Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse



Relaterede dokumenter
Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

Udviklingstendenser med tilhørende udviklings-, analyse- og evalueringsbehov

Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

Baggrund og formål. I forbindelse med overenskomstforhandlingerne

Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

HAKL. Gennemsnit for HAKL Total for hele AMU Gennemsnit total

Kursister fordelt på år og EUU/HAKL

Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

Udviklingsopgaver og analyser om uddannelsesstrukturer og branchepakker til jobprofiler og faglært niveau

- i n f o. Indhold. Niels Brock uddanner eksperter i e-handel og sociale medier

Fri-institutionsforsøg

Kursister fordelt på år og EUU/HAKL

1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Resume Det generelle billede Kursisternes arbejdsmarkedsstatus

Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

HAKL dialogmøde 5. maj 2015 Strategi og erfaringer med udbud af garantikurser

Hermed indkaldes efteruddannelsesudvalgenes ansøgninger om tilskud til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser m.v. for finansåret 2014.

Opkvalificering af ufaglærte i detailhandelen. Fra ufaglært til faglært. Faglig opkvalificering i detailhandelen. Uddannelsesnævnet. Juni 2013.

Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer

Arbejdsmarkedsuddannelser. i fælles kompetencebeskrivelser. Kort introduktion til begreberne

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.

Efteruddannelsesudvalgets

- i n f o. Indhold. Merkantile tal der taler. Elevernes skolebaggrund

- i n f o. Indhold. Praktikpladssituationen

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service

REFERAT Møde U 2/2013 i Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen tirsdag den 17. september 2013

VEJLEDNING TIL EFTERUDDANNELSESUDVALG

1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Resume Det generelle billede Kursisternes arbejdsmarkedsstatus

Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater

Oversigt over fælles kompetencebeskrivelser incl. mål

HANDLINGSPLAN for Analyse af receptionistens ændrede rolle og deraf afledte kompetencebehov

Campus Bornholms VEU Strategi

VEU-centre kontrakter Mål- og indikatorplan

1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Resume Det generelle billede Kursisternes arbejdsmarkedsstatus

IFs STRATEGI 2013 indsatsområder

Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

IF indsatsområder 2014

Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål

Alle Mulige. AMU = ArbejdsMarkedsUddannelser

Nyt fra EPOS Augustseminar 2013

Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet

Den kommende AMU-udbudsrunde - muligheder/konsekvenser for uddannelsesinstitutionerne

1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Resume Det generelle billede Kursisternes arbejdsmarkedsstatus

Analyse af AMU-uddannelsespakker i faglig opkvalificering i detailhandelen.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked.

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

IF indsatsområder 2014

1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Resume Det generelle billede Kursisternes arbejdsmarkedsstatus

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Uddannelse i bedre arbejdsmiljø. Kurser efter virksomhedens behov

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til

Initiativer på erhvervsrettet VEU

Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet

Tabel og Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service

Turbo GRUNDUDDANNELSEN

Digital handel EN NY UDDANNELSE TIL FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

Vejledning til efteruddannelsesudvalg

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

IF indsatsområder 2013 hvor er vi nu?

Det danske uddannelsessystem

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

Udbudspolitik Indledning Udbud/geografisk opland Århus Købmandsskoles geografiske opland Aktivitetsudvikling...

Økonomi- og forretningsudvikling for ledere

1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Resume Det generelle billede Kursisternes arbejdsmarkedsstatus

Analyse af uddannelsesstrukturer på HAKL s områder erfaringer og udviklingsbehov

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Logbog Personbefordring med bus

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Oprettelse, holdplacering og afgangsmelding af GVU-elever, Åben uddannelse

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg inden for det merkantile område

Strategi for forsikrede ledige.

- i n f o. Indhold. De merkantile erhvervsuddannelser var repræsenteret ved DK Skills

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU

1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Resume Det generelle billede Kursisternes arbejdsmarkedsstatus

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012

2. Hvad HAKL gør for at imødekomme aftagernes behov

Referat af møde i UDVIKLINGSUDVALG FOR METALINDUSTRIEL BEARBEJDNING OG KØLETEKNIK (MIB&KT)

Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser

AMU DIALOGMØDE. Den 27. februar 2014 hos TEC

Indhold UDBUDSPOLITIK Bestyrelsesmøde 6. december 2016 Bilag B10.1

Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

Lederuddannelser PB 1

Delegering til det lokale uddannelsesudvalg Uddannelsesaftaler Sagsbehandlerhåndbog

VIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse

Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse ved ZBC

Til efteruddannelsesudvalgene

Det merkantile grundforløb. Detail handel event kontor

Til efteruddannelsesudvalgene

Udviklingsplan for KomUdbud I Udviklingsplanen for KomUdbud er der rettet fokus på 7 udviklingsområder.

