Tysk fra 5.-9. klasse Petra Daryai-Hansen Docent i fremmedsprogsdidaktik, UCC Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet
I går: Kl. 13-15: Workshop med faglige indspark - tidligere sprogstart i tysk - formål med tyskfaget - kommunikative kompetencer: lingvistisk/diskursiv/ sociolingvistisk/strategisk - sproglig opmærksomhed/fokus på form - portfolio/ evaluering/læringsstrategier m.m. Kl. 16-17.15: Workshop med fokus på undervisningsaktiviteter og læremidler - Step into German: musik, fodbold, film (før under - efter) - Lehrwerke (kobling indhold og sproglig form) - Brainstorm + Petra s mange links
I dag: Kl. 8.30-12.30: Workshop med fokus på hands-on materialeudvikling
I dag 8.30-10.30 Introduktion grupper 10.30-11.00 Pause 11.00-12.00 Grupper 12.00-12.30 Præsentationer 12.30-12.45 Mundtlig evaluering 12.45-13.00 DLF 13.00-14.00 Frokost
Undervisningsplanlægning Titel Klassetrin Kort beskrivelse/mål for forløbet 1. Før 2. Under 3. Efter Fx en task eller musik, film, nyheder, links fra i går Upload gerne på folkeskolen.dk J
Tre-fase-modellen FØR: - emnet/læringsmålene introduceres - elevernes sproglige og kulturelle ressourcer (re)aktiveres (fx ord/fraser, grammatik) UNDER: aktiviteterne gennemføres (+ fremlæggelse) EFTER: - opsamling af det lærte (fokus på form analyse, indøvning) - feedback, (selv)evaluering, læringsstrategier - transfer: brugen af det lærte (fx i internationale projekter) Film: Filme im Unterricht Sehen(d) lernen Musik: http://www.goethe.de/mmo/priv/4361501-standard.pdf
Tre grundlæggende spørgsmål 1. Hvad skal eleverne lære i tyskundervisningen? - Funktionelt sprogsyn 2. Hvordan skal eleverne lære: Hvilke aktiviteter og materialer understøtter denne læring? - Kommunikativt tilegnelsessyn + fokus på form (ordforråd, grammatik mm.) 3. Hvordan sikrer vi os, at der sker læring: Hvordan evaluerer vi elevernes individuelle og fælles læring? - Feedback, (selv-)evaluering, læringsstrategier TASKS
Hvad er en task? En task er indholds-/ betydningsorienteret Sproget anvendes med et kommunikativt formål Det der skaber dette kommunikative formål, er at task'en er en problemløsningsopgave, og det der driver kommunikationen frem, er ønsket om at nå til et resultat
Kommunikative aktiviteter kriterier (Lund, 1999) Er der en afsender, som har en intention med dét, der kommunikeres? Er der et formål? Er der en modtager for, dét, der kommunikeres? Har modtager en eller flere gode grunde til at lytte/ læse, det, der formidles? Er deltagerne alle/ begge aktive både når de taler og når de lytter? Eller kan den enkelte frit vælge alene at være lytter evt. tage sig en stille stund?
Fem tasktyper lukkede = der er kun én løsning på taskopgaven åbne = der er flere (eller ingen løsning) skaber énvejskommunikation = en taler, men den anden lytter aktivt skaber tovejskommunikation = flere taler
Puslespil Eksempel: I en gruppe på fire kursister har hver kursist et billede som er en del af en billedserie (f.eks. en tegneserie). Ved at fortælle hinanden om billederne skal kursisterne finde ud af hvad historien går ud på og hvilken rækkefølge de kommer i. Når de er blevet enige, lægger de billederne ned på bordet og diskuterer om deres løsningsforslag holder. Materialet kan også være en (del af) en skønlitterær tekst der er klippet op, forskellige oplysninger om et emne der skal belyses eller en sag der skal løses. Puslespils-tasks er lukkede eftersom deltagerne skal nå en fælles løsning, og de giver anledning til tovejskommunikation fordi alle deltagerne har forskellige oplysninger som alle andre deltagere skal bruge.
Informationskløft Du ved noget, jeg ikke ved Eksempel: Eleverne arbejder sammen i par, og den ene skal forklare den anden hvordan man kommer fra ét sted i en storby til et andet ved at beskrive ruten på et kort som de begge har en kopi af; eller hvis den ene har et billede af en ø og skal forklare den anden hvor veje, byer, skove osv. befinder sig på øen. Når deltagerne er færdige, kan B sammenligne den indtegnede rute eller rekonstruerede ø med A s original. Informationskløfts-tasks er lukkede fordi der kun skal præsenteres én fælles løsning, og i selve designet er der kun sikkerhed for énvejs-kommunikation, da det kun er den ene deltager der har oplysninger som den anden har brug for. I praksis vil den anden dog som regel skulle stille (uddybende) spørgsmål, bede om forklaringer osv. Selv om den der modtager informationerne ikke siger noget eller kun lidt, skal hun dog lytte, og begge deltagere er således afhængige af hinanden for at nå til et resultat.
