R A P P O R T Strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet SUNDHEDSCENTER VEST MAJ 2013
S t r a t e g i f o r s u n d h e d s f r e m m e o g f o r e b y g g e l s e S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Sundhedsfremme og forebyggelse.... 3 2. Hvorfor en strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet?... 4 3. Rammebetingelser for arbejdet omkring sundhedsfremme og forebyggelse... 5 4. Metoder... 7 5. Konkrete tiltag på området.... 9
S t r a t e g i f o r s u n d h e d s f r e m m e o g f o r e b y g g e l s e S i d e 3 1. Sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhed kan ses som et komplekst samspil mellem flere faktorer. Den enkeltes sundhed hænger sammen med alder, arv, livsstil og de levevilkår den enkelte borger har, og har haft gennem hele livet. Sundhed handler om de ressourcer, man har i livet, og som kan variere i forhold til de livsvilkår, man er omgivet af. Sundhedsdeterminantmodel udviklet af Dahlgren og Whitehead. Ovenstående model er fra 1993 og udviklet af Dahlgren og Whitehead. Modellen illustrer, at der er flere faktorer, som har indflydelse på borgerens sundhed og på hinanden, og derfor kan man ikke se de enkelte faktorer som årsag til sundhed eller sygdom. Eksempelvis når man taler om rygning og rygevaner, så er rygning og rygervaner afhængig af borgerens viden om rygning. Ligeledes har borgerens præferencer, rygeadfærden i borgerens omgangskreds, tilgængelighed og pris for cigaretter, borgerens økonomiske situation og rygekultur betydning for den enkelte borgers rygning og rygeadfærd. Derfor er det væsentligt at planlægge indsatser på flere niveauer, når man eksempelvis vil ændre rygeadfærden blandt befolkningen, det vil sige både på individniveau, gruppeniveau og på strukturelt niveau. I Ringkøbing-Skjern Kommune anvender vi Anotonowsky s teoretiske referencerammer som udgangspunkt for at forstå sundhedsfremme og forebyggelse. Antonowsky s siger at: Sundhed handler om følelsen af livsmod og livsglæde og følelsen af at kunne mestre hverdagslivets mange situationer.
S t r a t e g i f o r s u n d h e d s f r e m m e o g f o r e b y g g e l s e S i d e 4 Sundhed er at have følelsen af sammenhæng, det vil sige en følelse af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. For at forstå sammenhængen på sundhedsfremme og forebyggelses området, er det væsentligt at forstå og kunne adskille begreberne sundhedsfremme og forebyggelse. Det er begreber, man ofte anvender i flæng indenfor i sundhedsfremme og forebyggelsesarbejdet. Sundhedsstyrelsen har defineret begreberne sundhedsfremme og forebyggelse på følgende måde: Sundhedsfremme: Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere borgerens ressourcer og handlekompetencer. Forebyggelse: Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremme folkesundheden. 2. Hvorfor en strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet? Siden januar 2007 har ansvaret for sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgerne ligget i kommunerne. Ifølge Sundhedslovens 119 omfatter kommunens sundhedsfremme og forebyggelses opgaver både den borgerrettede indsats, som skal fremme sundhed og forebygge sygdom og ulykker, og den patientrettede indsats, som skal søge at undgå, at opstået sygdom udvikler sig og at begrænse eller udskyde komplikationer af en opstået sygdom. Sundhedsloven fastslår, at kommunen har ansvaret for det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, men endnu stilles der hverken krav til prioritering eller indsatser. Vi ved, at sundhedsfremme og forebyggelse er en kompleks størrelse og skal tænkes ind i alle livets faser og dermed også ind i alle offentlige tiltag. For at sikre at vi i kommunen har en målrettet og systematisk indsats, og at vi udnytter hinandens kompetencer og ressourcer bedst muligt på sundhedsområdet, er en handleplan et vigtigt arbejdsredskab i det daglige arbejde. Region Midtjylland udarbejder hvert 4. år en sundhedsprofil. Sundhedsprofilen bygger på selvrapporterede data fra Regionens borgere over 16 år. Fra Sundhedsprofilen 2012 ved vi, at der i Ringkøbing-Skjern Kommune er: 37 % overvægtige og 16 % er svært overvægtige 22 % daglige rygere 43 % inaktive borgere
