Fra: Dkplan automailer <infhosting@niras.dk> Sendt: 12. september 2016 15:15 Til: Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse) Emne: Kvittering for indsigelse eller bemærkning til lokalplan 1-3-111 Vi bekræfter hermed at have modtaget din kommentar. Din indsigelse eller bemærkning vil blive behandlet i Aalborg Byråd. Du hører fra os, når planen er endeligt vedtaget. Ang: lokalplan 1-3-111 Boliger og erhverv, Kirkegårdsgade, Vestbyen Dato: 12-09-2016 15:15:00 Name: Nicolaj Andersen Address: Vesterbro 41, 1TH Postnr: 9000 By: Aalborg Tlf: 30135740 Email: nicolajandersen90@gmail.com Emne: Indsigelse Kategori: Kommentar Kommentar: Jeg mener, at den foreslåede ændring i lokalplanen vil få det, der nu er baggård til Vesterbro 41, til at virke som et meget småt og indelukket område. Der er i forvejen blevet bygget et lille hus med lejligheder inde i baggårdsområdet, hvilket optager en del plads. Med den højde på bygninger, som den nye lokalplan tillader, vil det blive umuligt for folk at sidde på deres altaner og nyde aftensolen. Desuden vil tætheden af bygningerne ikke umiddelbart muliggøre opførelsen af et gårdmiljø, der kan kompensere for følelsen af indelukkethed. ID: 77 Denne mail er afsendt automatisk, og kan derfor ikke besvares. [Side #]
Fra: kabbeltved24@gmail.com Sendt: 9. oktober 2016 14:05 Til: Plan og Udvikling, BLF (Fællespostkasse) Emne: Kommentar / indsigelse til planforslag LOKALPLAN 1-3-111 Vi ejer en lejlighed i ejerforeningen Vesterbro 45, og har modtaget planforslaget vedr byggeriet af ejerlejligheder på Kirkegårdsgade. Vi ønsker at ytre vores bekymring ift det gårdrum /gårdmiljø der bliver efter opførelsen af det nye byggeri. Gården er i forvejen ikke beplantet med noget grønt, da den skal fungere som tilkørsel til en underjordisk parkeringskælder, der er byggede garager og parkeringspladser, samt der er i nye tid opført et større hus i gården. Disse forhold ændrer sig ikke. I dag kompenseres der for dette, ved at der er åbent mod Kirkegårdsgade, således der kommer lys i gården, samt der er et åbent udsyn mod den grønne kirkegård. De fleste lejligheder har dermed lys og sol på deres terrasser, og kan skue grønt udover kirkegården. Alle lejligheder har deres terrasser mod gården, da den anden side af ejerforeningen er ud til stærkt trafikeret vej. Efter opførelsen af det nye byggeri, forsvinder lyset fra gården, der er ifølge det skyggediagram der er lavet ikke mange timer, hvor solen kommer ned i gården. Det grønne udsyn der er tilstede i dag vil ligeledes forsvinde. Det er få af lejlighederne der vil få sol og lys på deres terrasser. Det er dermed vores ønske og håb, at det planlagte nye byggeri enten gøres 2 etager lavere eller byggeriet udformes som 2 bygninger, der placeres som de 2 bygninger i dag, således de ikke lukker gårdrummet. Udover ovennævnte bekymring, giver al den ekstra trafik samt behovet for ekstra p pladser til ekstra biler anledning til bekymring Med venlig hilsen Bente Holm Jensen og Bent Kabbeltved Pedersen Vesterbro 45, 4.th. 9000 Aalborg [Side #]