Håndbog for samarbejdspartnere

MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER

VEJLEDENDE PRAKTIKPLAN FOR

Transkript:

HAKLs arbejdsmarkedspolitiske redegørelse 2014 Redegørelsen er koordineret med HAKLs referencegrupper; de faglige udvalg på det merkantile område, og referencegrupperne for ledelse, det finansielle område, staten, samt medie & kommunikation. HAKL har i 2014 fokus på følgende 5 temaer: - Det faglige kompetenceløft - Garantikurser - Det offentliges digitaliseringskrav som driver for især de mindre og mellemstore virksomheders digitaliseringsbehov/-udvikling - Markedsføring - Serviceeftersynet af FKB og arbejdsmarkedsuddannelser Herunder følger en uddybning af temaerne og det behov for FKB, arbejdsmarkedsuddannelser, og undervisningsmateriale samt analyser, som HAKL har registeret og ønsker at ansøge om udviklings- og analysemidler til på den ordinære bevilling 2014. Det faglige kompetenceløft HAKL fortsætter sit arbejde med anvendelse af AMU til at sikre et kompetenceløft af ufaglærte og faglærte både horisontalt og vertikalt. HAKL har længe arbejdet med at udvikle kurser, der kan anvendes enkeltvis eller stykkes sammen, som giver mulighed for opkvalificering i forhold til jobprofiler og brancheskift. Det er dette arbejde, som HAKL allerede udfører, der danner udgangspunkt for det videre arbejde med det vertikale kompetenceløft som en mulighed. Konkret arbejder HAKL med uddannelsespakker, der giver mulighed for at bygge bro mellem AMU og de merkantile akademiuddannelser; uddannelsespakker, der kan anvendes til opkvalificering inden for bestemte jobfunktioner, det være sig både i bredden og i dybden, samt uddannelsespakker eller dele heraf, der kan indgå i en GVU-plan for at opnå faglært status. Fra ufaglært til faglært I 2013 har HAKL sammen med Dansk Erhverv og HK/HANDEL i Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser udviklet et opkvalificeringsforløb, som sikrer at ufaglærte kan opkvalificere sig og få uddannelsesbevis som faglært salgsassistent inden for detailhandel. HAKL har ligeledes 4 mindre analyseprojekter om AMU-uddannelsespakker i opkvalificering inden for administration, handel og fitness/sport på den ordinære bevilling 2013, der forventes igangsat primo 2014. Formålet er at udvikle mindre pakker til opkvalificering af ufaglærte i bestemte jobfunktioner, der allerede arbejder i jobområdet/branchen. På bevillingen 2014 søger HAKL om 2 analyseprojekter, målrettet henholdsvis administrations- og handelsområdet, som skal afdække og udvikle opkvalificeringsforløb i AMU til brug for sammensætning af en GVU-plan med henblik på at opnå faglært status. Endvidere ansøger HAKL om et projekt inden for FKB Produktion af trykt og digital kommunikation, som skal tydeliggøre de muligheder, der findes i forhold til at sammensætte kursusforløb via AMU, som ækvivalerer specialefag til Mediegrafiker og Grafisk tekniker. Mulighed for brobygning til videregående uddannelse og - efteruddannelse HAKL ansøger på baggrund af en igangværende Analyse af jobprofiler inden for kontor og handel med specialiserede arbejdsfunktioner på højt niveau inden for f.eks. HR, økonomi, samt salg og e- handel om midler til udvikling af følgende kurser (med foreløbige titler) på DKLL-niveau 5, der giver mulighed for brobygning til videregående uddannelse og - efteruddannelse: FKB 2798 Viden- og forretningsservice: Indtjeningsoptimering Statistik for controller/økonomimedarbejderen 1