S t r a t e g i f o r s u n d h e d s f r e m m e o g f o r e b y g g e l s e S i d e 5 22 % har et risikabelt alkoholforbrug Vi ved også, at der er rigtig mange af kommunens borgere, der er motiverede for selv at gøre noget for deres egen sundhed og trivsel. Vi ved fra Sundhedsprofilen at: 76 % af de inaktive ønsker at være mere fysisk aktive 80 % af de overvægtige ønsker at tabe sig 72 % af daglig rygerne ønsker at holde op med at ryge og 53 % af daglig rygerne ønsker hjælp til at holde op med at ryge Antallet af borgere med kroniske sygdomme stiger Antallet af borgere der har mere end en kronisk sygdom stiger Ringkøbing-Skjern Kommune har ca. 59.000 indbyggere. Samtidig viser Sundhedsprofilen også, at uddannelsesniveau, graden af tilknytning til arbejdsmarkedet og styrken af sociale netværk, har afgørende betydning for helbredstilstanden. Vi ved, at flere og flere borgere i fremtiden vil leve med livsstilsrelaterede og kroniske sygdomme. Samtidig med dette lever vi længere. Det betyder, at antallet af ældre borgere i kommunen øges - det stiller store krav til den kommunale indsats på ældreområdet. I takt med dette sker der en større og større specialisering på hospitalerne. Behandlingsog indlæggelsestiderne forkortes, den medicinske teknologi er i fortsat udvikling og det er muligt at behandle flere, ligesom patienterne udskives tidligere en kompleks situation, som er med til at skubbe på opgaveglidningen fra region til kommune og igen er med til, at det nære sundhedsvæsen er sat på den nationale dagsorden. 3. Rammebetingelser for arbejdet omkring sundhedsfremme og forebyggelse. Omfanget af den sundhedsfremmende og forebyggende indsats er i høj grad påvirket af de rammer, der er sat via politikker, forløbsprogrammer og sundhedsaftaler m.fl, som etableres i kommunerne og som etableres i et samarbejde mellem kommuner, regioner og ligeledes på et nationalt plan. Ringkøbing-Skjern Kommune er en kommune med sunde og livsglade borgere, der er fælles om ansvaret for egen og andres sundhed.
S t r a t e g i f o r s u n d h e d s f r e m m e o g f o r e b y g g e l s e S i d e 6 Ovenstående er visionen i Ringkøbing-Skjern Kommunes sundhedspolitik, som er udarbejdet for 2011 2014. Sundhedspolitikken skal være med til at skabe sammenhæng mellem alle de sundhedsfremmende tiltag, der foregår i kommunen både i offentligt og privat regi. Sundhedspolitikken er altså tværgående, og derfor er det en forventning at alle fag og stabsområder bakker op om politikken. For at sikre dette har man i kommunen etableret et forpligtigende samarbejde mellem de enkelte fagområder og sundhedsfremme og forebyggelses området, som er organiseret på Sundhedscenter Vest. Ringkøbing-Skjern Kommune har valgt at have fokus på 4 overordnede målsætninger i Sundhedspolitikken: Trivsel Sunde vaner Alkohol og stofmisbrug Mennesker med kronisk sygdom Ringkøbing-Skjern Kommune tænker sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til borgere i alle aldre og den forståelse er også en vigtig del af kommunens øvrige politikker. Samtidig med Sundhedspolitikken har man via Sundhedsaftalerne mellem Region Midtjylland og Ringkøbing-Skjern Kommune lavet konkrete tiltag på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet. Blandt andet via forløbsprogrammerne, som er udviklet i samarbejde og med udgangspunkt i den generiske model, som er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen (SST). Der er pt. udviklet forløbsprogrammer på KOL, type 2 diabetes, kroniske hjertesygdomme, depression og kræft området. Et forløbsprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerende indsats målrettet borgere med ovennævnte diagnoser, således at man sikrer borgere bedst mulig behandling og