Kompetencer, færdigheder og evaluering

Relaterede dokumenter
KOMPETENCEMÅL OG EVALUERING I MATEMATIK

KOMPETENCEMÅL OG MUNDTLIG PRØVE I MATEMATIK

KOMPETENCEMÅL OG MUNDTLIG PRØVE I MATEMATIK

KOMPETENC EMÅL OG MUNDTLIG PRØ VE I MATEMATIK

LÆRINGSMÅL OG GOD MATEMATIKUNDERVISNING

LÆRINGSMÅL, PLANLÆGNING OG FAGTEAMSAMARBEJDE

Matematik og målfastsættelse

Matematik i fagdidaktisk perspektiv I (15 ECTS) Undervisningsplan Kandidatuddannelsen i didaktik, matematik

Nyt i faget Matematik

MIA Matematik i anvendelse (7,5 ECTS) Kursusplan

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn Eva Rønn UCC

TEORETISK PÆDAOGIKUM

PRØV! mundtlig til undervisningen og prøvesituationen

Mundtlig gruppeprøve. Odense 13. maj 2013

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver

MIA Matematik i anvendelse (10 ECTS) Kursusplan

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Matematik i fagdidaktisk perspektiv I (15 ECTS) Modul 2 Undervisningsplan

Evaluering der peger fremad. Evaluering. Tunnelsyn og indikatorfiksering. Husk alle målene! 30. november

Studieordning for masteruddannelsen i matematikkens didaktik ved Institut for Læring

Matematik I: Matematik i fagdidaktisk perspektiv (15 ECTS) Undervisningsplan

Faglig fordybelse. - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd. i samarbejde med

Matematisk modellering i naturvidenskab (5 ECTS) Kursusplan

Evaluering af kompetencer

Matematik i fagdidaktisk perspektiv I (15 ECTS) Modul 2 Undervisningsplan

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Undervisningsplan Matematik C GF2

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.:

Undervisningsplan 6. kl. Matematik. Periode: August-oktober Emne: We are all mad. Tema: Spil, sandsynlighed, kombinatorik og simulering

Studieordning for faget matematik

Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B

MIA Matematik i anvendelse (7,5 ECTS) Kursusplan

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i historie 2010 Rettelserne træder i kraft pr. 1. februar 2014

2 Udfoldning af kompetencebegrebet

Fagmodul i Matematik med ændringer 1. februar 2016

Matematik C-niveau. Matematik C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Roskilde Universitet Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser

MaxiMat det digitale matematiksystem

Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Evaluering af kandidatuddannelserne, foråret 2009

Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp)

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016

Praksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar. Institut for Skole og Læring

Forsøgsordning for kompetencemålsprøver

Fagmodul i Fysik. Ændringer af 1. september 2015, 1. september 2016 og 1. september 2017, fremgår sidst i dokumentet. Formål

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik ældste klassetrin

Eksamensbestemmelser

Evaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

Mundtlig prøve i Matematik

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011

Evaluering af kandidat- og suppleringsuddannelserne, efterår 2009

Hvad kan de nationale test?

Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det?

Rettelsesblad til. vedr. Gruppeprøver. Rettelser til 13, 16, 19, 20, 23, 26, 29 og 30 markeret med understregning.

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 MATEMATIK. Formål

Undersøgende opgaver Opgave 6 er i begge prøvesæt med som sidste opgave en undersøgende opgave af en ny type, som var lidt udfordrende for eleverne.

Vejledning Case-eksamen i matematik

11 Evaluering og bedømmelse

Fra intentioner til læreplaner

Kompetencebeskrivelser og pensumitis i økonomi som undervisningsfag

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

semester og 2.semester. Matematiske stofområder og deres stofdidaktik for klasse

Matematik (aldersspecialiseret)

Ledelse & Organisation/KLEO Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Albertslund

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Regler for undervisning og eksamen for Adgangskursus ved Det Tekniske Fakultet, SDU, Odense

Eksamensbestemmelser

Evaluering af kandidat- og suppleringsuddannelserne, efteråret 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Fagdidaktisk kursus. Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012

Matematik B stx, maj 2010

Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere

Evaluering og feedback i matematikundervisningen. Sommeruni, august 2015

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011

Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag?

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Sociologi, foråret 2011

Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019

Retningslinjer for modulprøve 6

Ideer til sproglige aktiviteter.