FKB 2256 Handel & logistik Strategisk salg Salgsplanlægning og styring i handelsvirksomheden Salg via flere kanaler Etablering af e-handelsbutik Ligeledes arbejdes der inden for detailhandelsuddannelsen med specialistspor, som giver sig udslag i, at der er behov for at få udviklet en række tilsvarende kurser i AMU, der matcher specialistsporene. Det Faglige Udvalg for detailhandelsuddannelser har derfor til HAKL indmeldt følgende kursusbehov (foreløbige titler) på DKLL-niveau 5: Butiksdrift - Optimering - Lagerstyring og lagersammensætning - Daglig drift og kampagner - Bemandingsplaner og ressourcestyring - Økonomi, ressourceforbrug og logistik Multikanalmarkedsføring - Digitale forretningsmodeller i detailvirksomhed - Anvendelse, vurdering og justering af forskellige retail-mediekanaler Produkt og sortiment - Produktets værdikæde - Branding og optimeret salg af egne og eksterne mærker - Sortimentsoptimering og økonomiske nøgletal Garantikurser HAKL påbegyndte sidste år i september en dialog med sine udbydere og lokale uddannelsesudvalg om, hvordan man kan sikre & synliggøre AMU-aktiviteten fremover. På møderne drøftede man, om garantikurser kunne være vejen frem. Det store fald i AMU-kursusaktiviteten fra 2010 til nu, der har skabt kursusaflysninger, er årsagen til, at HAKL er blevet enig med sine udbydere i at etablere garantikurser inden for administration, detailhandel og ledelse i en forsøgsperiode i 2. halvår 2013. Et garantikursus er et AMU-kursus, hvor skolen garanterer, at kurset bliver gennemført på den anførte dato, når der blot er én enkelt deltager tilmeldt inden for tilmeldingsfristen. Hensigten er dog selvfølgelig at få flere tilmeldte. Garantikurser skal derfor imødekomme det store omfang af kursusaflysninger og manglende tillid fra brugerne, ved at genoprette muligheden for at komme på efteruddannelse og opkvalificering. De valgte AMU-kursers og AMU-forløbs anvendelsesområde er bredt både i forhold til virksomheder og medarbejdergrupper, og HAKL forventer derfor, at etablering af garantikurser på disse områder vil have stor markedsføringsværdi, ligesom garantikurser, fx på detailhandelsområdet er et af de elementer, som skal være med til at sikre, at kurser, som understøtter et kompetenceløft mhp. at opnå faglært status, også gennemføres. På et møde den 9. oktober har HAKL og udbyderne drøftet de foreløbige erfaringer med garantikurser samt aftalt at etablere nye garantikurser for 1. halvår 2014. Her indgår kurser i FKB Handel & logistik også. 2