sammenhæng. Begreberne sundhedsfremme, forebyggelse, information, patientuddannelse, læring og mestring, træning og rehabilitering i sammenhængende forløb har stor betydning for, hvordan borgeren håndterer hverdagslivet med kronisk sygdom og lever bedst muligt med de konsekvenser, der følger. Sundhedsstyrelsen har udviklet anbefalinger til udvikling og etablering af patientskoler. KL har ligeledes fokus på området og anbefaler, at kommunerne prioriterer indsatsen målrettet borgere med en kronisk sygdom dette er også en del af det nære sundhedsvæsen. I foråret 2012 og efteråret 2013 udkom forebyggelsespakkerne. De er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og skal være med til at styrke folkesundheden generelt gennem en
S t r a t e g i f o r s u n d h e d s f r e m m e o g f o r e b y g g e l s e S i d e 7 systematisk forebyggelses- og sundhedsfremme indsats af høj kvalitet. Forebyggelsespakkerne er anbefalinger til kommunerne, som bygger på evidens og kan anvendes som redskabskasse for kommunerne. Der er udgivet i alt 11 forebyggelsespakker som indeholder følgende temaer: alkohol, fysisk aktivitet, hygiejne, indeklima i skoler, mad og måltider, mental sundhed, overvægt, seksuel sundhed, solbeskyttelse, stoffer og tobak. Globalt har man også sat sundhed på dagsordenen. I efteråret 2011 besluttede FN at fokusere på indsatsen målrettet kroniske sygdomme særligt på fire områder nemlig rygning, alkoholmisbrug, lavt aktivitetsniveau og usund kost. 4. Metoder. Som tidligere nævnt er Antonovsky s teori om meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed grundelementet i arbejdet omkring sundhedsfremme og forebyggelse i Ringkøbing-Skjern Kommune. Når man taler om sundhedsfremme og forebyggelse, taler man helt grundlæggende om at ændre folks adfærd, man taler om at skifte fokus fra at være patient til at være en aktiv borger og sigtet er, at borgeren bliver ekspert i eget liv ved at tage aktiv del og se muligheder. Den afklarende samtale er et centralt element når man arbejder med adfærdsændring. Den afklarende samtale handler konkret om at identificere borgerens ønsker, behov og meget vigtigt hvad der er borgerens motivation for forandring. Man spørger ind til konkrete problemstillinger i forhold til borgerens livssituation, sygdom, misbrug, fysisk aktivitet, kost m.m. Hvad ønskes forandret? Hvad kan understøtte forandringsprocessen og eventuelle barrierer. Der er udviklet mange sundhedspædagogiske metoder til at hjælpe borgerne med at ændre adfærd. Nedenstående nævnes et par af de metoder vi anvender på området i Ringkøbing-Skjern Kommune. I forbindelse med vægt stop anvender vi metoden Små Skridt. Små skridt, som den enkelte selv oplever, er små skridt vejen frem til at ændre sine egne nuværende vaner ændringer som man selv har lyst til, og som man let kan fortsætte med på lang sigt. En metode der er baseret på, at borgeren er eksperten. Man ved selv, om det er et stort eller lille skridt man har taget - man planlægger selv sine ændringer. Tag det første trin baseret på tro. Du behøver ikke se hele trappen, tag bare det første trin Martin Luther King
S t r a t e g i f o r s u n d h e d s f r e m m e o g f o r e b y g g e l s e S i d e 8 Lærings og mestrings-principperne anvender vi, når det handler om indsatser målrettet borgere med en eller flere kroniske sygdomme eksempelvis KOL, type 2 diabetes, kræft eller en kronisk hjertesygdom. Når en borger får en kronisk sygdom ændres livet i væsentlig grad, det medfører ofte store forandringer i den enkeltes hverdagsliv. Vi arbejder i den sammenhæng ud fra Mestringsprocessen se nedenstående. Det er en model, som angiver de faser, som den enkelte person gennemlever på vejen gennem mestringsprocessen. Modellen beskriver processen livet før, livet ændres, åbninger mod nye veje, mine nye veje og livet nu. Gennem processen beskrives, hvad der karakteriserer de enkelte faser og bevægelsen gennem processen. Derudover beskrives, hvordan fagpersonens opgave og rolle kan forstås i forhold til at støtte borgere, som er forskellige steder i processen. Implicit i metoden samarbejder man med erfarne patienter, det vil sige borgere som har en kronisk sygdom og har deltaget i et sundhedspædagogisk uddannelsesprogram. www.mestring.dk I forbindelse med forebyggelsesarbejdet i 7. - 8. klasserne Tænk efter, som omhandler unge og alkohol arbejder man med sammenhængen mellem holdning og handling. Det vil sige at indsatsen målrettes både den unge, men i høj grad også forældrene, da man ved, at forældrenes holdning har stor betydning i forhold til de unges
