Aftale mellem Aldersintegreret institution Børnehuset Aalestrup og Børne og Skoleforvaltningen

Relaterede dokumenter
Aftale mellem Overlade Skole og Børne og Skoleforvaltningen

Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne- & skoleudvalget

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

2018 UDDANNELSES POLITIK

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Nordvestskolens værdigrundlag

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Temperaturmåling 2010

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Børn og Unge i Furesø Kommune

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger

Børne- og familiepolitikken

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

BØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

9 punkts plan til Afrapportering

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2017 TIL MARTS 2018

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Vi er her for børnenes skyld!

Notat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune

FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

Lundehusskolens Værdigrundlag

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

DEN GODE OVERGANG. til børnehave

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Hadsten By Området. Handleplan for inklusionsarbejdet

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version )

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016.

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Hornbæk Skole Randers Kommune

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Handleplan for inklusion jan 2018

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2018 TIL MARTS 2019

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Transkript:

2015-2016 Aftale mellem Aldersintegreret institution Børnehuset Aalestrup og Børne og Skoleforvaltningen DialogBaseret Aftalestyring i Vesthimmerlands Kommune

96 Indhold 1. Formål... 1 2. Aftalevilkår... 1 3. Opgaver og formål... 2 4. Overordnede politiske mål for området... 2 5. DBA mål 2015-2016... 2 Tværgående samarbejde - helhedsorienteret indsats... 2 Læring i et 0-18 års perspektiv... 5 Ungdom... 8 Sundhed og trivsel... 9 Fortsat inklusion... 10 6. Økonomiske vilkår og ressourcer... 13 7. Andre forhold i aftalen... 13 1. Formål Formålet med dialogbaseret aftalestyring i Vesthimmerlands Kommune er - at udvikle og dokumentere kvaliteten af de kommunale ydelser - at styrke dialogen om institutionernes mål, rammer og udvikling 2. Aftalevilkår Aftalens vilkår, indhold og rammer kan genforhandles for 2017-2018 i fjerde kvartal 2016. Både forvaltningschefen og lederen af institutionen kan tage initiativ til ændringer i aftalen, når væsentlige forhold taler for det. Aftalen er ikke juridisk bindende, men anses som en gensidig forpligtende aftale som begge parter forventes at opfylde og respektere. Aftalen beskriver en række krav til aftaleholderen, men giver også en række frihedsgrader og kompetencer i forhold til den daglige ledelse. Aftalen indebærer, at institutionerne og afdelingerne udfylder DBA en for så vidt angår status, evt. delmål, tiltag, succeskriterier og evaluering. Dette sker i første halvdel af 2015, hvorefter forvaltningen modtager de udfyldte DBA er 1. juli 2015

Der er udarbejdet en procesplan for udarbejdelse og evaluering af DBA. Der arbejdes med selvevaluering, reflekterende teams, LUS og GUS. Aftalen er grundlaget for en dialogstruktur mellem aftaleholderen, forvaltningsledelsen og fagudvalget. 3. Opgaver og formål Faktaboks Ledelse Adresse Lovgrundlag og opgaver Centrale nøgletal Ydelser i alt Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds og skolechef Kirsten Jensen Chef for tværgående indsatser Lone Hestvang Skoleleder / Institutionsleder/ leder af afdeling i tværgående indsatser Institutionsleder Gitte Vetter Vestergade 100, 9620 Aalestrup Aadiget 52,9620 Aalestrup Lov om folkeskolen Dagtilbudsloven Sundhedsloven Lov om social service 104,81 enheder incl. minigruppe 6.729.883 kr. 4. Overordnede politiske mål for området Aftalen skal afspejle de politisk vedtagne mål for området. De til enhver tid gældende overordnede mål, politikker, retningslinjer, aftaler, strategier mv. skal efterleves. Den enkelte institution skal skabe grundlag for børns trivsel, læring og udvikling samt bidrage til at bryde den negative sociale arv og sørge for sammenhæng mellem tilbuddene. 5. DBA mål 2015-2016 Fokusområde Status Tværgående samarbejde - helhedsorienteret indsats Vesthimmerlands Kommunes vision er, at alle børn og unge skal blive og forblive motiverede og nysgerrige på omverdenen. Det tværprofessionelle samarbejde skal bidrage til, at den professionelle gennem dialog og i relation med andre professionelle udvikler sig selv og sit fag og skaber nye forståelser, redskaber og ny viden, der overskrider de

