Studieplan Modul 2 Sundhed og sygdom SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Studieplan SOB13 MODUL 2 Sundhed og Sygdom Sygepleje, Anatomi og fysiologi, Mikrobiologi og Ergonomi University College Lillebaelt
Studieplan Modul 2 Sundhed og sygdom Indholdsfortegnelse Din vej til viden, færdigheder og kompetencer... 3 Beskrivelse af modulet... 4 Modulets opbygning... 4 Sygepleje... 5 Introduktion til sygepleje... 5 Sundheds- og sygdomsbegreber... 6 Dorothea Orem egenomsorgsteori... 7 Sygepleje til patienter i forhold til søvn og hvile - Case 1... 8 Praktisk sygepleje til patienter med kredsløbsproblemer... 9 Sygepleje til patienter med kredsløbsproblemer Case 2... 10 Analyse af faglig artikel... 11 Praktisk sygepleje til patienter med respirationsproblemer... 12 Sygepleje til patienter med respirationsproblemer - Case 3... 13 Fastlagt studieaktivitet modul 2: Injektionsgivning... 14 Pædagogisk plejeplan og borgersituation... 16 Seminar... 17 Anatomi og fysiologi... 18 Hjerte, kredsløb, blodet og lymfesystemet.... 18 Respirationsorganerne... 20 Det endokrine system... 22 Besøg på Anatomisk Institut... 24 Mikrobiologi... 26 Introduktion og mikroorganismers forekomst... 26 Bakterier og virus... 27 Nosokomielle infektioner... 28 Infektionshygiejne. Forebyggelse af nosokomielle infektioner... 29 Immunsystemet... 30 Samarbejdet i immunsystemet... 31 Vaccinationer og antibiotika... 32 Ergonomi... 33 Bilag 1 Portfolio: Overvejelser før de kliniske øvelser... 35 Bilag 2: Præsentationsportfolio... 37 Bilag 3: Portfolio: Systematisk litteratursøgning og fremstilling af udviklings- eller forskningsbaseret artikel... 38 University College Lillebaelt 2
Studieplan Modul 2 Sundhed og sygdom Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige studieaktiviteter er med til at sikre dig et godt udbytte af din uddannelse. Der er forskel på, hvordan vi mennesker lærer bedst. De allerfleste vil nok foretrækkee en variation af forskellige måder at lære på i løbet af uddannelsen. Studieaktivitetsmodellen viser i procenter, hvor meget fire forskellige typer studieaktivitet fylder på det enkelte modul. Studieaktivitetsmodellen er delt i fire felter alt efter, hvem der tager initiativet til og har ansvar for studieaktiviteten, og hvem der deltager i den. Det er enten underviseren eller de studerende (evt. i samarbejde med underviseren), der initierer studieaktiviteten. Der kan være deltagelse af både underviser og studerende eller kun studerende individuelt eller i grupper. Studieaktiviteter skal forstås bredt som alle studierelevante aktiviteter på din uddannelse. Nedenfor kan du se de fire type studieaktiviteter der indgår på modul 2. Disse vil ligeledes være synlige på skemaet og i studieplanen. Alle typer af undervisning, hvor der er en underviser tilstede Orienteringer, vejledning, feedback Eksamen Klinik Initieret af: Undervisere Studieopgaver til undervisningen Case-arbejde Udarbejdelse af eksamensopgave Deltagelse af: Underviser & Studerende Studie- og karrierevejledning Møder og faglige arrangementer Evaluering Kategori K1 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af underviser 33 % Kategori K4 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af studerende 0,5 % Initieret af: Studerende Kategori K2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser 14 % Kategori K3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende 52,5 % Deltagelse af: Studerende Egen forberedelse til undervisning Egen forberedelse til klinisk undervisning Egen forberedelse til eksamen University College Lillebaelt 3
Beskrivelse af modulet Studieplan Modul 2 Sundhed og sygdom Modul 2 har fokus på det overordnede tema: Sygepleje sundhed og sygdom. Modulet retter sig mod viden om sundheds- og sygdomsbegreber og kliniske metoder i sygepleje herunder klinisk observation, vurdering og intervention i relation til udvalgte fænomener. Modulet retter sig ligeledes mod udvalgte fysiologiske behov og beherskelse af praktiske færdigheder indenfor udvalgte sygeplejefaglige områder. Modulets opbygning Modul 2 indeholder følgende fag. Sygepleje, anatomi og fysiologi, mikrobiologi og ergonomi. Sygeplejefaget er det styrende fag. De øvrige fag er placeret løbende i forløbet og støtter op om sygeplejefaget og arbejdet med de udvalgte fysiologiske behov. Undervisningen på modulet er tilrettelagt ud fra problembaseret læring, hvor der arbejdes med de grundlæggende fysiologiske behov og kliniske metoder. Der arbejdes desuden med portfolio. Nogle af modulets skemalagte timer foregår i sygeplejelokalerne, hvor der arbejdes med kliniske øvelser samt forflytning og forebyggelse af belastningsskader. I disse lektioner skal de studerende bære uniform. Fastlagt studieaktivitet på dette modul er injektionsgivning. Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: At redegøre for udvalgte metoder til vurdering af patienters fysiologiske behov At redegøre for udvalgte dele af den menneskelige organismes opbygning og funktion At sammenfatte praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om infektionspatologiske og hygiejniske forhold At sammenligne udvalgte teorier om sundhed og sygdom At identificere og redegøre for udvalgte infektionspatologiske problemstillinger i et patient og sygehusperspektiv At planlægge og tilrettelægge plejeforløb med udgangspunkt i patientsituationer og i samarbejde med patienter udføre udvalgte grundlæggende sygeplejehandlinger At vurdere og forklare patienters fysiologiske funktioner: søvn og hvile, blodtryk, puls og respiration samt fremkomme med handlingsforslag ved afvigelser fra det normale At beherske udvalgte forflytningsteknikker og brug af hjælpemidler under hensyntagen til patientens/borgerens egne ressourcer og begrænsninger University College Lillebaelt 4
Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Introduktion til sygepleje At introducere sygeplejefaget på modul 2 Læringsaktivitet: Forberedelse: Modulplan og studieplan for modul 2. (K3) 1 lektion hvor der introduceres til sygeplejefaget på modul 2. (K1) University College Lillebaelt
Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Sundheds- og sygdomsbegreber At sammenligne forskellige teoretiske perspektiver på sundhed og sygdom Læringsaktiviteter Undervisningen omfatter 6 lektioner, du med udgangspunkt i egne og forskellige teoretiske opfattelser af sundhed og sygdom skal opnå indsigt i og forståelse for, hvordan sygeplejen påvirkes af disse opfattelser, og hvor det kan få betydning for patienten/borgeren.. Forberedelse før lektion 1-3: Modullitteratur nr. 1, 2 og 3. (K3) I lektion 1-3 er der fokus på: Hvad er sundhed? Hvad er sygdom? (K1) Forberedelse før lektion 4-6: Modullitteratur nr. 4. (K3) I lektion 4-6 er der fokus på at sammenligne forskellige teoretiske opfattelser af sundhed og sygdom samt deres betydning for henholdsvis patienten og sygeplejen. (K1) Modullitteratur 1. Birkler, J. (2003). Hvad er sundhed og sygdom? I: Filosofi & sygepleje. Etik og menneskesyn i faglig praksis. Munksgaard Danmark. København. S. 69-81. 2. Otto, L. (2009). Sundhed i praksis. I: Glasdam, S. (red.). Folkesundhed i et kritisk perspektiv. Dansk Sygeplejeråd, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 31-53. 3. Thybo, P. (2004). Sygdom er, hvordan man har det sundhed er, hvordan man ta r det. I: Klinisk Sygepleje, nr. 3. s. 4-12. 4. Hølge-Hazelton, Bibi (2000). Lad mig klare det selv. I: Sygeplejersken nr. 24. NB: Litteraturen lægges til jer på Fronter. University College Lillebaelt 6
Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Dorothea Orem egenomsorgsteori At planlægge og tilrettelægge plejeforløb med udgangspunkt i patientsituationer Læringsaktivitet Forberedelse før lektionerne: Modullitteraturen. (K3) Undervisningen omfatter 2 lektioner, der foregår som dialogbaseret klasseundervisning, hvor du med udgangspunkt i Dorothea Orems sygeplejeteori skal skaffe dig indsigt i og forståelse for, at sygepleje tager udgangspunkt i patientens evne til egenomsorg. (K1) Modullitteratur Dørfler, L. & Hansen, H.P. (2005) Egenomsorg en litteraturbaseret udredning af begrebet. Viden- og dokumentationsenheden, Sundhedsstyrelsen. Link: http://www.sst.dk/publ/publ2005/cff/viden_forandring/egenomsorg_begreb.pdf Kirkevold, M. (2010) Sygeplejeteorier: analyse og evaluering. 3. udgave, Munksgaard Danmark, Kbh. pp. 139-156. University College Lillebaelt 7
Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Sygepleje til patienter i forhold til søvn og hvile - Case 1 At identificere forhold, der har betydning for patientens oplevelse af velvære knyttet til søvn og hvile At beskrive teoretiske forhold, der knytter sig til det grundlæggende behov for søvn og hvile med inddragelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden At argumentere for og anvende kliniske metoder knyttet til det grundlæggende behov, søvn og hvile. Læringsaktivitet 2 lektioner åbning af case (K1) Casearbejde case 1: Arbejde med det/de læringsspørgsmål den studerende har valgt i forbindelse med åbning af casen. (K2) 2 lektioner videndeling. (K1) Udarbejdelse af præsentationsportfolio (Se bilag 2). Afleveringsdato fremgår af skema.(k2) Tilbagemelding på præsentationsportfolio. (K1) University College Lillebaelt 8
Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Praktisk sygepleje til patienter med kredsløbsproblemer At identificere forhold, der har betydning for patientens oplevelse af velvære knyttet til det grundlæggende behov for opretholdelse af normalt kredsløb At beskrive teoretiske forhold, der knytter sig til det grundlæggende behov: kredsløb med inddragelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. At argumentere for og anvende de kliniske metoder knyttet til det grundlæggende behov for opretholdelse af normalt kredsløb Læringsaktiviteter Forberedelse før lektionerne: Modullitteraturen. (K3) 2 lektioners dialogbaseret undervisning med fokus på praktisk sygepleje til patienter med kredsløbsproblemer. (K1) Modullitteratur Maglekær, Karen Margrethe (2012). Kredsløb. I: Hjortsø, Marianne (red.). Sygeplejebogen 2 Grundlæggende behov. Gads Forlag, 4. udgave, s. 193-218 University College Lillebaelt 9
Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Sygepleje til patienter med kredsløbsproblemer Case 2 At identificere forhold, der har betydning for patientens oplevelse af velvære i forbindelse med opretholdelse af normalt kredsløb At beskrive teoretiske forhold, der knytter sig til det grundlæggende behov for at opretholde normalt kredsløb At argumentere for og anvende kliniske metoder knyttet til det grundlæggende behov for opretholdelse af normalt kredsløb I samarbejde med patient/borger at udføre grundlæggende sygeplejehandlinger i forhold til kredsløbet Læringsaktivitet 2 lektioner åbning af case. (K1) Casearbejde case 2: Arbejde med det/de læringsspørgsmål den studerende har valgt i forbindelse med åbning af casen. (K2) Forberedelse før de kliniske øvelser: Udarbejde portfolio (Se bilag 1), som medbringes til lektionerne. (K2) 3 lektioner kliniske øvelser. (K1) Casearbejde case 2: Arbejde med det/de læringsspørgsmål den studerende har valgt i forbindelse med åbning af casen. (K2) 2 lektioner teoretisk videndeling. (K1) 1 lektion kliniske øvelser, simulation i forhold til måling af puls og blodtryk (K1) University College Lillebaelt 10
Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Analyse af faglig artikel At identificere forhold der har betydning for patienters oplevelse af velvære i forbindelse med behovet for respiration og/eller opretholdelse af normalt kredsløb At beskrive teoretiske forhold der knytter sig til de grundlæggende behov respiration og kredsløb med inddragelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden At argumentere for og anvende de kliniske metoder knyttet til det grundlæggende behov for opretholdelse af normalt kredsløb Læringsaktivitet 2 lektioners introduktion til systematisk litteratursøgning samt fremstilling af videnskabelige undersøgelser. (K1) Forberedelse før studenteroplæg: I grupper arbejdes der med systematisk litteratursøgning og analyse af den valgte artikel. Studenteroplæg skal indeholde en beskrivelse af litteratursøgningen samt en fremstilling af analysen af den valgte udviklings- eller forskningsartikel (Se bilag 3). Studenteroplæg lægges på fronter inden den fælles videndeling. (K2) 2 lektioner studenteroplæg samt drøftelse. (K1) University College Lillebaelt 11
Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Praktisk sygepleje til patienter med respirationsproblemer. At identificere forhold, der har betydning for patientens oplevelse af velvære i forbindelse med respiration At beskrive teoretiske forhold der knytter sig til det grundlæggende behov for respiration At argumentere for og anvende kliniske metoder knyttet til det grundlæggende behov respiration Læringsaktiviteter Forberedelse før lektionerne: Modullitteraturen. (K3) Undervisningen omfatter 2 lektioner dialogbaseret undervisning med fokus på praktisk sygepleje til patienter med respirationsproblemer. (K1) Modullitteratur Mahler, Pia Runge (2012). Respiration. I: Hjortsø, Marianne (red.). Sygeplejebogen 2 Grundlæggende behov. Gads Forlag, 4. udgave, s. 171-192. University College Lillebaelt 12
Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Sygepleje til patienter med respirationsproblemer - Case 3 At identificere forhold, der har betydning for patientens oplevelse af velvære i forbindelse med respiration At beskrive teoretiske forhold der knytter sig til det grundlæggende behov for respiration At redegøre for de hygiejniske principper knyttet til det grundlæggende behov respiration med henblik på forebyggelse af sygehusinfektioner. At argumentere for og anvende kliniske metoder knyttet til det grundlæggende behov respiration I samarbejde med patient/borger at udføre grundlæggende sygeplejehandlinger i relation til respiration Læringsaktivitet 2 lektioner åbning af case. (K1) Casearbejde case 3: Arbejde med det/de læringsspørgsmål den studerende har valgt i forbindelse med åbning af casen. (K2) Forberedelse til de kliniske øvelser: Udarbejde portfolio (Se bilag 1), som medbringes til lektionerne. (K2) 3 lektioner kliniske øvelser og teoretisk videndeling. (K1) University College Lillebaelt 13
Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Fastlagt studieaktivitet modul 2: Injektionsgivning Deltagelse i disse lektioner er en forudsætning for at kunne aflægge intern prøve på modul 2. I skal møde omklædte og medbringe jeres portfolio. At redegøre for og anvende hygiejniske principper knyttet til injektionsteknik At redegøre for og anvende injektionsteknik Læringsaktivitet Forberedelse før lektionerne: Modullitteraturen. (K3). Desuden skal du udarbejde portfolio (Se bilag 1) med fokus på faglige overvejelser i forbindelse med hygiejniske principper og injektionsteknik. Portfolien afleveres på Fronter senest kl. 12 dagen før undervisningen. (K2) 3 lektioner med kliniske øvelser i injektionsgivning (K1) med fokus på: Øve i at samle sprøjte og kanyle efter non touch principper samt at trække injektionsvæske fra hætteglas og ampul Under vejledning og opsyn af underviser give en subcutan injektion med isotonisk NaCl på en medstuderende samt observere injektionsstedet Mærke, hvad det vil sige at få en subcutan injektion Begrunde observationer og vurdere handlinger og reaktioner på injektion Evt. at øve udmåling af intramuskulær injektion og give intramuskulær injektion på en torso Oprydning Oplevelser og erfaringer drøftes i forhold til: brug af handsker overholdelse af non touch princippet korrekt optrækning og dosering, herunder valg af sprøjte og kanyle udmåling af injektionssteder injektionsgivning, herunder desinfektion og korrekt vinkel observation af injektionssted og andre reaktioner på injektion University College Lillebaelt 14
Studieplan Modul 2 Sygepleje Modullitteratur DSR (2006). Evidensbaserede kliniske retningslinjer for injektion af insulin til voksne med diabetes mellitus, 2. udgave http://edok.rm.dk/c12570df00310707/$cxiv/eran7sd9ym/$file/evidensbaserede%20kliniske%20retningslini er%20for%20injektion%20af%20insulin%20til%20voksne%20med%20diabetes%20mellitus.pdf Lovring, Iben m. fl. (2009). Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd og Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. S. 91-103. Nielsen, Birthe Kamp (red.) (2012), Sygeplejeprocedurer og -teknikker. Gads Forlag. KBH., s. 154-163. Sygeplejerskeuddannelsen Odense & Svendborg (2013) Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering http://esdhweb.ucl.dk/60548.retningslinjer%20medicinh%c3%a5ndtering%20februar%202013.pdf University College Lillebaelt 15
Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Pædagogisk plejeplan og borgersituation Identificer forhold, der har betydning for patienters oplevelse af velvære knyttet til de grundlæggende behov: Søvn/hvile, respiration og kredsløb. Redegøre for de hygiejniske principper knyttet til de grundlæggende behov: respiration og/eller kredsløb med henblik på forebyggelse af sygehusinfektioner Anvende sygeplejeprocessen som teoretisk og klinisk metode knyttet til de grundlæggende behov: Søvn/hvile, respiration og kredsløb Argumentere for og anvende kliniske metoder knyttet til de grundlæggende behov: Søvn/hvile, respiration og kredsløb Læringsaktivitet Du skal med udgangspunkt i en case planlægge og tilrettelægge et plejeforløb med henblik på at udføre udvalgte grundlæggende sygeplejehandlinger. Forberedelse før lektionerne: Modullitteraturen. (K3) 2 lektioner introduktion til brugen af pædagogiske plejeplaner. (K1) 2 lektioner opstart af case. (K1) 14 lektioners gruppearbejde hvor de identificerede problemer fra casen undersøges og hvor overvejelser over tilrettelæggelse af sygeplejen udformes som en pædagogisk plejeplan med fokus på faglige begrundelser for udformning af sygeplejediagnoser, mål og sygeplejehandlingerne. (K2) 2 lektioner vejledning i forbindelse med gruppearbejdet. (K1) 2 lektioner kliniske øvelser med demonstration af den kliniske sygepleje ud fra de valgte sygeplejediagnoser. (K1) Modullitteratur Dahl Kari m.fl. (2006) Sygeplejedokumentation. I Kristoffersen, Nina Jahren m. fl. (red) Grundlæggende sygepleje. Munksgaard 2. udg.. København s. 105-119 (up-loades til Fronter). Vejledning om sygeplejeoptegnelser (2013)https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=10045 Odgaard, Eva (2012). Beslutningsprocesser i klinisk sygepleje. I: Hjortsø, Marianne (red.). Sygeplejebogen 2 Grundlæggende behov. Gads Forlag, 4. udgave, s. 33-57. University College Lillebaelt 16
Studieplan Modul 2 Sygepleje Sygepleje Seminar Identificere forhold der har betydning for patientens oplevelse af velvære knyttet til de grundlæggende behov: Søvn/hvile, respiration og kredsløb Redegøre for de hygiejniske principper knyttet til de grundlæggende behov: respiration og/eller kredsløb med henblik på forebyggelse af sygehusinfektioner Anvende sygeplejeprocessen som teoretisk og klinisk metode knyttet til de grundlæggende behov: Søvn/hvile, respiration og kredsløb Argumentere for og anvende kliniske metoder knyttet til de grundlæggende behov: Søvn/hvile, respiration og kredsløb I samarbejde med patient/borger at udføre grundlæggende sygeplejehandlinger i forhold til de grundlæggende behov: Søvn/hvile, respiration og kredsløb Under hensyntagen til patient/borger, anvende udvalgte forflytningsteknikker og brug af hjælpemidler knyttet til grundlæggende behov: Søvn/hvile, respiration og kredsløb Læringsaktivitet Seminar udgør 4 lektioner med videndeling på tværs af basisgrupper ud fra de sygplejeproblemer og sygeplejediagnoser der har været arbejdet med i den pædagogiske plejeplan. (K1) University College Lillebaelt
Studieplan Modul 2 Anatomi og fysiologi Anatomi og fysiologi Hjerte, kredsløb, blodet og lymfesystemet. Beskrive blodets indhold og funktioner Redegøre for lymfesystemets opbygning og funktioner Redegøre for det parakapillære kredsløbs opbygning og funktion Beskrive hjertets og kredsløbets opbygning og funktion Beskrive de elektriske og kemiske aktiviteter i hjertet i forbindelse med et hjerteslag Redegøre for reguleringen af kredsløbet, herunder hvordan hjerte- og kredsløb kan kompensere/ reagere ved normale påvirkninger. Lektionerne knytter sig til det centrale element kredsløbet. Under dette centrale element skal du skaffe dig indsigt i anatomien og fysiologien i forhold til hjertet, blodet, blodkar og lymfesystemet. Læringsaktivitet Undervisningen omfatter 14 lektioner. I de første 9 lektioner er undervisningsformen dialogbaseret klasseundervisning med mulighed for gruppearbejde undervejs i forløbet. Her vil teorien blive præsenteret. Det er muligt at den enkelte underviser lægger supplerende opgaver ud til sine basisgrupper. De sidste 5 lektioner er planlagt således at I hver især skal anvende teorien på en case. Alle lektionerne foregår på klasser hvor 3 basisgrupper er samlet. Efterfølgende er der for de enkelte lektioner skitseret, hvad der forventes af dig inden lektionerne. Blodet (3 lektioner) (K1) Forberedelse før lektionen (K3). Sand, Olav et al. (2008) Menneskets anatomi og fysiologi 2. udg. Gads Forlag KBH. ISBN 978-87-12-04298-3 s.316-330. Blodkarrene (2 lektioner) (K1) Forberedelse før lektionerne (K3). Sand, Olav et al. (2008) Menneskets anatomi og fysiologi 2. udg. Gads Forlag KBH. ISBN 978-87-12-04298-3. s. 284-297, s. 302-312 Hjertet (2 lektioner) (K1) Forberedelse før lektionerne (K3). Sand, Olav et al. (2008) Menneskets anatomi og fysiologi 2. udg. Gads Forlag KBH. ISBN 978-87-12-04298-3, s. 268-278, s. 301-302 Hjertets pumpefunktion samt regulering af kredsløbet (2 lektioner) (K1) Forberedelse før lektionen (K3). University College Lillebaelt 18
Studieplan Modul 2 Anatomi og fysiologi Sand, Olav et al. (2008). Menneskets anatomi og fysiologi. 2. udg. Gads Forlag KBH. ISBN978-87-12-04298-3, s. 278 284, s. 297-301 Opstart af case (1 lektion) (K1) Forberedelse før lektionen (K3). Sand, Olav et al. (2008). Menneskets anatomi og fysiologi. 2. udg. Gads Forlag KBH. ISBN978-87-12-04298-3, s. 268-327 Videndeling (4 lektioner) (K1) Forberedelse før lektionen (K3). Hver især har arbejdet med sit eget læringsmål og anvender den opnåede viden i samspil med sine medstuderende. Modullitteratur Sand, Olav et al. (2008). Menneskets anatomi og fysiologi. 2. udg. Gads forlag KBH. ISBN978-87-12-04298-3 Litteratur www.nucleus.dk/fysiologibogen (viser billederne fra fysiologibogen) (juni 2011) www.dbhome.dk/aogf/ (Opgavesamling til sygeplejestuderende lagt ud af Palle Hougaard) (Juni 2011) www.innerbody.com (Human Anatomy Online by MyHealthScore.com)(billeder af anatomien og forklaringer af de enkelte strukturer på engelsk, juni 2011) www.quia.com/pages/anafysgen.html (dansk side med spørgsmål/ svar til anatomi, genetik og fysiologi udarbejdet af studerende, men tjekket af undervisere, juni 2011) http://msjensen.cehd.umn.edu/webanatomy/ (engelsk side, her finder man billeder, samt flere forskellige slags quiz - meget spændende side juni 2011) http:www.hjerteforeningen.dk/film/ (Viser små film om, hvordan man laver en bypass eller indfører en stent, der er ingen studiespørgsmål på denne side, marts 2011). University College Lillebaelt 19
