Arbejdstilsynet indsats omkring bygherrerollen. Bygherreforeningens temamøde om bygherrens ansvar og muligheder 25. februar 2014

Relaterede dokumenter
KRAV OM PLANLÆGNING OPLÆRING, INSTRUKTION OG TILSYN - TRUSSEL ELLER MULIGHED

ARBEJDSTILSYNET Status for arbejdsmiljøet og fremtiden

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013

Rammer for arbejdsmiljøkoordinatorens opgaver herunder ydelsesbeskrivelser?

Erfaringer fra konsulentopgaver om bygherreansvar

Arbejdsmiljøopgaver ved bygge og anlægsprojekter

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Knæk Ulykkes kurven - allerede når du planlægger byggeriet!

Arbejdstilsynets tilsyn inden for bygge- og anlægsbranchen. Dansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference 15. marts 2019

Årsmøde Workshop om arbejdsmiljø. Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon

Signe Mehlsen, Byggeriets Arbejdsmiljøbus BYGHERRENETVÆRK OM ARBEJDSMILJØ RAMMESÆTNING AF ARBEJDSMILJØKOORDINERING

Projekterende og rådgiveres indflydelse på et godt arbejdsmiljø

»Arbejdsmiljøkoordinering - Bygherre. Q1,2013 ver. 2

Bilag 3 Om at afgive påbud

Temamøde 9. december Arbejdsmiljø. Anbefalinger om bygherrens ansvar for koordinering af arbejdsmiljøet

ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen

Arbejdsmiljøkoordinatorens udfordringer

Vejarbejde - beskyttelsesniveauer

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter

Kvantitativ evaluering

Fælles værdigrundlag vedrørende arbejdsmiljø for byggeriets parter

Arbejdsmiljø Ydelsesspecifikation

Arbejdsmiljøpolitik for Det Nye Universitetshospital

Bygge- og anlægsaktioner

Temadag om bygherreansvaret. Gentofte Kommune Merete Valbjørn og Signe Mehlsen 11. September 2013

Bygherrens rammesætning af planlægning og samarbejde

Arbejdsmiljø Ydelsesspecifikation for byggeledelse

Ny plan skal give færre ulykker

Tempoet er højt i byggebranchen, men går det for stærkt (igen)?

Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen

Når der ikke leves op til ansvaret. Et eksempel fra Slagelse Boligselskab

Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter

Arbejdstilsynet i nye politiske rammer. ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Koordinators opgaver når der er flere kulturer og sprog

Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser. Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen

Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon

SES.DK. Bygherrers samarbejde med brugere, projekterende og entreprenører Jan Q. Rasmussen (Bygningsstyrelsen/Bygherreforeningen)

BAR Bygge og Anlæg Informationsmøde/netværksmøde Vejdirektoratets erfaringer i projekteringen Arbejdsmiljø ved anlægsarbejde

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR

Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER

Indførelse og brug af rutiner for AMK-P og AMK-B SUSUP

Bygge. leder. uddannelsen

Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning

BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR

Resume af idemøderne med byggeriets parter den 4. og 14. april 2008

Plan for sikkerhed og sundhed

Arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 og anmeldelse af erhvervssygdomme

Arbejdsmiljøpolitik for Nyt OUH

Længere tid på arbejdsmarkedet - Arbejdstilsynets indsats

PSS. Plan for sikkerhed og sundhed. Opsætning af ny N-5 og N-16 i Narsaq. Bilag 1

Arbejdsmiljø i projekteringsfasen

Bygherrens ansvar ved ombygning, renovering, nybygning mv.

Evaluering af en forstærket dialog- og kontrolindsats

Projekterende/rådgiverens pligter

Peter Orby Byggeriets Arbejdsmiljøbus ERFARINGER MED PROJEKTERENDES OG RÅDGIVERES PLIGTER

Oplæg til Vejsektionen i Dansk Byggeri, 18. november 2016

Tænk arbejdsmiljø allerede i udbudsfasen

Signe Mehlsen, Byggeriets Arbejdsmiljøbus BYGHERRENETVÆRK OM ARBEJDSMILJØ: ARBEJDSMILJØKOORDINERING UNDER PROJEKTERINGSFASEN

BYGHERREnS PLIGTER. Fakta om

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE

Vejledning til Plan for sikkerhed og sundhed (PSS)

