Vandhandleplan For vandoplande indenfor Mariagerfjord Kommune 1. planperiode 2009-2015
Vandhandleplan for vandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak 1.2 Limfjorden 1.3 Mariagerfjord Indenfor Mariagerfjord Kommune Udarbejdet af: Mariagerfjord Kommune, Natur og Miljø Østergade 22 9510 Arden Tlf. 97 11 30 00 Mail: raadhus@mariagerfjord.dk Sidste revision: 02.04.2015
Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold... 5 2. Resume af de statslige vandplaner... 5 For vandplanerne: 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak, 1.2 Limfjorden og 1.3 Mariager Fjord.... 5 For 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak:... 5 For 1.2 Limfjorden:... 6 For 1.3 Mariager Fjord:... 6 3. Forord... 6 4. Baggrund... 9 5. Statens indsatsprogram... 12 6. Rækkefølge af indsatser... 16 7. Kommunens handleprogram... 16 7.1. Vandløb... 17 Virkemidler... 17 Gennemførelse af indsatser... 21 Vandløbsregulativer... 22 Overvågning... 23 7.2. Søer... 23 7.3. Vådområder... 23 Kvælstof-vådområder... 23 Fosfor-vådområder... 24 7.4. Spildevand... 25 Indsatsen... 25 Tillæg til Spildevandsplanen... 27 7.5. Akvakultur... 29 7.6. Grundvand... 29 7.7. Øvrige indsatser i kommunen... 30 Klimatilpasning... 30 Badevandsprofiler... 30 Husdyrgodkendelser... 31 Miljøfarlige forurenende stoffer... 31 8. Forhold til anden relevant planlægning... 32 8.1. Kommuneplanen... 32 Overordnede udvikling (kommuneplankatalog)... 33 Rammerne for lokalplaner... 33 By- og erhvervsudvikling... 34 8.2. Råstofplanen... 34 8.3. Vandforsyningsplan... 34 8.4. Spildevandsplan... 34 8.5. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse... 35 8.6. Natura2000 handleplaner... 35 9. Høring... 37 Side 3 af 38
Figurfortegnelse Figur 1. Nabokommuner.... 7 Figur 2. Tidslinje fra de statslige vandplaners vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse.... 8 Figur 3. Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR).... 10 Figur 4. Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI.... 10 Figur 5. Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af søtype og indholdet af klorofyl.... 11 Figur 9. Indsatser i hovedtræk.... 18 Figur 10, Rørlagte strækninger udpeget til åbning.... 19 Figur 11, Vandløbsstrækninger udpeget til restaurering.... 20 Figur 12, Spærringer der skal fjernes i vandløb... 21 Figur 13. Spildevandsindsatsen i oplande til større målsatte søer. Se også figur 16.... 25 Figur 14. Spildevandsindsatsen i oplande til vandløb. Se også figur 16.... 25 Figur 15. Spildevandsindsatsen i Mariagerfjord Kommune. Link til detaljeret kort findes her.... 26 Figur 16. Ny renseanlægsstruktur.... 28 Figur 17. Badevandsstationer i Mariagerfjord Kommune. Link til detaljeret kort.... 31 Figur 18. Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis).... 32 Figur 19, Natura2000 områder i direkte berøring med vandhandleplan. Link til detaljeret kort.... 36 Figur 20. Natura2000 - koordinering med vandhandleplaner.... 37 Figur 21. Natura2000 - koordinering med vådområdeprojekter (Grøn Vækst).... 37 Side 4 af 38
1. Planens indhold Denne vandhandleplan indeholder en beskrivelse af Mariagerfjord Kommunes plan for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogram. Følgende indsatser skal ske i Mariagerfjord Kommune: Vandløb: o Åbning af rørlagte vandløb o Fjernelse af spærringer/sikring af kontinuitet o Vandløbsrestaurering Vådområder: o Kvælstof-vådområder Spildevand: o Forbedret spildevandsrensning på ukloakerede enkeltejendomme o Nedlæggelse eller udbygning af renseanlæg Detailkort Det er muligt via Naturstyrelsens hjemmeside at indhente informationer om vandplanernes indsatser på et mere detaljeret niveau. 2. Resume af de statslige vandplaner For vandplanerne: 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak, 1.2 Limfjorden og 1.3 Mariager Fjord. Staten har udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder, hvor Mariagerfjord Kommune er omfattet af vandområde 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak, 1.2 Limfjorden og 1.3 Mariager Fjord. Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration herunder i relation til konkrete sager. Statens vandplaner indeholder en redegørelse for de enkelte vandområder, og de tekniske baggrundsnotater beskriver krævede handlinger. Vandplanerne fastlægger den konkrete indsats i forhold til 6.600 tons kvælstof på landsplan. For 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak: Vandplanen omfatter 1.376 km vandløb, 21 søer og 15 grundvandsforekomster. Hovedvandoplandets kystvande omfatter 2 særskilte kystvande Kattegat, her udelukkende det nordlige Kattegat beliggende nord for udmundingen af Mariager Fjord og Skagerrak der også omfatter en lille del af Vesterhavet. Side 5 af 38
For 1.2 Limfjorden: Vandplanen omfatter 2.878 km vandløb, 133 søer og 59 grundvandsforekomster. Skive-Karup Å, Skals Å og Ryå er de tre vandløb, der har det største oplandsareal til Limfjorden. For 1.3 Mariager Fjord: Vandplanen omfatter 228 km vandløb, 6 søer større end 5 ha og 3 grundvandsforekomster. Hovedvandoplandet omfatter 2 kystvande Mariager Inderfjord og Mariager Yderfjord. 3. Forord Ifølge Lov om miljømål m.v. har Miljøministeren udarbejdet vandplaner, gældende for en periode på 6 år (2009 2015). Vandplanerne blev offentliggjort den 22. december 2011. Senest et år herefter skulle kommunerne godkende kommunale vandhandleplaner, hvilket Mariagerfjord Kommunes Byråd gjorde den 23. november 2012. Da Natur- og Miljøklagenævnet den 3. december 2012 ophævede de statslige vandplaner, blev også de kommunale vandhandleplaner ugyldige. Den 30. oktober 2014 har Danmark fået en godkendt vandplan. Denne vandhandleplan er således konsekvenstilrettet de ændringer, der er foretaget i den endelige vandplan. I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanerne for vandområde 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak, 1.2 Limfjorden og 1.3 Mariager Fjord og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Mariagerfjord Kommunes geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet. Mariagerfjord Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode (2009-2015, 2015-2021 og 2021-2027). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december 2015. Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser og Mariagerfjord Kommune har derfor indgået et samarbejde på tværs af kommunegrænsen med Vesthimmerlands Kommune, Rebild Kommune, Viborg Kommune, Randers Kommune og Aalborg Kommune (se figur 1). Side 6 af 38