Studieplan Modul 2 Anatomi og fysiologi Anatomi og fysiologi Respirationsorganerne Redegøre for udvekslingen af ilt og kuldioxid Beskrive muskelarbejde og trykforhold ved inspiration og eksspiration i hvile. Redegøre for reguleringen af respirationen herunder hvordan respirationssystemet kan kompensere ved normale påvirkninger Lektionerne knytter sig til det centrale element vejrtrækning. Under dette centrale element skal du skaffe dig indsigt i anatomien og fysiologien i forhold til respirationsorganerne. Læringsaktivitet Undervisningen omfatter 10 lektioner. I de første 5 lektioner vil dele af teorien blive præsenteret i en dialogbaseret klasseundervisning med mulighed for gruppearbejde undervejs i forløbet. Det er muligt at den enkelte underviser lægger supplerende opgaver ud til sine basisgrupper. De sidste 5 lektioner er planlagt således, at I hver især skal anvende teorien på en case. Alle lektionerne foregår på klasser, hvor 3 basisgrupper er samlet. Efterfølgende er der for de enkelte lektioner skitseret, hvad der forventes af dig inden lektionerne. Øvre og nedre luftveje (2 lektioner) (K1) Forberedelse før lektionerne (K3). Sand, Olav et al. (2008). Menneskets anatomi og fysiologi. 2. udg. Gads forlag KBH. ISBN978-87-12-04298-3. s. 354-362 Ventilation og diffusion (2lektioner) (K1) Forberedelse før lektionerne (K3). Sand, Olav et al. (2008). Menneskets anatomi og fysiologi. 2. udg. Gads forlag KBH. ISBN978-87-12-04298-3. s. 362-373 Regulering af respiration (1 lektion) (K1) Forberedelse før lektionerne (K3). Sand, Olav et al. (2008). Menneskets anatomi og fysiologi. 2. udg. Gads forlag KBH. ISBN978-87-12-04298-3. s. 373-376. Opstart af case (1 lektion) (K1) Forberedelse før lektionerne (K3). Sand, Olav et al. (2008). Menneskets anatomi og fysiologi. 2. udg. Gads forlag KBH. ISBN978-87-12-04298-3. s. 354-376. Videndeling (4 lektioner) (K1) Forberedelse før lektionen (K3). University College Lillebaelt 20
Studieplan Modul 2 Anatomi og fysiologi Hver især har arbejdet med sit eget læringsmål og anvender den opnåede viden i samspil med sine medstuderende. Modullitteratur Sand, Olav et al. (2008). Menneskets anatomi og fysiologi. 2. udg. Gads forlag KBH. ISBN978-87-12-04298-3 Supplerende litteratur www.nucleus.dk/fysiologibogen (viser billederne fra fysiologibogen) (juni 2011) www.dbhome.dk/aogf/ (Opgavesamling til sygeplejestuderende lagt ud af Palle Hougaard) (Juni 2011) www.innerbody.com (Human Anatomy Online by MyHealthScore.com) (billeder af anatomien og forklaringer af de enkelte strukturer på engelsk, juni 2011) www.quia.com/pages/anafysgen.html (dansk side med spørgsmål/ svar til anatomi, genetik og fysiologi udarbejdet af studerende, men tjekket af undervisere, juni 2011) http://msjensen.cehd.umn.edu/webanatomy/ (engelsk side, her finder man billeder, samt flere forskellige slags quiz - meget spændende side juni 2011) http://www.hjerteforeningen.dk/nyheder udgivelser/film/http:www.hjerteforeningen.dk/film/ (Viser små film om, hvordan man laver en bypass eller indfører en stent, der er ingen studiespørgsmål på denne side, marts 2011). University College Lillebaelt 21
Studieplan Modul 2 Anatomi og fysiologi Anatomi og fysiologi Det endokrine system Identificere inddelingen af hormonerne samt beskrive deres virkningsmekanisme og virkning(er) Identificere hypofysens forlaps- og baglapshormoner og beskrive deres funktion Redegøre for sammenhængen mellem hypothalamus og hypofysen Beskrive reguleringsmekanismer i forhold til hormonudskillelse Identificere hormoner fra gll. suprarenalis og beskrive kortisols virkninger Lektionerne knytter sig til det centrale element organismens styresystem. Under dette centrale element skal du skaffe dig indsigt og forståelse for hormoners funktioner i den menneskelige organisme. Læringsaktivitet Undervisningen omfatter 4 lektioner. Undervisningsformen er dialogbaseret klasseundervisning med mulighed for gruppearbejde undervejs i forløbet. Det er muligt at den enkelte underviser lægger supplerende opgaver ud til sine basisgrupper. Efterfølgende er der for de enkelte lektioner skitseret, hvad der forventes af dig inden lektionerne. Hormoner 1 (2 lektioner) (K1) Forberedelse før lektionerne (K3). Sand, Olav et al. (2008). Menneskets anatomi og fysiologi, 2 udg. Gads forlag. KBH. ISBN: 978-87-12-04298-3, kap 3 s. 80-83 (1. spalte), s. 88-89 (signal molekylers responstid), kap 6 s. 182-196. Hormoner 2 (2 lektioner) (K1) Forberedelse før lektionerne (K3). Sand, Olav et al. (2008). Menneskets anatomi og fysiologi, 2 udg. Gads forlag. KBH. ISBN: 978-87-12-04298-3, kap 6 s. 196-213. Modullitteratur Sand, Olav et al. (2008). Menneskets anatomi og fysiologi, 2 udg. Gads forlag. KBH. ISBN: 978-87-12-04298-3. Supplerende litteratur Sand, Olav et al. (2008). Menneskets anatomi og fysiologi, 2 udg. Gads forlag. KBH. ISBN: 978-87-12-04298-3. kap 14 s. 424-435 og kap 18 s. 493-495; s. 500-503. www.nucleus.dk/fysiologibogen (viser billederne fra fysiologibogen)(juni2011) www.dbhome.dk/aogf/ (Opgavesamling til sygeplejestuderende lagt ud af Palle Hougaard)(Juni 2011) University College Lillebaelt 22
