19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån i forskellige aldersgrupper. Analysen dokumenterer, at låntagerne vælger afdragsfrie lån og udnytter den økonomiske lettelse på den måde, der er mest optimal i forhold til den livsfase, de befinder sig i. Realkreditrådet har brugt to datakilder til at udarbejde analysen. Realkreditinstitutterne har ekstraordinært indsamlet og leveret statistik om omfanget og fordelingen af afdragsfrie lån til ejerboliger og fritidshuse for de forskellige aldersgrupper. Analyseinstituttet Synovate har for Realkreditrådet gennemført analysen: "Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån" i januar 2008. Vi har i analysen brugt et særudtræk, som viser, hvad låntagere i forskellige alderskategorier har svaret på spørgsmålet: "Hvorfor har du valgt et afdragsfrit lån?". Hovedkonklusioner: Afdragsfrie lån er især populære blandt unge under 30 og ældre over 60. Over halvdelen af låntagerne i de to alderskategorier har afdragsfrie lån. Blandt de yngre låntagere med afdragsfrie lån har 4 ud af 5 valgt et fastforrentet lån eller variabelt forrentet lån med renteloft. De har med andre ord forsikret sig over for stigende renter. Låntagere i alderen 41-50, 51-60 og over 60 har i større udstrækning end yngre låntagere kombineret afdragsfrie lån med rentetilpasningslån. De har bedre økonomiske forudsætninger for at håndtere renterisikoen. En undersøgelse foretaget af Synovate om låntagernes adfærd i forbindelse med låneomlægninger og tillægsbelåning viser, at hver tredje låntager med afdragsfrie lån har valgt dette for at forbedre deres opsparing gennem nedbringelse af anden gæld, forøgelse af pensionsopsparingen eller lignende. Undersøgelsen fra Synovate viser også, at de unge under 30 fortrinsvis vælger afdragsfrie lån for at nedbringe anden gæld, mens de ældre boligejere ønsker en mulighed for et større forbrug efter overgang til pension. Låntagerne udnytter afdragsfrie lån med omtanke i forhold til den livsfase, de befinder sig i. Z i e g l e r s G a a r d N y b r o g a d e 1 2 D K - 1 2 0 3 K ø b e n h a v n K D e n m a r k P h o n e : + 4 5 3 3 1 2 4 8 1 1 T e l e f a x : + 4 5 3 3 3 2 9 0 1 7 e - m a i l : r r @ r e a l k r e d i t r a a d e t. d k w w w. r e a l k r e d i t r a a d e t. d k R E A L K R E D I T R Å D E T A S S O C I A T I O N O F D A N I S H M O R T G A G E B A N K S V E R B A N D D Ä N I S C H E R H Y P O T H E K E N B A N K E N F É D É R A T I O N D A N O I S E D E C R É D I T F O N C I E R
Udbredelsen af afdragsfrie lån De afdragsfrie lån blev introduceret på markedet i 2003. Deres udbredelse er siden vokset kvartal for kvartal til at udgøre 45 procent af realkreditinstitutternes udlån til ejerboliger og fritidshuse ved udgangen af 2007. Det svarer til ca. 540 mia. kr. ud af et samlet udlån på ca. 1.200 mia. kr. Afdragsfrie realkreditlån er populære blandt unge under 30. 53 procent af udlånet til låntagere under 30 var afdragsfrit ultimo 2007. Låntagere over 60 vælger også afdragsfrie lån i stor udstrækning. 56 procent af udlånet til låntagere over 60 var afdragsfrit ved udgangen af 2007. Afdragsfrie lån er kort sagt særligt populære blandt de yngre og ældre låntagere. 40-45 procent af låntagerne i aldersgrupperne 31-60 har afdragsfrie lån. Tabel 1: Andelen af afdragsfrie lån fordelt på aldersgrupper, ultimo 2007 Udlån til ejerboliger og fritidshuse Samlet udlån (mia. kr.) Afdragsfrit udlån (mia. kr.) Afdragsfrit udlån i pct. - 30 87,8 46,6 53,1% 31-40 323,0 143,2 44,3% 41-50 350,7 140,7 40,1% 51-60 257,4 103,3 40,1% 60-190,9 107,3 56,2% Intet cpr-nr. 1,1 0,5 49,5% I alt 1.210,8 541,6 44,7% Kilde: Realkreditrådet Afdragsfrie lån og valg af lånetype Låntagere med variabelt forrentede lån skal betale en højere ydelse på deres lån, hvis renterne på obligationsmarkedet stiger. Det er en renterisiko, som låntagerne er bevidste om, n de vælger lånetype. De yngre låntagere i alderen op til 30 foretrækker en lav renterisiko. Sådan er det ikke hos ældre låntagere, som har mere luft i økonomien og en større opsparing blandt andet på grund af deres opsparede friværdi. De ældre låntagere er derfor bedre i stand til at modstå en eventuel stigning i ydelsen efter en rentestigning.