Figur 1. Nabokommuner. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011 med ændringer af 24/10 2014 ved 2014-10-08-ÆB.1134), som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelse nr. 1219 om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5). 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3). 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2). Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne. Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanernes offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Side 7 af 38
Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse. Figur 2. Tidslinje fra de statslige vandplaners vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse. For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Eftersom handleplanen alene gengiver de statslige vandplaners foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan og vandhandleplanen skal derfor ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936, 2009). Offentlighedsfase De statslige vandplaner forpligter kommunen til at efterleve målene samt de fastsatte indsatser i vandplanen. Med få undtagelser har Mariagerfjord Kommune allerede før offentliggørelsen af udkastet til vandhandleplan igangsat eller afsluttet hovedparten af de indsatser som planen omhandler. Dette beror på at staten forud har tilvejebragt et alternativt retsgrundlag for gennemførelsen af disse. Kommunens råderum er derfor meget lille i forhold til udarbejdelsen af handleplanen. Kommunalbestyrelsen lægger derfor stor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, sker med dette for øje. Som følge af kommunes helt ubetydelige råderum, har Mariagerfjord Kommune opfordret Miljøministeren til at fritage kommunerne fra at udarbejde en vandhandleplan. Ministeren har ikke imødekommet dette ønske. Mariagerfjord Kommune lægger stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. Side 8 af 38
4. Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i 2015. Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil der den 27. oktober 2014, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanernes indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. miljømålsloven 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli 2006. Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. Side 9 af 38
Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder og hvordan målsætningerne i vandplanen derved opfyldes. Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år 2015. Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand Naturlige vandområder Økologisk kvalitetsklasse Kunstige eller stærkt modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Figur 3. Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR). Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand skal jf. figur 3 højst være en svag afvigelse. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks, DVFI) jf. figur 4. Vandløb Miljømål Økologisk tilstand Mål for faunaklasse Høj tilstand 7 Normale 6 God tilstand 5 Blødbund God tilstand 4 Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale 6 5 4 Figur 4. Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI. Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængden i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype, jf. figur 5. Søer Miljømål Søtyper Krav til målopfyldelse Søer, antal Side 10 af 38
Normale Stærkt modificerede, herunder tørlagte søer Økologisk tilstand Høj God Godt potentiale Tørlagte, ikke målsat Mariagerfjord Mariagerfjord Klorofyl a µg/l Kommune Kommune Type 1 6,5 0 Type 9, 11, 13 11,7 0 Type 10, 12 7,0 0 Type 1 12,0 0 Type 9, 11, 13 25,0* 7 Type 10, 12 12,0 3 Figur 5. Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af søtype og indholdet af klorofyl. Tabellen omfatter udelukkende søtyper, som findes i Mariagerfjord Kommune. Madum Sø og Store Økssø som ligger på grænsen til Rebild Kommune er ikke med. (*) Kjellerup Sø har et skærpet klorofylkrav på 14,5 µg/l. Større målsatte søer i kommunen kan ses på Miljøministeriets miljøgis - - - - 0 4 For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden medfører, at tilknyttede vand- og naturområder kan opnå god tilstand. Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandvindvinding. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og 10-25 % af det oprindelige medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er henholdsvis høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. I områder der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimumsvandføringen, der accepterer en større %-reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås. Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige, tilstand. Side 11 af 38
Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget 1. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EUkommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. Kommunernes ansvar er at lave en handleplan indenfor den opstillede tidsfrist på et år efter vedtagelsen af vandplanerne, som ikke strider mod vandplanernes mål, dvs. inden den 27. oktober 2015. I relation til ansvarsfordelingen henvises i øvrigt til kodeks for samarbejdet mellem staten og kommunerne på miljøområdet. Heri understreges betydningen af, at kommunerne bidrager til opfyldelse af de overordnede miljøpolitiske målsætninger og indgåede aftaler med regeringen samt lever op til de lovgivningsmæssige forpligtelser, herunder forpligtelser i henhold til EU s regulering på miljøområdet. Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december 2015. 5. Statens indsatsprogram Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i indsatsprogrammet for vandplan 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak, 1.2 Limfjorden og 1.3 Mariager Fjord. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode. Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. 1 Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar 2010. By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet. OBS: Virkemidlet Ændret vandløbsvedligeholdelse anvendes i imidlertid ikke i de vedtagne vandplaner som konsekvens af regeringens indgåelse af aftale om Vækstplan for Fødevarer den 2. april 2014. Se virkemiddelkatalog. Side 12 af 38
For 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak 2 : 2 Kilde: Vandplan 2009-2015 Nordlige Kattegat og Skagerrak, Miljøministeriet, Naturstyrelsen (2014) Side 13 af 38
For 1.2 Limfjorden 3 : 3 Kilde: Vandplan 2009-2015 Limfjorden, Miljøministeriet, Naturstyrelsen (2014) Side 14 af 38
For 1.3 Mariager Fjord 4 : 4 Kilde: Vandplan 2009-2015 Mariager Fjord, Miljøministeriet, Naturstyrelsen (2014) Side 15 af 38
6. Rækkefølge af indsatser Alle indsatser er startet op og det er derfor ikke længere relevant at prioritere igangsættelsen af indsatserne. Dog kan opstart af realiseringsdelen af de enkelte projekter være underlagt kriterier, herunder tidspunkt for færdiggørelse af forundersøgelsen, synergieffekter, aftaler med nabokommuner, statens prioritering af projekter vedrørende vandløbsrestaurering eller lign. Denne underprioritering er dynamisk og kan ændre sig i løbet af indsatsen. Den er derfor ikke medtaget i vandhandleplanen, men kan oplyses for konkrete tiltag ved henvendelse til kommunen. Nogle af indsatserne for at nå målene i vandplanerne er statsligt finansierede, eksempelvis vandløbsindsatsen. Det er endnu ved vandhandleplanens offentliggørelse uafklaret, hvor langt de statsligt afsatte økonomiske midler rækker. Hvis et givent projekt ikke kan opnå statslig finansiering gennemføres det ikke i indeværende planperiode. 7. Kommunens handleprogram Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der skal ske nye tiltag på et eller flere af indsatsområderne. Det følgende fungerer som en uddybning af kapitel 5 og 6 og indeholder en mere detaljeret forklaring af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Kapitlet vil indeholde et kort beskrivende afsnit pr. indsatsområde. Der redegøres for, hvilke indsatser kommunen planlægger at igangsætte. I beskrivelsen henvises til Miljøministeriets internet kortværk WebGis hvor de enkelte strækninger kan ses mere detaljeret. For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri. Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne a f kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre Side 16 af 38
vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering. 7.1. Vandløb Virkemidler Vandplanernes målsætning om god eller høj økologisk tilstand for vandløb opfyldes ved brug af bestemte virkemidler udpeget af Miljøministeriet. Tiltag er kun rettet mod de vandløb, der ikke opfylder målsætningen og nogle vandløb eller strækninger behandles ikke i 1. planperiode på grund af manglende viden om årsagen til den forringede miljøkvalitet i vandløbet, mens andre strækninger forventes at blive påvirket positivt af andre tiltag, f.eks. indsatser rettet mod spildevand i åbne land. Virkemidler Åbning af rørlagte vandløb Fjernelse af spærringer/sikring af kontinuitet Vandløbsrestaurering Figur 6. Virkemidler. Nedenstående er en kort beskrivelse af de metoder der kan indgå under det enkelte virkemiddel. Valg af metode beror på hvilken der skønnes bedst til at løse det pågældende problem. I enkelte tilfælde kan der være knyttet en kulturhistorisk værdi til vandløbet som bør iagttages ved valg af metode og udarbejdelse af projekt. Det skal bemærkes at virkemidlet Ændret vandløbsvedligeholdelse ikke længere anvendes i de vedtagne vandplaner, som konsekvens af regeringens indgåelse af aftale om Vækstplan for Fødevarer den 2. april 2014. Læs mere herom i det overordnede høringsnotat for vandplanerne. Åbning af rørlagte vandløb I dette tilfælde opgraves en udpeget rørlægning og vandløbet frilægges. Opgravningen vil ofte foregå i et andet og mere naturligt forløb, ligesom vandløbet altid forsøges placeret så højt i terræn som muligt. Begge tiltag for at sikre så høj en miljøtilstand i vandløbet som muligt. Se rørlagte strækninger udpeget til åbning i figur 10. Vandløbsrestaurering Miljøtilstanden i vandløbet kan forbedres ved gravning af nyt slynget forløb og/eller udlægning af sten, gydegrus, ændring af faldforhold, samt indsnævring af vandløb. Se strækninger udpeget restaurering i figur 11. Side 17 af 38