Studieplan Modul 2 Anatomi og fysiologi www.innerbody.com (Human Anatomy Online by MyHealthScore.com)(billeder af anatomien og forklaringer af de enkelte strukturer på engelsk, juni 2011) www.quia.com/pages/anafysgen.html (dansk side med spørgsmål/ svar til anatomi, genetik og fysiologi udarbejdet af studerende, men tjekket af undervisere, juni 2011) http://msjensen.cehd.umn.edu/webanatomy/ (engelsk side, her finder man billeder, samt flere forskellige slags quiz - meget spændende side juni 2011) http://www.hjerteforeningen.dk/nyheder udgivelser/film/http:www.hjerteforeningen.dk/film/ (Viser små film om, hvordan man laver en bypass eller indfører en stent, der er ingen studiespørgsmål på denne side, marts 2011). University College Lillebaelt 23
Studieplan Modul 2 Anatomi og fysiologi Anatomi og fysiologi Besøg på Anatomisk Institut Lektionerne knytter sig til alle centrale elementer, som er beskrevet i modulplanerne for modul 1og 2 i faget anatomi og fysiologi. Formålet med disse lektioner er at du skal skaffe dig indsigt i og forståelse for den menneskelige organisme. Læringsaktivitet Forberedelse før lektionerne: Modullitteraturen. Alle studerende bør have sat sig godt ind i det faglige stof, som de er blevet præsenteret for gennem de første 2 moduler. (K3) Undervisningen omfatter 2 lektioner. Alle modul 2 studerende inviteres med ud på Anatomisk Institut på Campusvej, for her at se, røre ved og drøfte dele af den menneskelige organisme, som er opsat i glasmontre på tørsalen. Underviseren vil desuden udvælge nogle præparater på vådsalen, som de studerende kan se og røre ved. De studerende inviteres ud af tre omgange, dvs. skema A, skema B og skema C for sig. (K1) Mødested: SDU. Campusvej. På gangen Stenten, foran U1, som ligeledes er ved indgang P. Efter lektionerne. Det er muligt, efter besøget på Anatomisk institut, at låne adgangskort til Anatomisk Inst. i receptionen her på Blangstedgårdsvej. Modullitteratur Sand, Olav et al. (2008). Menneskets anatomi og fysiologi, 2 udg. Gads forlag. KBH. ISBN: 978-87-12-04298-3. Supplerende litteratur www.nucleus.dk/fysiologibogen (viser billederne fra fysiologibogen) (juni 2011) www.dbhome.dk/aogf/ (Opgavesamling til sygeplejestuderende lagt ud af Palle Hougaard)(Juni 2011) www.innerbody.com (Human Anatomy Online by MyHealthScore.com) (billeder af anatomien og forklaringer af de enkelte strukturer på engelsk, juni 2011) www.quia.com/pages/anafysgen.html (dansk side med spørgsmål/ svar til anatomi, genetik og fysiologi udarbejdet af studerende, men tjekket af undervisere, juni 2011) http://msjensen.cehd.umn.edu/webanatomy/ (engelsk side, her finder man billeder, samt flere forskellige slags quiz - meget spændende side juni 2011) University College Lillebaelt 24
Studieplan Modul 2 Anatomi og fysiologi http://www.hjerteforeningen.dk/nyheder udgivelser/film/http:www.hjerteforeningen.dk/film/ (Viser små film om, hvordan man laver en bypass eller indfører en stent, der er ingen studiespørgsmål på denne side, marts 2011). University College Lillebaelt 25
Studieplan Modul 2 Ergonomi Mikrobiologi Introduktion og mikroorganismers forekomst At introducere til faget mikrobiologi på modul 2 samt mikroorganismers forekomst Læringsaktiviteter Forberedelse før lektionen: Modullitteraturen. (K3) 1 lektion med dialogbaseret undervisning. Undervisningen i mikrobiologi vil først omhandle bakterier og vira, hvorefter der er fokus på hospitalsinfektioner herunder smittemåder/veje og afbrydelse af disse. På basis af denne viden arbejder du videre med, hvad der sker i kroppen, når mikroorganismer trænger ind og forårsager infektion. Undervisningen vil være en vekslen mellem oplæg, case, praktiske øvelser og test samt besvarelse af studiespørgsmål. Der gives en generel introduktion til faget og den tilrettelagte undervisning og læringsaktiviteter for 3 basisgrupper sammen. Desuden gives oplæg om mikroorganismers forekomst og hvilke mikroorganismer der især sættes fokus på i undervisningen. Der er mulighed for at stille spørgsmål fx til litteraturen og undervisningsforløbet. (K1) Modullitteratur Andreassen Margit et Hansen L.B: (2009) Mikrobiologi en grundbog for sygeplejestuderende. Nucleus Århus, s.7-13. University College Lillebaelt
Studieplan Modul 2 Ergonomi Mikrobiologi Bakterier og virus Beskrive bakteriers og viras opbygning, betingelser for vækst og evne til at fremkalde sygdom (patogenitet og virulens) Identificere de bakterier og vira som forekommer hyppigst i sygehusmiljøet Læringsaktiviteter Forberedelse for lektionerne: Modullitteraturen. (K3) 2 lektioner med oplæg for 3 basisgrupper sammen om bakterier og virus opbygning og formering og der gives eksempler på mikroorganismer som hyppigt fremkalder infektion. Der arbejdes også med studiespørgsmål. (K1) Modullitteratur Andreassen Margit et Hansen L.B: (2009) Mikrobiologi en grundbog for sygeplejestuderende. Nucleus Århus. S. 14--41 og s. 53-62. University College Lillebaelt 27