forskellige fagligheder. Gode relationer, gensidig respekt og tillid blandt dem, der arbejder med og for børnene er hjørnestenene i at realisere visionen. En vision hvor alle børn og unge oplever at være værdifulde medlemmer af et fællesskab. Alle Børne- og Skoleforvaltningens afdelinger indgår i det tværgående samarbejde og den helhedsorienterede tænkning for at sikre fælles løsninger på tværs af forvaltninger På baggrund af en evaluering af det tværfaglige teamsamarbejde har en arbejdsgruppe bestående af afdelingschefer fra Familieafdelingen samt Børne- og Skoleforvaltningen iværksat en revitalisering af arbejdet i tværfaglige teams. Børnehuset Aalestrup er en for nylig sammenlagt institution, som skal have fundet et fælles fundament og en fælles kultur i det tværfaglige samarbejde. Status er, at det er vigtigt at få videns delt den enorme viden, der er i en organisation som VHK. Vi tror på tanken om, at udvikling hos børn og familier sker i et tæt samarbejde med familien og de fagpersoner, som har berøring med familierne. Derfor er der blevet tilrettelagt et formaliseret arbejde med tværfaglige møder, hvor alle relevante fagpersoner har deltaget. Børnehuset Aalestrup spænder vidt med hensyn til brugere lige fra vuggestue, børnehave og en gruppe for børn med særlige behov. Derfor er der en stor mangfoldighed af samarbejdspartnere herunder Talepædagoger Psykologer Pædagoger Børn i bevægelse Børne - psykiatrisk afdeling Lærer Sundhedsplejersker Familiekonsulenter Vi arbejder i netværksgrupper Denne viden disse samarbejdspartnere besidder er vigtigt at få foldet ud og brugt til udvikling af børn, familie, og personale. Mål i Vesthimmerlands Kommune Vesthimmerlands Kommune vil fremme det gode børneliv

Veje til målet / konkrete tiltag for alle børn og unge. Det betyder, at der arbejdes på at yde bedst mulig service til borgerne der sættes tidligt ind over for børn og familier i udsatte positioner med henblik på, at problemerne ikke når at vokse sig store tilgangen er efterspørgselsstyret, således at det tilstræbes at yde skoler og institutioner den støtte og rådgivning, de har brug for. Vi tror på, at fællesskab gør stærk. Vi vil derfor højne fagligheden hos personalet i børnehuset Aalestrup ved i samarbejde med andre faggrupper gøre brug af den viden om børns udvikling og familiers trivsel, som de besidder. Vi vil højne fagligheden gennem uddannelse. Vi vil skabe tryghed hos forældrene, ved at forældrene ser eksterne samarbejdspartnere i vores hus, så de oplever, at samarbejde med andre fagpersoner ikke er farligt, men derimod er med til at styrke deres barns udvikling og trivsel. Fortsat implementering af tværfaglige teams gennem tværprofessionelt samarbejde Ekstern konsulentbistand til understøttelse af og inspiration til fortsat faglig udvikling af praksis. Vi tror på, at løbende uddannelse af medarbejderne, så de er klædt fagligt godt på, er med til at styrke det fagprofessionelle arbejde, derfor følger personalet diverse kurser og specialisere sig indenfor forskellige områder som fx sprog inklusion og børns generelle udvikling. Vi tror på, at højnelse af det faglige niveau er med til at skabe respekt hos forældrene. Vi vil bruge kompetencehjulet som arbejdsredskab og kommunikationspapir i forhold til andre faggrupper, Vi har valgt at uddanne alt personale i LP modellen. Aalestrup skole har også uddannet sit personale i Lp modellen, og vi tror, at dette vil skabe et fælles sprog, en fælles måde at analysere problemstillinger på og forståelse for handleplaner. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet..