Fjernelse af spærringer for fisk og vandløbsdyr Spærringer kan fjernes på mange forskellige måder. Opstuvede søer kan nedlægges ved fjernelse af opstemningen eller vandløbet kan føres uden om søen. Styrt i vandløb kan elimineres ved udlægning af grus nedenfor styrt eller opgravning af styrt og bund opstrøms styrt. Rørstyrt kan ligeledes elimineres ved udlægning af grus eller evt. omlægning af røret. En tommelfingerregel siger, at strækninger i vandløb helst ikke skal have større fald end 10 promille, for at sikre kontinuiteten. Se fjernelse af spærringer udpeget til åbning i figur 12. Staten har i vandplanerne peget på et af ovenstående virkemidler (figur 8), i de vandløb som ikke har målopfyldelse. Der er ikke mulighed for at vælge andre virkemidler end de der er fastlagt af Miljøministeriet. Indsatsprogrammet for vandløbsstrækninger omfatter i hovedtræk for hele kommunens vedkommende 5 følgende indsatser: Tiltag Længde km Antal lokaliteter Åbning af rørlagte vandløb 3,1 10 Vandløbsrestaurering 19,7* 12 Fjernelse af spærringer - 68 Figur 7. Indsatser i hovedtræk. * gennemførelsen af en indsats på en 580 meter strækning i Simested Å beror på en nærmere forhandling mellem Rebild Kommune og Naturstyrelsen se bilag 1. 5 På tværs af de 3 vandplaner der dækker kommunen. Side 18 af 38
Figur 10, Rørlagte strækninger udpeget til åbning. Side 19 af 38
Figur 11, Vandløbsstrækninger udpeget til restaurering. Side 20 af 38
Figur 12, Spærringer der skal fjernes i vandløb. De enkelte strækninger kan ses mere detaljeret på Miljøministeriets WebGIS (se http://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv1-2014). Gennemførelse af indsatser De enkelte indsatser til gennemførelse af denne vandhandleplan fastlægges senere som enkeltstående projekter. Hvor der er tale om meget små indgreb af samme karakter kan projekterne evt. dækkes af en samlet projektbeskrivelse. Disse projektbeskrivelser har dels til formål at fungere som information til interesserede parter, dels at fungere som grundlag for de myndighedsgodkendelser, jf. nedenstående, der er nødvendige for tiltagene. Indsatserne under vandhandleplanen kan således først gennemføres når den nødvendige sagsbehandling efter gældende lovgivning er gennemført. For indsatser omkring vandløb kan følgende lovgivninger være relevante: Side 21 af 38
- Vandløbsloven Lov om vandløb nr. 927 af 24/09 2009 Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering nr. 1436 af 11/12 2007 - Naturbeskyttelsesloven Lov om naturbeskyttelse nr. 933 af 24/09 2009 - Lovgivning omkring internationale naturbeskyttelsesområder Bek. om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 01/05 2007 - Vurdering af virkninger på miljøet (VVM-vurdering) Bek. om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning nr. 1510 af 15/12 2010 - Evt. fredningsbestemmelser - Okkerloven Lov om okker nr. 934 af 24/9 2009 - Fiskeriloven Lov om fiskeri og fiskeopdræt nr. 568 af 21/5 2014 - Vandforsyningsloven Lov om vandforsyning m.v. nr. 1199 af 30/9 2013 Sagsbehandlingen følger gældende regler, hvilket bl.a. betyder at en afgørelse følges af en 4-ugers klagefrist og at der i forbindelse med visse afgørelser efter vandløbsloven yderligere er en høringsfase inden den endelige afgørelse. Det er typisk berørte lodsejere og interesseorganisationer, der på denne måde har mulighed for at øve indflydelse på projekterne. Vær særligt opmærksom på, at underretning om kommunernes høringer og afgørelser nu må foretages udelukkende på de kommunale hjemmesider. Høringer og afgørelser på kommunens hjemmeside kan findes her. Berørte lodsejere vil blive direkte inddraget i forbindelse med projektering og vil modtage afgørelsen skriftligt (digitalt). Vandløbsregulativer Hvis indsatser i vandplanerne kræver fysiske ændringer i vandløbene, kan det betyde, at vandløbsregulativerne skal revideres. Vandløbsregulativerne fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne, bl.a. med hensyn til krav til vedligeholdelse. Vandløbsregulativer indeholder en beskrivelse af, hvordan vandløb skal vedligeholdes, herunder en beskrivelse af det fysiske vandløb. Vandrammedirektivet forpligter medlemsstaterne til at forbedre vandforekomsters tilstand, hvor miljømålet ikke er opfyldt. For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger. Side 22 af 38
Overvågning Ansvaret for overvågning af miljøtilstanden i vandløbene ligger ved Naturstyrelsen. Naturstyrelsen har udpeget et antal stationer der overvåges til kontrol af udviklingen i miljøtilstanden, som følge af de tiltag der gennemføres via vandhandleplanen. Her ud over er der udpeget et antal stationer der overvåges til yderligere kvalificering af viden om miljøtilstanden i disse vandløb. De sidste er typisk vandløb der først vil indgå i en senere planperiode, hvis der identificeres et behov for indsats. 7.2. Søer Der skal ikke gennemføres sørestaurering med henblik på reduktion af den interne fosforbelastning i nogle af kommunens større målsatte søer. Der skal dog stadig ske en målrettet indsats mod at reducere den eksterne fosforbelastning, hvilket skal ske i form af forbedret spildevandsrensning på enkeltejendomme i oplandet til 3 søer, se afsnit 7.4 om Spildevand. Andre mindre søer beliggende udenfor de større søers oplande reguleres gennem sektorlovgivningen (naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, miljøbeskyttelsesloven m.v.), herunder bestemmelsen om etablering af op til 9 m bredde randzoner, hvilket især vil medvirke til at reducere tilførslen af fosfor til søer, vandløb og kystvande. Alle søer over 100 m 2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttet natur. Derfor må der ikke ske tilstandsændringer i disse søer uden dispensation fra kommunen. De fleste søer er desuden omfattet af vandløbsloven. 7.3. Vådområder Kvælstof-vådområder Ifølge vandplan 1.3. Mariagerfjord skal der etableres op til 343 ha vådområder til fjernelse af 38,8 tons kvælstof årligt. Mariagerfjord Kommune har meddelt tilladelse til etablering af et 220 ha stort vådområde ved Korup i oplandet til yderfjorden. Vådområdet forventes at fjerne ca. 25 tons kvælstof pr. år og forventes at stå færdigt senest med udgangen af 2015. Realiseringen af vådområdet betyder kun en delvis opfyldelse i forhold til kravene til Mariager Fjord. Der er ikke fundet andre større egnede områder omkring fjorden. Den økonomiske ramme for etablering af vådområder i oplandet til Mariager Fjord er opbrugt, for så vidt angår vandplanperioden 2009 2015. Der er dog enkelte mindre projekter i oplandet til inderfjorden som kan blive relevante i senere faser, eller som private vådområdeprojekter. Side 23 af 38