Studieplan Modul 2 Ergonomi Mikrobiologi osokomielle infektioner Identificere de bakterier og vira som forekommer hyppigst i sygehusmiljøet Identificere de hyppigst forekommende hospitals (sygehus/nosokomielle) infektioner Redegøre for mulige smitteveje og hvordan smittespredning kan forebygges. Redegøre for forhold i sygehusmiljøet, som er specielt medvirkende til udvikling af hospitals infektioner Søge og sammenfatte viden om praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om infektionspatologiske og hygiejniske forhold belyst ud fra 1 (et) konkret eksempel Læringsaktiviteter Forberedelse før lektionerne: Modullitteraturen. (K3) 3 lektioner for 3 basisgrupper med oplæg og film forekomst af og årsager til hospitalsinfektioner, mennesket som smittespreder og smitteveje. (K1) Ud fra en case arbejdes med eksempler på hospitals infektioner. Der søges efter praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden vedrørende eksemplerne i lærebøger, artikler og på websider (K1). Det forventes, at du har forberedt dig ud fra modul litteratur (K3). Modullitteratur Andreassen Margit et Hansen L.B: (2009) Mikrobiologi en grundbog for sygeplejestuderende. Nucleus Århus. S.63-93. + s. 149-155. Holt Jette. (2012). Infektionshygiejne. I: Marianne Hjortsø (red) (2012). Sygeplejebogen 2. Grundlæggende behov. 4. udgave, Gads forlag. KBH. Side 393-404. Hjemmesider Statens Serum Institut: http://www.ssi.dk/smitteberedskab/infektionshygiejne/uddannelse/undervisning.aspx (Meticilin/Multi Resistente Staphylococcus Aureus) og NoroVirus: http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/files/bookframesafsnit11126.htm University College Lillebaelt 28
Studieplan Modul 2 Ergonomi Mikrobiologi Infektionshygiejne. Forebyggelse af nosokomielle infektioner Identificere de bakterier og vira som forekommer hyppigst i sygehusmiljøet Identificere de hyppigst forekommende hospitalsinfektioner Redegøre for mulige smitteveje og hvordan smittespredning kan forebygges. Redegøre for forhold i sygehusmiljøet, som er specielt medvirkende til udvikling af hospitalsinfektioner Søge og sammenfatte viden om praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om infektionspatologiske og hygiejniske forhold belyst ud fra 1 (et) konkret eksempel Læringsaktiviteter Forberedelse før lektionerne: Modullitteraturen samt at du har afprøvet Statens Seruminstituts hjemmeside med øveprogram i håndhygiejne (link i modul litteraturen) og er bekendt med hjemmesiden for Kliniske retningslinjer og Hjemmesiden for OUHs hygiejnekomite. (K3) 2 lektioner med dialogbaseret undervisning i en basisgruppe. I undervisningen indgår tests, øvelser og demonstration i afbrydelse af smitteveje via hænder, genstande, luft, mad og vand med fokus på begreberne aseptik og antiseptik. (K1) Modullitteratur Andreassen Margit et Hansen L.B: (2009) Mikrobiologi en grundbog for sygeplejestuderende. Nucleus Århus. S.156-169. Holt Jette. (2012). Infektionshygiejne. I: Marianne Hjortsø (red) (2012). Sygeplejebogen 2. Grundlæggende behov. 4. udgave, Gads forlag. KBH. Side 404 424. Hjemmesider Statens Serum Institut: http://www.ssi.dk/smitteberedskab/infektionshygiejne/retningslinjer/generelle%20infektionshygiejniske%2 0Retningslinjer.aspx Klinisk retningslinje for håndhygiejne rettet mod hospitalshygiejne http://kliniskeretningslinjer.dk/images/file/godkendt.pdf Hygiejniske retningslinjer for Odense Universitetshospital Generelle hygiejniske forholdsregler http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/files/bookframesafsnit11126.htm University College Lillebaelt 29
Studieplan Modul 2 Ergonomi Mikrobiologi Immunsystemet Beskrive immunsystemets opbygning og funktion Læringsaktiviteter Forberedelse før læektionerne: Modullitteraturen. (K3) 2 lektioner med oplæg for 3 basisgrupper sammen om ydre forsvar og immunsystemets elementer (blodets celler og opløselige komponenter). Der arbejdes med studiespørgsmål (K1). Modullitteratur Andreassen Margit et Hansen L.B: (2009) Mikrobiologi en grundbog for sygeplejestuderende. Nucleus Århus. S. 95-109. Supplerende litteratur Sand, Olav et al. (2008). Immunsystemet i Menneskets anatomi og fysiologi. 2. udg. Gads forlag s. 332-351 University College Lillebaelt 30
Studieplan Modul 2 Ergonomi Mikrobiologi Samarbejdet i immunsystemet Beskrive immunsystemets opbygning og funktion Læringsaktiviteter Forberedelse før lektionerne: Modullitteraturen. (K3) 3 lektioner med oplæg for 3 basisgrupper sammen om Betændelsesreaktionen, samarbejdet i immunsystemet og anafylaktiske shock. Der arbejdes med studiespørgsmål. (K1) Modullitteratur Andreassen Margit et Hansen L.B: (2009) Mikrobiologi en grundbog for sygeplejestuderende. Nucleus Århus. S.105-106 og s. 141-143. University College Lillebaelt 31
Studieplan Modul 2 Ergonomi Mikrobiologi Vaccinationer og antibiotika Identificerer det danske børnevaccinationsprogram og risici/bivirkninger ved vaccination. Identificerer antibiotikas indvirkning på mikroorganismerne og resistens udvikling. Læringsaktiviteter Forberedelse før lektionerne: Modullitteraturen. (K3) 3 lektioner med oplæg for 3 basisgrupper. Der arbejdes med studiespørgsmål om vaccinetyper, det danske børnevaccinationsprogram, antibiotikas virkning på mikroorganismer og resistensudvikling. (K1) Modullitteratur Andreassen Margit et Hansen L.B: (2009) Mikrobiologi en grundbog for sygeplejestuderende. Nucleus Århus. S.110-129 og s.132-147. Pjece: Børnevaccinationsprogrammer i Danmark, Sundhedsstyrelse, 2009 (downloades) http://www.ssi.dk/vaccination/boernevaccination/~/media/indhold/dk%20- %20dansk/Vaccination/Boernevaccination/Boernevaccination_april2010.ashx University College Lillebaelt 32
