Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Relaterede dokumenter
Uge 7 10 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-5

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: grobo vejle.dk

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

Forord... 9 Indledning...11

Integration og livskvalitet I forhold til voksne mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE

Rum. Interview situation X

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej Skive Børnehaven: Vuggestuen: lsko@skivekommune.

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.

Dokumentationen er over os

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Kopi fra DBC Webarkiv

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

Tværkulturel Sygepleje Kommunikationens betydning

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

Pædagoger i velfærdsinstitutioner

Undervisningsbeskrivelse

AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER

Ny pædagoguddannelse

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Kommunikationsstrategien skal sikre sammenhæng mellem det, vi siger og det, vi gør.

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål:

Ella og Hans Ehrenreich

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Livss%lsanalyse i Danmark. Side i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Inspirationsmateriale til undervisning

Grundlæggende undervisningsmateriale

1. a rs prøven. Legekultur, Habitus og Socialisering. Charlotte Rude, , PIS12A

5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering

Recepten på den gode integration! Kulturforståelse i hverdagen Arbejdet med børn og unge med anden etnisk baggrund Oplæg v/direktør Jamilla Jaffer

Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder. Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Professionelt relationsarbejde

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

etik i pædagogisk praksis debat

Kendskab til karrierevalgsprocesser klasse

Velkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen

Udviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering

#KROP. Uge Sex Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund

3.0 Emneafgrænsning. Vi vil i denne opgave lægge vægt på mønsterbrydere og hvad der ligger til grund for brydningsprocessen.

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

Sundhedspædagogik - viden og værdier

HØJSKOLEN SOM GENVEJ TIL UDDANNELSE FOR UDSATTE UNGE

Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Neotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det?

INTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Kursus i synopsis, knæk koden, samt vejledning efter træffetider

MIT KOMMENDE SKOLEBARN. Aut.psykolog Louise K. Junge

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Skovsgård SFO

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

Maglebjergskolens seksualpolitik

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Lederskab på distancen. Velkommen

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Fagforeningen. - hvad skal vi med den?

A. Beskrivelse af praktikstedet

Alle forældre og ansatte fra en institution, som er medlem af FOLA, deltager til medlemspris.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

WORKSHOP. Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner

Bibliotekaren i ekspertrollen - at være kulturformidler med meninger v/ Rasmus Grøn SNAPSHOT Bibliotekarforbundets Landsmøde Nyborg Strand, 26.

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Vesthimmerlands Ungeteam

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Pårørendeundersøgelse. November 2018

BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

ARBEJDSMARKEDET: ER KVINDER FRA VENUS OG MÆND FRA MARS - NÅR DE UDFØRER SAMME ARBEJDSOPGAVE?

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

ROBUSTHED. Kunsten at lave lemonade PSYKOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET CHRISTINA L. OTTSEN 23. MAJ 2017 POSTDOC

Velkommen i koldbøtten

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer?

Strandby Skoleafdeling - Distrikt Nord

Resultater af spørgeskemaundersøgelse. Marts Børne- og Ungecentret

Transkript:

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014

! Snak med din sidemand og svar på to spørgsmål: Hvad vil det sige at være professionel? Hvordan er jeg selv professionel?

Det personlige i det professionelle (s. 266-267) Identifikation og identitet

Det personlige som værktøj Personlig etik værdier erfaringer sprog holdninger kompetencer

Det professionelle - den pædagogiske profession Bestemte rammer kultur børnene /målgruppen mål etik værdier

Identifikation med faget Person kultur social værdier Etik sprog kompetencer Pædagogisk profession kultur social værdier Etik sprog kompetencer Menings- og betydnings universer

Gruppeøvelse (God Praksis grupperne): Hvad identificerer jeg mig stærkest med ift. pædagogfaget/den pædagogiske praksis? Hvorfor gør jeg det? Og hvordan hænger det sammen med min livshistorie? Hvordan kan jeg bruge min egen livshistorie og erfaringer som professionel pædagog?