Der er ligeledes krav til vådområder i vandplan 1.2 Limfjorden. Her skal der i hele Limfjordsoplandet etableres op til 3.676 ha til fjernelse af 415 tons kvælstof årligt. Mariagerfjord Kommune er berørt af 4 kommunale vådområder og ét statsligt vådområde til dette opland. Alle områderne ligger på grænsen mellem Mariagerfjord Kommune og nabokommuner og projektarbejdet styres af henholdsvis Rebild og Vesthimmerlands Kommuner samt Naturstyrelsen. Det drejer sig om områderne: Lindenborg Å udspring (ca. 35 ha), Simested Å nord (ca. 70 ha), Simested Å midt (ca. 26 ha), Simested å syd (ca. 110 ha) og Simested Å statsprojekt (ca. 500 ha). Der er ikke krav om vådområder i vandplan 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak. Vådområder er med til at reducere udvaskning af kvælstof til specifikke indre farvande samt ofte give en rigere natur hvor de etableres. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistrikts-programmet. Lodsejere har også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Indsatsen er igangsat i 2010. Gennemførelsen af disse projekter beror som udgangspunkt på frivillighed og foregår i dialog med berørte lodsejere. Fosfor-vådområder Ifølge vandplan 1.3. Mariagerfjord skal der etableres op til 28,5 ha fosfor-vådområder i oplandet til Hobro Vesterfjord til fjernelse af minimum 570 kg fosfor årligt. Arealer i ådale, som i perioder oversvømmes, kan fjerne fosfor fra vandløbene og dermed de søer der ligger nedstrøms vådområderne, hvorved vandkvaliteten siden hen forbedres i søerne. I vandplanerne er etablering af fosfor-vådområder rettet primært mod fosforfjernelse i oplande til søer, hvor målsætningen ikke forventes opfyldt. Etableringen sker derfor kun opstrøms specifikke søer. Mariagerfjord Kommune har i den forbindelse undersøgt mulighederne for etablering af fosfor-vådområder i oplandet til Hobro Vesterfjord. Indsatsen har dog måttes opgives, da det ikke var muligt at finde egnede områder med tilstrækkelig effekt. Alternative virkemidler til fjernelse af fosfortilførslen kan muligvis bringes i anvendelse, eksempelvis i form af en reduktion i udledning af opspædt spildevand ved store regnhændelser. Side 24 af 38
7.4. Spildevand Indsatsen Der skal iværksættes en række indsatser i 1. planperiode til reduktion af næringsstofpåvirkningen fra punktkilder, dvs. renseanlæg, regnvandsbetingede udløb og enkeltejendomme udenfor kloakopland. I Mariagerfjord Kommune begrænser indsatsen sig dog til nedlæggelse af renseanlæg og forbedret spildevandsrensning på enkeltejendomme i det åbne land, idet indsatsen i forhold til de regnvandsbetingede udløb er gennemført. Indsatser skal ske i oplande til søer og vandløb, som ikke har målopfyldelse og hvor spildevandspåvirkningen vurderes at være en væsentlig årsag til den dårlige tilstand. Søerne og vandløbene som er omfattet af en spildevandsindsats fremgår af nedenstående figur 13, 14 og 15. Rensegraden i oplande til søer er renseklasse SOP (skærpede krav til reduktion af organisk stof og fosfor samt nitrifikation) grundet søernes særlige følsomhed overfor næringsstoffet fosfor, mens rensegraden i oplande til vandløb er SO (skærpede krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation). Søer Gandrup Sø Gældende vandplan 1.3 Mariager Fjord Virkemiddel Beskrivelse Igangsættelses år Spredt bebyggelse, renseklasse SOP Min. 3 ejendomme 2014 Snæbum Sø 1.2 Limfjorden Spredt bebyggelse, renseklasse SOP Min. 2 ejendomme 2014 Hørby Sø 1.2 Limfjorden Spredt bebyggelse, renseklasse SOP Min. 1 ejendomme 2014 Figur 13. Spildevandsindsatsen i oplande til større målsatte søer. Se også figur 15. Vandløb Gældende vandplan Virkemiddel Beskrivelse Tilløb til Døstrup Bæk Hurup Bæk 1 Fruerlund Bæk 1 Døstrup Bæk - Afløb fra Stokholm Sø 2 Hvarre-Lundgård Bæk 2 Astrup Bæk Ajstrup Bæk 3 1.2 Limfjorden 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak 1.2 Limfjorden 1.3 Mariager Fjord 1.3 Mariager Fjord 1.3 Mariager Fjord Spredt bebyggelse, renseklasse SO Spredt bebyggelse, renseklasse SO Spredt bebyggelse, renseklasse SO Spredt bebyggelse, renseklasse SO Spredt bebyggelse, renseklasse SO Spredt bebyggelse, renseklasse SO Spredt bebyggelse, renseklasse SO Tisted-Terndrup Bæk 1.2 Limfjorden Renseanlæg Figur 14. Spildevandsindsatsen i oplande til vandløb. Se også figur 15. Min. 30 ejendomme Igangsættelses år 2014 Min. 5 ejendomme 2014 Min. 2 ejendomme 2014 Min. 51 ejendomme Min. 48 ejendomme Min. 55 ejendomme 2014 2014 2014 Forventes ingen 2014 Tisted Renseanlæg nedlægges 2012 Side 25 af 38
