Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2009

Transkript

1 PRESSEBRIEFING: MANDAG, DEN 28. JUNI 2010 Præsentation af undersøgelse: Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2009

2 Hovedkonklusioner låntagere omlagde og/eller optog tillægslån i 2009 Opsparing og investering frem for forbrug Større konverteringsgevinster end sidste år Færre tog rent tillægslån men det gennemsnitlige kontantprovenu steg Skærpet bevidsthed om brugen af afdragsfrihed

3 :41 Indfrielse i det danske realkreditsystem Låntagerne kan til enhver tid indfri deres boliglån med fuld gennemsigtighed Køb af de bagvedliggende obligationer i markedet Indfrielse til kurs pari (konverterbare obligationer) Det markedsbaserede indfrielsessystem tilvejebringer et marked for konvertering og omlægning Gevinster for låntagerne: Gennemsigtighed i priser og vilkår Mulighed for at opnå økonomiske gevinster Konkurrence og mobilitet

4 :41 Færre optog tillægslån i 2009 end sidste år Har kun omlagt realkreditlån: omlagde deres realkreditlån uden at optage tillægslån i 2009 ( i 2008). Har omlagt lån og taget tillægslån: omlagde deres realkreditlån og optog samtidig tillægslån ( i 2008). Har kun taget tillægslån: optog rent tillægslån i 2009 ( i 2008).

5 : låntagere handlede i låntagere enten omlagde og/eller optog tillægslån i låntagere omlagde deres realkreditlån nedbragte den løbende ydelse med gennemsnitligt kr. brutto pr. mdr. -> ca. 440 mio. kr. brutto pr. mdr. Cirka låntagere nedbragte deres restgæld som resultat af omlægningen i størrelsen > ca. 5,0 mia. kr låntagere optog et tillægslån i 2009 Gennemsnitligt provenu på kr. -> 37 mia. kr.

6 6 Sådan bruges pengene fra en lavere ydelse låntagere fik - som resultat af en låneomlægning - nedbragt deres ydelse med ca kr. brutto pr. mdr. Hvad har De eller hvad planlægger De primært at anvende det større rådighedsbeløb til, nu hvor Deres ydelse på realkreditlånet er blevet lavere?. Boligejere, der alene fik en reduceret ydelse på deres realkreditlån, har anvendt det større månedlige rådighedsbeløb på denne måde: Komp. for ændrede økonomiske vilkår Opsparing / investering / afbt. anden gæld Forbrug 12% 14% 16% 24% 43% 52% Investering i boligen 12% 18% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

7 7 Sådan bruges provenu fra tillægslån optaget i forbindelse med omlægning låntagere i 2009, som optog et tillægslån i forbindelse med en låneomlægning, fik som gennemsnit udbetalt kr. "Hvad har De anvendt eller planlægger De primært at anvende det udbetalte kontantbeløb til?". Boligejere, der har omlagt lån og fået udbetalt et provenu, har anvendt dette på følgende måde: Komp. for ændrede økonomiske vilkår Opsparing / investering / afbt. anden gæld Forbrug 7% 15% 20% 18% 13% 37% Investering i boligen 30% 55% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

8 8 Sådan bruges provenu ved rent tillægslån Ca låntagere tog i 2009 et rent tillægslån og fik udbetalt et provenu på gennemsnitligt kr. Der blev ikke omlagt noget realkreditlån i den forbindelse. "Hvad har De anvendt eller planlægger De primært at anvende det udbetalte kontantbeløb til?". Boligejere, der optog rent tillægslån, anvendte det kontante provenu på følgende måde: Komp. for ændrede økonomiske vilkår Opsparing / investering / afbt. anden gæld Forbrug 4% 7% 16% 16% 17% 14% Investering i boligen 62% 61% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

9 9 Rentetilpasningslån vandt også terræn i % 45% 43% 40% 35% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 15% 16% 7% 20% 11% 23% 4% 3% 3% 2% 11% 8% 0% Fast rente Fast rente med afdragsfrihed RTL RTL med afdragsfrihed Renteloft Renteloft med addragsfrihed Prioritetslån

10 10 Låntagerne er tilfredse med rådgivningen Hvor tilfreds har De alt i alt været med den rådgivning, De har modtaget i forbindelse med lånet? 79 pct. er tilfreds eller meget tilfreds 50% 45% 40% 35% 30% 37% 36% 47% 42% % % 15% 10% 5% 7% 5% 2% 3% 9% 8% 2% 1% 0% Meget Utilfreds Hverken Tilfreds utilfreds / eller Meget tilfreds Ved ikke