Sendt pr. mail til: Plan.Udvikling@Aalborg.dk Planlægger Jeppe Fink: Jeppe.Fink@Aalborg.dk Aalborg Kommune By- og Landskabsforvaltningen Plan & Udvikling Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Aalborg d. 25/10-2016 Indsigelse med bemærkninger til: Lokalplan 1-3-111 Boliger og erhverv, Kirkegårdsgade, Vestbyen I forbindelse med partshøringen for "Lokalplan 1-3-111 Bolig og erhverv, Kirkegårdsgade, Vestbyen" fremsendes hermed en indsigelse med bemærkninger fra beboere fra Hasserisgade 5, som er nabo til området. Vi anerkender og støtter idéen om et erstatningsbyggeri af de to eksisterende bygninger og også en fortætning af bykerne i Aalborg. Dog er det forøgede omfang af det foreslåede byggeri voldsomt - både fordi byggeriet er meget kompakt og dominerende ift. det eksisterende, og fordi det samtidig er markant højere. Dette får negative konsekvenser for naboejendommene, hvorfor størstedelen af bemærkninger i denne indsigelse primært går på dette. Nedenfor er opstillet en række punkter, som vi finder uhensigtsmæssige, og som har negativ effekt på eksisterende naboejendomme. Nogle af punkterne får ligeledes negativ effekt for nye beboere, som skal bo i området som lokalplanområdet. Nedenfor findes en uddybende beskrivelse: 1. Sol/skygge i gårdrummet samt på eksisterende facader 2. Opholdsarealer i gårdrummet 3. Bebyggelse (bebyggelsesprocent og højder) 4. Parkeringsforhold 5. Adgang for redningskøretøjer 6. Ny rampe i gård Uddybende beskrivelse: 1. Sol/skygge i gårdrummet samt på eksisterende facader I redegørelsen i lokalplanen står der skrevet, at "Ny bebyggelse skal udformes, så skyggegenerne i gårdrummet og langs de eksisterende facader ikke bliver unødigt store". Byggeriet er meget kompakt, og grundet bygningens orientering og højde stjæler det meget lys, og mange eksisterende lejligheder vil helt miste sol/dagslys i en stor periode af døgnet. Side 1 af 7
SKYGGER I GÅRDEN: Skyggegener i gårdrummet er illustreret i bilag med et skyggediagram set ovenfra på 4 udvalgte dage på året (marts, juni, september og december), og for hver af dem på 4 tidspunkter på dagen (kl. 8, 12, 16 og 20). Det giver sig selv, at når man bygger højere på syd- og vest siden af en gård, vil der komme mere skygge i gården. Dog kunne man godt tale for diagrammer for juli og august måned - det er trods alt dér, man opholder sig mest udendørs, enten i gårdrum eller på altaner. Pt. har vi på vores matrikel i Hasserisgade 5 i gårdrummet sol indtil først på aftenen om sommeren, hvilket ikke ser ud til at være tilfældet efter et nyt byggeri, som beskrevet i forslaget til lokalplanen. Pt. har vi heller ikke gener fra slagskygger på facaderne fra de eksisterende bygninger. Slagskygger på facader vil resultere i en formørkelse inde i lejlighederne og dermed udgøre en væsentlig gene for beboerne i lejligheder, der rammes af dette. En måde at reducere disse gener på er at gøre den nye bygning lavere. SKYGGER PÅ EKSISTERNDE FACADER: Nye bygning vil ikke bidrage til ekstra skygge i gård eller på facader kl. kl. 8 og 12, da de nye bygninger ligger på hhv. syd- og vestside af gården, og fordi Hasserisgade 7 ikke har vinduer mod gården. Efter kl. 12 vil bygningerne på Hasserisgade blive ramt af slagskygger. Punktet ang. skyggegener langs de eksisterende facader er ikke belyst. Slagskygger på facaden stjæler lysindfaldet og vil resultere i formørkelse af lejligheder ift. nuværende situation, hvilket vil være en markant forringelse for beboerne. Ud fra skyggediagrammerne, som kun er illustreret direkte ovenfra, kunne et kvalificeret bud på udstrækningen af slagskyggerne på facaden være, at de vil ramme Hasserisgade. I øvrigt vil slagskyggerne netop være aktuelle hen ved eftermiddagstid, når man er hjemme efter arbejde og har tid til at nyde at være ude på sin altan. Det