HAKL er derfor meget tilfreds med, at udbyderne nu kan vise, om et kursus er et garantikursus på efteruddannelse.dk, og at man kan søge garantikurserne frem. Det offentliges digitaliseringskrav som driver for MMV erne HAKLs fokus på it i alting fra tidligere ansøgninger, fortsætter. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi betyder, at digitaliseringen nu og fremover er en stigende udfordring både for medarbejdere i private virksomheder og offentlige myndigheder, fordi det oftest er den eneste mulige måde at kommunikere på, når virksomhederne skal indberette forskellige oplysninger til eksempelvis SKAT og de kommunale myndigheder, foretage afregninger i forhold til det offentlige, aflevere virksomhedsårsregnskab mv. HAKL har i juni 2013 afsluttet et analyseprojekt om Digitalisering af administrative processer. Rapporten omfatter et bredt udsnit af virksomheder, både offentlige og private, der er blevet interviewet om deres fokus på digitalisering bredt. I rapporten peges der på 4 hovedområder for kompetenceudviklingsbehov for administrative medarbejdere: Digital navigationskompetence Medarbejdere har brug for en evne til at navigere på tværs af systemer, tænke innovativt om løsninger og muligheder, som kan udvikle virksomhedens forretning og processer Digital kommunikation Mange virksomheder bruger og udvikler forskellige former for digital kommunikation. Både internt mellem medarbejderne og eksternt med kunder og leverandører gennem brug af forskellige former for social og webbaseret kommunikation Digitale værktøjsfag Virksomhederne ønsker, at de administrative medarbejdere selv har evnen til at opdatere sig selv, men der er også behov for konkrete værktøjsfag i forhold til områder, hvor virksomheden mødes af nye digitale krav fra eksterne parter Digital projektledelse Der er et markant behov for at kunne se og bruge de ledelsesmæssige muligheder ved digitalisering for, at virksomheden derved kan løftes Med afsæt i rapporten om Digitalisering af administrative processer, ansøger HAKL derfor om midler til revision og udvikling af følgende kurser: FKB 2735 Fælleskataloget 41373 Forretningsforståelse og nøgletal i it-systemer, til også at omfatte digital navigationskompetence FKB 2798 Viden- og forretningsservice Digitale afregninger til offentlige myndigheder (nyt), der omfatter flere forskellige afregninger og indberetninger, så som årsregnskabet, indberetninger til SKAT mv. HAKL vil desuden i det kommende år gennemse de identificerede kurser, der indeholder et digitalt element, til brug for HAKLs årlige ansøgning om udviklingsmidler med henblik på en vurdering af, om der er brug for opdateringer i forhold til nyt relevant digitalt indhold og evt. beskrivelse af den digitale navigationskompetence i relation til konkrete arbejdsfunktioner. I forlængelse af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015, vil samtlige virksomheder den 1. november 2013 blive tilsluttet obligatorisk digital post. HAKL har derfor fået udviklet og godkendt et generelt kursus i AMU om digital post med tilhørende undervisningsmateriale, der også omfatter håndtering af den digitale postkasse på virk.dk. Udviklingen af AMU-kurset og undervisningsmaterialet er foregået i dialog med Erhvervsstyrelsen. Markedsføring Fra og med 2012 har HAKL endvidere haft fokus på, hvorledes kurser og kursuspakker bliver gjort synlige for virksomheder og kursister, og hvordan analyseresultater kan formidles bedre. Dette af- 3

spejles bl.a. i et stort fokus på formidlingsdelen i analyserne, bl.a. udarbejdelse af små filmklip, der formidler resultaterne af analyserne på en ny måde. Endvidere har HAKL i samarbejde med TUR, IF, MI og TE udviklet len www.amukurs.dk, som skal understøtte synliggørelsen af de muligheder for opkvalificering både horisontalt og vertikalt - som HAKLs kursusudbud rummer. HAKL og de øvrige samarbejdspartnere har netop fået midler til et større markedsføringsprojekt fra TUP-puljen til at profilere AMU via den fælles kursusportal www.amukurs.dk og med kursisterne som uddannelsesambassadører på de sociale medier. Serviceeftersyn af FKB og arbejdsmarkedsuddannelser HAKL har gennemgået sine FKB og arbejdsmarkedsuddannelser som et led i VEU-rådets beslutning om, at en del af serviceeftersynet af AMU, skulle bestå i en gennemgang af FKB, arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en FKB. Status for serviceeftersynet fremgår af det udfyldte skema til statusafrapportering i forbindelse med gennemgangen af FKB og arbejdsmarkedsuddannelser, og er desuden integreret i den arbejdsmarkedspolitiske redegørelse og HAKL s ansøgning om midler til udviklingsopgaver for 2014, i det omfang det har betydning for de udviklingsmidler, som HAKL ansøger om. Konkret har serviceeftersynet betydet, at HAKL s referencegrupper, Det Faglige Udvalg for Kontoruddannelser og Det Faglige Udvalg for Handelsuddannelsen har indstillet til HAKL, at FKB Spedition & shipping skal nedlægges, og elementer fra FKB en skal skrives ind i FKB Handel & logistik. Dette skyldes, at områderne i nogen grad er ved at smelte sammen i forhold til nogle af de arbejdsfunktioner, som FKB erne indeholder. Endvidere er der faldende aktivitet på begge områder. Herunder følger en række forslag til revision og nyudvikling af kurser, der relaterer sig konkret til de enkelte FKB. Ændring af arbejdsmiljøloven I april 2013 vedtog Folketinget en ændring af arbejdsmiljøloven, der skal tydeliggøre, at det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø er ligestillet. Ændringen er trådt i kraft, og lovændringen indebærer en ny 1a, der tydeliggør, at loven omfatter både psykisk og fysisk arbejdsmiljø.. Kurserne i fysisk og psykisk arbejdsmiljø under FKB 2270 Obligatorisk fælleskatalog er udviklet i et samarbejde mellem IF og HAKL, hvor HAKL er udviklingsansvarlig. På den baggrund ønsker HAKL i samarbejde med IF at revidere kurserne 40390 Psykisk arbejdsmiljø i faglærte og ufaglærte job 40391 Arbejdsmiljø inden for faglærte og ufaglærte job Formålet med revisionen vil være at sidestille det psykiske og fysiske arbejdsmiljø og dermed integrere indholdet i de eksisterende kurser i ét og samme kursus. Derforuden har IF peget på behovet for et arbejdsmiljøkursus på et mere specialiseret og højere niveau (DKLL-niveau 5). FKB 2797 Administrative funktioner i HR En analyse i 2013 af specialiserede jobprofiler vil omfatte HR området, jf. Analyse af jobprofiler inden for kontor og handel med specialiserede arbejdsfunktioner på højt niveau inden for f.eks. HR, økonomi og salg og e-handel, og selvom dele af beskrivelsen af FKB en vurderes til fortsat at være aktuel, har FKB en været uændret siden den blev udviklet i 2009, hvorfor der vurderes at være behov for en justering. FKB 2236 Administration og assistance i tandklinikken De nævnte nedenstående kurser udbydes landsdækkende efter en fælles udbudsplan, og der er derfor behov for sikring af en ensartet kvalitet gennem udvikling af fælles undervisningsmateriale. 4