(1) Dele af indsatsområdet er sommerhusområder omkring Øster Hurup, der i Spildevandsplanen er omfattet af en målsætning om gennemførelse af spildevandskloakering inden udgangen af 2030 (Spildevandsplanens kap. 4). Opgørelsen er eksklusiv disse sommerhuse. (2) Indsatsområdet går på tværs af kommunegrænsen til Rebild Kommune. (3) En del af indsatsområdet er et boligområde i Ajstrup, der i Spildevandsplanen er omfattet spildevandskloakering. Indsatsen igangsættes inden udgangen af 2015. Opgørelsen er eksklusiv disse ejendomme. Figur 15. Spildevandsindsatsen i Mariagerfjord Kommune. Link til detaljeret kort findes her. Indsatsen omfatter spredt bebyggelse i oplande til søer og vandløb og nedlæggelse af et renseanlæg. Den forbedrede spildevandsrensning på enkeltejendomme udenfor kloakopland igangsættes i 2014. Dele af indsatsområderne i oplandet til Hurup Bæk og Fruerlund Bæk er desuden sommerhusområder omkring Øster Hurup, der i Spildevandsplanen er omfattet af en målsætning om igangsættelse af spildevandskloakering inden udgangen af 2030 (se Spildevandsplanens kap. 4). Kloakeringen af disse områder er i gang og vil være afsluttet senest i 2015. De udpegede oplande til Døstrup Bæk og Hvarre-Lundgård Bæk går på tværs af kommunegrænsen til Rebild Kommune. I Rebild Kommune er forberedelsen af indsatsen i begge oplande påbegyndt i 2014. Side 26 af 38
For den spredte bebyggelse er der i indsatsprogrammets bilag 2 angivet, hvor mange ejendomme i hver kommune, der er registreret med udledning i BBR, og som skal have forbedret rensning i 1. planperiode og kommende planperioder. Der er imidlertid mange ejendomme, der ikke er korrekt registreret i BBR, disse ejendomme skal også have forbedret rensning i den udstrækning, der sker udledning fra disse ejendomme. Det er typisk ejendomme der er registreret med kode 30 i BBR, nedsivning uden tilladelse. Samtlige ejendomme, der er udpeget til forbedret spildevandsrensning i Mariagerfjord Kommune, skal gennemføres i 1. planperiode. Minimumsantallet af ejendomme omfattet af rensningen, fordelt på sø- og vandløbsoplande, fremgår af figur 13, 14 og 15. Ifølge vandplanen (s. 34) skal kommunen have gennemført indsatserne senest 2 år efter vedtagelsen af planen, hvilket er den 30. oktober 2016. Tisted Renseanlæg er nedlagt og spildevandet ledes nu til Hadsund. Dette er i overensstemmelse med gældende spildevandsplan for Mariagerfjord Kommune. Tillæg til Spildevandsplanen Spildevandsplanen, som udarbejdes i henhold til miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen, indeholder nye initiativer og indsatsområder, for spildevandsrensning. Mariagerfjord Kommune har besluttet at centralisere spildevandsrensningen i kommunen, således at alle eksisterende 10 renseanlæg nedlægges og der etableres ét nyt renseanlæg, med direkte udledning af det rensede spildevand til Kattegat (se figur 16). Den nye struktur er indeholdt i kommunens spildevandsplan 2011 2021. Det nye Mariagerfjord Renseanlæg er placeret nord for Hadsund, og har været i drift siden efteråret 2013. De ældre renseanlæg nedlægges løbende frem til 2016. Side 27 af 38
Figur 16. Ny renseanlægsstruktur. Eksisterende afskærende ledninger er angivet med rødt. Fremtidige afskærende ledninger er angivet med stiplet rødt. Udløbsledningen er angivet med grønt. Vandplanen sætter krav til tilstanden af vandløb, søer og kystområder, hvilket påvirker de indsatser, der skal foretages i henhold til spildevandsplanen. Dette medfører, at kommunen skal indarbejde vandplanens indsatser på spildevandsområdet i tillæg til spildevandsplan 2011-2021: - Tillægget til spildevandsplanen skal indeholde et kort med de oplande, hvor der skal ske en forbedret rensning af spildevandet fra enkeltejendommene. Spildevandet skal som minimum gennemgå rensning svarende til de angivne renseklasser. Tidsplan for gennemførelse af indsatsen skal angives i spildevandsplanen. - I spildevandsplanens kap. 12.13 vedr. dimensionering af bassiner, indsættes en henvisning til Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 49/1992 om lokal rensning af regnvand. Der indføjes samtidig bestemmelse om, at der ved ændring af overløb af opspædet spildevand som udgangspunkt bør etableres et first-flush bassin på 5 mm (50 m 3 pr. red. ha) svarende til en årlig udledning på ca. 250 m 3 pr. red. ha oplandsareal. Side 28 af 38
Udmøntning af målsætningen om gennemførelse af spildevandskloakering af sommerhusområderne ved Øster Hurup er allerede implementeret i Spildevandsplanen. 7.5. Akvakultur Der er to ferskvandsdambrug med udledning til vandmiljøet i kommunen, Fruerlund Dambrug ved vandløbet Holmen (tilløb til Lindenborg Å) og Døstrup Dambrug ved Døstrup Bæk (tilløb til Simested Å). Der er ingen indsatser i forhold til dambrug i kommunen. Alle dambrug skal miljøgodkendes, og senest hvert 10. år meddelte miljøgodkendelser revurderes. I den forbindelse meddeles nødvendige påbud. Miljøministeren har i brev af 27. januar 2011 til dambrugskommunerne meldt ud, at alle dambrug snarest skal være miljøgodkendt, senest ved udgangen af 2012. Gennemførelsen skal ske gennem miljøgodkendelse og påbud, jf. kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven og tilhørende bekendtgørelser, særligt ferskvandsdambrugsbekendtgørelsen. Det bemærkes, at samtidighedsreglen hvad angår miljøgodkendelse og vandindvindingstilladelse suspenderes for bestående dambrug, der endnu ikke har en samlet miljøgodkendelse, og som ønsker at forblive på foderkvoteregulering (dvs. at de ikke ønsker at overgå til udlederkontrol). Reglen er indtil videre suspenderet indtil 2014. I forbindelse med udarbejdelse af en miljøgodkendelse sker inddragelsen af offentligheden i overensstemmelse med de generelle regler i miljøbeskyttelseslovens kapitel 10. Begge kommunens dambrug er miljøgodkendte, dog er Døstrup Dambrugs miljøgodkendelse under revision. 7.6. Grundvand Der er i første vandplanperiode ingen indsatser på grundvandsområdet i Mariagerfjord Kommune. Side 29 af 38