bør dokumenteres med yderligere skyggediagrammer, så det kan fastslås, hvor og hvordan slagskyggerne falder, og først derefter kan der konkluderes, om det giver anledning til unødig gene, hvilket vi mener, det gør. I Hasserisgade 5 har vi allerede en pendant til slagsskyggesituationen på vejsiden i de lavtliggende lejligheder. På den modsatte side af Hasserisgade ligger en bygning i tilsvarende højde, hvilket gør, at lysindfaldet bliver ret begrænset. Derfor er det ekstra dejligt, at der kommer sollys ind på bagsiden af bygningen. Løsningsforslag: Reducer bygningshøjden for bebyggelsen i lokalplanen. 2. Opholdsarealer i gårdrummet Både i BR15 og forslag til kommuneplantillæg for området vægtes opholdsarealer. I Kommuneplanen 1.3.9D for området er der under punktet "Byggemuligheder" indskrevet, at "Fælles opholdarealer: Etablering af opholdsarealer prioriteres forud for parkeringspladser" og "I den forbindelse er det vigtigt at sikre gode udendørs opholdsarealer". Og under punktet "Arkitektur - Byrum og landskab" nævnes det, at "Kvalitetsfulde opholdsarealer prioriteres højt". Og i BR 2.4.1 om opholdsarealer er det angivet, at der skal være "Passende opholdsarealer til byggeri" (stk. 1) og også et "legeområde" (stk. 3). I lokalplanen er der indskrevet, at der skal være udendørs opholdsarealer, dog med dén modifikation, at altaner må indregnes. Side 2 af 7
Det er dog ikke en tolkning, der ikke falder i tråd med hverken Kommuneplan eller BR. Begge steder er det vægtet som værende vigtigt. Selve området, som lokalplanen omfatter, har så godt som ingen fælles opholdsarealer. Udstillingsområde for gravsten samt vejarealer tæller ikke med i opholdsarealer, og fra det resterende mulige opholdsareal skal fratrækkes nedgang til kælder, skur til affald samt cykelskur. Der er vist en lille bramme af grønt mod matrikel 332 og 331a, hvilket er en forsvindende lille andel af grunden ift. antallet af lejligheder, der bygges. I øvrigt er over halvdelen af dette område placeret langs rampe til parkeringskælderen, hvorfor der vel skal etableres værn dér til sikring for personer. På illustrationen ved siden af er "Bilag 3 - illustrationsskitse" brugt som grundlag. Supplerende forklaring af områder vist på skitse følger nedenfor. Indklip af Bilag 3 - illustrationsskitse med områder A-F som beskrevet ved siden af Omr. A: Sti til matrikel 326b med stakit som afgrænsning. Dette er ikke opholdsareal. Omr. A set ovenfra (tv.) og fra Kirkegårdsgade (th.) Omr. B: Område afgrænset med mur mod lokalplan og med niveauspring mod vejen. Dette område er også beskrevet i bliag 3 illustrationsskitse det hører dog ikke til lokalplanområdet. Omr. B set ovenfra Side 3 af 7
Omr. C: Afgrænset terrasseområde til lejlighed, afgrænset med værn i 1,0 meters højde. Omr. D: Hævet niveau ift. gårdrummet. I øvrigt er der ingen adgang til områderne fra gårdrummet. Omr. E: Altan tilhørende lejligheder på hhv. 1. sal og 2. sal i huset i gården. Områderne er ligeledes ikke tilgængelige for resten af gåden. Omr. C + D + E og F set ovenfra Omr. F: Område afgrænset med stakit og bebyggelse Omr. C + D fra terræn fra gårdsiden Omr. D og E set fra område F (th.) Omr. F set fra Kirkegårdsgade (tv.) Hvis projektet godkendes i dens nuværende form, fratager man alle nye beboere adgang til fælles opholdsarealer. Evt. børn fratager men også legeområder, som der slet ikke er taget stilling til i lokalplanen, og som heller ikke figureret på skitserne for projektet. I startredegørelsen fra januar 2015 var det angivet, at der skal bygges 29 lejligheder, så med andre ord betyder det, at 29 familier ikke får adgang til udendørs opholdsarealer eller legeområder i forbindelse med deres nye bolig. Side 4 af 7
