Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og bemærkninger fra høringsprocessen med tilhørende svar fra medborgerskabsudvalget. Q and A offentliggøres også på medborgerskabiaarhus.dk sammen med øvrige bilag der vedrører medborgerskabspolitikken. Listen kan udvides efterhånden som der opstår nye spørgsmål. 1. Hvorfor er der ikke konkrete eksempler i medborgerskabspolitikken på kerneopgaver der skal forventningsafstemmes om og regler, der skal fastholdes eller udfordres? Det er der ikke fordi medborgerskabspolitikken skal være langtidsholdbar, kort og rammesættende for hele Aarhus Kommune. 2. Hvorfor er det ikke præciseret hvilke krav og regler der ikke må stå i vejen og hvorfor er der ikke vist eksempler på det i politikken? Medborgerskabspolitikken beskriver, at det skal være nemt og enklere at engagere sig. Regler og bureaukrati skal til en hver tid kunne begrundes og forklares. Er det ikke tilfældet må de pågældende regler udfordres og ændres af de ansvarlige ledere og myndigheder. Der er ikke eksempler i medborgerskabspolitikken, fordi medborgerskabspolitikken fokuserer på det vi ønsker at opnå. 3. Der kan med fordel opstilles eksempler på kerneydelser som de ansatte leverer Det er de enkelte magistratsafdelingers ansvar at rammesætte og kommunikere om kerneydelser der leveres inden for eget fagområde. Medborgerskabspolitikken giver ikke rum til at præsentere konkrete eksempler, da den skal være langtidsholdbar og kort. 4. Hvem skal tydeliggøre og anerkende værdien af frivillighed og hvordan? Anerkendelse kan bidrage til deltagelse. Medborgerskabspolitikken lægger i sin ordlyd vægt på værdien af frivillighed. Både i indledningen og i afsnittet om frivillighed. Side 1 af 7 BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Struktur og Samarbejdskultur Rådhuset, Rådhuspladsen 2 8000 Aarhus C Telefon: 89 40 20 00 Direkte telefon: 89 40 23 11 Direkte e-mail: thma@aarhus.dk www.aarhus.dk Sag: 15/034628-1 Sagsbehandler: Tine Holm Mathiasen 5. Hvem skal vurdere hvornår frivillige kan indgå i kerneopgaven. Det er kommunens ansvar, at tydeliggøre hvilke opgaver der ikke kan løses af frivillige. Bureaukrati og regler der står i vejen for det frivillige engagement skal altid kunne begrundes og forklares. Kan de ikke det, må de udfordres. Frivilliges deltagelse skal ske på baggrund at det frivillige initiativ. 6. Det er vigtigt med klar rammesætning for hvordan frivillige integreres på arbejdspladsen Rammesætningen for hvordan frivillige kan integreres på arbejdspladserne varierer afhængigt af kerneopgaven. Derfor afklares rammesætningen som udgangspunkt på de enkelte arbejdspladser eller forvaltninger.