Dette er formentlig forklaringen på, at 51 procent af låntagerne med afdragsfrie lån i alderen op til 30 har valgt et fastforrentet lån, mens 26 procent har valgt variabelt forrentede lån med renteloft. Med andre ord har næsten 77 procent af de yngste låntagere med afdragsfrie lån valgt at forsikre sig mod stigende renter. Godt 23 procent har valgt den risikable kombination - et afdragsfrit rentetilpasningslån. Næsten hver tredje låntager med afdragsfrie lån i aldersgrupperne 41-50, 51-60 og over 60 har valgt rentetilpasningslån, som typisk har en lavere ydelse end et fastforrentet lån med en tilsvarende restgæld. Tabel 2: Afdragsfrit udlån fordelt på aldersintervaller, ultimo 2007 Afdragsfrit udlån til ejerboliger og fritidshuse Aldersgruppe Fastforrentet lån Variabelt forrentede lån med renteloft Rentetilpasningslån Afdragsfrie udlån i alt - 30 51,1% 25,6% 23,4% 100% 31-40 46,1% 27,6% 26,3% 100% 41-50 40,2% 27,4% 32,4% 100% 51-60 40,7% 26,5% 32,8% 100% 60-41,7% 26,6% 31,7% 100% I alt 43,1% 26,9% 30,0% 100% Kilde: Realkreditrådet Brugen af afdragsfrie lån Analyseinstituttet Synovate gennemførte i januar 2008 1.005 interviews blandt husstande, som i løbet af 2007 har omlagt og/eller optaget et tillægslån i deres helsbolig. Knap 38 procent af de adspurgte låntagere fortæller, at de i forbindelse med en låneomlægning har valgt et afdragsfrit lån. Synovate har stillet disse i alt 378 boligejere spørgsmålet: "Hvorfor har du valgt et afdragsfrit lån?". 34 procent af de adspurgte låntagere svarer, at de har valgt afdragsfrie lån for at forbedre deres opsparing på den ene eller anden måde. Afdragsfrie lån kan bruges til at styrke opsparingen, n det er muligt at investere den økonomiske lettelse fra afdragsfriheden til en højere rente end renten på realkreditlånet. N man så at sige kan udnytte et billigt lån som finansieringskilde til at opnå et større afkast på andre investeringer. Det kan være nedbringelse af anden gæld, større indbetalinger på pensionsopsparing, investeringer eller opsparing i andre sammenhænge.
Den næstmest udbredte begrundelse for at vælge afdragsfrie lån er, at det giver mulighed for at øge forbruget. Det svarer 28 procent. 17 procent fortæller, at de ønsker at bruge afdragsfriheden til at opnå et større økonomisk råderum og en lavere ydelse. Der er forskel på, hvordan låntagere i de forskellige aldersgrupper vælger at bruge den økonomiske lettelse fra et afdragsfrit lån. Begrundelserne er afhængige af den livsfase, som de befinder sig i. For de yngste boligejere mellem 18-30 er den væsentligste grund til valget af afdragsfrihed, at de f mulighed for at nedbringe anden gæld. Det svarer hele 33 procent. 19 procent nævner, at de har valgt afdragsfrihed for at kompensere for en nedgang i indkomsten. Forbrug er ikke for de yngre boligejere en nævneværdig begrundelse. For de to midaldrende grupper mellem 31-40 og 41-50 er mønsteret anderledes. De vil i højere grad bruge afdragsfriheden til forbrug, hvilket hænger sammen med, at låntagere i disse aldersgrupper typisk har udgiftskrævende, hjemmeboende børn. Men vi ser også, at låntagerne i denne aldersgruppe begynder at udnytte afdragsfriheden til at forøge indbetalingerne på pensionsopsparinger og finansiere ydelser på lån i anden bolig (eksempelvis et sommerhus). Til gengæld er det ikke lige så vigtigt for de midaldrende låntagere at bruge afdragsfriheden til at nedbringe anden gæld. Det er dog stadig en væsentlig begrundelse, som nævnes af 15 procent af låntagerne i aldersgruppen. Låntagere i aldersgrupperne 51-60 og og 61 og derover har lidt andre bevæggrunde for at vælge afdragsfrihed. Afdragsfriheden benyttes i højere grad til at kompensere for en nedgang i indkomsten. Derudover er der et større behov for at skabe et større økonomisk råderum. Blandt boligejerne over 60 nævnes som den klart vigtigste grund ønsket om et større forbrug. Det svarer hele 34 procent af gruppen. Den næstmest angivne forklaring er en nedgang i indkomsten fx som følge af pensionering eller nedsat arbejdstid. Det svarer 13 procent af gruppen. De unge vælger altså mest afdragsfrie lån for at nedbringe anden dyrere gæld, mens de midaldrende ønsker et større forbrug bl.a. pga. udgiftskrævende børn og større pensionsindbetalinger. De ældre ønsker mulighed for et større forbrug efter overgang til pension.
Tabel 3: Årsagerne til valg af afdragsfri lån fordelt på aldersgrupper, 2007 "Hvorfor har du valgt et afdragsfrit lån?" (procentvis fordeling) Procent Total 18-30 31-40 41-50 51-60 Forbrug 28 13 38 27 14 34 Ændring af livssituation 18 42 21 12 19 16 - Nedgang i indkomst 10 19 8 4 14 13 - Barsel, orlov og uddannelse 4 13 8 4 1 0 - Skilsmisse/dødsfald 4 10 5 4 4 3 Opsparing, pension eller 34 37 36 38 36 20 investering - Nedbringelse af anden gæld 12 33 16 14 4 7 - Finansiering af ydelse på lån i 4 0 5 5 5 0 anden bolig - Øget pensionsopsparing 7 0 8 8 9 3 - Øget opsparing i anden 5 0 3 5 10 4 sammenhæng - Investeringer/skattetænkning 6 4 4 6 8 6 Bedre økonomisk råderum 17 12 7 17 21 25 - Lavere ydelse/billigst 7 0 3 9 5 13 - Økonomisk frihed/råderum 10 12 4 8 16 12 Andet/Ved ikke 14 8 14 12 18 17 - Anbefaling fra rådgiver 3 0 3 1 3 9 - Andet 3 4 3 3 3 4 - Ved ikke 8 4 7 8 12 4 Total 111 113 116 107 107 113 Kilde: Synovate for Realkreditrådet, 2008 61 eller derover