Fælles undervisningsmateriale til kurserne 46965, 46954, 47198 inden for tandrensning Fælles undervisningsmateriale til kurserne 47525 og 47526 inden for aftryk til fast protetik og fremstilling af provisorier Undervisningsmateriale til kurset 47527 Røntgen intraorale billeder. FKB 2768 Detailhandel Udover kursusbehovene, der relaterer sig til Detailhandelsuddannelsens nye specialistspor, jf. afsnittet om brobygning ovenfor, er der et behov for 2 nye kurser målrettet detailhandel i relation til Serviceinnovation Afsætning FKB 2252 Instruktion og adm. funktioner i træning og sport FKB en er ny, men der sker hele tiden en udvikling inden for holdtræning og personlig træning, hvorfor der er behov for udvikling af 1 kursus målrettet holdtræning 2 kurser målrettet personlig træning FKB 2623 Ledelse Der ansøges om midler til udvikling af 2 læreruddannelser inden for: Økonomi og forretningsudvikling for ledere Der er netop udviklet et nyt koncept om Økonomi- og forretningsudvikling for ledelse, hvilket er en revision af forløbet Økonomi for ledere. Der er i forbindelse med revisionsarbejdet fra undervisere ytret ønske om en læreruddannelse, da det nye forløb indebærer en ny måde at undervise i økonomi i forhold til det tidligere forløb. Innovation I 2014 afsluttes et TUP-projekt, hvor der har været fokus på at arbejde med innovation som integreret element i forbindelse med Den Grundlæggende Lederuddannelse. I projektet er det blevet tydeligt, at mange undervisere har behov for at styrke deres kompetencer til undervisning i innovation herunder innovativ pædagogik. FKB 2673 Operativ retshåndhævelse, forebyggelse og efterforskning Der ansøges om midler til en revision af FKB 2673 Operativ retshåndhævelse, forebyggelse og efterforskning, således at de politifaglige dele af jobområdet udgår, idet politiet ikke længere er i AMUmålgruppen, mens fokus på øvrige dele af jobområdet omkring udførelsen af praktiske kontrol- og sikkerhedsfunktioner, som udøves af medarbejdergrupper i AMU-målgruppen i forskellige statslige institutioner (Naturerhvervsstyrelsen, SKAT, Fødevarestyrelsen, Arbejdstilsynet) styrkes. Som en del af revisionsarbejdet undersøges det, om jobområdet defineret af FKB 2701 Kontrol og resocialisering af indsatte og asylansøgere kan integreres i en revideret FKB. FKB 2676 Praktisk Kirketjeneste Der søges om udvikling af 2 nye arbejdsmarkedsuddannelser med tilhørende undervisningsmateriale: Sorglindring og krisehjælp for kirkefunktionærer I forbindelse med gudstjenester, kirkelige handlinger og arbejdet på kirkekontor og kirkegårde møder kirkefunktionærerne borgere, som er i sorg og i krise. Det gælder i forbindelse med udførelsen af de kirkelige opgaver og i de daglige tilfældige møder med kirkens brugere. Kirkefunktionæren skal kunne håndtere disse møder på en værdig og lindrende måde. Kirkefunktionæren skal desuden kunne henvise til præsten, og fortælle om mulighederne for krisehjælp og sorglindring. Sekretær for menighedsrådet 5