7.7. Øvrige indsatser i kommunen Klimatilpasning Mariagerfjord Strategi 2011 indeholder politiske målsætninger og Klimastrategi 2011 strategier for klimatilpasning. Klimatilpasning indgår i Kommuneplan 2013-2025 i hovedstruktur, retningslinjer og rammer for lokalplanlægningen. Byrådet vil indenfor den næste planperiode prioritere at lave yderligere undersøgelser og indsatser i risikoområderne efter følgende prioritering: 1. Hobro; 2 Mariager og Hadsund; 3. Kystnære byer og faciliteter samt byer med vandløb og hovedinfrastruktur: 4. Øvrige risikoområder. For EU-naturbeskyttelsesområder, vil kommunen afvente de næste vand- og naturplaner, hvor klimaændringer vil indgå. Kommuneplanen bliver suppleret med en handlingsplan for klimatilpasning, der indeholder detaljerede oplysninger og handlinger for klimatilpasning. Forud for handleplanen er der lavet kapacitetsundersøgelser af spildevandssystemet ved skybrud samt indhentet overordnede samfundsøkonomiske beregninger til håndtering af klimatilpasning. Et eksempel på et projekt, hvor der er samspil mellem vandplan og klimatilpasning er vandløbsrestaurering og forsinkelse af overfladevand ved Hodals Bæk i Hobro, der udføres i et samarbejde mellem Mariagerfjord kommune og Mariagerfjord Vand. Badevandsprofiler Mariagerfjord Kommune har i 2011 udarbejdet badevandsprofiler for kommunens badevandsstationer, som en del af implementeringen af badevandsdirektivet. Ifølge vandplanen skal vandkvaliteten ved badevandsstationerne leve op til Badevandsbekendtgørelsens krav om tilfredsstillende vandkvalitet med udgangen af 2015. Mariagerfjord Kommune har i alt 15 badevandsstationer: 6 i Mariager Fjord, 6 langs østkysten og 3 i søer (Snæbum Sø og to i Glenstrup Sø), se figur 17. Badevandskvaliteten er høj for alle stationer. Side 30 af 38
Figur 17. Badevandsstationer i Mariagerfjord Kommune. Link til detaljeret kort. Badevandsprofiler for de enkelte stationer findes her. Indsatsen for forbedret spildevandsrensning i oplandet til Snæbum Bæk og Hurup Bæk vil medvirke til at fastholde en høj badevandskvalitet i Snæbum Sø og på kyststationen Novo Arealet syd for Øster Hurup. Husdyrgodkendelser De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, herunder heller ikke de kommunale handlingsplaner, der nu skal udarbejdes som følge af vandplanerne. Miljøfarlige forurenende stoffer Der er ikke påtænkt generelle og landsdækkende indsatser i forhold til miljøfarlige forurenende stoffer i første planperiode. I første planperiode vil der blive indsamlet viden om emnet. Der skal derfor ikke igangsættes en indsats i forhold til de i vandplanerne udpegede vandløb, søer og kystvande som er påvirket af miljøfarlige forurenende stoffer. Side 31 af 38
Her gælder det, at den eksisterende regulering af udledninger efter miljøbeskyttelsesloven videreføres. 8. Forhold til anden relevant planlægning I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsynings-planen, spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner, også skitseret i figur 18. Efter planlovens 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Figur 18. Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis). 8.1. Kommuneplanen Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. Side 32 af 38
Nuværende kommuneplan for Mariagerfjord Kommune er gældende frem til 2025. Se Kommuneplan 2013-2025 her. Overordnede udvikling (kommuneplankatalog) Kommuneplanen må ikke stride mod: en vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), eller regler udstedt i medfør af samme lovs 36, stk.3 (planlovens 11 stk. 4, nr. 4). Vand- og naturplanlægningen får indflydelse på mange emner i kommuneplankataloget, dog primært nok nedenstående punkter i planlovens 11a: 2) beliggenheden af områder til forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål, blandede byfunktioner, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder m.v., 10) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder, 11) beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug, 12) beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket, 13) lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder. Rammerne for lokalplaner Der kan foretages ændringer i rammer for lokalplanlægning som fremmer målene i vandplanerne herunder primært nedenstående punkter i planlovens 15: 3) ejendommes størrelse og afgrænsning, 6) bebyggelsers beliggenhed på grundene, herunder om den terrænhøjde, hvori en bebyggelse skal opføres, 11) tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse, 15) friholdelse af et område for ny bebyggelse, når en bebyggelse kan blive udsat for sammenstyrtning, oversvømmelse eller anden skade, der kan medføre fare for brugernes liv, helbred eller ejendom, 25) installation af anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse. Også lokalplaner skal være i overensstemmelse med vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Det kan ikke udelukkes, at administrationen af en eksisterende lokalplan med ikrafttræden af vandplanen kan komme i konflikt med vandplanens indhold. Her er det imidlertid op til den enkelte kommune og det konkrete tilfælde, hvorledes det i givet fald skal løses. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil kommunen eksempelvis kunne give dispensation, såfremt betingelserne i planlovens 19 er opfyldt, overtage en ejendom på grundlag af planlovens 48 og 49, ændre lokalplanen efter planlovens bestemmelser herom og foretage ekspropriation med henblik på opfyldelse af lokalplanens formål efter planlovens 47. Side 33 af 38
By- og erhvervsudvikling Ved by- og erhvervsudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsopland til almene vandværker skal det påses, at der er overensstemmelse med vandplanens retningslinie 40 og 41. 8.2. Råstofplanen Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid med råstofplanlægningen, som det også ses af figur 18. Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen. Råstofplan 2016 Hvis regionsrådet beslutter, at der skal laves en revision af råstofplanen, så forventes råstofplan 2016 at blive behandlet politisk i regionsrådet i slutningen af 2016. 8.3. Vandforsyningsplan Vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Mariagerfjord Kommune har igangsat arbejdet med at lave en samlet vandforsyningsplan for hele kommunen. Vandforsyningsplanen forventes færdig i 2015. 8.4. Spildevandsplan Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den i vandplanernes indsatsprogrammer angivne indsats for den spredte bebyggelse og renseanlæg, herunder angive tidsplanen for gennemførelsen af indsatsen. Dette medfører, at kommunen skal indarbejde vandplanernes indsatser på spildevandsområdet i tillæg til den eksisterende spildevandsplan, se afsnit 7.4. Side 34 af 38