Hvad har Arbejdstilsynet fokus på ved tilsyn. Indlæg på årskonference BAR tranport og engros. 22. Oktober Tilsynsdirektør. Jan Møller Mikkelsen

Arbejdstilsynets tilsynspraksis. Møde med SL Kreds Lillebælt d. 29. april 2014 v. Tilsynsførende Mette Bomholt

Vejledning til entreprenører. om forholdet til bygherrer og rådgivere

»Arbejdsmiljøkoordinering Mål og indsatser. Q1,2013 ver. 2

2.12 Bilag 12 Bygherre s Audit-tjekliste til PSS og andre bygherrepligter

Samrådspørgsmål Ø - Arbejdstilsynets byggepladsaktioner

Kulturen på arbejdspladsen er afgørende for, hvordan vi udfylder rammen. DIALOG. Virksomhedskulturen betyder noget for Arbejdsmiljøet og omvendt!

PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED

ARBEJDSMILJØPLAN. Indholdsfortegnelse. 1. Arbejdsmiljøplanen Grundlag Arbejdsmiljømål Indsatsområder...

Arbejdsmiljøredegørelse 2. kvartal 2016

FORRETNINGSSTRATEGI 2012

SES.DK. Eksempel på en bygherre, der følger BID anbefalinger Jan Q. Rasmussen (SES/BID)

FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ Risikobaseret tilsyn. 21. Juni 2012 Force

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

Ydelsesbeskrivelse. Arbejdsmiljøkoordinering

Af 24. februar 2016 PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED. for udførelsen af. Nedrivning af Minngortuunnguup Atuarfia Etape 2

Nye metoder afslører masser af farligt arbejde på byggepladser - UgebrevetA4.dk

TRÆNINGSDAG 2 TOOLBOX- TRÆNING TRÆNINGSDAG 2. Dato. Navn

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører ( )

PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED (PSS)

Arbejdsmiljørepræsentant i Region Syddanmark - Forventninger og opgaver for lederrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdsmiljøgrupperne.

Pligtsubjekter og fokus på den enkeltes ansvar

INSTRUKTION: ARBEJDSMILJØ I PROJEKTERINGSFASERNE

Interessegruppe for koordinatorer

Betina Lyngsø, COWI 1301, HSE

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

STRATEGI FOR ARBEJDSTILSYNET 2013

Status for arbejdsmiljøet og fremtidens arbejdsmiljøindsats Jacob Buch

Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder

Asbest - hvem gør hvad? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

Vejledning til Plan for sikkerhed og sundhed (PSS)

Opsamling pa møder om lean construction og arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøredegørelse 2011 for Hæmatologisk Afdeling X

Transkript:

Arbejdstilsynet indsats omkring bygherrerollen Bygherreforeningens temamøde om bygherrens ansvar og muligheder 25. februar 2014

Arbejdstilsynets særlige BA aktiviteter Indtil udgangen af 2015 er der årligt afsat 10 mio. kr. til Arbejdstilsynet til følgende særlige BA-aktiviteter: Flere uanmeldte landsdækkende kontrolaktioner på byggepladser og konsekvent opfølgning de steder, hvor der konstateres alvorlig risiko for arbejdsulykker. En forstærket kontrol- og dialogindsats overfor bygherrer, projekterende og rådgivere. Handleplanen mod arbejdsulykker

Alvorlige arbejdsmiljøproblemer i bygge og anlægsbranchen Risikoen for en arbejdsulykke er samlet set faldet de sidste 6 år. I bygge- og anlæg er risikoen steget. I 2012 blev der anmeldt i alt 41.750 ulykker. I BA 4.818 Der var flere ulykker med langt sygefravær i 2012 end i 2007 Der anmeldes stadig mange arbejdsbetingede lidelser. I 2012 blev der anmeldt 1.160 arbejdsbetingede lidelser i BA omkring 50% havde baggrund i muskel og skeletbelastninger.