Der er behov, at kirkefunktionæren (typisk kordegnen) kan fungere som sekretær for menighedsrådet, og selvstændigt udføre særlige opgaver som: indhente godkendelser fra kirkelige myndigheder og Nationalmuseet, håndtere bygge- og anlægsopgaver, håndtere begæringer om aktindsigt, forberede mødeafholdelse, gøre opmærksom på medlemmers inhabilitet mv. Uddannelsen skal indgå i en uddannelsesstruktur sammen med 40135 Betjening af menighedsrådet og 43753 Klargøring til gudstjeneste/kirkelige handlinger Der søges endvidere om udvikling af målrettet undervisningsmateriale til God forvaltningsskik og administrativ praksis (45352), der er en tilkoblet ny uddannelse. FKB 2701 Kontrol og resocialisering af indsatte og asylansøgere Se bemærkninger under FKB 2673. FKB 2205 Finansiel rådgivning og forsikring Der er behov for en revision af FKB 2205 ud fra de ændringer, der har været i sektoren, siden FKB en sidst blev sammenskrevet fra 2 til én FKB, og godkendt den 16. februar 2011. Det er ændringer, der nødvendiggør, at der skal tages stilling til jobområdet mv. med de tilknyttede enkeltfag og mål. Analysebehov HAKL ansøger om midler til 4 analyseprojekter, som beskrives og begrundes nærmere nedenfor. Analyserne er prioriteret af HAKL i nedenstående rækkefølge. Der henvises i øvrigt til de særskilte analyseansøgninger. 1. Afdækning og udvikling af AMU-forløb til brug for GVU målrettet Administrationsspecialet 2. Afdækning og udvikling af GVU-forløb målrettet Handelsuddannelsen 3. Analyse af det militært rettede jobområde med henblik på at afdække behovet for en fælles kompetencebeskrivelse 4. Markedsføringsprojekt, med fokus på AMU-mål inden for FKB Produktion af trykt og digital kommunikation, der ækvivalerer EUD-specialefag Ad 1. Afdækning og udvikling af AMU-forløb til brug for GVU målrettet Administrationsspecialet Det forestående serviceeftersyn af hele AMU-området har fokus på, om AMU-uddannelser afspejler kompetencer, som kan bidrage til både horisontale og vertikale uddannelsesløft - herunder løft fra ufaglært til faglært. Det vertikale uddannelsesløft foregår i dag på det merkantile område typisk ved, at den enkelte anvender GVU, som værktøj til opkvalificering. Således er Administrationsspecialet det merkantile speciale, hvor der udarbejdes flest GVU planer (godt 200 planer i 2012), og der kan derfor være behov for at se på, hvorvidt det er relevant at udvikle/sammensætte særlige AMU-forløb for voksne, som vil eftergodkendes inden for specialet Administration, herunder behovet for at kunne matche EUD-grundfagene IT, niveau C og Erhvervsøkonomi, niveau C i AMU. Da specialefag er udviklet til elevuddannelsen, og målgruppen derfor er unge, som typisk ikke har så stor erhvervserfaring, ønsker HAKL at afdække behovet for og efterfølgende at udvikle 2-3 AMUforløb til brug for udarbejdelse af GVU-planer målrettet Administrationsspecialet. Ad 2. Afdækning og udvikling af AMU-forløb til brug fir GVU målrettet Handelsuddannelsen Det forestående serviceeftersyn af hele AMU-området har fokus på, om AMU-uddannelser afspejler kompetencer, som kan bidrage til både horisontale og vertikale uddannelsesløft - herunder løft fra ufaglært til faglært. Det vertikale uddannelsesløft foregår i dag på det merkantile område typisk ved at den enkelte anvender GVU, som værktøj til opkvalificering. Referencegruppen inden for Handel og logistik under HAKL har noteret sig, at der er sket en stigning i antallet af GVU forløb, hvor slutmålet er faglært status inden for handelsuddannelsen Ligeledes ses af de udarbejdede GVU planer, at der i høj grad anvendes specialefag til at sikre den voksnes opkvalificering. 6