8.5. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Statens kortlægning af grundvandsressourcerne i Mariagerfjord Kommune er afsluttet. Kortlægningen inddeler kommunen i 5 delområder omkring Hobro, Arden, Hadsund, Mariager og Hvilsom. Udpegningen og administrationen af områderne fastsættes i en bekendtgørelse, som har været i offentlig høring, men som endnu ikke er vedtaget. Den endelige områdeafgrænsning vises på Danmarks Miljøportal, når bekendtgørelsen træder i kraft. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger det nødvendige indsatsbehov for at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding. Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser. 8.6. Natura2000 handleplaner Der er i mindre omfang behov for at koordinere vandhandleplanerne med Natura2000- handleplanerne. Dette fremgår af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner nr. 1219 af 15/12 2011. Af 6 fremgår: 6. Den kommunale vandhandleplan skal koordinere indsatsen med de kommunale Natura2000- handleplaner og Natura2000-skovhandleplaner med indsatsen for vådområder omfattet af den statslige vandplan for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængig af et vandøkosystem. Bestemmelsen betyder, at vådområderne der ikke er en direkte del af vandhandleplanerne, men derimod en udmøntning af Grøn Vækst aftalen, skal medtages i vandhandleplanen for så vidt angår koordineringen omkring snitfladen mellem Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper og de statslige vandplaners indsats for vådområder. Af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner nr. 1117 af 25/11 2011 fremgår: 7. De kommunale Natura 2000-handleplaner skal i samspil med de kommunale handleplaner til udmøntning af den statslige vandplan realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. Stk. 2. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen og skal ikke indgå i de kommunale Natura 2000- handleplaner. Side 35 af 38
Der er således et lovhjemlet krav til samspil ml. Natura 2000-handleplaner og den kommunale vandhandleplan med henblik på at realisere Natura 2000-planen hvad angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. Herunder er de direkte berøringsflader mellem vandhandleplan og Natura2000- handleplaner identificeret (figur 19 og 20). Det er ikke relevant at beskrive berøringsfladerne i nærmere detaljer i vandhandleplanen. Under planlægning og udførelse af de enkelte projekter vil sammenhængen blive behandlet. Tiltagene fra vandhandleplanerne skal i videst muligt omfang medvirke til at opnå gunstig bevaringsstatus for de berørte Natura2000 områder og må under ingen omstændigheder forringe mulighederne for at opnå gunstig bevaringsstatus. Samme betragtninger gør sig gældende for forholdet mellem Natura2000 områder og de nye vådområder (figur 21). Figur 19, Natura2000 områder i direkte berøring med vandhandleplan. Link til detaljeret kort. Natura2000 handleplan Vandopland Bemærkning 18. Ll. Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Restaurering af Sellegårde Bæk. 19. Øster Lovnkær 1.3 Mariager Fjord Restaurering af Brødens Grøft. 20. Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 1.2 Limfjorden Fjernelse af 1 spærring. Side 36 af 38
30. Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk 1.2 Limfjorden Restaurering af Østerkær Bæk. Fjernelse af 4 spærringer. 222. Villestrup Ådal 1.3 Mariager Fjord Restaurering af Villestrup Å. Fjernelse af 5 spærringer. 223. Kastbjerg Å 1.3 Mariager Fjord Fjernelse af 1 spærring. Figur 20. Natura2000 - koordinering med vandhandleplaner. Vådområde Naturplan Bemærkning Lindenborg Å, udspring 20. Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø Omfatter engområder og landbrugsjord i den sydligste del af Natura2000 området Figur 21. Natura2000 - koordinering med vådområdeprojekter (Grøn Vækst). Der er umiddelbart god overensstemmelse mellem indsatserne i vandhandleplanen og målene for Natura2000 handleplaner, samt Natura2000 skovhandleplaner. Der skal dog være særlig opmærksomhed rettet mod fjernelse af spærringer i vandløbssystemerne indenfor Natura2000 områder, da det i visse tilfælde kan medføre øget udtørring af de våde naturtyper. 9. Høring Mariagerfjord Kommunes udkast til vandhandleplan af 18. december 2014 har været fremlagt til offentlig høring fra den 13. 01.2015 til den 11.03.2015. I offentlighedsfasen er der modtaget 3 høringssvar. Høringssvarene fra Naturstyrelsen samt fra Vesthimmerland Kommune bifalder den offentliggjorte handlingsplan. Rebild Kommune gør indsigelse mod gennemførelse af en vandløbsforbedrende indsats på en 580 meter lang strækning af Simested Å, som danner grænse mellem Rebild og Mariagerfjord Kommuner. Rebild Kommunes byråd finder, "at de naturmæssige gevinster ved et restaureringsprojekt ikke vurderes at kunne opveje de gener, projektet vil få for de berørte landmænd". På foranledning af indsigelsen fra Rebild Kommune indføres der i vandhandleplanen en bemærkning om at gennemførelsen af omhandlede indsats i Simested Å beror på en nærmere forhandling mellem Rebild Kommune og Naturstyrelsen. Side 37 af 38
Side 38 af 38