11 11 Låntagerne er tilfredse med rådgivning om rentetilpasningslån Hvor godt mener De, at De blev informeret om risikoen ved rentetilpasningslån? 60% 50% 57% 55% 84 pct. blev informeret godt eller særdeles godt Samme niveau som sidste år 40% 30% 20% 27% 26% 10% 8% 5% 5% 6% 7% 4% 0% Ved ikke Blev slet ikke in formeret Blev ikke særlig godt informeret Blev infor meret godt Blev informeret særdeles godt

12 12 Låntagerne orienteres godt i rådgivningen om brugen af afdragsfrihed Da De optog Deres afdragsfrie lån, hvor godt mener De, at De blev rådgivet om de overvejelser, man kan gøre sig i forbindelse med valg af afdragsfrie lån? 60% 50% 40% 52% 81 pct. blev godt eller særdeles godt informeret 6 pct. blev slet ikke informeret 30% 20% 29% 10% 6% 6% 7% 0% Ved ikke Blev slet ikke informeret Blev ikke særlig godt informeret Blev informeret godt Blev informeret særdeles godt

13 13 Låntagerne kender risikoen ved afdragsfrihed Der har været talt om, at der kan være en risiko ved at optage lån med en afdragsfri periode. Mener De, at der er en risiko ved afdragsfrie lån? 62 pct. mener, der er en risiko Kun halvdelen svarede ja i 2007 Hvad er der risiko for? Faldende ejendomspriser Ydelserne bliver for store, når afdragsfriheden en dag ophører Man får ikke betalt sin bolig Usikkert hvis man mister job Sårbare overfor politiske indgreb Man bruger opsparingen / friværdien Ydelserne bliver for store, når afdragsfriheden ophører Man får et stort forbrug Faldende hus- / ejendomspriser Ved ikke hvad fremtiden bringer Mere gæld / Større lån Dårlig idé - skubber problemerne foran sig Andet / Ved ikke Rentestigninger 8% 5% 8% 7% 5% 6% 13% 14% 13% 13% 14% 12% 19% 20% 18% 20% 24% 29% 27% 24% 27% 31% 29% 28% 0% 5% 10%15%20%25%30%35%

14 14 Afdragsfrie lån bruges mest til at nedbringe anden gæld og boligforbedringer Hvad har De anvendt eller planlægger De primært at anvende afdragsfriheden til? 30% 28% 25% 20% 15% 15% 14% 12% 10% 9% 5% 0% Nedbringelse af anden gæld Istandsættelse/indretning/tilbygning af bolig Pga. nedgang i indkomst Øget forbrug Anden opsparing 2009

15 15 Låntagerne følger med i pressens nyheder Hvordan følger du med i, om der er grund til at konvertere eksisterende lån? Pressens nyheder om renteudviklingen og realkredit Aftale med banken som fortæller om muligheder jeg bør overveje Holder øje med kurslisten Gennem min bank Gennem mit realkreditinstitut 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%

16 :41 Låntagerne kan gennemskue realkreditlånene Kan du gennemskue de vigtigste fordele og ulemper ved de forskellige realkreditlån og vælge den bedste løsning for din privatøkonomi hvis du investerer den fornødne tid? Ja 45% 44% 80 pct. kan når der suppleres med rådgivning 20 pct. kan ikke Ja men det er svært at vurdere Ja når der suppleres med rådgivning 10% 13% 25% 29% Nej 19% 12% Ved ikke 1% 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50%

17 17 Hver tiende skifter udbyder i forbindelse med omlægningen Har du skiftet realkreditinstitut i forbindelse med omlægningen? Ja 10% 21% Nej 78% 89% Ved ikke 1% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

18 18 Låntagerne vurderer realkreditlånet i forhold til prioritetslånet Halvdelen af låntagerne tog en konkret vurdering af, om det kunne være fordelagtigt at tage et prioritetslån frem for at omlægge og/eller tage et realkreditfinansieret tillægslån.