Professionelle Privat Personlige Pædagogisk praksis

Det private - tal med din sidemand: Hvilke private forhold er der plads til i den professionelle praksis? Hvilke private forhold er der ikke plads til? Hvilke private forhold er på grænsen? Find minimum ét eksempel til hvert spørgsmål

Det private er det, som ikke er relevant for den pædagogiske kerneydelse (Jensen, s. 267) Der er dog undtagelser sygdom private problemer som påvirker ens arbejdsevne andet?

Kan vi så slet ikke være private overfor børnene/unge/ målgruppen? Hvad er pædagogisk etisk forsvarligt? Eks: En ung mand på et botilbud fortæller om at hans far er vanskelig, svigter ham og ikke viser interesse for ham. Pædagogen har lignende erfaringer med sin egen far. Skal pædagogen inddrage private forhold, for at skabe en tillid og fælles platform at tale ud fra? Skal pædagogen lave et fiktionært eksempel og fortælle om nogen han kender som har det på samme måde med deres far?

Jensen skriver: Det er ikke grænserne mellem det private og det personlige, der er interessante, men forholdet mellem det private og det personlige i en pædagogisk praksis (Jensen, s. 268) Hvad mener hun her?

Pierre Bourdieu (1930-2002) Sociologi - hvad er det? Hvad kan det? Forskellen på antropologi og sociologi? Mikro vs Maktro

Bourdieus kernebegreber: Habitus kulturel kapital social kapital felt

Habitus: viden, kompetencer, erfaringer, værdier, holdninger. den samlede livserfaring Vores samlede erfaringsgrundlag og samlede kompetencer og evner Habitus og social arv - positiv og negativ

Kulturel kapital - kulturel viden og erfaring! finkultur viden om en bestemt smag film, kunst, bøger, uddannelse man har et kultiviseret sprog symbolske goder

Social kapital: netværk familierelationer holdninger værdisystemer etik giver adgang til sociale felter Støtter og begrænser

Felt Et socialt område, hvor der udspiller sig symbolske kampe om indflydelse og magt! et felt er præget af bestemte logikker, værdier, holdninger, etik, forestillinger! Eksempler på felter: En pædagogisk institution (mikro) Den pædagogiske profession (makro) politik (makro) familien som felt (makro) Èn familie (mikro) Golfklubben (mikro) Et teater (mikro) Et fængsel (mikro) Fængslet som institution (makro) En subkultur (mikro)

Kulturel kapital social kapital Din habitus (øko. kapital)

Mennesker og begivenheder, der har formet mig som person (bidraget til min habitus) Eks. Arbejder med pædagogik og musik Min mors opdragelse Spiller meget musik 0 blir født 3 ny børne have 7 begynder til tromme undervisning 12! afbryder kontakten til min far 13 mine nære venner og deres interesser og holdninger 18 mit første pæd. job 20! genoptager kontakten til min far 22 Læreruddannelse 31 29 cand. pæd udgiver plade 27 udgiver bog Hvad har de forskellige vigtige begivenheder og mennesker givet mig af social og kulturel kapital? Hvad har det givet mig af muligheder og begrænsninger? Hvilken selvforståelse har det givet mig ift. hvor jeg hører til i samfundet?

Habitus i lyset af forskellige perspektiver:! Adfærdsmæssigt Psykologisk socialt samfundsmæssigt (Bourdieu)

Adfærd: Ift. spisning temperament fysisk rutiner andet

Psykologi Tankemønstre holdninger Indadvendt/udadvendt Selvsikker/usikker hvad har du fået overleveret af indstilling til dig selv og andre mennesker? Er du selvkritisk/positiv/kort lunte,?

Socialt God til at kommunikere spilstyrer medløber Sammenlign din sociale adfærd med dine forældres - ligner de hinanden?

Filmen Lille voksen! Se filmen med fokus på: Pigens habitus vs de andres kulturel og social kapital Sociale statusser Vi diskuterer efterfølgende disse spørgsmål i plenum.

Tak for i dag og kom godt hjem!