7. I politikken står der at det er et fælles ansvar at formulere de lokale spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og kommunen hvordan sikres en vis ensartethed i spillereglerne De lokale spilleregler formuleres lokalt. Medborgerskabspolitikken sætter den fælles ramme. Lokalområder må gerne udvikle sig i forskellige retninger. Er der tvivl, er det kommunens ansvar at vurdere, ligesom det også er kommunens ansvar at tydeliggøre hvilke opgaver der ikke kan løses af frivillige. 8. Hvad med politikernes ansvar når budgetter og ansvar lægges ud til borgerne? Byrådet har altid det overordnede politiske ansvar for den kommunale service. Når budgetter og ansvar lægges ud til lokalområderne er det borgernes ansvar at agere jf. den fælles forventningsafstemning mellem borgere, forvaltning og politikere. Når Aarhus Kommune sammen med borgerne eksperimenterer med at lægge ansvar og midler ud i lokalområderne så vil byrådet følge arbejdet tæt. Medborgerskab skal foregå under ordentlige rammer og med opmærksomhed på aftaler og regler. Side 2 af 7 9. Hvem har ansvaret for politikken? Byrådet har det formelle ansvar, men at den leves er et fælles ansvar. 10. Ikke alle virksomheder har speciel lokal tilknytning og dermed begrundelse for et lokalt engagement En speciel lokal tilknytning til et lokalområde er ikke en forudsætning for at udvise medborgerskab og engagere sig i det lokalområde, hvor virksomheden har adresse. Men hvis man oplever et større engagement eller tilknytning til hele aarhus kan medborgerskabet eksempelvis udfolde sig der. 11. Hvordan hænger medborgerskabspolitikken sammen med øvrige politikker i Aarhus Kommune? Medborgerskabspolitikken vedrører borgersamarbejde i alle kommunens forvaltninger og i forhold til alle aarhusborgere. Medborgerskabspolitikken er en paraply-politik, som beskriver den overordnede ramme og retning for medborgerskab. Medborgerskab spiller sammen med de øvrige politikker og supplere, når det handler om medborgerskab. Medborgerskab er en del af de overordnede mål for aarhus og en metode til at den fælles vision for aarhus. Medborgerskabspolitikken vedrører borgersamarbejde i alle kommunens forvaltninger Link til fortællingen om Aarhus og Aarhusmålene http://www.aarhus.dk/da/politik/politikker-og-planer/fortaellingenom-aarhus.aspx
12. Hvordan undgår man at de velformulerede bliver toneangivende og formynderiske? Ved at: Udvikle rammer og strukturer der styrker ligeværdig deltagelse. Alle aarhusborgere rækker hånden ud, prikker til hinanden, er nysgerrige på hvad vi kan udrette sammen på tværs af alder, etnicitet, boligområder og livsformer. Tænke vores medborgeres synspunkter ind i vores handlinger. Udvise velvilje over for hinandens idéer og hjælpe hinanden med at sikre, at dem som ikke kan tale for sig selv får en stemme. Side 3 af 7 Medborgerskabspolitikken sætter ramme og retning for dette arbejde men det er et fælles ansvar for alle der bor, arbejder eller studerer i Aarhus at leve medborgerskabspolitikken ud. 13. Der mangler beskrivelse af redskaber og veje man vil gå for at implementere politikken? Medborgerskabsudvalget har i samarbejde med borgere og kommune igangsat en række konkrete handlinger og aktiviteter, som på forskellig vis skal bidrage til at fortsætte arbejdet med at kommunikere om medborgerskab og implementere medborgerskabspolitikken. Byrådet har også besluttet at udvikle et dynamisk inspirationskatalog til fælles videndeling og læring. Link til Inspirationskatalog. Link til Notat med handlinger. 14. Politikken mangler at håndtere de strukturer der skal være til stede for at borgerne kan byde ind med medborgerskab? Medborgerskabspolitikken sætter retning. Rammerne er i høj grad til stede allerede. De skal fyldes ud ved at vi hver især tager ansvaret på os og udfylder de roller der er beskrevet i medborgerskabspolitikken og i kommunens nye leder og medarbejderroller. Link til kommunens nye leder og medarbejderroller. http://www.aarhus.dk/da/omkommunen/organisation/aarhuskommune-generelt/personaleforhold/leder-ogmedarbejderoller.aspx 15. I politikken benyttes nogle steder formuleringen krav og skal i stedet for forventninger og kan? For at sikre velfærdssamfundet og nå aarhusmålene er det Medborgerskabsudvalgets forventning, at alle som kan tager medborgerskab på sig. Vi er alle medborgere, men aktivt medborgerskab er noget den enkelte kan udfolde i mere eller mindre grad. 16. Er kommunen villig til at dele magten over planlægningen med borgerne? Medborgerskabspolitikken lægger netop op til tidlig inddragelse, mere ansvar til borgerne, mere indflydelse på byplanlægningen og mere samskabelse.