Da specialefag er udviklet til elevuddannelsen, og målgruppen derfor er til unge, som typisk ikke har den store erhvervserfaring, ønsker HAKL at få indblik i de erfaringer, der er gjort i forhold til de GVU-planer, der er udarbejdet med henblik på at få et billede af, om der kan være behov for at udvikle et GVU forløb målrettet Handelsuddannelsen helt eller delvist via AMU-kurser. Ad 3. Analyse af det militært rettede jobområde med henblik på at afdække behovet for en fælles kompetencebeskrivelse. Analysen afgrænses på den ene side af jobfunktioner med et civilt indhold, svarende til almindelige civile jobs, og på den anden side af jobfunktioner med et operationelt militært indhold som ex. deltagelse i kamphandlinger. Ingen af disse områder indgår i analysens genstandsfelt. Analysen rettes således mod militære jobfunktioner med et civilt-lignende kompetenceudviklingsbehov samt civillignende jobfunktioner, hvor kompetenceudviklingsbehovet bestemmes af den militære kontekst. Begge dele kan pege på et jobområde med tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer, hvor der i dag er udækkede uddannelsesbehov. Analysen omfatter AMU-målgrupper med militær grunduddannelse og AMU-målgrupper med en civil uddannelsesbaggrund, beskæftiget inden for jobområdet. Behovet for analysen aktualiseres af forsvarsforliget og forsvarets ny HR-strategi. Ad 4. Markedsføringsprojekt, med fokus på AMU-mål i FKB Produktion af trykt og digital kommunikation, der ækvivalerer EUD-specialefag på Mediegrafikeruddannelsen og Grafisk teknikeruddannelsen Det forestående serviceeftersyn af hele AMU-området har fokus på, om AMU-uddannelser afspejler kompetencer, som kan bidrage til både horisontale og vertikale uddannelsesløft - herunder løft fra ufaglært til faglært. Der har ikke tidligere været arbejdet med at synliggøre, hvilke AMU-fag som i et forløb/struktur udgør et bestemt specialefag, da HAKL ikke har vurderet, at der har været behov for en synliggørelse af dette for at kunne få det til at fungere i praksis. De seneste tilbagemeldinger fra en del af de udbydende skoler har dog været, at de gerne så, at HAKL udarbejder nogle forløb/strukturer (i det følgende beskrevet som kursuspakker), der viser hvilke AMU-fag, som kunne uddannelsesdække bestemte specialefag. Resultatet af analysen vil være afdækning af uddannelsesbehov for medarbejdere inden for medieområdet og på baggrund heraf udvikling af en eller flere uddannelsespakker, som understøtter en opkvalificering, der ækvivalerer bestemte specialefag på erhvervsuddannelserne inden for henholdsvis Mediegrafikeruddannelsen og Grafisk teknikeruddannelsen. Endelig skal de udviklede uddannelsespakker og deres anvendelse formidles til relevante virksomheder og medarbejdere samt erhvervsskoler. HAKLs behovsredegørelse for 2015 De seneste AMU-statistiktal for 1. halvår 2013 inden for de FKB, som HAKL er ansvarlig for, og hvor Undervisningsministeriet er finansierende myndighed (rekvirent UVM) viser, at nedgangen i aktiviteten fortsætter i forhold til 1. halvår 2012. I 1. halvår 2013 har 459,4 årselever deltaget på et HAKL-kursus mod 618,5 årselever i 1. halvår 2012, hvilket svarer til knap 26 % færre årselever i 1. halvår 2013. HAKL vurderer på den baggrund, at aktiviteten i 2015 i forhold til 2013 vil være uændret. Årsagerne skal findes i de forhold, som HAKL også redegjorde for i sin arbejdsmarkedspolitiske redegørelse for 2013. Den økonomiske krise og de ændrede rammevilkår for AMU-kurserne, samt den tillidskrise, som AMU har befundet sig i de seneste par år, har efter virksomhedernes opfattelse holdt både udbydere og virksomheder tilbage med at anvende AMU, dels af frygt for at gøre noget forkert, og dels fordi bureaukratiet er blevet for stort. 7