Når forældre ved tværfaglige møder udtrykker glæde ved den måde, der arbejdes helhedsorienteret på ved problemløsninger. At forældrene føler sig som en vigtig del af problemløsningen, det er trods alt forældrene, der kender deres børn bedst Når forskellige faggrupper bruger den viden de har fået af andre faggrupper eller ved uddannelse til at højne det tværprofessionelle arbejde. Når der ved opfølgning på kompetencehjul vises fremgang i barnets udvikling. Status for målopfyldelse / evaluering Der skal blandt andet evalueres gennem kompetencehjulet om de tiltag, der besluttes i de tværfaglige team, gør en forskel på børnenes udvikling og trivsel Fokusområde Status Læring i et 0-18 års perspektiv Vesthimmerlands kommune arbejder ud fra en fælles læringsforståelse, hvor der tages afsæt i læring som en aktiv proces, der foregår overalt i hverdagslivet. Læring sker i samspil med andre børn og unge, forældre, professionelle og frivillige både fysisk og virtuelt. Med folkeskolereformen er fokus ændret fra undervisning til læring - fra input til outcome. Der er i den forbindelse stort fokus på Digitaliseringsstrategierne Kompetenceløft af ledere og medarbejdere Forældrenes rolle som aktive medspillere i barnets og den unges hverdag Gode overgange Fra hjem til dagpleje/aldersintegreret Fra dagpleje/aldersintegreret til dagtilbud Fra dagtilbud til skole Fra skole til skole Fra skole til ungdomsuddannelse Dette er ikke lavet i samarbejde med Aalestrup skole. Vi har fokus på at skabe læringsmiljøer i

børnehuset Aalestrup, som tilgodeser den store spredning, der er i alder og udviklingsniveau for børnene. Vi bruger både digital og analog læring, men prøver i høj grad at implementerer og skabe fortrolighed med de digitale muligheder, der er tilgængelig for aldersgruppen 0-6 år. Vi har et formaliseret samarbejde med både dagpleje og skole om de gode overgange. Vi afholder forældremøde med kommende skolebørn, hvor vi redegør for, hvilke tiltag og rammer vi kan tilbyde deres kommende skolebørn. Vi har tilrettelagt pædagogikken og de fysiske rammer således, at der inden skolestart er et år, hvor barnet frekventere førskolegruppen, hvor der er fokus på at blive skoleparat. Vi har fokus på drenges knudrede hjerner og deres tilgang til læring. Vi er bevidste om sprogets betydning for børnenes evne til indlæring. Vi taler pænt til med og om hinanden og har fokus på, at sproget bruges som en opdragende og socialiserende faktor. Mål i Vesthimmerlands Kommune Alle Børne - og Skoleforvaltningens afdelinger har et målrettet forældresamarbejde, hvor professionelle og forældre i fælleskab har ansvar for børn og unges udvikling og læring Alle Børne - og Skoleforvaltningens afdelinger arbejder med at understøtte og udmønte aftalen om folkeskolereformens tre nationale mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale

test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Vi vil skabe en institution, som har fokus på og i praksis arbejder med læreplanstemaerne. Vi vil gennem leg og læring styrke og udvikle børn kompetencer inden skolestart. Veje til målet / konkrete tiltag Alle dagtilbud arbejder med sproglig opmærksomhed - der udarbejdes kompetencehjul på alle 4 årige, så både de sprogligt dygtige og de sprogligt mindre dygtige kan udfordres i deres nærmeste udviklingszone Skolerne udarbejder baseline med udgangspunkt i de nationale test og folkeskolens afgangsprøver, og der opstilles på den enkelte skole målbare mål for henholdsvis 2015 og 2016 (evt. længere), så den faglige udvikling på både skoleniveau og kommuneniveau kan følges løbende. Ressourceteams (læringsvejledere, didaktiske IT vejledere, læsevejledere og skoleledere) på alle skoler Vejledernetværk med faglig sparring og vidensdeling Didaktiske IT vejledere Inklusionsvejledere Læsevejledere Læringsvejledere Vi vil arbejde bevidst på at skabe endnu mere kvalitet i arbejdet med de gode overgange fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole. Det arbejde vil foregå internt i institution og i samarbejde med Aalestrup skole. Vi vil gøre brug af kompetencehjulet i forhold til vurdering af børnenes udviklingsniveau, som også bruges i forbindelse med overleveringer til skolen. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet.. Vi vil arbejde med læringsmiljøer, der tilgodeser børnenes udvikling. At vi ved hjælp af kompetencehjulet kan se, at det enkelte barn udvikler sig. At den årlige screening af 4-årige viser, at børnenes generelle udvikling bliver bedre år for år. At børnene ved skift fra et tilbud til et andet hurtigt falder til, og at børnene er klar til de nye

udfordringer. Status for målopfyldelse / evaluering Fokusområde Status Det årlige resultat af screening af de 4-årige gennemgås og evalueres på et personalemøde og i forældrebestyrelsen. Ungdom Vesthimmerlands Kommune har fokus på at sikre samarbejde på tværs af familier, skoler, uddannelsessteder og fritids- og foreningsliv for at fremme alle unges muligheder for trivsel, udvikling, læring, uddannelse og beskæftigelse. Danmark skal rustes til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor skal 95 procent af en ungdomsårgang gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015. Byrådet har den 6. marts 2014 valgt Ungdom som et indsatsområde med henblik på at iværksætte indsatser, der hjælper de unge til at træffe de rigtige uddannelses og jobvalg at skabe rammer og rum til forståelse for de unges liv at deltage i en udviklende dialog for og med de unge Der er nedsat en arbejdsgruppe omkring 95 % med deltagelse af grundskoler, ungdomsuddannelserne og UU, der bl.a. arbejder med at højne andelen af elever, der vælger og fastholder ungdomsuddannelse marts 2013 status - 93,1 % af eleverne i 9. og 10. klasse har valgt en ungdomsuddannelse (notat udarbejdet af UU den 22. april 2014) marts 2014 status 94,7 % af eleverne i 9. og 10. klasse har valgt en ungdomsuddannelse (notat udarbejdet af UU den 22. april 2014) Mål Her skriver kontraktholderne. Unge er engagerede og aktive medborgere, der sætter præg på livet i kommunen. Unge inddrages i politiske beslutninger bl.a. via Ungeråd og Demokratihold Børne- og Skoleforvaltningens afdelinger fremmer sammen med forældrene elevernes alsidige udvikling og dannelse og giver dem kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere

Børne- og Skoleforvaltningens afdelinger bidrager til den attraktive kommune at være ung og dernæst voksen i. Veje til målet / konkrete tiltag Succeskriterier / konkrete tegn på at målet nærmes Status for målopfyldelse / evaluering Fokusområde Status Her skriver kontraktholderne. Her skriver kontraktholderne. Her skriver kontraktholderne. Her skriver kontraktholderne. Sundhed og trivsel I Vesthimmerlands Kommune arbejdes der med et rummeligt sundhedsbegreb. Sundhed handler om livskvalitet med fokus på de faktorer, der kan påvirke sundheden bredt set. Sundhed handler om andet end fravær af sygdom, det handler således også om fysisk, psykisk og social trivsel borgerens sociale kapital. Byrådet har den 6. marts 2014 valgt Sundhed som et indsatsområde. Mål Status i forhold til arbejdet med sundhed og trivsel er, at vi har: - en varieret frugtplan. - brug af nærmiljø med fokus på motorik. - fokus på arbejdet med inklusion (LP-modellen). - samlinger med fokus på læreplanstemaerne. - fokus på legens betydning for børns udvikling. - stort fokus på positivt, konstruktivt og tillidsfuldt forældresamarbejde. Børne - og Skoleforvaltningens afdelinger arbejder på at skabe sammenhæng mellem fysisk aktivitet og børn og unges læring og trivsel. Der skabes rammer, der giver børn og unge mulighed for at træffe sundere valg Der arbejdes for, at alle børn og unge får sunde vaner i forhold til kost, rygning, alkohol og motion - At få implementeret fysiske aktiviteter i hverdagen. - At give børnene et godt kendskab til kroppen. - At lære børnene om kostens betydning for kroppen. og hjernens trivsel. - At udvikle børnene til at blive glade og empatiske. - Et velfungerende forældresamarbejde.

Veje til målet / konkrete tiltag - Der indføres en ugentlig dag, hvor der er fokus på bevægelse. - En gang om året afholdes der motorikuge. - Mindst en gang om året arbejdes der med kroppen og kost og kostens betydning for kroppen. - Det prioriteres, at der er tid til voksenstøtte i den frie leg. - Der arbejdes med trin for trin. - Den daglige forældrekontakt prioriteres. - Der afholdes en-to gange om året forældremøder, og derudover samtaler efter behov. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om nærmes - Vi vil bruge vores kompetencehjul til at måle, hvorvidt børnene bliver bedre motoriske. - Børnene bliver bedre i stand til selv at løse konflikter. - Børnene inviterer andre børn ind i legen. - Forældrene kommer til os, for at samarbejde om at løse udfordringer eller lignende omkring deres barn. - Forældrene søger råd og vejledning ved os. - At børnene i højere grad selv vælger sundt før usundt til madpakketid. - At børnene selv tager initiativ til at sætte lege i gang, som de kender fra planlagte aktiviteter. - Status for målopfyldelse / evaluering - DBA en evalueres en gang om året. - Hver enkelt forløb evalueres på personalemøder eller stuemøder. - Resultatet af den årlige screening af 4-årige evalueres på personalemøder. - Fokusområde Status Fortsat inklusion Inklusion stiller krav til både børn og voksne. Det er vigtigt at udvide synet på, hvad der er normalt og gøre op med den gængse opfattelse af, at lige børn leger bedst, og at alle børn skal behandles ens. Børn og unge er forskellige og har brug for noget forskelligt for at kunne tage del i et ligeværdigt fællesskab.

Børne- og Skoleforvaltningens afdelinger har fokus på, at alle børn skal opleve fællesskab og føle sig som værdifulde medlemmer af de fællesskaber, de indgår i. Det er vigtigt for os, at børnene befinder sig i et børnehavemiljø, hvor tid, tryghed, anderkendelse, rummelighed og accept er nogle af vores værdiord. Disse ord er med til at skabe et godt inkluderende fundament og nogle gode menneskelige kompetencer. Evnen til at kunne inkludere, er ikke en egenskab hos barnet, men i miljøet. Vores ansvar er at sætte rammerne for et anerkendende, trygt og åbent miljø, hvor alle tør og kan være. Mål Børne - og Skoleforvaltningens afdelinger fremmer børn og unges trivsel og udvikling i størst muligt omfang inden for fælleskaber i almenmiljøer så tæt på den enkeltes vante miljø som muligt. Blikket løftes fra barnet / eleven til de læringsmiljøer, han/hun sættes i Børne - og Skoleforvaltningens afdelinger giver muligheder for, at børn og unge udvikler sig både socialt, fagligt og fysisk, således at de rustes bedst muligt til at tage en ungdomsuddannelse og senere leve et indholdsrigt voksenliv Der sker en reel inkludering af børnene / eleverne, så de ikke bare rummes Der videreudvikles et konstruktivt forældresamarbejde og en medinddragende kultur. Vi vil skabe et inkluderende miljø, der fungerer i to huse med fælles tanke og mål, dog med øje for forskellighederne, behov og arbejdsmetoder. Veje til målet / konkrete tiltag Vi vil skabe et miljø i vores huse, der værdsætter at forme fællesskabets kultur og skabe et miljø, hvor børn med særlige behov fungerer som en naturlig del af fælleskabet. I samarbejde med forældrene forsøger vi, at videregive vores faglighed vedrørende inklusion i den pædagogiske praksis. Vi anser mangfoldighed og forskellighed som en ressource. Der er flere pædagoger, der er uddannet som inklusionspædagoger.

Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om en inkluderende praksis nærmes Alle er på vej i LP uddannelse. Vi vægter, at prioriterer forældresamarbejde og åbenhed. Vi råder og vejleder om eventuelle legeaftaler udenfor institutionen. Personalet kigger på egen praksis og samarbejder på tværs. Vi tør handle og være bevidste om, det der er svært. Personalegruppen er omstillingsparate og evner at justere sig i forhold til børnene. Vi styrker barnets egen oplevelse af at føle sig set, hørt og forstået ved at styrke fællesskabet til at rumme det behovs inkluderende barn. Vi arbejder med trin for trin, LP modellen og Marte Meo. Vi arbejder med mindre børnegrupper, så vi evner mere nærvær, ro og fordybelse. Vi tænker konkrete tanker i forhold til gode overgange. Børnefælleskaber viser tegn på inklusion, når børn søger fælleskab på tværs af stuerne og husene. Når forældre tilkendegiver og ser, at vi arbejder med vores faglighed. Når pædagogerne er bevidste om, hvordan vi beskriver barnet, fx kan et barn være i vanskeligheder fremfor, at barnet har vanskeligheder. Når vi italesætter børns forskelligheder og muligheder i børnegruppen. Når børnene viser forståelse og lyst til legerelationer med de børn, vi har med særlige behov. Vi laver fælles projekter i husene. Forældrene fremmer inklusion, når de støtte op om deres børns relationer. De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer inklusion, når gruppen er i stand til at understøtte fagligheden. Børn udviser empati og inviterer hinanden ind i fællesskaber. Børnefællesskaberne finder uopfordret hinanden i forskellige lege. Husene kender/genkender hinanden. Børnene rummer hinanden i hverdagen. Personalet justerer sig og reflekterer sig på og i egen praksis.

Status for målopfyldelse / evaluering Børnene møder voksne, som er glade og prioriterer øjebliksmødet. Når børnene uagtet deres forskelligheder kan indgå i de forskellige sociale fællesskaber i institutionen. Når børnene udviser forståelse for hinandens forskelligheder. Vi ser børn, der trives. Vi har fingeren på pulsen i forhold til børnegrupperne i husene. Vi evaluerer på personale og stuemøder. Vi har inklusion teams møder. 6. Økonomiske vilkår og ressourcer Bemærkninger: Lokalløn aftales decentralt med respekt for gældende forhåndsaftaler/overenskomster. Alle forhåndsaftaler, politikker og overenskomster skal overholdes. Institutionen er omfattet af barselsudligningsordningen, hvor der refunderes 80% af nettoudgiften. Institutionen dækker selv resterende udgift. Hvis institutionen har valgt af få andel af pulje til længerevarende sygdom ud på institutionen, refunderes der ikke fra Børne- og Skoleforvaltningen. Centrale midler: Pulje til længerevarende sygdom hvis institutionen ikke har valgt at få andel af puljen ud. 7. Andre forhold i aftalen Forvaltningschef Leder af Aldersintegreret institution Børnehuset Aalestrup Elsemarie Lauvring Gitte Vetter