S t r a t e g i f o r s u n d h e d s f r e m m e o g f o r e b y g g e l s e S i d e 9 vaner. Man anvender eksempelvis at stille provokerende spørgsmål i samarbejdet med forældrene til forældremøder. Spørgsmålene kan motivere til refleksion over forældrenes egen holdning til både stof og alkohol. Nedenstående er eksempler på anvendte spørgsmål; Må dit barn drikke alkohol 2 gang ugentligt? eller Vil du lære dit barn at ryge hash, hvorfor vil du så lære dem at drikke alkohol? Det sidst nævnte spørgsmål kan anvendes i dialogen til forældre om accepten af tidlig alkoholdebut i hjemmet. Samarbejde med frivillige og frivillige organisationer er et meget væsentligt element i al sundhedsfremme og forebyggelsesarbejde. De frivillige og de frivillige organisationer er jo en del af civilsamfundet. Det er der, vi kommer fra og det er der, mange borgere får deres hverdagsliv til at hænge sammen. For at sikre det samarbejde er der gennem de seneste år udviklet et samarbejde med mange idrætsforeninger, DGI og patientforeninger. Udover den traditionelle træning anvendes på Sundhedscenter Vest Træning i naturen, hvor det handler om at bruge naturen aktivt som et sted for bevægelse, læring, erfaring og sundhed. 5. Konkrete tiltag på området. I dette afsnit er der lagt vægt på at beskrive de indsatser, som er målrettet bestemte målgrupper. Den del som omhandler kompetenceudvikling af personale eller at klæde forskellige personalegrupper på til specifikke sundhedsfremme og forebyggelsesopgaver, er nævnt i mindre grad. Det kan eksempelvis være den motiverende samtale eller den korte samtale, beskrivelser af samarbejder på tværs af fagligheder og sektorer m.m., men alle indsatser er forsøgt illustreret implicit i nedenstående figur. Figuren skal beskrive den kompleksitet, der er i samarbejdet omkring sundhedsfremme og forebyggelse. Et kompleks af de rigtige samarbejdspartnere, politikker der skal skeles til og samarbejdsaftaler på tværs af sekt sektorer, som skal overholdes. Holdninger som skal cleares af og relationer, som skal bygges op i forbindelse med etablering af nye samarbejdsrelationer. Det er blot nogle af de udfordringer, som ligger på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet.
S t r a t e g i f o r s u n d h e d s f r e m m e o g f o r e b y g g e l s e S i d e 1 0 Model udviklet af Sundhedscenter Vest. Indsatserne på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet varierer også løbende gennem hele året. Nedenstående model viser et udvalg af opgaverne og hvordan opgaverne varierer hen over året. I sundhedsfremme og forebyggelsesteamet forsøger man, som man gør andre steder, at planlægge indsatserne således, at man rent ressourcemæssig anvender ressourcerne mest effektivt, både i forhold til tid, faglige kompetencer og udviklingspotentialer. Der ligger en særlig udfordring på dette område, da tyngden af opgaverne varierer gennem hele året. Eksempelvis ved vi, at borgere med KOL har svært ved at komme ud om vinteren når det er koldt, det betyder, at forløbene målrettet borgere med KOL planlægges i forår/sommer perioden og ligeledes ved vi, at der ligger en stor opgave lige op til Sundhedsugen i uge 17, men når den er afsluttet, er arbejdstyngden på Sundhedsugen igen reduceret i en periode. Således er der stor variation løbende gennem året. Andre opgave på området har en mere stationær tyngde gennem året.