Vi er forundret over, hvis lovgivningen virkelig bifalder at fratage folk mulighed for udendørs opholdsarealer i forbindelse med deres bolig. I vores ører lyder det ikke som et rart sted at bo - heller ikke engang for en inkarneret bybo! Løsningsforslag: Omrokér på planforslag til gårdindretning og tilføj grønt i gården. 3. Bebyggelse Bebyggelsesprocent: I lokalplanen angives bebyggelsesprocenten til 300% for området, hvilket er en voldsom forøgelse i forhold til det eksisterende. Pt. er bebyggelsesprocent: Matrikel 335: 45 %, Matrikel 334a: 0 % (det er en vej) og Matrikel 334a: 180 % Forøgelsen ift. den samlede bebyggelsesprocent på de tre matrikler i lokalplanen er altså hhv. 255%, 300%!! og 120%. Dette må ses som værende en meget markant ændring, da vejarealet nu indregnes i grundarealet. Et nyt byggeri på Kirkegårdsgade 6-10 omtales som et erstatningsbyggeri, hvilket også betyder, at man skal tage hensyn til de eksisterende bygninger og beboere, som lokalplanen kommer til at påvirke. At der bygges hen over vejen på matrikel 334a, bidrager yderligere til, at det nye byggeri på Kirkegårdsgade 6-10 kommer til at virke bombastisk og også meget kompakt fra gårdsiden af. Både pga. størrelsen, og fordi byggeriet lukker gården helt af. Højder af byggeri: Et andet problematisk aspekt ved forøgelsen af bebyggelsesprocent er byggeriets højde. Som beskrevet i foregående punkt om sol/skygge, kommer højden af byggeriet til at give gener for beboerne i de eksisterende bygninger. Ud over at det vil tage en del af lysindfaldet og gøre solen ved terræn i gården meget begrænset, end det er i forvejen, så vil det også give gener i form af slagskygger på facader. Dertil bør højder endvidere defineres i lokalplanen. Pt. er det kun defineret i antal etager. I kommuneplanen står der, bygningshøjder for byggemuligheder skal tilpasses eksisterende bygningshøjde. Dette er ikke tilfældet mod Kirkegårdsgade 2. I lokalplanen står, at denne højde skal tilpasses til Kirkegårdsgade 2. Jf. illustration ved siden af ses det, at tagryg for Side 5 af 7
bygning mod Kirkegårdsgade 2 er højere end den eksisterende bygning. Facader mod Kirkegårdsagde Der i lokalplanen ikke defineret et niveauplan og ej heller taget højde for store terrænforskelle. Dette er problematisk ift. hvor der måles fra. Løsningsforslag: Reducer bygningshøjden for bebyggelsen i lokalplanen. 4. Parkeringsforhold BILER: Der må være en fejl i lokalplanens tekst i punkt "8.3 Parkering": Det giver ikke mening at foreskrive et "maksimum" antal parkeringspladser i en lokalplan: Der menes vel "minimum" 1 parkeringsplads pr. bolig. I øvrigt bør der defineres, hvor mange parkeringspladser pr. erhvervsareal, der skal anlægges. Dette fremgår i hvert fald af lokalplaner for naboområderne. Pt. har Stenhuggeren, som skal drive erhverv fra stueetagen, 2 parkeringspladser, hvilket vel også skal indskrives her. F.eks. 1 parkeringsplads pr. 100 kvm. erhverv. Løsningsforslag: Ret maks til min ang. parkeringsplads pr. lejlighed. Samt tilføj krav til parkering for erhvervsdelen af bebyggelsen. CYKEL OG KNALLERTER: Muligvis bør det i lokalplanen defineres, hvad et passende areal for