobat og Signum. Der blev ikke sprøjtet med spirehæmmende middel. Løgene i blev frilagt på to tidspunkter i relation til topfald. JB 4 JB 6 Jordanalyse: Rt, Pt, Kt - 6.8, 2.8, 16.5 Gentagelser 2 2 16/4 2011 15/4 2011 Bedbredde (cm) 200 160 Rækker pr bed 6 5 21.5-24 24 60 70 23 N, 45 P 22 N, 44 P 102 N, 15 P, 150 K, 71 S 124 N, 16 P, 132 K, 67 S Jordtype Såning Rækkeafstand i beddet (cm) Tilstræbt plantebestand (stk./m2) Startgødning (kg/ha) Supplerende gødning (kg/ha) Høstparcel (m2) Frilægning 12,0 11,2 26/9 2011 2/9 og 12/9 2011 Tørringstemperatur ( C) 23 Opbevaringstemperatur ( C) 0-1 Udtagning fra lager 12/4 2012 Efterlagringstemperatur ( C) 16/4 2012 18-20 Reduktion af næringsstof- og pesticidforbruget i produktionen af spiseløg Et demonstrationsprojekt ved Brancheudvalget for Frugt og Grønt støttet af GAU (Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter) og FødevareErhverv (Erhvervsudviklingsordningen). EN www.interfiller.com REMINDER FRA INTERFILLER Support LøgStart Kickstart dine løg med Support LøgStart - Kickstart dine løg med Support Løgstart. (P, K, Mg, Zn) 20 30 Liter pr. ha. ved såning, doseres direkte i sårillen inden tildækning. - Husk kontinuerlig tilførsel af chelateret mikronæring henover sæsonen. - 2 Liter Minomit pr. ha. som bladgødskning hver gang der køres. Ca. 8 10 Liter pr. vækstsæson. - Husk forsuring af sprøjtevæske til ph 4,5 6,0. 0,4 Liter Fosmagnit pr. 100 Liter sprøjtevæske, sænker ph ønskeligt og virker som buffer i sprøjtevæsken.- Husk altid spredeklæbemiddel 0,1 Liter Support Super ADD pr. 100 Liter sprøjtevæske, for ensartet dosering og vedhæftning af planteværn og bladgødskning. - Husk www.interfiller.com Interfiller A/S Tlf. +45 56661366 Fax +45 56663966 Email: kontakt@interfiller.dk www.interfiller.com 9