S t r a t e g i f o r s u n d h e d s f r e m m e o g f o r e b y g g e l s e S i d e 1 1 Følgende indsatser er beskrevet og inddelt ud fra de 4 hovedindsatser sundhedsfremme og forebyggelsesteamet arbejder ud fra: Indsatser rettet mod arbejdsmarkedsområdet Indsatser rettet mod ældre Indsatser rettet mod børn, unge og familier Indsatser rettet mod borgere med en kronisk sygdom Derudover er der generelle indsatser. Disse er beskrevet under afsnittet generelle indsatser. Indsatserne er ikke et udtømmende katalog, men blot en beskrivelse af de mest driftsikre indsatser. Samtidig med driftsikkerheden sker der løbende justering og monitorering af de enkelte indsatser dette reguleres ud fra ny viden, erfaringer m.m. Indsatser rettet mod arbejdsmarkedsområdet: MOVE. Tilbud til sygedagpengemodtagere med det mål at komme tilbage i beskæftigelse. Tilbuddet indeholder en afklarende samtale med borgeren, 8 ugers fysisk træning og undervisning og afsluttende samtale med borgeren.
S t r a t e g i f o r s u n d h e d s f r e m m e o g f o r e b y g g e l s e S i d e 1 2 Brug for alle. Kontanthjælpsmodtagere gives i et tværfagligt team et relevant, koordineret og sammenhængende tilbud med henblik på at vende tilbage til beskæftigelse (afsluttes juni 2013). Rehabiliteringsteamet. Kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere m.fl. gives i et tværfagligt team et relevant, koordineret og sammenhængende tilbud med henblik på afklaring af den enkeltes arbejdsevne og herefter prioritering af rækkefølgen af indsatser. Indsatser rettet mod ældre: Forebyggende hjemmebesøg. Denne indsats er beskrevet i en selvstændig rapport Omorganisering af forebyggende hjemmebesøg 2013, begrundet i, at organiseringen af indsatsen er under omorganisering, hvilket betyder at vi fremadrettet satser på en bredere sundhedsfremme og forebyggelsesindsats målrettet ældreområdet og i samarbejde med andre aktivitetsområdet i Sundhed & Omsorg, Borgerservice, frivillige organisationer samt andre. Indsatser rettet mod børn, unge og familier: Tænk efter (projekt forebyggelse i 7. og 8. klasse). En målrettet indsats om generel sundhedsfremme og forebyggelse i 7. og 8. klasserne. Indsatsen er bygget op over temadage med forskellige workshops, hvor man arbejder med grænser, signaler, rygning, flertalsmisforståelser, alkohol og misbrug. Indsatsen er målrettet både forældre og elever. Indsatsen er et samarbejde mellem SSP, Midt og Vestjyllands Politi, sundhedsplejen og Sundhedscenter Vest. Børn i familier med misbrug. Uddannelse af nøglepersoner - pædagoger, lærer, sundhedsplejen m.fl., som uddannes i at spotte og håndtere børn, som lever i familier med misbrug. Indsatsen er et samarbejde mellem Børn & Familie, Dagtilbud & Undervisning og Sundhedscenter Vest. Familiehold. Familier med overvægtige børn tilbydes at deltage på et forløb over 1 år. På forløbet arbejder man med fysisk aktivitet, leg, træning, madlavning m.m. Indsatsen er et samarbejde mellem sundhedsplejen og Sundhedscenter Vest.