Problemløsning Deltagerne i en gruppe skal med udgangspunkt i en opskrift købe ind til ti personer. Ved at sammenligne brochurer/ reklameaviser fra forskellige supermarkeder eller ved at besøge forskellige butikker i byen skal de finde ud af hvor varerne kan købes billigst. Der kunne også f.eks. være tale om at samle et apparat efter en (mundtlig/skriftlig) instruktion. Hvis alle deltagere har de samme opklippede tekststykker fra en novelle eller en avisartikel der skal sættes i den rigtige rækkefølge, er der også tale om problemløsningsopgave. Problemløsningsopgaver er lukkede, men i sammenligning med puslespil og informationskløft kræver de ikke kommunikation for at blive løst. Da alle deltagerne har de samme oplysninger, kan opgaven i princippet løses af én eller nogle af deltagerne. Det er her ikke opgave-designet der sikrer kommunikation i forbindelse med problemløsningen, men derimod interesse i at indgå i processen.
Beslutningstagen Eksempel: Deltagerne i gruppen har brochurer fra forskellige rejsebureauer eller biografannoncer fra en avis. De skal beslutte sig for hvilken rejse de vil vælge, eller hvilken film de vil se. Beslutningen kan også gå på hvilket emne klassen skal arbejde med, hvem der skal sørge for kaffe og kage til en bestemt lejlighed osv. Denne type tasks er åbne, da den beslutning deltagerne skal nå frem til, ikke er givet på forhånd, og ligesom problemløsnings-tasks kræver de ikke at alle deltager i kommunikationen da alle har de samme informationer fra begyndelsen af. Hvis nogle ikke finder emnet interessant, kan de 'melde sig ud'. Også her er det interessen for indholdet der er afgørende.
Meningsudveksling Eksempel: Klassen kan diskutere hvad de synes de om børneopdragelse i Danmark, dansk indvandrer- og integrationspolitik osv. Dette er den mest åbne af task-typerne. Man kan nå til enighed, men de forskellige synspunkter behøver ikke at have nærmet sig hinanden ved afslutningen af diskussionen/meningsudvekslingen. Den 'kløft' der i denne task-type skaber det kommunikative behov, er forskellen i synspunkter.
De tre faser: Før-task fasen: Introduktion til emnet/tasken/læringsmål Mobiliser og genbrug det sprog eleverne allerede har i relation til emnet og task-opgaven fx gennem brainstorm, portfolioarbejde Aktivering: introducer i begrænset omfang nye ord/ vendinger, sproglige strukturer; gør bestemte sproglige aspekter iøjnefaldende fx ved at organisere indholdet (sæt ord ind i lister, kategoriser dem, sæt dem i rækkefølge osv.)
Task-fasen: 1. Gennemførelse af task-arbejdet (se de fem tasktyper) 2. Eleverne planlægger hvordan de vil fremlægge for klassen 3. Fremlæggelse: Eleverne præsenterer for resten af klassen/en anden gruppe (ikke så meget læring som i de andre faser, men nødvendig for motivation i taskfasen. Også andre mål end sproglæring fx. sociale mål)
Efter-taskfasen: En egentlig systematisk bearbejdning af sproglige problemstillinger foregår i efter-task fasen med udgangspunkt i de problemer der dukkede op i forbindelse med den kommunikative brug af sproget i selve task-fasen 1. Analyse: sproglig opmærksomhed - at lægge mærke til særlige træk ved sprog, som stammer fra task-fasen (grammatik, ordforråd mm.) 2. Indøvning: her øver man sig på at bruge bestemte sproglige former fra tasken.
Tasks i begynderundervisning (Willis, 1996) Planlæg tasken meget nøjagtig: Hvad kan eleverne? Før-taskfasen er længere. Selve taskfasen er kortere. Fremlæggelsesfasen kan udelades eller være meget kort. Ord og fraser før grammatik. Sproglig opmærksomhed med udgangspunkt i spørgsmål, som er opstået i taskfasen. Fx hvad siger man, når det er en pige, hvad siger man, når det er en dreng? Gerne kontrastivt ( på dansk siger han/hun På tysk )
12-03-2015 Bjerringbro 20
Supergeil https://www.youtube.com/watch?v=jxvcgdmbu94 VOR WÄHREND NACH?
Evaluierung Zwei Topps und Zwei Tipps