5 skademåder - alvorlige ulykker Fald til lavere niveau Fald i samme niveau Akut overbelastning (løft, vrid/drejning) Kontakt med skærende genstand (kniv/klinge/maskine) Ramt af faldende genstand

Nogen brancher laver flere ulykker end andre

Indsats overfor bygherrerne Arbejdstilsynet har gennemført 61 dialogmøder med bygherrer i 2013 i forhold til konkrete byggepladser. I 2014 vil der blive gennemført ca. 100 dialogmøder. Inden for 12 måneder efter et dialogmøde besøges en eller flere af bygherrens byggepladser på kontrolbesøg. Opfølgningsdialogmøder konstateres der væsentlige arbejdsmiljøproblemer på kontrolbesøgene kan bygherren blive besøgt igen typisk ønskes møde med øverste ledelse

Indsats overfor bygherrerne Kontrolbesøg På kontrolbesøgene kontrolleres om bygherren og dennes koordinator lever op til reglerne i bkg. om bygherrens pligter med fokus på: PSS afgrænsning af fællesforanstaltninger, tidsplan / særligt farligt arbejde, og fremkommelighed på byggepladsen. Samarbejdet på byggepladsen om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle, koordineringen og bygherrens kontrol Fokuspunkterne er i øvrigt de samme som på BA-aktionerne - Nedstyrtning, fald, ramt af, akut overbelastning, og andet alvorligt

Indsats overfor bygherrerne Dialogmøder forskningen viser 1/3 af årsagerne til de forholdsvise mange og alvorlige arbejdsulykker skyldes fejl og mangler i projektering og planlægning hos bygherren og rådgiveren 1/3 af årsagerne skyldes fejl og mangler i planlægningen hos entreprenøren 1/3 af årsagerne til de alvorlige arbejdsulykker i byggebranchen, som kan henføres til et manglende sikkerhedshensyn under selve udførelsen på byggepladsen Kilde: Arbejdsmiljø i byggeprocessens designfase 2009 DTU

Indsats overfor bygherrerne Dialogmøder forskningen viser: Byggebranchen i EU har omkostninger ved ulykker og sygdom på i alt 8,5 % af projektomkostningerne. * Logistikfejl, der fører til spil, svind, ventetider, merpris ved hasteindkøb, beløber sig til 10-15% af håndværkerudgifterne.** Ventetiden udgør mindst 25% af arbejdstiden.** Udbedring af fejl i det færdige byggeri udgør 15% af byggeprisen.** * Kilde, Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs hjemmeside. **Kilde, Byggeriets fremtid, Publikation nr.9/2000, side 5-7, fra Erhvervsfremmestyrelsen i DK.

Dialogmøderne Dialogmøderne er et tilbud - kontrollen ikke. De gennemføres mest på baggrund af arbejdsmiljøproblemer på konkrete byggepladser. På den baggrund føres dialog om redskaber til bedre forebyggelse og hvordan reglerne kan efterleves. Arbejdstilsynet præsentere også pointer fra forskningen målet at skabe foregangsbygherrer.

A Bygherrens bidrag 1/4 Viser vilje og evne til at flytte arbejdsmiljø Beskrevet en klar arbejdsmiljøpolitik Krav til ulykkesstatistik, målsætning og entreprenøren Koordinatorens rolle og beføjelser og opbakning Udbuds- og tilbudsfasen med vægt på arbejdsmiljø Opstartsmøder, med samarbejde og planlægning Eget paradigme til Plan for Sikkerhed og Sundhed

A Bygherrens effekt: At man opfatter og oplever at arbejdsmiljøet bliver forbedret At arbejdsmiljøet bliver taget seriøst At kvaliteten af arbejdet bliver bedre Orden og ryddelighed Fælles velfærdsforanstaltninger håndteres Mangler effektmålinger

B Bygherrens bidrag ½ Har viljen men man overdrager opgaven til entreprenørerne Kan have målsætninger Tager ikke stilling til koordinatorens rolle, da den håndteres af entreprenørerne Koordinator kommer ofte i klemme mellem hovedentreprenør og ansatte Sprogproblemer Bygherren arbejder i siloer

B Bygherrens bidrag Mangler målinger på at arbejdsmiljø har en effekt: At man kan aflæse at arbejdsmiljøet bliver forbedret At oplever arbejdsmiljøet bliver taget seriøst At kvaliteten af arbejdet bliver bedre Fælles velfærdsforanstaltninger Orden og ryddelighed

C Bygherrens bidrag 1/4 har manglende vilje og evne Privat bygherre som ikke ser nogen ide i at beskæftige sig med arbejdsmiljø Offentlig bygherre med politiske bindinger Bundlinje se kun umiddelbare omkostninger og ikke samlede endelige omkostninger

Bygherreforeningens indsats på dette område er derfor meget vigtigt AT glade for at bygherreforeningen har bidraget til branchens fælles handleplan mod arbejdsulykker. SLUT