Studieplan Modul 2 Ergonomi Ergonomi Redegøre for forflytningsteknikker, der kan nedsætte belastning på egen krop Identificere relevante eksisterende hjælpemidler til brug ved forflytning. Anvende forflytningsteknik, der sikrer brug af mindst mulig kraft Anvende forflytningsteknik, så patientens ressourcer bruges optimalt ved forflytning Identificere hvilke muskler/muskelgrupper, der anvendes i forbindelse med forflytninger Læringsaktiviteter Undervisningen omfatter 11 lektioner med forelæsning, øvelser, refleksion og instruktion 2 lektioner med forelæsning om bevægeapparatet, grundregler og arbejdsmiljøloven (overordnet). (K1) Forberedelse før lektionerne. Modullitteraturen. (K3) Kapitel 1 Indledning; specielt side 15-28 Kapitel 2 Hvad er forflytningsteknik? Kapitel 5 Arbejdsstillinger, håndgreb og hjælpemidler; specielt side 79-102 Kapitel 11 Argumenter for at ændre gamle arbejdsmetoder Desuden henvises til: o Arbejdsmiljøloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30120 Specielt arbejdsmiljølovens 1 o Virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde Generelt o Pligter, ansvar og rettigheder o AT-vejledning D.3.3 www.at.dk/sw11565.asp 3 lektioner med dialog og øvelser i forhold til forflytningsteknik (K1). Fokus på: Forflytninger i seng o Højere op i seng o Til sengekant University College Lillebaelt 33
Studieplan Modul 2 Ergonomi o Vendinger o Lejring Forberedelse før lektionerne. Modullitteraturen. (K3) Kapitel 5 Arbejdsstillinger, håndgreb og hjælpemidler; specielt side 79-110 Kapitel 7 Metoden hvordan bruge forflytningskundskaben? side 131-143 Kapitel 8 Forslag til gode forflytninger side 164-181 3 lektioner med dialog og øvelser i forhold til forflytningsteknik (K1). Fokus på: Siddende på sengekant Ind og ud af seng Lejring Forberedelse før lektionerne. Modullitteraturen. (K3) Kapitel 7 Metoden hvordan bruge forflytningskundskaben? side 143-163 Kapitel 8 Forslag til gode forflytninger side 181-194 og side 201-204 3 lektioner med dialog og øvelser i forhold til hjælpemidler (K1). Fokus på: Loftlift Stålift Rollbord Stort glidesystem Glidebræt Forberedelse før lektionerne. Modullitteraturen. (K3) Kapitel 5 Arbejdsstillinger, håndgreb og hjælpemidler; specielt side 110-118 Kapitel 8 Forslag til gode forflytninger side 194-201 og side 204-228 Desuden henvises til Kapitel 10 Arbejde med bariatriske personer Modullitteratur Lunde, Per Halvor; Plambech, Lene; Bøgedal, Gitte (2010): Forflytningskundskab Aktivering, hjælp og træning ved forflytning. København, Gads Forlag. ISBN: 978-87-12-04509-0 University College Lillebaelt 34
Studieplan Modul 2 Bilag Bilag 1 Portfolio: Overvejelser før de kliniske øvelser Procedure Hvilke praktiske handlinger skal du udføre? Hvilken rækkefølge vil være hensigtsmæssig? Hvilke utensilier skal du anvende? Guidning Hvad skal patienten gøre i handlingsforløbet? Hvad skal du gøre i handlingsforløbet? Hvordan vil du informere patienten undervejs i handlingsforløbet? Hygiejne Hvordan vil du undgå at påføre patienten infektion og spredning af smitte fra patienten til omgivelserne? Sikkerhed Hvordan vil du beskytte patienten mod diverse skader, som kan opstå i plejesituationen? Ergonomi Hvordan vil du beskytte dit eget bevægeapparat i plejesituationen? Lethed Hvordan tilpasser du tempoet i handlingen i forhold til patientens helbredssituation og i forhold til andre patientbehov, så handlingen ikke foregår for hurtig eller for langsom? Hvordan skaber du flow i handlingen, så elementerne i handlingen følger harmonisk efter hinanden uden unødvendige afbrydelser eller tøven? Integration Hvordan observerer du patientens aktuelle og potentielle helbredsproblemer i plejesituationen? Og hvordan handler du på disse observationer? Hvordan vurderer du plejesituationen på baggrund af din teoretiske viden? Hvordan tilpasser du hjælpen, så patienten bruger sine ressourcer på en hensigtsmæssig måde, dvs. hverken overbelastes eller passiviseres? Hvornår kan det være nødvendigt at fravige rækkefølge i en procedure eller helt ændre fokus i plejen, hvis andre plejebehov end dem, som du har forudset, viser sig at være påtrængende for patienten? University College Lillebaelt
Studieplan Modul 2 Bilag Omsorg Hvordan får du identificeret og inddraget patientens ønsker? Hvordan viser du respekt og accept overfor patienten? Hvordan tager du hensyn til patientens blufærdighed? Hvordan viser du engagement i forhold til patientens situation? Hvordan kommunikerer du med patienten? Kilde: Nielsen, C., Larsen, K., Skovsgaard, A., & Stenholt, B. (2007). Model for at lære praktisk sygepleje. Sygeplejersken nr. 17, s.1-5. University College Lillebaelt 36
Studieplan Modul 2 Bilag Bilag 2: Præsentationsportfolio Studerendes navn: Hold: Dato for aflevering: Se skema Antal sider: max. 3 sider á 2400 anslag med mellemrum Feedback: 15 minutter individuel tilbagemelding Emne: Sygepleje til patienter i forhold til søvn og hvile - med udgangspunkt i case 1. Indhold i præsentationsportfolio: Problemstillinger: Beskriv hvilke problemstillinger som ses i casen Læringsmål: Beskriv dit eget læringsmål Læringsudbytte: Beskriv den nye viden, som du har opnået Beskriv hvordan du kan anvende denne viden i forhold til casen Referencer: Beskriv dine referencer og argumenter for dine valg Selvevaluering: Beskriv hvilke nye læringsbehov som er opstået hos dig University College Lillebaelt 37
Studieplan Modul 2 Bilag Bilag 3: Portfolio: Systematisk litteratursøgning og fremstilling af udviklings- eller forskningsbaseret artikel 1. Systematisk litteratursøgning: Hvilke databaser er der søgt på? Hvilke søgeord blev benyttet? Hvor mange poster gav søgningen? Ud fra hvilke kriterier blev søgeresultaterne udvalgt? 2. Fremstilling af udviklings- eller forskningsbaseret artikel: Hvad er undersøgelsens formål? Hvornår er artiklen publiceret? Hvor er artiklen publiceret? Hvem er forfatterne? Hvordan kan undersøgelsen anvendes? Hvad er undersøgelsens metode? Hvem og hvor mange deltog i undersøgelsen? Hvad er undersøgelsens resultat? Hvad er undersøgelsens konklusion? Hvilke relevante forbehold? Opsummering og problematisering: o På hvilken måde er jeg blevet klogere på de faglige spørgsmål? o Hvad er stadig underbelyst eller ubesvaret? University College Lillebaelt 38