S t r a t e g i f o r s u n d h e d s f r e m m e o g f o r e b y g g e l s e S i d e 1 3 Indsatser rettet mod borgere med kronisk sygdom: Læringsforløb målrettet borgere med KOL, type 2 diabetes og kroniske hjertesygdom. Tilbud til borgere med kroniske sygdomme om at deltage på 8 10 ugers forløb, hvor der indgår fysisk træning, erfaringsudveksling og undervisning. Målet er at borgeren ser muligheder og motiveres til at leve et sundt liv med en kronisk sygdom. Indsatsen er en del af de regionale, tværsektorielle forløbsprogrammer målrettet borgere med kroniske sygdomme. Læringsforløb målrettet borgere med stress og depression. Tilbud til borgere med lettere depression og stress om at deltage på et 8 ugers forløb, hvor der indgår fysisk træning, erfaringsudveksling og undervisning. Målet er, at borgeren lærer at håndterer sin sygdom. Kræftrehabilitering. Tilbud til borgere over 18 år som har kræft. Borgeren tilbydes træning, varmtvandstræning, pilates, undervisning og deltagelse i cafe arrangementer. Gå igang. Tilbud for ikke motionsvante borgere med kronisk sygdom om tilpasset motion. Samarbejde mellem Natur, kultur og fritid, DGI og Sundhedscenter Vest. Samarbejde med patientforeninger. Struktureret samarbejde med ca. 30 patientforeninger med henblik på diverse aktiviteter på kronikerområdet ex. patientforeningskonferencen i uge 17. Lær at leve med en kronisk sygdom. Et tilbud om patientuddannelse målrettet mennesker med en kronisk sygdom. Undervisningsforløb som afholdes over 6 uger. Ringkøbing-Skjern Kommune har licens til programmet fra Komiteen for Sundhedsoplysning. Undervisningen varetages af borgere med kroniske sygdomme, som er uddannet instruktører. Lær at takle kronisk smerter. Et tilbud om patientuddannelse målrettet mennesker med kroniske smerter. Undervisningsforløb som afholdes over 6 uger. Ringkøbing-Skjern Kommune har licens til programmet fra Komiteen for Sundhedsoplysning. Undervisningen varetages af borgere med kroniske sygdomme, som er uddannet instruktører. Lær at takle angst og depression. Et tilbud om patientuddannelse målrettet mennesker med angst og depression. Undervisningsforløb som afholdes over 6 uger. Ringkøbing-Skjern Kommune har licens til programmet fra Komiteen for Sundhedsoplysning. Undervisningen varetages af borgere med kroniske sygdomme, som er uddannet instruktører.
S t r a t e g i f o r s u n d h e d s f r e m m e o g f o r e b y g g e l s e S i d e 1 4 Generelle indsatser: Hjælp til rygestop. Tilbud om hjælp til rygestop målrettet alle rygere i Ringkøbing-Skjern Kommune samt rygestopforebyggelse målrettet alle børn fra 7. klasse til og med ungdomsuddannelserne. Indsatsen består af rygestopkurser, telefonrådgivning, informationsmøder eller særligt aftalte indsatser. Søndags-gåture. Planlagte gåture en søndag i hver måned. Målrettet alle borgere i kommunen, men tilpasset således, at motionsuvante borgere kan deltage. Et samarbejde mellem DGI, Ringkøbing-Skjern Museer, Land, By og Kultur og Sundhedscenter Vest. Vægt-stop. Et tilbud til voksne borgere med en BMI over 35. Tilbuddet indeholder træning, undervisning, indkøb, madlavning m.m. 10 mødegange som forløber hen over et år. På tværs i Damtoften. Et tilbud om sundhedsundervisning i Damtoften (almen boligområde i Ringkøbing). Et tilbud målrettet etniske kvinder. Dette er et samarbejde mellem aktivitetskoordinatoren i Damtoften, Integrationsområdet, Børn og Familie og Sundhedscenter Vest. En for alle. National kampagne målrettet borgere, pårørende eller andre interesserede til mennesker, som er psykisk sårbare. Et samarbejde mellem Psyk-info i Region Midtjylland, Handicap & Psykiatri og Sundhedscenter Vest. Foredrag og temadage. Diverse foredrag, temadage, nationale mærkedage løbende gennem året. Planlægges i samarbejde med relevante aktører. Sundt Samvirke. Kursusforløb målrettet medarbejdere og brugere i Socialpsykiatrien i Ringkøbing- Skjern Kommune. Kurset har fokus på sundhed og sociale relationer. Forløber over 6 mødegange. Et samarbejde mellem Handicap & og Psykiatri og Sundhedscenter Vest. Mens health week National kampagne i uge 24 målrettet mænds sundhed. I løbet af kampagne perioden inviteres mænd med flere til foredrag, sundhedssnak og tjek på de kommunale genbrugspladser m.m. Sundhedsugen uge 17. Sundhedsugen, som ligger i uge 17 hvert år er en uge, hvor alle foreninger, institutioner med flere, inviteres til at lave arrangementer, aktiviteter eller blot have fokus på sundhed. Der er mangfoldige samarbejdspartnere og indsatsen koordineres og delvist markedsføres ud fra Sundhedscenter Vest.