Side 4 af 7
17. Hvordan skal kendskab til politikken udbredes og hvordan får den rodfæste? Medborgerskabsudvalget har sat en række handlinger og aktiviteter i gang, som på forskellig vis skal bidrage til at udbrede kendskabet til medborgerskabspolitikken. Derudover er det ledere og medarbejderes ansvar at: Omsætte og oversætte medborgerskabspolitikken lokalt i afdelingerne i Aarhus Kommune. Bidrage til at formidle intentionerne og mulighederne for borgere og brugere. Side 5 af 7 Men det er ikke gjort med det. Hvis Aarhus skal lykkes med den kulturforandring som medborgerskabspolitikken sætter rammen om, så skal alle aarhusborgere tage medansvar. Det er der rigtig mange der allerede gør. Der foregår allerede masser af medborgerskab. På det overordnede plan, så tænkes medborgerskabspolitikken sammen med kommunens øvrige politikker. 18. Beslut konkrete handlinger som opfølgning på politikken. Medborgerskabsudvalget har sat konkrete handlinger i gang. Yderligere handlinger som skal bidrage til at implementere medborgerskabspolitikken udvikles løbende og forankres lokalt. 19. Brug af sociale medier som redskab til tidlig dialog. Aarhus Kommune anvender i dag i vidt omfang sociale medier for at nå relevante målgrupper med information og opfordringer til dialog. Aarhus Kommune arbejder på at udvikle initiativer, som understøtter lokale ønske til dialog. 20. Alt skal ikke gentænkes hele tiden. Det er et problem, at der ikke er mulighed for at søge om midler til drift på den lange bane det ødelægger kontinuiteten. Medborgerskabsudvalget er enig i, at alt ikke skal gentænkes hele tiden. Der skal bygges videre på det, der virker. Det skal også være muligt at søge midler til initiativer på den lange bane. 21. Godt hvis der blev angivet flere konkrete muligheder for at søge støtte til projekter og en afgrænsning af, hvilke projekter. Støtten skal være af en størrelse at den reelt kan bruges (5-10.000) Det skal være nemmere og mere enkelt at finde vej ind i kommunen, således at aarhusborgere kan søge om ressourcer i de eksisterende puljer. 22. Det skal overvejes hvordan institutionerne er dimensionerede i forhold til at byde borgerne indenfor sikre rum til borgerne. Det skal drøftes i forbindelse med implementering af nye leder og medarbejderroller i Aarhus Kommune.
23. Det skal overvejes, hvad det betyder for medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø, når borgere bevæger sig ind på den faglige bane i eksempelvis skoler, dagtilbud og fritidstilbud. Det skal løbende sikres, at medarbejderne er kompetente til og har mulighed for at håndtere opgaver, ansvar og krav i forbindelse med øget samspil med borgerne. Organisationen skal være parat til at tage imod medborgerne. Ledere og medarbejdere skal øve sig i at findeløsninger sammen med borgerne. Udgangspunktet er, at de kommunale institutioner tilhører aarhusborgerne. De er vores og vi er som aarhusborgere fælles om dem. 24. Hvad menes der med at vi skal dele ud af vores overskud. Er det i form af en venlig bemærkning, et skulderklap og lignende eller tænkes der på økonomiske midler? Det er op til den enkelte hvordan man har lyst til og mulighed for at dele ud af sit overskud. Side 6 af 7
Forklaring på ord og betegnelser 25. Aarhusborgere Alle som bord, arbejder eller studerer i Aarhus herunder også virksomheder, uddannelsesinstitutioner, politikere, foreninger, ledere og medarbejdere i kommunen. 26. Aarhus Dækker over hele Aarhus alle bydele og lokalområder inden for Aarhus Kommune-grænse. 27. Samskabelse Samskabelse er et begreb, der har fået sin primære anvendelse indenfor samfundsvidenskaberne. Samskabelse (engelsk: cocreation) anvendes af teoretikere som Tony Bovaird og Victor Pestoff om former for samarbejde, hvor forskellige aktører i en given proces sammen udvikler ny velfærd. Samskabelse er beslægtet med begrebet samproduktion, som kendetegnes ved, at borgeren deltager i frembringelsen af sin egen ydelse. Samskabelse går videre end inddragelse af borgere og andre aktører i det offentliges opgaveløsning. I en samskabelsesproces arbejder alle relevante aktører på at finde frem til kernen i et problem for dernæst i fællesskab med brug af forskellige relevante ressourcer og ekspertiser at forsøge at finde en løsning på problemet. Et vigtigt element er, at samskabelse udbreder initiativretten og deltagelsesretten. Side 7 af 7