Eksamensbestemmelser

S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Matematik A hhx, juni 2010

Bedømmelsesplan for Matematik C

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

Eksamensbestemmelser

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Vejledning til matematik A htx Maj 2018

Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017

UCC - Matematikdag

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning

Eksamen i innovation. Side 1

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Perspektiver med it. CAS, dynamisk geometri, simulering og netadgang Andre kompetencer eller mere i spil. Oplæg Hjørring den 1/ , Olav Lyndrup

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010

Transkript:

Kompetencer, færdigheder og evaluering Tomas Højgaard (tomas@dpu.dk) Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Foredrag på MONA-konferencen 2010 Fredericia, 27. oktober 2010

Evaluering Tre delprocesser (jf. Højgaard, 2008): Karakteristik af hvad man er på udkig efter. Identifikation af i hvilket omfang det man er på udkig efter er til stede i evalueringssituationen. Bedømmelse af det identificerede.

Kompetence, færdighed og forståelse (jf. Jensen, 2007) Kompetence bruger jeg som betegnelse for nogens indsigtsfulde parathed til at handle på en måde, der lever op til udfordringerne i en given situation. - At kunne handle når det gælder. Færdighed kan forstås som nogens evne til at udføre en given handling med utvetydige karakteristika. - At kunne handle på automatpiloten. Forståelse af noget er når nogen kan assimilere det i forhold til en passende aktiverbar semantisk struktur. - At kunne se ting i sammenhæng.

Hvad er god evaluering? To klassiske kvalitetskriterier: Validitet: Måler evalueringen det, den søger at måle? (validitet ~ kraft, gyldighed) Reliabilitet: Er evalueringen pålidelig? ( bedømmer-uafhængig )

Insister på høj validitet! Hvis validiteten af en evaluering er høj kan den bruges til at holde undervisning og læring på ret kurs, hvorimod en evaluering med lav validitet meget nemt risikerer at virke som sirener i forhold til at holde kursen. Man bør derfor gøre en fordring om høj validitet til en præmis for arbejdet med en konkret evalueringsform, og så med det udgangspunkt udvikle metoder til at øge reliabiliteten.

Konsekvens: Design evaluering oppefra og ned Hvilke (kompetence)læringsmål er der for den undervisning jeg gerne vil evaluere? Hvordan forstår jeg disse mål, hvis det ikke i udgangspunktet er mig der har valgt og formuleret dem? Hvilke former for aktivitetsoplæg kan jeg finde eller konstruere, som vil være velegnede til at hjælpe eleverne med at udvikle sig i retning af de opstillede mål? Hvilke tegn i elevernes aktivitet skal jeg være særlig opmærksom på, for at kunne identificere i hvilket omfang det jeg er på udkig efter er til stede i evalueringssituationen? Hvordan vil jeg bedømme det jeg har identificeret?

Et eksempel: DPU-kurset Matematik i fagdidaktisk perspektiv I Mål (jf. DPU, 2009): demonstrere overblik over og indsigt i udvalgte dele af stofområderne: sandsynlighedsregning, statistik og dynamiske systemer demonstrere overblik over og indsigt i udvalgte faglige kompetencer, herunder: problembehandlingskompetence: formulere og løse matematiske problemer og vurdere andres matematiske problembehandling modelleringskompetence: gennemføre og vurdere alle dele af en matematisk modelleringsproces analysere og diskutere stofområderne og de faglige kompetencer i et fagdidaktisk perspektiv

Evaluering og eksamen: [ ] intern godkendelse af individuel eller gruppevis besvarelse af 3-5 opgaver af forskellig karakter [ ] [ ] udgør tilsammen en portefølje [ ] [ ] mundtlig eksamen [ ] Bedømmelse [ ] den udtrukne del af porteføljen og den studerendes individuelle mundtlige præstation ved eksaminationen.

Min portefølje-udspænding i undervisningsplanen: Opgavesæt A dyn. systemer i modelleringsperspektiv. Miniprojekt-rapport modelleringskompetence. Opgavesæt B stokastik i problemløsningsperspektiv. Begrebskort relationel forståelse af stokastik. Overblikspapir det samlede indhold i fagdidaktisk perspektiv.

Referencer DPU (2009). Studieordning for Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik). Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Se www.dpu.dk/didaktik-matematik. Højgaard, T. (2008). Kompetencer, færdigheder og evaluering, Matematik 7, pp. 43-46. Jensen, T.H. (2007). Udvikling af matematisk modelleringskompetence som matematikundervisningens omdrejningspunkt hvorfor ikke? IMFUFA-tekst, nr. 458. Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Ph.d.-afhandling. Kan rekvireres ved henvendelse til imfufa@ruc.dk.