cykel- og knallertparkering er? Der er pt. afsat et areal til cykelparkering på ca. 1,5 x 2,0m, hvilket er alt for lidt ift. antal af lejligheder. Udgangspunktet fra startredegørelsen er som sagt 29 lejligheder. I Hasserisgade 5 har vi i forvejen problemer med, at folk, der ikke hører til vores matrikel, parkerer deres cykler hos os. Derfor er det vigtigt, at der i lokalplanen afsættes fornøden plads til cykelparkering. Løsningsforslag: Definér størrelse af område for cykel- og knallertparkering i lokalplanen. 5. Adgang for redningskøretøjer Redningskøretøj i form af stigevogn skal kunne passere uhindret ad vejen ind i gårdrummet, og krav til svingradier skal overholde krav i Brandveje og brandredningsarealer udgivet af Nordjyllands Beredskab. Der skal kunne foretages personredning i højden fra bagsiden af gården fra stor stigevogn, da man ikke kan anvende mindre materiel (såsom stige på trailer) til personredning i gården grundet, at det ikke er muligt at Side 6 af 7
komme tæt nok på facaderne alle steder. Punktet er vendt med Beredskabet Nordjylland. Krav til svingradier er differencen mellem hhv. udvendig og indvendig svingradius, hhv. 2,5m og 9,0m. Det forudsættes, at dette er indregnet ift. det angivne krav til bredden af portåbning på 6,0m i lokalplanen. Der er forskel på, om der er fortov som buffer på hver side af en vej, eller om der er en bygning i flugten. 6. Ny rampe i gården Der er indtegnet en ny rampe i gården inde i gårdrummet. Som vi umiddelbart forstår det, laves denne nye rampe for, at vejforløbet fra Kirkegårdsgade og ind til rampen kan holdes nogenlunde plan, og kælderen dermed kan gøre så lidt dyb som muligt. I så fald, skal den nuværende højdeforskel mellem indgang til Kirkegårdsgade til starten af rampen kunne optages på den korteste længde af rampen til skel mod matrikel 334c. Højdeforskellen er ca. 0,8m, og når koter mod skel fastholdes er den korteste længde af rampen ca. 2,0m. Dette bliver en meget stejl hældning - ca.1 : 2,5 er voldsomt og kan give problemer! (Pt. er der en vejhældning på ca. 1 : 25 (20 meters længde på samme højdeforskel).) Niveauforskel fra Kirkegårdsgade til matrikel 334c Gældende regler og love ift. rampen skal selvfølgelig overholdes: Både ift. anvendelse for redningskøretøjer, færdsel i biler samt for gående (gangbesværede skal jo også have adgang til den del af gården). Dette, mener vi, skal indarbejdes i lokalplanen. Løsningsforslag: Definér krav til rampen i lokalplanen. Ang. afvanding af gårdrummet antager vi ligeledes, at der tages højde for forøgede vandmængder ift. separatkloakering, da der næsten intet nedsivningsareal er på grunden ift. belægninger. Jf. denne indsigelse forventer vi ikke, at lokalplanen kan vedtages i sin nuværende form. Vi håber, at ovenstående punkter vil blive taget til efterretning og vil blive indarbejdet i den endelige lokalplan, således både beboere i eksisterende bebyggelse samt nye beboere i det nye byggeri kan tilgodeses på rimelig vis. Vi ser frem til at modtage svar på ovenstående punkter. Venlige hilsner Lone Bilgrau Hasserisgade 5, st. tv. 9000 Aalborg Hans Ove Madsen Hasserisgade 5, 1. tv 9000 Aalborg Christian Rindsig Hasserisgade 5, 1. th. 9000 Aalborg Pia Hesselvig Hasserisgade 5, 2. tv. 9000 Aalborg Lisa L. Laursen Hasserisgade 5, 2. th. 9000 Aalborg Kontaktperson Niels Saxtoft Hasserisgade 5, 3. tv. 9000 Aalborg Helle Dybdahl Hasserisgade 5, 4. th. 9000 Aalborg Side 7 af 7