19 19 Realkreditlånet vælges frem for prioritetslån primært på grund af prisen Hvorfor valgte du at omlægge til et nyt realkreditlån og/eller tage realkreditfinansieret tillægslån frem for at benytte et prioritetslån? Realkreditlånet er billigst Vil ikke betale for den økonomiske fleksibilitet Brug for udbetaling af et stort låneprovenu ikke en løbende Rådgivning fra realkreditinstitut Rådgivning fra bank Har ikke overvejet prioritetslån som alternativ Ønsker fastforrentet lån Ønsker aktiv gældspleje med mulighed for konvertering Indfrielsesvilkår er mere gennemskuelige Ingen fordele ved prioritetslån/foretrækker realkredit Rådgivning generelt Ikke muligt/tilbudt prioritetslån Vane/Passede bedst/lettest Adskille/sprede produkter/udbyder Valgte også prioritetslån/har prioritetslån i forvejen Samle produkter/udbyder Andet Ved ikke 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%

20

21 Appendix :41

22 22 Opsummering: Analysens temaer og emner Omlægningen af lån/ tillægsbelåning Er der gennemført konvertering? Er ydelsen blevet reduceret (hvor meget)? Var der et låneprovenu (hvor meget)? Hvad anvendes større rådighedsbeløb til? Hvad anvendes provenuet til? Er restgælden blevet mindre (hvor meget)? Rådgivning og information Hvilke informationskilder er brugt? Er der tilfredshed med rådgivningen? Er der risiko ved afdragsfrie lån? Hvordan var den modtagne rådgivning og information om afdragsfrie lån og rentetilpasningslån? Prioritetslån Kendskab til prioritetslån? Årsager til valg af realkreditlån frem for prioritetslån? Er det muligt at gennemskue lånenes fordele og ulemper? Konkurrence Er der hentet konkurrerende tilbud? Er der skiftet realkreditinstitut? Baggrundsoplysninger Alder Boligtype Husstandsindkomst Geografi Ejendomsværdi Friværdi Det omlagte lån Hvad er størrelsen af det omlagte lån? Hvilken type af lån er der omlagt til? Hvilken løbetid er der på nye lån? Hvor lang er den afdragsfri periode?

23 23 Undersøgelsen formål og metode Formål Afdække motivationen bag omlægning af realkreditlån/optagelse af tillægslån, herunder anvendelsen af provenu/reduceret ydelse Metode telefoninterview gennemført via Synovates CATIcenter i foråret 2010 Målgruppe Husstande i Danmark der har omlagt lån og/eller optaget tillægslån i deres helårsbolig i løbet af Stikprøve Undersøgelsen er gennemført blandt præ-screenede boligejere.

24 :41 Gennemførelsesstatistik Sample bestående af boligejere udelukkende: Screening Netto stikprøve Har konverteret / optaget tillægslån Ja til genkontakt Ikke opnået genkontakt Screenet (alligevel ikke kvalificeret) 389 Gennemførte interviews Data er vægtet til repræsentativitet for private boligejere på parameteren geografi på basis af tal fra Danmarks Statistik for januar

25 25 Hvordan bliver pengene brugt (ydelseslettelse fra omlægning / provenu fra tillægslån)? Hovedkategori Svarkategorier Forbrug Øget forbrug generelt, ferie/rejse og bil/motorcykel/båd. Opsparing Investering i boligen Pensionsopsparing, anden opsparing, afbetaling på anden gæld, finansiering af ydelse på lån i anden bolig og investering/køb af aktier/obligationer. Istandsættelse/indretning/tilbygning af bolig, køb af ejendom/butik/virksomhed. Kompensation for ændrede økonomiske vilkår Kompensere nedgang i indkomst/rette økonomien op og økonomi til familieforøgelse - uddannelse - skilsmisse - anden familierelateret årsag".

26 26 Låntagerne benytter en bred vifte af informationskilder Jeg vil nu læse en række informationskilder op for Dem, og bede Dem fortælle mig, hvilke af disse, De benyttede i forbindelse med lånet. Rådgiver hos realkreditinstitut Bankrådgiver Brochure fra realkreditinstitut 6% 2% 24% 25% 72% 67% Breve fra realkreditinstitut 7% 4% Ejendomsmægler 5% 5% Reklamer fra realkreditinstitut i aviser 2% 2% Reklamer iøvrigt 1% 1% Artikler/omtale i aviser/radio/tv 13% 12% Internettet/långivers hjemmeside 25% 22% Andet 4% 8% 0% 10%20%30%40%50%60%70%80%

27 Tendens i forhold til 2008: Fremgang i øget opsparing på bekostning af investering i boligen : % 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Reduceret ydelse ved omlægning Provenu ved låneomlægning kombineret med tillægslån Provenu ved rent tillægslån Øget opsparing Investering i boligen Kompensation i privatøkonomien Øget forbrug